Vi bruger Cookies!     

         
 X     
muis

Sider om Islam og Politik




NASER KHADER

 

 

 

 

1.      Indledning

2.     Ahmed og Sada                                                            

3.     Til Danmark

4.     Folketingsmedlem

5.Ytringsfriheden                                           

6.     Hyggen med højrefløjen

7.     PET-vagterne

8.     De Radikale forlades

9.     Fra Kong Khader til Khaderstrofe

9a) 22 mandater og 8.000 medlemmer

9b) Valgkampen 2007

9c) Gitte Seebergs exit

9d) Malou Aamunds exit

9e) Jørgen Poulsens exit

         9f) Naser Khader fyret fra partiet

  10.    Efterskrift

 

 

Skrevet af Flemming Rønø

 

 

1. Indledning

 

Denne lille minibiografi handler om en, der med anden etnisk baggrund, har skrevet historie i dansk politik, nemlig det tidligere radikale partimedlem, medpartistifter af partiet Ny Alliance, og nuværende medlem af de Konservative, Naser Khader.

Den politiske historie består af to ting, som for det første er, at Naser Khader sammen med SF´s Kamal Qureshi, var de første med anden etnisk baggrund, der blev indvalgt til det danske folketing. Den anden politiske historieskrivning var, at han som den første med anden etnisk baggrund, i øvrigt med Anders Salomonsen og Gitte Seeberg, stiftede et politisk parti, der kom i folketinget.

Han har også i lighed med bla. Ayaan Hirsi Ali konstant overvågning af PET, fordi mange islamistiske grupper i Danmark truer og kalder ham forræder, og ting der er værre, blot fordi han på demokratisk vis, støtter ytringsfriheden og går mod mange kulturelle og religiøse ting, som mange muslimer forsøger at få ind af bagdøren i Danmark og vesten.

Under Muhammedsagen var han i øvrigt medstifter af den tværgående forening ”Demokratiske muslimer”, som er en forening for ikke-fundamentalistiske muslimer i Danmark. 

 

 

2. AHMED OG SADA

 

I 1948 blev Vestbredden besat af Jordan, og alle indbyggerne blev med ét jordanske statsborgere.

Ahmed Abu Khader var palæstinenser og boede oprindeligt på Vestbredden, men efter Vestbredden blev besat, skulle alle unge mennesker i 1950erne ind og aftjene deres værnepligt i den jordanske hær, men Ahmed og en del flere unge flygtende ønskede bestemt ikke at tjene Kong Hussein, fordi kongen ikke ville angribe Israel - så palæstinenserne kunne få deres tabte land generobret. Derfor ønskede de Jordans konge afsat.

 

Efter nogen tids besættelse af Vestbredden, forsøgte kongens forholdsvise nyerhvervede hær (palæstinensernes enhed) med en palæstinensisk general i spidsen, at vælte Kong Hussein ved et kup.

Kuppet mislykkedes i den grad, og Naser Khaders far, og stort set hele den palæstinensiske militærenhed, blev nødt til at flygte til Syrien.

De blev efterfølgende dødsdømt in absentia af Kong Hussein.

 

I Syrien fik Ahmed arbejde på en fabrik, og kom til at arbejde med en mand, der mente hans søster var et passende parti for ham. Det endte så med, at manden en dag tog Ahmed med hjem og præsenterede ham for familien, for lige at sige overfor den, at han så absolut mente, at han havde fundet en god mand til søsteren Sada.

Det gav imidlertid et problem i mandens familie, idet søsteren Sada allerede i forvejen var ”lovet væk” til en fætter i familien, og i de muslimske kredse er det bestemt ikke velset at bryde sådan en aftale.

 

Det var bestemt ikke velset, at gifte sig med en fremmed, og slet ikke med en der ikke kom fra landsbyen, men det endte dog med, at Ahmed og Sada giftede sig.

I lang tid efter, blev Sada ofte tiltalt i landsbyen ”som den der giftede sig med en fremmed”.

 

Ahmed Khader havde skiftende jobs, og var noget af tiden arbejdsløs. Dette gjorde at de var nødt til at bo hos Ahmeds svigerforældre, hvilket pinte faderen, både fordi han skulle indordne sig under Sadas forældre, samt ikke selv kunne forsørge sin kone.

 

Den 1. juli 1963 kom Naser Khader så til verden, i den lille landsby Berzeh udenfor Damaskus i Syrien.

Han voksede op blandt fire søskende, men i landsbyen følte han sig meget fremmed.

 

Sadas forældre, Nasers bedsteforældre var strengt religiøse.

Bedstefaderen holdt f.eks. et skarpt øje med, om man spiste i ramadan-måneden, og de fem børn skulle vise ham tungen inden de spiste, så han kunne se om der var blevet fastet hele dagen, men Naser og hans søskende fandt en udvej - de spiste fetaost inden tungefremvisningen, derved var tungen blevet bleg igen, og bedstefaderen opdagede ikke noget.

 

I skolen blev Naser og hans søskende ofte drillet, som værende ”børn af de fremmed i landsbyen”, men også fordi de talte arabisk med en slags palæstinensisk accent.

 

Først i 1960erne blev der i arabiske aviser annonceret om manglende arbejdskraft i Europa.

Nasers far Ahmed tog i 1969 til det daværende Vesttyskland for at få arbejde, hvorigennem han kom i kontakt med andre arabere i Tyskland, der skulle videre til Danmark for at få arbejde, og Nasers far tog med dem.

 

 

3. TIL DANMARK

 

 

Ahmed havde ikke været i Danmark ret længe, før han fik arbejde i ”kødbyen” på Vesterbro i København, og så sendte penge ned til resten af familien i Syrien.

Desuden sendte han kassettebånd. På båndene havde han indtalt en beskrivelse af dette ”magiske” land, som han var kommet til.

Ahmed beskrev f.eks. Langebro, som en stor asfalteret vej, der gik ud over vandet, og kunne åbne sig så skibe kunne sejle igennem. Ingen i landsbyen i Syrien havde nogensinde hverken set en bro eller en vej. I flere uger talte indbyggerne i landsbyen om dette besynderlige land, som faderen beskrev via kassettebåndene.

 

Da familiesammenføringsreglerne blev aktuelle midt i halvfjerdserne, flyttede Sada med hendes fem børn til Danmark, nærmere betegnet til en lejlighed på Istedgade på Vesterbro i København. En total kontrast til landsbyen i Syrien, og Sada Kharter var nærmest rystet over, at komme fra et land, hvor kvinderne jo var tildækkede, og så lige ind i Danmarks ”pornomekka” på Istedgade, hvor alt var udstillet i flere butikkers vinduer, og intet skjult. Det var også en dyb chokerende oplevelse, at se mange af de kvinder, der stod i deres høje hæle, og af og til tog med en bil, eller bare gik ned i en at de der butikker og solgte deres krop.

