Vi bruger Cookies!     

         
 X     
muis

Sider om Islam og Politik


 

MOGENS GLISTRUP

 

  Skrevet af Flemming Rønø

 

 

1.) Indledning                                                                                             

2.) Studietiden

3.) Tv-udsendelsen

4.) Starten på skattesagen                                                                                                  

5.) Fremskridtspartiet stiftes                                                                                                                                                   5.) 6.) Jordskredsvalget.                                                            

7.) I Landsretten

8.) 1. maj og overfald 

     8.1) Sympati hele vejen rundt                                                          

9.) Højesteretsdommen

10.) I fængsel

11) Fredericia Banegård

12) Eksklusionen

13) Genkomsten

14) I fængsel igen

15.) Æresmedlem

16.) Persongalleri

 

    

1)..INDLEDNING

 

Der kan skrives meget om fænomenet Mogens Glistrup. Her er et udpluk af noget af det, som jeg syntes er spændende og relevant.

Jeg har valgt at skrive en kort livshistorie om Mogens Glistrup, da jeg mener han er en af de mest komicelle personer, der i høj grad var med til, at starte den absolut nødvendige indvandrerdebat omkring 1985. 

Hans udtalelser omkring indvandrere og i sædeleshed muslimer har tit været på det yderste og somme tider er han også, efter manges mening, gået over stregen.

Han fik gennem årene han debatterede indvandreremnet, et utal af sigtelser for at overtræde den såkaldte racismeparagraf 266b.

 

Jeg spurgte ham engang om han var racist, og han svarede ”Ordet racist betyder fædrelandskærlig, og jeg er fædrelandskærlig” sådan tolkede han ordet.

 

Sidst han blev dømt var i 2003, da fik han 20 dages fængsel, for endnu en gang at have udtalt sig nedsættende om muslimer.

 

Men Mogens Glistrup var også meget andet, end en kritisk indvandrerdebattør. 

Hans skattesag, der iøvrigt er danmarkshistoriens hidtid længste, den kom til at koste ham en fængselsstraf på 3 år,  hans 1. maj møder i Fælledparken i København, hans eksklusion fra Fremskridtspartiet i 1991, og ikke mindst i 1999, hans genkomst tilbage til det parti, som han selv stiftede 27 år tidligere.

Alt sammen hvor pressen var med, og forsøgte at analysere alt, om denne særprægede men yderst intilligente mand.

 

 

 

 

 

Mogens Glistrup på sit kontor i hjemmet i Virum. 

 

 

 

Mogens Glistrup er født den 28. maj 1926 kl. 11.17 i Rønne på Bornholm.

Hvis man spurgte ham om hans fødselstidspunkt, svarede han præcis på klokkeslæt, og derefter, ”ja det var mit første hospitalsophold, det næste var i 1962, og så var der et igen i 1998. Det vil sige det næste bliver i 2034.”. Og derved er man allerede vidne til, at manden var en ener.

 

Mogens Glistrup var søn af Ester og lektor i Fysik og Kemi Lars Glistrup, der arbejdede ved Rønne Statsskole.

 

Glistrup var enebarn, og allerede som 12 årige begyndte han at skrive dagbøger om ALT han foretog sig.

Glistrup læste meget, og havde lavet en skala fra 0 til 100, hvor han så, når han havde læst en bog gav den karakter. Feks. fik bogen ”To års ferie” karakteren 66.

Glistrups anden store interesse var skakspillet, og han havde ingen problemer med at huske den 16. december 1943, da han allerede efter 15 træk tabte til danmarksmesteren Poul Hage, for derefter at forlange revanche, for så senere at tabe spillet igen.

 

Derudover spillede han på Rønnes juniorfodboldhold. Han har aldrig kunne spille fodbold, for til det var han lidt for kluntet og klodset, men han kæmpede alligevel 110 %, og hans største dag i livet for ham var”¦”Det var den majdag i 1942, da vi vandt Bornholmsmesterskaberne i fodbold, vi slog Neksø 2-0, og så sidder man der stolt og nyder citronsodavanden i omklædningsrummet.

Neksø havde ellers vundet mesterskabet tre sæsoner i træk forinden, men i 1942 fravristede vi dem titlen, det var den stolteste dag i mit liv" 

 

På Rønne Statsskole blev han i 1944 matematisk student. Han var absolut en af de dygtigste i klassen og stillede af og til spørgsmål, som selv lærerne ikke kunne svare på.

Engang i en matematiktime, begyndte Mogens og læreren at diskutere et matematisk system oppe på tavlen. Denne diskution varede til langt ud i det ellers planlagte frikvarter, mens klassekammaraterne en efter en, begyndte at give op, ja så begyndte de, at følge med i hvordan læreren nu klarede dette.

Til sidst måtte læreren også give op.

 

Fra 1946 til efteråret 1947 var han hos militæret på Jægerborgs kaserne, og da han ingen ambitioner havde om at blive officer, besvarede han sine ansøgningspapirer som den rene marxist eller kommunist, og så kunne forsvaret godt se det vist ikke var muligt, at få en sådan mand fremad i militæret med sådanne synspunkter.

 

 

2)..STUDIETIDEN

 

Efter militæret fortsatte Glistrup sine studier, denne gang i 1948 på det Københavnske Universitet Regensen, hvor han bla. mødte en vis Simon Spies.(1”¦)

Glistrup læste jura, mens Simon Spies læste psykologi og økonomi, og når de var færdige med dagens studier mødtes de til et slag bordtennis, og da den tabende altid ville have revanche, kunne de spille ud på de små timer, inden de gik op for at smørre en kødpølsemad og drak the inden de næste morgen skulle til manuduktion kl. otte.

 

 

 

 Mogens Glistrup efter han blev student i 1950.

 Yderst til højre ses Simon Spies.

 

 

En anden der også læste jura, og som skulle få stor betydning for Mogens Glistrup senere hen, var pigen Lene Borup Svendsen.(2”¦)

 

Den 23. juni 1950 klokken 18.50 forlovede de to sig på Nimbs Terrasse i Tivoli og senere på året, den 20 oktober blev de så gift.

De fik sammen 4 børn, Anne-Marie (f. 1953), Eva (f.1955), samt tvillingerne Jørgen og Else (f. 1957).

 

 

I 1950 tog Mogens Glistrup sin juridiske embedseksamen med karakteren 14,86, der var det næsthøjeste, der indtil da var givet på et juridisk jurastudie (den højeste var Carl Popp-Madsen, (3”¦),der 25 år tidligere fik den højeste karakter).

Klassekammeraterne fik i snit mellem 13,64 og 10,00.

 

I 1951 til sommeren 1952, var Glistrup-parret på studieophold i Berkeley University i USA, og da de kom hjem stemte han på Kommunisterne med den begrundelse: "Hvis Danmarks Kommunistiske parti fik tilstrækkelig mange stemmer, måtte det skræmme USA så voldsomt, at Danmark ville blive USA's kæledække”.

 

Fra sommeren 1955 fik han arbejde på sin svigerfars advokatvirksomhed, og der fik han udover de juridiske opgaver tid til at skrive en lærebog i skatteret på 692 sider. Bogen var fuld af juridisk videnskab, og vakte ingen offentlig opsigt, da den i 1957 udkom.

Sagførerbladets boganmelder landsretssagfører Carl Thorkild Hansen, som anmeldte bogen var dybt forbløffet og mener at det er en kraftig kritik mod skattereglerne, og måden de er udformet på.

Bogen blev nok kun læst af 30-40 jura eller nationaløkonomistuderende, der i hvert semester også fulgte Glistrups forelæsninger som lektor i skatteret.

Glistrups bog om "Skatteret" blev der dog undervist efter, i adskillige år derefter. 

 

 

 

Simon Spies og Mogens Glistrup

 

 

I 1956 startede vennen Simon Spies sit rejseselskab, ”Spies Rejser”.

Mogens Glistrup blev en af hans økonomiske rådgivere, især i juridiske og skattetænklige spørgsmål, og det var han faktisk helt op igennem 60erne.

 

Glistrup fortalte om Spieskoncernen: ”Altså, ved at opnå den fornødne indtjening, og en ringe skattebetaling, så nåede man resultater”.

 

”Da det stod klart, at Simon Spies ikke kunne få børn - og med det liv han førte, aldrig nogensinde ville få myndighedernes tilladelse til at adoptere nogle - diskuterede Spies og jeg i en årrække, hvordan arven skulle anbringes, når han engang med sit svage helbred var død.”.

 ”Engang hvor han (Simon Spies) skulle ud på en ufarbar rejse, jeg tror det var til Himalaya eller sådan noget lignende, skrev han ude fra lufthavnen et testamente til mig, hvori han nu havde indsat finansminister Henry Grunbaun som enearving, udfra synspunktet, at han jo alligevel skulle have pengene, så kunne han ligeså godt selv få lov til at tumle med dem”.

 

”Mit råd til Simon Spies var, at når han kunne se døden nærme sig, skulle han gifte sig med en ung pige, og få fælleseje med hende, og dermed kunne hun sidde i uskiftet bo, og så var der nul i arveafgift”.

Og den løsning valgte Spies, da han i 1983 (et år før han døde), giftede sig med den kun 20 årige piccoline i koncernen, Janni Brodersen.

 

 

 

 

Simon Spies og Janni Brodersen giftede sig, og fik

fælleseje  med elementer af særeje efter Glistrups råd.

 

 

 

3)..TV-UDSENDELSEN

 

I Januar 1971 kørte DRtv en udsendelse de kaldte ”Fokus”, og denne aften havde man inviteret lektor i skatteret Mogens Glistrup i studiet, og da journalisten Orson Nielsen spurgte ham, hvad hans trækprocent var, svarede Glistrup ”Nul” og et ramaskrig i Danmark var begyndt.

Borgmesteren i Glistrups egen kommune i Lyngby Tårbæk, den konservative Paul Fenneberg, der samtidig var næstformand i skatterådet, forsikrede landets befolkning om, at der intet ulovligt var i den Glistrupske selvangivelse og sagde ”jeg kan forsikre, at Glistrups selvangivelser har været underkastet en ganske speciel nøje undersøgelse. De virker jo noget ejendommelige, men jeg kan kun sige, at vi ikke på noget tidspunkt har fundet ting, der ikke var helt legale. Jeg vil indrømme at det er fantastisk”.