Sada trøstede familien med at fortælle, at sådanne kvinder ville ende i helvede og blive straffet meget hårdt en dag.

 

I Naser Khaders bog, Khader dk., beskriver Khader selv, at moderen Sada havde utroligt svært ved at falde til i Danmark. Hun savnede Syrien meget, og hun havde også umådeligt svært ved at lære både at tale og skrive dansk, da hun var analfabet, og hun var ofte i trist humør. Men hver sommer rejste hun til landsbyen lidt udenfor Damaskus, og når hun landede dernede var hun glad, og i det hele taget et helt andet positivt menneske.

 

Først mange år efter, da Nasers far døde og ønskede at blive begravet i Danmark, var det som om hun slog ”rod” i landet.

 

 

Naser Khader kom til Danmark i 1974

 

 

Naser Khader startede på Oehlenschlægersgade skole på Vesterbro i 1975, og gik der indtil 1980.

 

Familien boede på Vesterbro til 1982, så flyttede de til Nordvest-kvarteret.

Ude i Nordvest syntes familien, at der var et langt bedre socialt samvær, end der havde været på Vesterbro, og alle var velkomne, ligegyldig hvor man kom fra.

Naser Khader begyndte at gå til boksning, men karrieren blev kort, 5 kampe blev det til, og i stedet valgte han karatesporten. Der var ambitionerne langt større, og Naser Khader fik sort bælte, og han endte med at komme på landsholdet.

 

I 1986 startede han på Rysensteens Gymnasium, og det var her hans interesse for politik blev vakt. I samfundsfag var han meget samfundskritisk, idet han syntes ”alt” var galt.

Da han kom i 2.G, havde han foruden gymnasiet at passe, fået arbejde som opvasker på det moderne Hotel Sheraton, i øvrigt sammen med hans far. Der mærkede Naser Khader diskrimination på egen krop, idet han og faderen blev betragtet som ”fremmedarbejdere” i ordets egentlige forstand. De oplevede hvordan selv kokkeeleverne talte ned til dem, når de bad dem vaske gryderne af igen.

Det var bla også oplevelserne på Sheraton, der fik vækket en vis vrede i Naser Khader, og han begyndte at skrive læserbreve om det, især i den socialdemokratiske avis Aktuelt.

I samfundsfag på gymnasiet blev det også til mange diskussioner med lærerne, og en lærer opfordrede ham en dag til at gå ind i politik.

Efter nærlæsning af alle de politiske programmer, meldte han sig i 1984 ind i Det Radikale Venstre.

 

Ved Kommunalvalget i 1997 blev Naser Khader indvalgt i Københavns Borgerrepræsentation, og sad der én periode.

 

Første gang han stillede op til et folketingsvalg var i 1998, hvor han stillede op i vestre Storkreds i København, og var meget tæt på at blive valgt ind.

 

I 1999 stillede Naser Khader op for De Radikale til Europa-Parlamentet, hvor han fik 35.905 stemmer, og det var næstflest stemmer på den radikale liste, efter Lone Dybkjær, der med 123.514 stemmer blev de radikales repræsentant i EU. Bemærkelsesværdigt var det, at den senere formand for socialdemokraterne Helle Thorning Schmidt ”kun” fik ca. 23.000 stemmer, og blev indvalgt for socialdemokratiet.

 

Valgkampen i 2001 blev kort og intens. Det var så anden gang Naser Khader stillede op til folketinget, og anden gang skulle vise sig at give valg.

I valgkampen i 2001 lavede Naser Khader en lidt anderledes valgreklame, da hans bror kører taxa i København, og den pågældende vognmand, der havde 20-25 biler, syntes godt om ham, så man lavede ganske enkelt streems på bilernes bagruder, hvor der stod ”Stem på min fætter Khader dk”.

En anden episode i valgkampen i 2001 var, da en journalist fra Ekstrabladet fortalte Naser, at han havde fået nogle helt vilde henvendelser om ham i valgkampen. Journalisten påstod, at en politikerkollega med indvandrerbaggrund over for ham havde fortalt, at det var Naser Khader, der stod bag en masse ballade med nogle smadrede butiksvinduer på Nørrebro. Janteloven lever også blandt folk med indvandrerbaggrund.

 

 

 

 

 

4. FOLKETINGSMEDLEM

 

Efter valget i november 2001 blev Naser Khader så folketingsmedlem - i øvrigt sammen med SF’s Kamal Qurishi, og var de første to med en anden etnisk baggrund end dansk, der blev indvalgt i tinget.

 

Selve valgnatten beskriver Naser Khader i bogen ”Naser K. og folkestyret” sådan:

 

”Det var uden sammenligning det største øjeblik i mit professionelle liv. Jeg glemmer aldrig spændingen på valgaftenen, da vi sad og ventede på optællingen. Forløsningen da det blev klart at jeg var valgt, og glæden ved at ankomme til Christiansborg på valgaftenen.

 

I bogen fortæller Naser Khader om fordelingen af ordførerskaber.

 

Marianne Jelved indhentede vores ønsker på det første gruppemøde - og derefter forsøgte hun, at få det til at gå op med antallet af pladser i de 25 forskellige udvalg, der findes på Christiansborg. Hvert udvalg består af 17 medlemmer.

 

Naser Khader blev sundheds og kulturordfører for Det Radikale venstre, men skulle vælge endnu et ordførerskab, og det blev ligestillingsordførerskabet.

Derudover blev han stedfortræder i kirkeudvalget, og i dette udvalg sad han bla. sammen med Jesper Langballe (DF), Søren Krarup (DF) og Birthe Rønn Hornbech (V), og netop disse fik Khader mange gode diskussioner med.

Mange folk udefra spurgte simpelthen:

Hvad laver en muslim i kirkeudvalget?

Naser Khaders begrundelse var, at få afklaret folkekirkens fremtid i Danmark og hvilken plads de andre religioner skal have.

 

I 2003 fik Khader endnu et ordførerskab, nemlig erhvervsordførerskabet.

 

Første gang Naser Khader stod på talerstolen i folketinget, var der lige en detalje der skulle rettes lidt op p唦 tiltaleformen”¦ Det er der mange nye folketingsmedlemmer, der lige skal vænne sig til.