 

Et par måneder efter Glistrups tv-optræden, trådte den konservative finansminister Poul Møller tilbage, at helbredsmæssige grunde.

Han afløses af Erik Ninn Hansen.

 

 

 

Glistrup med hans 0 %s

skattekort i 1971

 

 

4)...STARTEN PÅ SKATTESAGEN

 

 

Den 13. august 1971 besluttede advokatrådet, at undersøge om Glistrup havde overtrådt den klientkonto, som skal sikre, at der altid er dækning for klienternes tilgodehavende hos en advokat.

 

Omtrent samtidig, nemlig den 6. marts 1972, indberettede advokatrådet til justitsministeriet, at Glistrup efter rådets opfattelse må antages at have overtrådt aktieselskabsloven, i hvert fald på 3 punkter:

 

1. Stiftelsen af aktieselskaber, og forhøjelsen af aktiekapitalen i bestående selskaber, er i vidt omfang sket typisk ved posteringer og modpostereninger i advokat Glistrups bogholderi uden kontant indbetaling, skønt at ved anmeldelse af aktieselskaber og kapitalforhøjelser til aktieselskabsregistret skal kapitalen være fuldt indbetalt.

 

2. I en række af advokat Glistrups administrerede aktieselskaber, er der ikke som foreskrevet i aktieselskabsloven, ført aktieprotokol samt revisionsprotokol.

 

3. I en række selskaber, hvis antal går op i adskillige hundrede er, - som det syntes forsætligt og ud fra en mod god regnskabsteknik stridende opfattelser af en revisors opgave og stilling i forhold til ledelsen - valgt en ikke regnskabskyndig person til revisor.

 

Indberetningen om skatteunddragelse skete den 16. marts 1972 til justitsministeren, der ekspederede den videre til rigsadvokaten, der igen ekspederede den videre til politiadvokat Leo Lemvigh.

 

Glistrup havde råbt for højt. Almindelige lønmodtagere i Danmark og små erhvervsdrivende havde en skatteprocent så høj, at den ansvarlige minister ikke turde sidde overhørig, at her var en millionær, der ikke betalte en krone i skat, og tilmed pralede med det i en focusudsendelse i tv.

 

Man mente dermed, at Glistrups skattecirkus på en eller anden måde var ulovligt.

 

Politifolk og 4 hold af revisorer invaderer Glistrups privatbolig samtidig med, at de går ind på hans advokatkontorer i både Skindergade, Nygade og Rådhusstræde, og hvis Glistrup selv skal fortælle om det: ”Det skete med en militær præcision, vi kender fra vor ungdom, hvor man overskred den tysk-russiske grænse 7 steder samtidig”.

 

Kl. 10.18 kom politiadvokat Leo Lemvigh til privatboligen og Glistrup forklarer ”Jeg var ved at spise min frokost, og så smurte jeg remolade på hans pæne dommerkendelse. Nej, det er ikke spor provokation. Jeg er bare en klodsmajor, Det ville ligne mig dårligt at provokere”.

 

  

Fremskridtspartiet stiftes i restaurant "Grøften" i Tivoli, den 22 august 1972.

 

 

 

5)...FREMSKRIDTSPARTIET STIFTES

 

22. august 1972 stifter han så Fremskridtspartiet i Restaurant ”Grøften” i Tivoli, og sammen med et utal af journalister starter Glistrup sin tale med ordene ”Nu går våren gennem Danmark”. Fremskridtspartiet har 3 mærkesager ”Kildeskatten løber løbsk”, ”Papirvældet vokser” og ”Paragraftyranniet kvæler det gode humør”.

 

Glistrup fortsætter talen: Folketinget skal være sammensat af 40 medlemmer med ministeriet Glistrup sammensat af Ove Guldberg, Helge Larsen, Jens Kampmann og Erik Ib Smith. Posten som indenrigsminister skal gå til Steen Danø. Og Erhard Jakobsen skal være sundheds-og socialminister, og jeg ville gerne have haft Carl Madsen som justitsminister, men på grund af hans alder vil jeg i stedet pege på advokat Jørgen Jacobsen, og jeg selv foreløbig som statsminister, men statsministerposten skal gå på skift mellem otte ministre, desuden skal Udenrigsministeriet nedlægges, for dansk udenrigspolitik har stort set været overflødig siden Christian den fjerde den 17. august 1626 tabte slaget ved Lutter am Barenberg i trediveårskrigen, og Forsvarsministeriet skal ligeledes afskaffes, og reduceres til en udgift på 80,75 kr. til at købe en af KTAS telefonsvarer, der siger på russisk at vi overgiver os... Kongehuset skal have udvidet magt, og dronningen skal have vetoret overfor enhver lov, og hvad angår grundloven skal den skæres ned til seks paragraffer, så 95 % af danskerne forstår den, og valgretsalderen mener jeg, at der ikke skal være valgret til folk over 60 år, da vi ikke kan være tjent med, at folk der har deres meninger og idegrundlag fra en svunden tid, kan bestemme hvad vi skal i fremtiden”.