En af de første gange Naser Khader var på talerstolen kom han til at tiltale venstres Jens Rohde for Fru Jens Rohde, og det fik ham til at undskylde til formanden den dag Svend Auken ved at sige ”Det må du undskylde” hvorefter Svend Auken præciserede at man så absolut ikke måtte tiltale formanden DU, og Naser Khader sagde derefter at han jo ikke var indfødt i landet, hvorefter en lettere forvirret Svend Auken sagde ”Nej, nej, de indfødte gør det ogs唝.

 

 

 

5. YTRINGSFRIHEDEN

 

Jeg er ytringsfrihedsfundamentalist, hvad det angår. Jeg mener, at ytringsfriheden står over religion. Og i øvrigt er ytringsfriheden en forudsætning for, at muslimer kan praktisere deres religion i Danmark. Religionsfrihed og ytringsfrihed er to sider af samme sag. Sådan skriver Naser Khader i kronikken i Morgen-avisen Jyllands-Posten d. 14. februar 2009, og han. fortæller også, at han engang deltog i et møde for DIS (Danish Institut for Study Abroad), hvor en ung islamist, udgydende verbale grove seksuelle ukvemsord mod hans mor, og Khaders første reaktion var ”Hvad sagde du”.

Den unge mand begrundede sit grove og primitive ordvalg med, at vi jo har ytringsfrihed og så kunne man sige, hvad man ville, om hvem man ville. Men denne opfattelse er jo helt forkert. Ytringsfriheden gælder i forhold til systemer, ideologier, religioner, ja sågar døde profeter. Hvad vi siger i forhold til levende mennesker er noget andet. I sådanne tilfælde har vi jo racismeparagraffen.

 

I 2006 fik Naser Khader Morgenavisen Jyllands-Postens ytringsfrihedspris - en anerkendelse man giver til en person, som har brugt sin ytringsfrihed, og som har betalt en pris for at få den.

Naser Khader fortæller selv: ”Ytringsfrihed er det modsatte af alt det, som jeg er opvokset med. Jeg er født i Syrien i et totalitært samfund, og der var så mange ting, man ikke måtte mene og ikke måtte sige. Hvis min far eller mor sagde noget kritisk overfor magthaverne, skulle vi holde mund med det. Hvis vi kom til at sige det i skolen frygtede mine forældre, at en eller anden skoleelevs far eller onkel ville se en fordel i at angive os”.

 

Ytringsfriheden lærte Naser Khader første gang i folkeskolen, hvor hans skolekammerat Jan Einer sad med fødderne oppe på bordet. Læreren bad ham ofte tie stille, men han svarede bare: ”Det kan du selv gøre” uden læreren på nogen måde straffede ham for det.

 

Khader husker en episode, hvor han blev hel paf over ytringsfrihedens frihed. Det var i tv-avisen, hvor studieværten havde minister Svend Auken (S) inde til en samtale om et eller andet emne, men hvor studieværten påstod, at ministeren simpelthen løj - Sådanne påstande var totalt uhørt at sige til en magthaver i Syrien.

 

 

Naser Khader har fået tatoveret ordet ”Demokrati” på sin overarm.

 

 

 

6. HYGGEN MED HØJREFLØJEN

 

Mange indvandrertalsmænd har sommetider ment, at Naser Khader er en forræder, når han har sagt ja tak til invitationer til debatmøder med folk fra højre, som Pia Kjærsgaard og Mogens Camre, men som Naser Khader fortæller i bogen Khader dk. , vil han hellere end gerne stille op til disse debatmøder, netop fordi det er vigtigt, at man ikke står i hver sin grøft og sviner hinanden til. Dialogen er vigtig.

 

Han fortæller ”Niels Helveg Petersen gav mig som nyvalgt det gode råd, at jeg altid skulle sørge for, at have gode personlige relationer og netværk på tværs af partierne. Det danske folkestyre er et konsensuspræget, samarbejdende folkestyre, hvor man konstant indgår forlig og aftaler, og så er det vigtigt, at man kommer godt ud af det med hinanden, trods politisk uenighed”.

(Naser Khader og folkestyret ” De første fem år”)

 

En lille episode med Pia Kjærsgaard var engang i Odense, hvor de to skulle fotograferes sammen. Efter et debatmøde småsnakkede de sammen om alt muligt, og pludselig sagde Kjærsgaard så ”Nå, nu skal vi ikke smile så meget, lad os være lidt alvorlige” så tog hun sin maske på.

 

Det med at snakke hyggeligt sammen, prøvede Naser Khader også med nu afdøde Mogens Glistrup, og han forklarer: ”Når vi mødtes tilfældigt, snakkede vi helt fornuftig sammen, og han var ikke til at genkende i forhold til de ting han førte sig frem med i medierne. I 1998 var jeg til Mellemfolkeligt Samvirkes sommertræf, hvor han også var med, og han dansede hele aftenen med en stor afrikansk kvinde, der var klædt i alverdens farver, og senere sad han og hyggede sig gevaldigt sammen med en hel flok indvandrere. Jeg mødte ham også i toget, hvor han bare sad og snakkede med folk og var venlig, og det er altså meget underligt”

Naser Khader nægter, at tro han var senil eller skør, som nogle påstod.

 

Hvad Mogens Camre angår, talte Naser Khader meget med ham i forbindelse med EU valget i 1999, hvor begge var debutanter, og de to arrangerede nogle debatmøder sammen. Naser Khaders indtryk var, han nærmest ikke troede på, hvad han selv sagde.

 

Ifølge Søren Krarup har de to også et udmærket forhold til hinanden, altså lige når det ikke gælder politiske holdninger. Som Søren Krarup fortalte i en samtale i 2008 ”Naser hilser altid på mig på gangene og siger Hej sorte fætter, og jeg siger altid, Hej min hvide ven, begge med et smil på læben” Søren Krarup har også flere gange sagt med et glimt i øjet ”Ved du hvad Naser?, det du mangler er at blive døbt i min kirke - tilbuddet står stadig ved magt”.

 

Hans fætter Jesper Langballe er et meget humoristisk og vidende menneske, og de to har indimellem trukket på hinanden i faglige sammenhænge.

 

Under valgkampen i 2005 kørte Berlingske Tidende en lille rundspørge blandt politikere, om hvem de ville stemme på af deres modkandidater, og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti svarede, at han skam ville stemme på Naser Khader, hvilket fik Naser Khader til at drille ham ved at sige, at det i virkeligheden var et bevist forsøg fra hans side på at ødelægge valgkampen.

 

Sådanne hyggesnakke på Christiansborg, gjorde et kæmpe indtryk på Naser Khader, fordi man trods stor politisk uenighed accepterer hinanden 100 %, og har det rimeligt hyggeligt, når kameraerne er slukkede.

 

Trods stor politisk uenighed, trives man ret hyggeligt

på Christiansborg, når kameraerne er slukkede.

Dette gjorde et kæmpe indtryk på Naser Khader

 

 

 

7. PET-VAGTERNE

 

Nogle af Christiansborgs kontroversielle politikere har én ting til fælles: Overvågning af Politiets Efterretningstjeneste (PET): Det gjaldt tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj, samt Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard, og altså så Naser Khader.

Naser Khader har gennem sit politiske virke modtaget mange forskellige trusler. Hvor mange trusselsbreve han har modtaget - eller hvor mange, der har kørt en pegefinger tværs over halsen, når han har mødt dem, eller dem der har råbt ”forrædersvin” efter ham, ja det er ikke opgjort. Naser Khader mener dog selv, at hans sekretær skåner ham for mange trusler, ved ikke at fortælle ham om det.

Det er især folk fra ekstremistiske islamistiske miljøer, der truer ham.

En dag kort før valget i 2001, var Naser Khader til et møde i en kirke i Ishøj. En gruppe personer med tilknytning til Hizb-ut Tahrir, opførte sig provokerende og truende under mødet, og nogle af dem ventede på ham udenfor efter mødet. Præsten der stod for arrangementet måtte tilkalde politiet, og Naser blev lempet ud gennem en bagdør.

Senere kom der også trusler fra racistiske miljøer, og siden dengang har PET skønnet, at han skulle have PET beskyttelse.

 

 

I november 2007, var Naser Khader inviteret til et møde om demokrati i den nordsjællandske by Kokkedal. Mødet blev aflyst lige inden det skulle gå i gang, da det lykkedes for en flok andengenerationsindvandrere med trusler og tilråb på bla. Arabisk at sabotere mødet. PET vurderede, at det var bedst at få Khader væk fra stedet.

En anden gang blev han af en imam i Kolding chikaneret. I en fredagsbøn udtalte imamen at ”Alle De der hader Naser Khader kommer i paradis”(Bogen Naser Kharter og folkestyret s 124).  

PET tog herefter en alvorlig snak med imamen

 

PET er også ofte en klods om benet på ham og familien. Det kan være en søndag aften, hvor familien mangler mælk til mandag morgen - og nogen må af sted til tankstationen - Det ender altid med, at det er hans kone Bente der kører derhen, for alternativet er, at så skal de

to PET folk med. På samme måde, hvis familien skal i zoologisk have, i BR og købe en fødselsdagsgave eller en tur i biffen. Ja sågar, hvis familien skal ud at spise, skal der reserveres et ekstra bord til PET.

.

 

PET (ved Khaders venstre skulder) følger Naser Khader overalt.

 

 

8. DE RADIKALE FORLADES”¦

 

 

Naser Khader og Anders Salomonsen havde en mere borgerlig tilgang til politikken hos De Radikale end resten af partiet, der jo ville pege på Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt. Modsat så de to udbrydere gerne Venstres formand Anders Fogh Rasmussen som statsminister.

Marianne Jelved fik nærmest storhedsvanvid. Hun kaldte Anders Fogh for en farlig mand i Muhammed-krisens afslutning, og afskrev totalt socialdemokraterne, og pegede på sig selv som statsminister.

Naser Khader syntes bestemt ikke Anders Fogh var farlig - og til sidst stod det klart, at der ikke var plads til både Jelved og Kharder i samme parti.

En anden ting var at Khader også blev også ret rasende på bla. De Radikales tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, da hun i et stunt, stillede sig op til fotografering iført muslimsk tørklæde, på Gammel Strand i København. Khader der på daværende tidspunkt befandt sig i USA, skrev en fællesmail til alle i De Radikale, hvor han tog afstand fra det skete og bla. skrev: ”Elsebeth, du går islamisternes ærinde! Det er lige noget de kan bruge i deres kamp for at tvinge flere kvinder til at gå med tørklæde”, og han skrev videre ”Hvorfor skal vi besvare dansk Folkepartis tåbeligheder i den ene grøft ved at gå direkte over i den modsatte grøft, og være ligeså ekstreme”. Dette kunne også være med til, at beslutningen om forlade De Radikale blev definitivt truffet.

 

 

Jelved og Khader, ikke plads til dem begge hos De Radikale.

 

 

 

9. FRA KONG KHADER TIL KHADER-STROFE

 

Den 7. maj 2007 blev der afholdt pressemøde i Fællessalen på Christiansborg.

Årsagen: Et nyt parti var blevet stiftet.

De to tidligere radikale, Naser Khader og Anders Samuelsen, samt den tidligere konservative Gitte Seeberg præsenterede det nye parti. ”Ny Alliance”.

 

På pressemødet sagde Gitte Seeberg de berømte ord. ”Nok er nok” og refererede til, at Dansk Folkeparti simpelthen havde fået for meget magt i Danmark.

 

 

 

 

Ny Alliances tre stiftere ved offentliggørelsen i maj 2007

 

 

Udgangspunktet for Ny Alliance var et socialliberalt og socialtkonservativt parti, altså et nyt midterparti i dansk politik, der dog i modsætning til De Radikale ville pege på Anders Fogh Rasmussen som statsminister.

Selve forskellen mellem De Radikale og Ny Alliance, mente Khader var, at Ny Alliance ser fremad, og ikke tilbage.

Gitte Seeberg betonede, at Ny Alliance i modsætning til De Radikale ville have en stram, men anstændig udlændingepolitik.

Man skulle afskaffe starthjælpen til nyankomne flygtninge.

Asylansøgere skal ud af asylcentrene efter to måneder, og have ret til arbejde og uddannelse.

midlertidig opholdstilladelse efter 2 år.

Alle asylcentre skulle lukkes, undtagen et modtagecenter.

Disse tiltag i indvandrerdebatten skulle partiet så se, om de kunne nå til enighed i sammen med regeringen og ikke mindst Dansk Folkeparti, hvis synspunkter jo selvsagt var/er milevidt fra disse sager.

Partiets politiske program bestod bla. i, at skatten skulle ned på 40,6 % for alle. En indvandrerpolitik der er realistisk, og det skulle ifølge partiet være slut med, at personer som Søren Krarup og Pia Kjærsgård definerer indvandrerpolitikken.

Overskriften i Morgenavisen Jyllands-Posten 8. maj 2007 lød: Oprør fra midten - Khaders nye parti vil udmanøvrere Dansk Folkeparti.