 

Som Pia Kjærsgård (4”¦)fortæller:”De skøre indfald Glistrup fik f.eks. med at erstatte forsvaret med en telefonsvarer, der på russisk meddelte ”vi overgiver os” var med til, at Fremskridtspartiet aldrig blev et 100 % seriøst parti, også ude i kommunerne ”¦.. Men Glistrup var fløjtende ligeglad”

 

Fem måneder efter stiftelsen af partiet, kunne Glistrup på en trehjulet ladcykel køre ind til Indenrigsministeriet med 17.113 underskrifter i en trækasse”¦ berettiget til at stille op ved næste folketingsvalg, men valgkonsulent Brockmeyer i Indenrigsministeriet vil kun kvittere for ”et vist antal” underskrifter.

 Efter en del brevvekslinger mellem den socialdemokratiske Indenrigsminister Egon Jensen (S) (5..)og Mogens Glistrup om underskrifterne, kom en misforståelse mellem de to parter vedr. disse.

 

”Vi blev henvist til at samle endnu engang 18.000 underskrifter” forklarede Glistrup.

 

Ministeren forsvarede sig med, at de 17.113 underskrifter lå i ministeriet i en aflåst trækasse, og han ikke ønskede at bryde den op, men Indenrigsministeren slutter sagen, da han fastslår, at sagen ikke er tilført yderligere oplysninger.

Fremskridtspartiet ER opstillingsberettigt.

 

Derefter gik turen rundt i landet for at proflere partiet, fra Næstved i syd til Holstebro i nord, og i Ålborg stødte Glistrup på en dame ved navn Kirsten Jacobsen,(7”¦), der efter at have været tidligere medlem hos de konservative, allerede havde meldt sig ind i partiet, og hun fortæller:

 

”Jeg mødte Mogens Glistrup første gang oppe i Ålborg Håndværkerforening, hvor der var stopfyldt med mennesker, og inden mødet startede, samlede Glistrup os til et lille formøde i et hjørne af salen. Han forklarede, at nu skulle vi tage det helt roligt. Vi skulle sidde i en lang række med ham i midten, og så skulle vi bare fortælle hvor gamle vi var, og hvor mange børn vi havde, så skulle han nok ordne resten”¦ og jeg tænkte Den idiot, han må jo være gal. Hvis jeg ikke havde andre budskaber, skulle jeg være blevet hjemme”.

På et tidspunkt kom Glistrup i tanke om, at jeg jo var ejendomsmægler og sagde, ” Jamen hvad så med et indlæg om parcelhusbeskatningen?” og jeg svarede fint.

 

 

 

 

                                                

   Kirsten Jacobsen                                                                 1973 valgets vindere, Mogens Glistrup (Z) og Erhard Jacobsen (CD).

 

                                                                                                                                                                                                                KirstenJacobsen

 

 

6)...JORDSKREDSVALGET

 

 

Ved valget den 4. december 1973 skiftede hele 40% af alle vælgere parti i forhold til valget i 1971, og derfor blev valget døbt "Jordskredsvalget"

 

Fremskridtspartiet fik en valgsejr af dimensioner,  ved ”Jordskredsvalget”.

Partiet fik hele 485.289 stemmer, og det svarer til 28 mandater.

Den tidligere socialdemokrat Erhard Jacobsen, (6”¦), der stiftede Centrum-demokraterne få uger tidligere, opnåede også et kanonvalg, idet de fik 236.784 stemmer fra det ganske land, det svarende til 14 mandater.

Det forholdsvise nydannede Kristelige Folkeparti (stiftet 1970)fik 123.573 stemmer, svarende til 7 mandater.

Desuden kom Danmarks Kommunistiske parti i folketinget med 6 mandater (110.715) og Venstresocialisterne (stiftet i 1967) med 4. (44.843)

Socialdemokratiet gik kraftigt tilbage, og målt i mandater, opnåedede partiet kun 46.

Glistrup blev på valgaftenen spurgt om han skulle være statsminister og han svarede ”Nej, jeg skal være minister til afvikling af offentlig virksomhed”.

Glistrup fejrede sejren overfor pressen ved at hænge et marcipanbrød på et lille medbragt juletræ, for hver mandat der tilfaldt Fremskridtspartiet.

 

Glistrup holdt sin første tale for sine 27 folk, der var valgt ind og sagde bla. ”Historisk tale siger, at når en folkebevægelse vokser sig så stor, så sker det ofte, ja vel næsten altid, at så kommer der splid, intriger og jalousi. Fristelserne bliver store. Jeg skal love dem for, at ud af de 151 andre, som er blevet valgt ind i dette ting, vil der være en ikke ringe tendens til med glæde at se, hvis det skulle gå med Fremskridtspartiet som med så mange andre, at det på en eller anden måde vil begynde at smuldre og gå op i limningen. Jeg skal love for, at de journalister, der sidder her rundt omkring og ser venlige ud, de i praksis slet ikke er så venlige. Allerhelst vil de have en god historie, og have den skal gå ud over Fremskridtspartiet”.

 

Som Pia Kjærsgård fortæller i år 2000.

”Da Glistrup vågnede op om morgenen efter sit jordskresvalg, havde han fået 28 mandater, som for en stor dels vedkommende var komplet uegnet til arbejdet. Dog havde de fleste af dem - ham selv iberegnet - en markant egenskab: De var anakistiske kværulander, og derfor samlet en tidsinstillet bombe. En uhomogen folketingsgruppe, som sønderrev partiet indefra, og ingen havde mulighed for at samarbejde med".