Partiet ville desuden arbejde for at Danmarks Ulandsbistand, blev sat op til 1 % af bruttonationalproduktet.

Reformer på folkeskoler, sundhedsområder og energiområder.

Det samlede partiprogram fyldte 220 sider.

 

Partilederne hele vejen rundt på Christiansborg udtalte om det nye parti:

 

Ifølge den daværende radikale formand Marianne Jelved, var der klart forskel på de to partier på ét punkt ”Forskellen er, at Ny Alliance åbenbart har i sinde at pege på Anders Fogh som statsminister, det har vi ikke” sagde Jelved.

 

Anders Fogh Rasmussen (V): ”Khader har ført kamp for ytringsfrihed, ligestilling, og demokrati uden ophør, og det er indlysende at både De Radikale og Socialdemokraterne har svigtet i denne kamp.

 Jeg ser frem til det nye partis politiske program”.

 

Villy Søvndal (SF) ”Det nye parti vil bidrage til at forlænge Anders Fogh Rasmussens liv som statsminister. Dannelsen er udtryk for borgerlig splittelse, mere end udtryk for en ny politik”.

 

Henrik Sass Larsen (S) ”Det nye parti har holdninger på skat og udlændinge, der lægger meget tæt på vores politik. Det glæder jeg mig meget over”.

 

Pia Kjærsgård (DF) ” Khader er nødt til at formulere et virkeligt alternativ til den nuværende radikale udlændingepolitik - Hvis det bare er De Radikale, - minus 10 % duer projektet ikke”.

(Jyllands-Posten 8/5 2007)

 

Erhvervsmanden Lars Kolind havde allerede fra dag 1 tilkendegivet, at han støttede partiet med 100.000 kr.

 

Allerede 10. maj 2007 havde partiet 8.000 betalende medlemmer. På partiets hjemmeside fortalte man, at der var over 15.000 medlemmer, men tallet på de 15.000 anså man for at være oppustet, da navne som den afdøde skuespiller Peter Sellers og Marianne Jelved figurerede på listen, men de 8.000 skulle altså være et seriøst tal.

 

Den første meningsmåling omkring partiet udkom allerede samme aften som partiet blev stiftet. Undersøgelsen fra Epinion Capacent - udført for DR- tegnede ikke overraskende, som et massivt vælgerskred i dansk politik.

Ud af 1007 danskere over 18 år svarede 2 %, at de helt sikkert ville sætte kryds ved Ny Alliance, mens 9 % sagde sandsynligvis. 21 % sagde måske/måske ikke. Hele 29 % af de radikale vælgere ville støtte det nye parti.

 

 

 

9.a  22 MANDATER OG 8.000 MEDLEMMER

 

Ifølge flere meningsmålinger i alle medier stod Naser Khader og Ny Alliance til et stort valg.

 

I en Rambøllmåling i Morgenavisen Jyllands-Posten 11/5 2007, altså blot 4 dage efter partistiftelsen, lød målingen på 22 mandater - et jordskredsvalg var i vente i dansk politik ifølge analytikerne, - et sådan skred er ikke set siden jordskredsvalget i 1973, hvor Mogens Glistrup og Erhard Jacobsen stormede ind med deres nye partier, Fremskridtspartiet og Centrum-demokraterne, med henholdsvis 28 og 14 mandater.

 

Ifølge målingen fra Rambøll ville Ny Alliance stå til 12,1 %, og man mente at stemmer hovedsageligt ville komme fra De Radikale, samt det dengang meget skrantende Centrum Demokraterne (partiet lukkede og slukkede helt 1. februar 2008).

 

Ifølge målingerne ville Ny Alliance hente stemmer fra Centrum-demokraterne, og en måling blandt CDere sagde, at 33 % helt sikkert ville stemme på Ny Alliance, mens 67 % sandsynligvis ville stemme på det nye parti.

Hos de borgerlige partier, ville 33 % af de konservative vælgere overveje at stemme på Ny Alliance, mens 9 % af de konservative helt sikkert ville gøre det.

Hos Venstre var tallene 31 - 9. Det så ud til at gå strygende for det nye parti, Alle pile pegede på dette tidspunkt kun én vej - opad - til trods for, at det samlede partiprogram først kom tre måneder senere, i august 2007.

 

9 dage efter stiftelsen af partiet, spytter den lille bank Saxo-bank en halv million kroner i Ny Alliance, - beløbet ledsages af et løfte om yderligere en halv million kroner, som ville komme til udbetaling i takt med, at andre sponsorere spyttede penge i kassen.

Den 21. maj 2007 melder erhvervskvinden cand. merc. Malou Aamund sig ind i Ny Alliance, og Naser Khader fortæller her, at hun er tiltænkt en central rolle i partiet, og skal desuden være med til at udvikle partiets endelige partiprogram.

 

Senere skifter den tidligere radikale kulturminister og forhenværende FDB formand Ebbe Lundgaard fra De Radikale, mens også tidligere FDB formand Bjarne Møgelhøj sagde farvel til Centrum-demokraterne og meldte sig under fanerne i Ny Alliance.

 

Senere meldte Røde Kors generalsekretær Jørgen Poulsen sig også ind i partiet.

 

9.b VALGKAMPEN 2007

 

Ny Alliance i valgkamp i 2007

 

 

Valget til folketinget blev udskrevet 24. oktober 2007, med afholdelse den 13. november 2007.

Da valget blev udskrevet havde NY Alliance 99 kandidater opstillet over det ganske land.

Valgkampen på de godt tre uger startede med, at Khader stillede et krav om, at regeringen skulle gå af, hvis regeringen kom i mindretal efter et valg.

 

”Vi vil under ingen omstændigheder acceptere, at regeringen bare fortsætter. De skal starte med at gå af, hvis der ikke er et VKO flertal”, sagde Khader (Ekstra Bladet 28/10 2007).

 

 

 Dette udsagn fik i Ekstra bladet Pia Kjærsgaard til at bebude ”Han tror, at han kan gå på vandet”. Artiklen handlede om, hvor svært et samarbejde mellem to så forskellige partier ville blive. Partierne var nærmest kun enige om, at pege på Anders Fogh som statsminister efter valget.

 

 

 

Herefter rullede den ene katastrofe ind over partiet efter den anden.

Det startede 1. november 2007, da Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup, havde til hensigt i den næste udgave af Se og Hør at skrive, at Naser Khader havde fået sat et hegn og havelåge op for sorte penge.

Khader gik nærmest amok, da han hørte det, og råbte for åben skærm, at Qvortrup var et svin, - svin,- svin.

Henrik Qvortrup bragte historien, og ifølge BT, røg deres personlige venskab ved den lejlighed.

 

Ny Alliance kom ud i et yderligere problem, idet erhvervsmanden Lars Kolind gik ud og foreslog et ren 40 % skat, --- men kun på Fyn -- i 5 år. Forslaget fra Lars Kolind vækkede en del opsigt i valgkampen. Gitte Seeberg var rasende og gik direkte på TV2s døgnnyheder tv-news og meddelte, at ”Et fynsk skatteparadis” ikke er, og aldrig vil blive partiets politik, men kort efter er Lars Kolind på skærmen og fortalte at han skam havde talt med Anders Samuelsen om forslaget, og han syntes det var en god ide.

Inden den 3. november er ovre, har Anders Samuelsen også været en tur omkring studiet, og forklarede, at Kolinds forslag netop viste, hvor genial en skattepolitik partiet havde.

 

6 dage senere i valgkampen i en hal i Kalundborg, hvor 400-500 mennesker var samlet, skulle Naser Khader krydse klinger med Pia Kjærsgaard, i en direkte tv-duel, eller det der skulle have været en duel, for intet lykkedes for Naser Khader den aften. Han forsøgte stammende, hakkende og usammenhængende, at gøre rede for partiets politik, og virkede ikke som en partiformand, der synderligt havde sat sig ind i sit eget partis program.

Da en tilhører fra salen spurgte til Ny Alliances galleri af kendte folketingskandidater svarede Khader, at han var stolt af dem, og meddelte at partiet skam havde flere seriøse kandidater bla.  en Jørgen Poulsen - så lød der buhråb og ha ha, fra tilhørerne, og Pia Kjærsgaard fniste og sagde ”Virkelig seriøst”.

Da en anden tilhører senere ville vide noget om de 40,6 % skat partiet ville lancerer, viklede Khader sig gevaldigt ind i et forklaringsproblem, da han ikke kunne gøre rede for en beregning om, hvor mange penge man ville have tilbage ved en indtægt på 20.000 kr. pr. måned.

Efter 1½ time, hvor stort set alt var gået galt, sagde Khader til pressen, at han syntes det var gået ok. ”Hun er svær at stoppe, når hun først kører derudaf”, sagde han. Og lige det med at stoppe Kjærsgaard og co., var jo sådan set en af partiets missioner.

 

Tre dage senere skulle Khader møde Pia Kjærsgaard igen i DGI byen på Vesterbro i København. Denne gang havde Khader læst mere på lektien, og det blev lidt mere en ”duel” mellem de to, end man kunne sige, at det var i Kalundborg.

Pia Kjærsgaard sagde på dette møde, at hvis Ny Alliances skatteprocent på 40 % blev en realitet, ville det koste staten ca. 50 mia. kr. Khader svarede så tilbage, at der ifølge beregninger fra skatteministeriet, først ville komme et underskud om 40 år på 10-15 milliarder, og at Ny Alliance ellers var rede til at sætte skatteprocenten op til 42 %, hvis det ikke holdt.

Khader var langt mere forberedt, på dette møde end mødet i Kalundborg.

Da Pia Kjærsgaard efter mødet blev spurgt om hun ikke syntes Naser Khader havde klaret sig bedre svarede hun kort ”Jamen der skulle heller ikke så meget til” 

 

 

Ved en af de sidste partilederrunder, den på DR1, sagde Khader, at han ville håbe regeringen kom i mindretal, og i så fald ville Ny Alliance kræve en dronningerunde.

Ved en dronningerunde går regeringen af, og partilederne skal så møde op hos dronningen og rådgive hende om, hvilken person der skal lede forhandlingerne, om at danne en ny regering.

Ny Alliance ville så pege på Fogh Rasmussen som Kongelig Undersøger, hvilket ville sige at vedkommende skal lede forhandlingerne om dannelsen en kommende regering.

 

Villy Søvndal (SF) mente, at Ny Alliance havde taget mange politiske sager fra dem. Han nævnte bla. lavere moms på fødevarer, forslaget om asylpolitikken, sund mad i daginstitutionerne, og højere Ulandsbistand.

 

Bendt Bendsen (Kon.) mente, at Ny Alliance var kommet med mange tvetydige svar, og man nu skulle se, hvad meningerne var i morgen, og i overmorgen.

 

Margrethe Vestager (Rad.) sagde, at Khader havde lånt mange sager fra De Radikale.

 

Line Barfod fra Enhedslisten ”Naser Khader og Ny Alliance brød jo ud og sagde, at de ville have en anden politik end den, der var blevet ført de sidste 6 år - Men lægger man stemmer til Anders Fogh Rasmussen igen, fortsætter jo den politik, der er blevet ført de sidste 6 år”.

 

Bodil Kornbæk (De Kristelige) ”Vælger Ny Alliance Anders Fogh Rasmussen som statsminister, er det ligeså sikkert, at man også får Dansk Folkeparti. Vil man bruge blokpolitikken, så skal det være i fløjene, og det troede jeg egentlig Ny Alliance ville, men det vil de åbenbart ikke”.

 

Helle Thorning Schmidt (soc.) fortalte Ny Alliance, at man dannede Ny Alliance på ”Nok er nok” og mange havde sympati for Ny Alliances projekt, men alle skulle gøre sig klart, at med Naser Kharder og det projekt kom netop Anders og Pia til.

 

Naser Khader sagde, at de ville bryde blokpolitikken, og mente at siden 7. maj (Partiets stiftelse) havde alle partier rykket sig på bla. asylbørn, skattediskussioner, og ulandsbistand.

 

Partilederdebatten lige før valget: Naser Khader ville have en

dronningerunde, hvis regeringen kom i mindretal.

 

 

 

Valgaftenen oprandt, og da stemmerne var talt op havde Ny Alliance fået i alt 97.295 stemmer, det svarede til 2,8 % af stemmerne. Dette resultat kunne veksles til 5 mandater i folketinget.

De fem der blev indvalgt var Naser Khader, der fik 7.456 personlige stemmer i Københavns Storkreds, Gitte Seeberg der fik 6.235 stemmer i Sjællands storkreds, Anders Samuelsen der fik 6.065 stemmer i Østjyllands storkreds, Malou Aamund der kom ind med 3.958 personlige stemmer i Nordsjællends storkreds, samt Jørgen Poulsen der opnåede 2.204 personlige stemmer i Sønderjyllands storkreds.

 

Naser Khader tog personligt hovedansvaret for Ny Alliances nedtur, og sagde: ”Hvis jeg var hovedansvarlig til, at vi steg i meningsmålingerne, så må jeg også være hovedårsagen til, at vi faldt”.