 

 Mogens Glistrup spillede en ganske særlig rolle i Fremskridtspartiet. Partiet var i udgangspunkt hans. En god del af årsagen til partiets succes kan også tilskrives personen Glistrup, der med sin gennemtrængende karisma, nærmest tryllebandt  en betragtlig del af den danske befolkning; men han udviste også en ganske betydelig mangel på forståelse for praktisk politik og var stort set umodtagelig over for andres holdninger. 

Den gængse opfattelse af arbejdet i Fremskridtspartiets folketingsgruppe var, at Glistrup tromlede sine beslutninger igennem.

Imidlertid stemte Fremskridtspartiets første folketingsgruppe nærmest som vinden blæste. Man kunne til tider opleve, at partiets ordfører gik på talerstolen og redegjorde for partiets holdning i et spørgsmål, hvorefter næsten halvdelen af gruppen stemte anderledes i salen.

 

 

                                   

Glistrup på valgnatten den 4. december 1973.

Juletræet blev "pyntet" med 28 marcipanbrød, et pr.mandat til Fremskridtspartiet...

                                                                                              

 

Fra stiftelsen i 1972 og frem til 1979, havde folketingsgruppen overhovedet ikke indvandrerpolitikken på banen, og partiet havde ikke markeret sig med særlige negative udmeldinger på netop det område.

Partiet havde dog i det oprindelige partiprogram fra 1972 i punkt 106, at endemålet skulle være --- en jordklode - en nation --- dette punkt blev dog strøget igen i 1975.

 

Den første egentlige kommentar angående indvandrerpolitikken kom i 1975, da et mærsk-skib samlede hen ved 4.000 vietnamiske bådflygtninge op, og det fik folketingemedlemmet Jens Arentoft til at erklære: "Det må være begrænset, hvad vi kan tage af  flygtninge p.g.a. et stort arbejdsløshedsproblem".

 

Et af de mest kendte angreb på det, der dengang hed fremmedarbejdere, var det tidligere medlem af Retsforbundet, T.H. Riemann, (11..) han sluttede sig til Fremskridspartiet omkring 1972. Han havde dog hele tiden haft en kritisk mening om indvandrerspørgsmålet.

I 1981 fik han, som den første dansker, efter racismeparagraffen en dom på 14 dages fængsel, for i 1979 at have sagt:

 

"Vi har 50.000 fremmedarbejdere i Danmark bosat i store kolonier. Hovedparten tager kun lidt - eller slet ikke- del i arbejdet. De vegeterer som arbejdsløse på flittige og dygtige danskere, mens de gennem indvandring og børneavl,  formerer sig som rotter".

                            

Et par år efter Riemanns udtalelser i 1984 kunne Glistrup se, at indvandrerpolitikken kunne redde partiets eksistensgrundlag, da valget i 1984 kun gav 6 mandater, derefter vedtog man et udlændingeprogram, forfattet af Helge Dohrmann. (10...). De 6 mandater skulle hurtigt vise sig at blive til 5, idet Ole Maisted tilsluttede sig udbryderpartiet "De Frie Demokrater". Efterfølgende forlod også Jens Arentoft gruppen, således, at gruppen helt frem til valget i 1987 kun bestod af 4 medlemmer.

 

 

 

7)...I LANDSRETTEN

 

Den 17. maj 1974 besluttede rigsadvokat Per Lindegård, at rejse tiltale mod Mogens Glistrup, og Justitsministeriet blev anmodet om at søge Folketingets samtykke med henvisning til § 57 i grundloven: ”Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art medmindre han er grebet på fersk gerning”.

 

Det var Glistrup jo kun blevet i verbale situationer, så man begyndte at kigge på hans personlige skatteforhold.

Man fandt en gammel sag fra 1963, som Glistrup tabte ved Landsskatteretten i 1969, det var sagen der tidligere er beskrevet om aktieselskaber.

 

Den 12. juni 1974 stemte hele folketinget, undtagen Fremskridtspartiet, dog stemte de to fremskridtsfolk, Hans Bjergegård og Jens Klausen, imod partilinien ved at stemme JA til en ophævelse af Glistrups immunitet.

Da folketinget havde ophævet immuniteten, blev professor i skatteret dr. Jur. Thøger Nielsen tilsvarende interviewet i dagbladet Børsen ”I sagen mod Mogens Glistrup, er der efter misopfattelse sådanne mangler ved udkastet til anklageskriftet, at jeg på afgørende punkter ikke er i stand til at se, hvorledes man præcist vil begrunde sigtelsen”.

Thøger Nielsen blev senere Glistrups forsvarer under sagen i byretten,men måtte senere trække sig, på grund af direkte chikane, for sit forsvar af Glistrup. 

 

Mere end 3 år tog det, og 200 retsmøder og 80.000 dokumentsider senere, skulle det vise sig, at byretten gav Glistrup delvis medhold i sagen.

Og den 7. oktober 1974 i byrettens afd. 25 ankommer Glistrup med armen i gips, og forklarer at han et par dage forinden havde fået fingrene i klemme i en bildør, men dette uheld skulle ikke hindre ham i at møde op.

Anklageskriftet der fylder 143 sider, har bla. 9 tilfælde af bedrageri til i alt 283.159 kr. 62 tilfælde af groft skattesvig til i alt 6.122.411 og 2.925 tilfælde at urigtige oplysninger, og da anklageren læser anklageskriftet op orker Glistrup ikke høre efter, Han har taget en bog med, der er skrevet af Alf Ross, der handler om demokrati og siger ”Jeg må have noget fornuftig ud af at sidde her”.

Efter retsmødet trasker han over til folketinget, hans ene sko er gået i stykker og jakkelommen blafrer som en grå vimpel, ja forfængelighed har aldrig interesseret ham en døjt.

 

Efter valget i 1975, hvor partiet gik 4 mandater ) tilbage, (til daværende 24) betød det at folketinget efter valget på ny skal hæve Glistrups immunitet (da er han 48 år), og han spørger: ”Skal de immunitetsophævelser dog fortsætte i hundrede år, for han regner med at blive 148 år og slutte et jævnt og mundret virksomt liv på jord som statsminister i Danmark”.

 

Han fortæller en dag i år 2000 ”På galeanstalten Christiansborg afskyr de mig, og vil gerne se mig hængt. Hvis jeg er til middag med dem i et eller andet udvalg, så vender de mig ryggen, og lader som jeg ikke er der, og de hævner sig ved ikke at ville række mig sovsen til kartoflerne”.

 

Kirsten Jacobsen (6”¦) fortalte, at Glistrup ikke ville acceptere en enighed på 99,9 % Han kender kun et tal og det er 110 %, og ingen kan få 110 % ret. Jeg prøvede at hjælpe ham mange gange, men det var UMULIGT”.

 

Fredag den 17. februar 1978 presser Glistrup sig vej til byrettens 25 afdeling mellem hundrede af mennesker for at høre sin dom.

Han havde taget en pose bolcher med, og på posen noterer han flittigt, hvad dommeren læser op.

Dommen lød på frifindelse for bedrageri og skattesvig af særlig grov karakter. Han blev kun dømt for almindelig skattesvig, hvilket vil sige en bøde på 5,5 millioner kr.

Da han møder pressen udenfor Retten siger han ”Dette er en halv frifindelse. Dommeren kunne ikke have fjernet et milligram fra sin afgørelse, medmindre han ville ende sine dage som tinglysningsdommer, og De kunne ikke få mig dømt for mord. Derfor gav de kun en bøde for at køre uden cykellygte”.

Han skrev efter dommen i byretten bogen ”Glistrupdommen”, der er et værk på 1250 sider i et oplag i 2000 eksemplarer, men det blev ikke forårets bestseller hos boghandlerne.

 

Dagbladet BT oplyser, at ved udgangen af 1977 havde Glistrup en formue på 18,7 mio. kr.

Samme år var hans indtægt på 313.526 kr. og samtidig havde han haft et underskud i advokatforretningen på ca. 4 mio. kr.

Lyngby-Tårbæk kommune begynder på ny en ”hovedrengøring” i Glistrups økonomi.

Stammer de mange penge i hans formue fra det, som han skyldte dem i skat??

 

Han sagde ”jeg har intet forkert foretaget mig, men sagen er bedst tjent med at ligge tyve år i dybfryseren, og til den tid kan alle se, at den var politisk”.

 

”Hvis jeg havde holdt min kæft den 30. januar 1971, ville jeg have ejet en halv milliard i dag, Til gengæld ville Danmarks betalingsbalance være belastet med yderligere tres milliarder, så jeg har intet fortrudt”.

 

Den 10. oktober 1980 gør skattevæsnet udlæg i hans bo, da der hen på formiddagen kommer tre repræsentanter fra skattevæsnet.

Glistrup bliver siddende i sin stol og kigger fredsommeligt ud i stuen.

Den ene siger, at han har taget to kontorchefer med.

Glistrup siger stadig ingenting.

Manden fra skattevæsnet påpeger at han helst ser TV folkene gå, men Glistrup svarer ” Pressen er i allerhøjeste grad vedkommen, dette er røveri, og jeg må have beskyttelse”

Manden fra skattevæsnet siger: Jeg skal opfordre dem til at betale en skatterestance på 3.343.606 kr.”

Glistrup svarer ”Der er ingen restance, De begår embedsmisbrug”.

Skattevæsenets mand mener, at så må man udpante og tager pant i ALT, hvad Glistrup ejer. Huset, sommerhuset på Bornholm, kontoret i Skindergade osv.

 

Efter mødet med skattevæsnet, tager han sin jakke og et par krøllede bukser på. Hanker op i sine to kufferter, og møver mod togstationen, for at komme på arbejde på Christiansborg.

Nogle må jo redde landet fra fordærv, mente han.

 

Byretten ankede dommen til Landsretten, og Landsretten accepterede, at der IKKE skulle indkaldes alle de vidner, der allerede havde afgivet sine udsagn i Byretten, men den 30. april 1979 ankommer Glistrup til et af retsmøderne, som han ellers udeblev fra, og forlangte at alle vidnerne fra Byretten stille op igen, da han havde nye spørgsmål til dem.

Dette ønske accepterede Landsretten så.

Sagen i Landsretten gik sin gang, og dommen afsiges den 23. november 1981.