 

 

 

Foruden de tre partistiftere, kom Jørgen Poulsen og Malou Aamund i

folketinget for Ny Alliance.

 

 

 

En ny krise kom godt en måned efter valget. Det nyvalgte folketingsmedlem Jørgen Poulsen modtog en fratrædelsesgodtgørelse på 750.000 kr. fra Dansk Røde Kors. Mange folk var dybt forargede og rystede over, at Røde Kors kunne give en person sådan et beløb, samtidig med at man har mange ulønnede mennesker i Røde Kors genbrugsbutikker landet over.

Jørgen Poulsen gik derefter på tv2 og bebudede, at han ikke var interesseret i pengene, men at han havde bedt Røde Kors om orlov, hvilket organisationen havde afvist.

Naser Khader opfordrede Jørgen Poulsen til, at donere beløbet til et velgørende formål. Dette ville Jørgen Poulsen dog ikke, og denne sag kom yderligere til at slide på Ny Alliance, idet hundredvis af medlemmer meldte sig ud af partiet.

Partikollegaen Lars Kolind var helt på linie med Jørgen Poulsen, og gik ud og sagde, at Jørgen Poulsen ikke bare var berettiget til 750.000, men hele to millioner for hans 14 års virke ved Dansk Røde Kors.

Gitte Seeberg reagerede ved at sige, at nu var Lars Kolinds kvajekvote ved at være brugt op, og opfordrede ham til at overveje sit medlemskab af partiet.

 

 

9.c.  GITTE SEEBERGS EXIT

 

 

Et par måneder efter valget, kommer Ny Alliance igen i fokus.

Sagen drejede sig kort om, at i januar 2008 lavede Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) en smal aftale med Dansk Folkeparti, der gik ud på, at afviste asylansøgere kunne flytte ud af asylcentrene efter tre år.

Oppositionen raser og den nye løsgænger i folketinget Pia Christmas Møller, er bestemt ikke tilfreds med den aftale, og hun fremsætter straks et alternativt forslag, hvor de afviste asylansøgere kan flytte ud af centrene blot efter to år. Forslaget så ud til at kunne samle et flertal udenom regeringen, fordi alle troede at Ny Alliance var på oppositionens side.

 

Da folketingets formand Thor Pedersen ringede ind til mødet kl. 13, var der ingen af Ny Alliances medlemmer at se i salen, men de ankom, hastende ca. 5 minutter senere, - direkte fra statsministeriet - og mens den ene ordfører efter den anden gik på talerstolen og argumenterede for de to år i stedet for tre, bredte der sig en form for uro i salen. Hvorfor kom Ny Alliance for sent. Hvad var der blevet talt om i statsministeriet? Var flertallet intakt eller hvad?.

Kl. 14.10 gik Naser Khader så på talerstolen og meddelte, at Ny Alliance stemte FOR de TRE år, og derved støttede regeringen og Dansk Folkeparti. Det var en total modstridende holdning til partiets valgprogram om, at give asylansøgere bedre vilkår, samt minimere Dansk Folkepartis indflydelse. Oppositionen i folketinget måbede.

Khader udtalte senere til pressen, at det havde været en god dag.

 

Denne vending gjorde partiet yderligere utroværdig og en af partiets medstiftere sagde, ganske som hun sagde ved stiftelsen af partiet: ”Nok er nok”, og det fik Gitte Seeberg til at melde sig ud af partiet.

Gitte Seebergs begrundede sit exit med, at hun så absolut ikke ville være en del af VKO blokken på netop sådan et spørgsmål, for det var jo det, som Ny Alliance startede med, netop at ville være med til at minimere Dansk Folkepartis indflydelse. ”Jeg vil ikke sige, at jeg føler mig snydt, men jeg er meget skuffet, jeg bevægede mig jo væk fra de konservative og afhæningheden af Dansk Folkeparti” forklarede Gitte Seeberg til Ekstra-bladet 30/1 2008.

 

Efter asylaftalen oplyste Khader, at Ny Alliance havde mistet 800 medlemmer, men fortalte at partiet fortsat havde 12.000.

 

 

Gitte Seeberg meldte sig ud af partiet efter, at Ny Alliance stemte med

regeringen i asylsagen.

 

 

9.d  MALOU AAMUNDS EXIT

 

Godt en uge efter at Gitte Seeberg forlod partiet, fulgte Malou Aamund efter. Hendes beslutning om at gå og melde sig ud af Ny Alliance var, at hun ikke troede på projektet, og var nødt til at være ærlig overfor sig selv. ”Når jeg ikke længere tror på det, kan jeg jo heller ikke gå ud og kæmpe for det hver dag” sagde hun til BT 6/2 2008.

Malou Aamund havde allerede inden hun meddelte Ritzau om udmeldelsen, været i kontakt med venstres gruppeformand Hans Chr. Schmidt, der kunne meddele sin folketingsgruppe, at Malou Aamund havde henvendt sig til ham, med ønsket om at blive optaget i venstre.

Beskeden udløste spontane klapsalver på venstres gruppemøde.

Bitterheden over hendes pludselige exit var stor hos de 3 resterende folketingsmedlemmer i Ny Alliance, idet Malou Aamund ikke havde givet dem en chance for at forberede sig på katastrofen.

 

Malou Aamund skiftede til Venstre, da hun ikke

mere troede på Ny Alliances projekt.

 

 

9.e.  JØRGEN POULSENS EXIT

 

Mens Naser Khader og Anders Salomonsen prøvede at holde en nogenlunde sober tone overfor Dansk Folkeparti, kunne Jørgen Poulsen på partiets landsmøde i maj 2008 ikke styre sig.

 

På mødet tordnede Jørgen Poulsen mod Dansk Folkeparti, da han sammenlignede partiets burka-annoncer med den politiske propaganda, som nazisterne anvendte i Tyskland i 1930´erne.

 

”Vi har fået et antimuslimsk parti, der ikke viger tilbage for at udslynge nedværdigende bemærkninger om menneskers nationalitet, etniske tilhørsforhold, eller dyrke hadet mod religiøse grupper med metoder, der godt kan sammenlignes med de metoder, der blev brugt mod jøderne i tredivernes Tyskland” sagde Jørgen Poulsen.

 

Naser Khader forstod godt Jørgen Poulsens indignation, men mente, at han nok skulle have udtrykt sig på en anden måde.

Da vi stiftede partiet sagde vi, at Dansk Folkeparti var vores hovedfjende, det er det stadig, men vi behøver ikke sige det i hver anden sætning, mente Khader.

 

Dette fik Naser Khader til at ekskludere Jørgen Poulsen fra Ny Alliances folketingsgruppe, og blive løsgænger.

 

Sidst i juni meldte Jørgen Poulsen sig definitivt ud af partiet.

Selv mente Poulsen, at det var Ny Alliance der havde flyttet sig, og bestemt ikke ham.

 

Midt i august 2008, meldte han sig ind hos De Radikale.

 

 

Jørgen Poulsen nåede at være folketingsmedlem i Ny

Alliance i 7 måneder

 

 

 

 

 

9.f   NASER KHADER FYRET FRA PARTIET

 

I januar 2009, forlod Naser Khader partiet.

Partiet havde i august 2008 skiftet navn til Liberal Alliance, og allerede der begyndte Khader at overveje situationen. På kulturnatten den 23. september 2008 på Christiansborg, kom der mange mennesker hen og fortalte, at de bedre kunne lide hans gamle holdninger, end dem Liberal Alliance stod for. Mange gav også udtryk for hvad jeg egentligt lavede i netop det parti forklarede Khader., - Det var i mange folks øjne blevet et parti, hvor der mere blev tænkt på økonomi eng på mennesker. Dette gjorde et stort indtryk på Khader.

 

Ved partiets julefrokost i december på Christiansborg, gav Khader udtryk for, at han ville bruge juleferien til at overveje hans fremtid i Liberal Alliance.

Allerede i oktober, havde partiledelsen med Anders Samuelsen og partiformand Leif Mikkelsen i spidsen, nemlig på et hemmeligt møde puslet med tanken, om at skifte Naser Khader ud.

 

Den 4, januar 2009, modtog Khader ifølge Ekstra-bladet en SMS fra Anders Samuelsen om han ville blive kuppet på partiets næste gruppe møde. På daværende tidspunkt sad Naser Khader, Anders Samuelsen, og Villum Christensen i Ny Alliances folketingsgruppe.

Villum Christensen havde i 2007 skiftet De Radikales folketingsgruppe ud med en plads i Ny Liberal Alliances, så derfor sad de nu tre.

 

Efter SMSen fra Samuelsen var der ikke længere tvivl for Khader. Han trak sig.

 

Til pressen sagde han: Jeg har brugt min juleferie til at tænke min politiske fremtid igennem. Jeg har fundet ud af, at det ikke er nok med mavefornemmelsen, jeg skal også have hjertet med, og jeg har simpelthen ikke hjertet med, der hvor vi har placeret Liberal Alliance”.

 

”Projektet tabte simpelthen den sociale indignation, den menneskelige varme og det at kunne se, at løsningen af fremtidens udfordringer ikke kun handler om tal og økonomi, men også om mennesker og værdier”

 

Naser Khader sluttede af med at sige:

”En ting er sikkert. Der kommer aldrig flere nye partier fra min hånd. Nu må jeg arbejde for de politiske sager og idealer, som altid har optaget mig, og hvor der ligger nogle store politiske udfordringer”

 

 

 

10.  EFTERSKRIFT

 

Efterfølgende meldte Naser Khader sig ind hos De Konservative, og er blevet integrationsordfører, samt ordfører for udenrigspolitisk nævn.

Naser Khader kom i august med et opsigtsvækkende forslag, med at gøre det forbudt at bære burka i Danmark.

 

I september 2009 blev 4 årige Adam fra Svendborg bortført af hans muslimske far.

Under dække af at far og søn skulle en tur i svømmehallen, havde faderen helt andre hensigter den søndag formiddag. Han tog simpelthen til Syrien med drengen og en eftersøgning i Danmark startede.

Naser Khader kom på banen, og viste en helt unik indsats her. I tæt samarbejde med Udenrigsministeriet og Den danske ambassade i Damaskus, rejste Khader til Syrien og gjorde brug af sine kontakter i landet, og mente af den vej at kunne få drengen Adam med hjem til Danmark.

Naser Khader fortalte ”I Mellemøsten er det vigtigt, at finde ud af, hvem der har kontrol og myndighed i en familie. Jeg fandt ud af, at det var hans svoger, som var gift med Adams fars storesøster. Han boede i Jordan, men var villig til at komme til Syrien og hjælpe. Familien var meget samarbejdsvillige, for den brød sig heller ikke om situationen”.

Naser Khader fik drengen hjem til sin mor i Danmark.

 

Khader meldte sig i marts 2009 ind hos De

 Konservative.

 

 

 

Kilder

 

Bøger: Naser Khader ”Khader.dk år 2000”

             Naser Khader ”Khader De første 5 år”

            Kåre R. Skou ”Dansk Politik fra A til Å”

 

 

 

Andre Kilder:

Kronik i Jyllands-Posten 14/2 2009 (En fatwa for ytringsfriheden)Hanne Fall Nielsen/Anders Langballe Jyllands-Posten 3/2 2008

Keld Hybel Politiken 11/11 2007 (Blokkens herre)

24 timer 24/1 2008

Hans Chr. Blem Ekstrabladet 3/2 2008

Politiken 3/11 2007 (Kolind vil sænke skatten på Fyn)

BT 22/11 2007 (Venskabet er røget)

Sandy French Ekstrabladet 28/10 2007

Orla Borg Jyllands-Posten 12/5 2007

Jette Elbæk/Anne Mette Svane Jyllands-Posten 8/5 3007

BT 15/8 2007 (FDB formænd skifter til Ny Alliance)

Hans Chr. Blam Ekstrabladet 20/9 2007

Ekstra bladets leder 27/9 2009 (Vejsidebomben Naser Khader er en helt)

Ritzau 26/9 2009 (Bortførte Adam hjemme igen)

Orla Borg Jyllands-Posten 3/10 2006

Michael Jeppesen Ekstra Bladet 3/6 2007

Sandy French Ekstra Bladet 30/1 2008

Orla Borg/Dorthe Ipsen Boddam Jyllands-Posten 11/5 2007

Andreas Karker BT 11/5 2007

Søren Mortensen BT 6/2 2008 - 11/12 2007

Wikipida (Valgresultater 2007)

Dr.Dk (fvkandidat)

Tanja Parker Astrup Politiken 30/6 2008

Hans Chr. Blem Ekstrabladet 25/5 2008

Fakta Blå bog Naser Khader Politiken

Sandy French Ekstra-bladet 5/1 2009

DR1 Partilederrunde 11/11 2007

 

Søren Krarups fortællinger til Flemming Rønø

 

Opdateret 18/09/2012

Besøg  
223134