Inden dommeren skal til at læse dommen op, hiver Glistrup avisen ”Information” frem, og begynder at læse om sig selv.

 

På forhånd havde han bebudet, at han ville gå til Højesteret, hvis der kom en dom på en bødestraf der oversteg 17 øre.

 

Resultatet af dommen lød på fire års fængsel for skattesvig af særlig grov karakter, en bøde på fire millioner med en forvandeligsstraf på seks måneders fængsel, og frakendelse bestandigt til at drive advokatvirksomhed. Rigsadvokaten havde dog opgivet tiltalen for bedrageri.

 

Dommen over Glistrup var den hidtil strengeste skattedom, der var afsagt i danmarkshistorien

 

Glistrup fortæller pressen derefter ”Først og fremmest skal jeg nu i gang med valgkampen, Dommen vil blive appelleret til Højesteret, for det er korruption og justitsmord, og jeg vil frifindes. Jeg er som Finland mod Sovjetunionen i 1940”.

 

I en meningsmåling fra Gallup foretaget kort tid efter, at Mogens Glistrup fik sin dom i Landsretten, finder 49 % af danskerne dommen retfærdig, mens 29 % mener det IKKE er en retfærdig dom, mens der var 22 % der ikke ved.

Valgkampen op til valget i 1981, var der ikke noget nyt i fra Fremskridtspartiet. Glistrup sagde på et pressemøde før valget, at partiet har ment nøjagtigt det samme som ved tidligere valg.

Men en ny provokation kommer lige, da kamerafolkene var ved at pakke sammen.

”Vi siger altid sandheden, som når en dyrlæge siger, at fremmedarbejderne yngler som rotter”,

og supplerer med at udlændinge ”er kriminelle snyltere, der efterhånden vil gøre danskerne til et mindretal i deres eget land”.

 

Valget i 1981 gav Fremskridtspartiet 16 mandater, og Mogens Glistrup fik 18.927 personlige stemmer, cirka det samme som Anker Jørgensen og Poul Schlüter fik.

 

 

 

8)...1. MAJ OG OVERFALD

 

I mange år stillede Glistrup op ved det årlige 1. maj arrangement i Fælledparken i København.

I et hjørne af parken stillede Fremskridtspartiet op (som Glistrup proglamerede at være Danmarks næststørste arbejderparti) med sin talerstol.

Mens topfolk fra LO og Venstrefløjen holdt store taler, løb Mogens Glistrup mange gange med pressens opmærksomhed, ved at blive fysisk overfaldet.

Den 1. maj 1983 blev han overdænget med æg, sten og maling, og måtte have politibeskyttelse på vej ud af parken.

En af de efterfølgende 1. maj i Fælledparken stillede en fra Fremskridtspartiet sig foran partiets talerstol medbringende en tennisketsjer, til at skyde eventuelt kasteskyts retur med. Jo, de 1. majmøder i fælledparken vækkede en del opsigt.

 

8.a)...SYMPATI HELE VEJEN RUNDT

 

Efter overfaldet i Fælledparken, var der sympati  hele vejen rundt i det politiske spektrum.

CDs leder Erhard Jacobsen var rasende, og mente det var "Noget forbandet svineri", mens statsminister Poul Schluter mente "Det er en skamplet på en 1. maj, og håbede ikke at overfaldet, havde noget med 1. maj arrangmentet at gøre".

Socialdemokratiets formand Anker Jørgensen mente kort og godt, at det var meningsløst, og VSeren Preben Wilhjelm mente, at det var en bommeret af rang, fordi det gav Glistrup et martyrium, og en ellers uopnåelig reklame, men iøvrigt også var modstander af "mødeterror".

 

Justitsminister Erik Ninn Hansen (K), var fremme med, at der var sket noget "Helt utilstedeligt", og at sådanne nogle truer demokratiet, og sagde iøvrigt, at det ikke er en undskyldning, for at sige Glistrup ikke havde ret til at tale i Fælledparken 1. maj. Det har alle, sagde Ninn Hansen.

 

Ugen efter overfaldet, blev Glistrup inviteret tilbage til Fælledparken af gruppen, der kaldte sig for Københavns anakister, til overrækkelse af "Den gyldne ølkasse", i sympati med ytringsfriheden. Anakisterne var dybt rystet over overfaldet og sagde i den forbindelse, at ytringsfriheden handler jo i høj grad også om, at lytte til sine modstandere.

Anakisterne arbejdede i en periode i 80´erne, for at bla. få oprettet en såkaldt "Fri talerstol", efter Hyde Park mønstret i London.

 

 

   Mogens Glistrup efter overfaldet 1. maj 1983 i Fælledparken.

 

 

Efter overfaldet i Fælledparken 1. maj 1983, lavede et medlem af

Fremskridtspartiet ved en af de efterfølgende 1. maj´er, deres eget ”Vagtværn".”

 

 

 

 

Mogens Og Lene Glistrup deltog i efteråret 1993 i en konference med både ”Den Danske Forening” og ”Den Norske Forening”, om menneskerettigheder på Haraldsheim Vandrerhjem i Norge.

Norsk politi havde fået nys om en demonstration på omkring 70 antiracister for SOS racisme og den lokale BZ bevægelse ”Blitz”, og politiet opfordrede mødedeltagerne til at forlade vandrerhjemmet, hvilket Mogens Glistrup og Lene nægtede.

Demonstranterne kastede sig over Glistrup, og skubbede Lene Glistrup ind i en hæk.

”Jeg troede ikke noget sådan kunne ske i Norge. Jeg er frataget mine menneskerettigheder og udsat for et angreb af den simpleste slags” sagde han til dagbladet BT

 

 

 

9)...HØJESTERETSDOMMEN

 

Den 22. juni 1983 er dagen, hvor selveste Højesteret skal dømme Glistrup i hans skattesag.

Kl. 8. 30 trasker han til Sorgenfri station, og tager S toget ind til Østerport, og køber Ekstra-bladet og BT. Tager derefter bussen ned gennem Store Kongensgade og ind til Skt. Jørgens gård, hvor Højesteret har til huse.

Et voldsomt opbud af tilskuere og pressefolk er på gårdspladsen foran retsbygningen. En lift er kørt ind i gården, for der havde man planlagt at Glistrup skulle tale fra efter domsafsigelsen.

Højesteret afsiger sin dom: Fængsel i tre år og en tillægsbøde på 1 million (forvandlingsstraffen for bøden er seks måneders fængsel).

Tiltalte skal efterbetale en skat på 941.029 kr. inden fjorten dage.

Dommen i Højesteret var ikke enstemmigt, da 2 af de syv dommere ville frifinde Glistrup for nogle transaktioner fra 1966-1968.

 

Glistrup går ud på gårdspladsen og op i den opsatte lift og holder sin tale:

 

”I dag står Danmarks flagstænger nøgne. I denne time ved vi hvad frihed er. Med denne højesteretsdom i hånden lover jeg, at jeg skal komme igen og kæmpe ufortrødent for ret og retfærdighed til hele den danske befolkning. For det er ikke bare mig, bare fremskridtsbevægelsen, man nu har dømt derinde i magthavernes forsøg på at knuse mig og få dem til at rådne op i en af deres fængselsanstalter. Det man har dømt, er forsøgende på at skabe en tålelig fremtid for den danske befolkning. Man har lettet arbejdet for dem, der bare i egen egoistisk småinteresse vil sidde med egne høje lønninger og flæskevenner omkring sig og gældsætte landet”.

 

 

 

 

 

 

vej fra et møde i Højesteret.

 

 

 

 

10)...I FÆNGSEL

 

Kl. 10.00 den 31. august 1983 skal Glistrup møde på Københavns Politigård, hvor en VW transporter skal køre ham nordpå til hans nye adresse”¦Horserød Statsfængsel.

Han fortæller omverdenen, at han som forsvarsadvokat i 1950erne skam havde besøgt flere tugthuse, så han glædede sig til at få en snak med fangerne, og et slag kort sagde han.

 

Samme dag som Glistrup skal starte sin afsoning i fængslet, træder hans gamle ven fra studietiden mangemillionæren Simon Spies hjælpende til familien Glistrup, og ansætter Lene Glistrup i Spies Rejser, så familien Glistrup kunne klare sig økonomisk i mellemtiden.

Lene Glistrup blev dog IKKE ansat som morgenbolledame, men løste administrative opgaver i Spieshuset.

 

Glistrup blev ret hurtig vellidt af de øvrige fanger, han hjalp bla. dem der havde problemer med myndighederne, med at skrive breve og klager på "advokatsprog".

 

Lene Glistrup gav ved hendes besøg også tit nogle fanger et lift til eller fra togstationen, når disse havde weekendudgang.

 

 

Glistrups celle i Horserød blev hurtigt et rum med en masse papirer, som han i hele sit liv havde været omgivet af.

 

 

Oppe i det nordsjællandske fængsel sidder han så. Fange nr. 8817.

En ugeløn på 147,60 kr. var tariffen dengang.

Under opholdet sker også en del opmærksomhed med fange nr. 8817.

Ved valget den 10. januar 1984 får han 8.096 personlige stemmer, og derved valgt ind i folketinget.

To dage senere hanker han op i sine to kufferter og forlader sin celle, og går mod udgangen, han stopper lige op ved et par fængselsbetjente i vagtstuen, og fortæller at han to dage forinden er valgt til folketinget.

Fængselsbetjentene har ingen ordre om han er løsladt, og halser efter ham og får fat i ham, og bringer ham tilbage i hans celle.

Men han stritter stærkt imod, og der må tilkaldes forstærkning, og hele 4 betjente, har stort besvær med at bugsere ham ind i cellen igen, mens han højlydt råber om sin parlamentariske immunitet og grundlovens § 34: ”Folketinget er ukrænkeligt. Enhver der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi. Strafferammen er fængsel i seksten år, og under skærpede omstændigheder fængsel på livstid”.

Glistrup overføres til isolationscellen, et rum på 2x3 meter, lås på døren og jernlem for vinduet, en briks, en stol samt et bord.

Først når det officielle valgbrev fra Indenrigsministeriet kommer til Fængselsinspektøren, kan han få udgang.

Mens Glistrup sidder i isolationscellen begynder han at skrive en anklage mod ni ansatte i statsfængselet for højforræderi, ved at tilbageholde et folketingsmedlem, ved at optræde som en flok gorillaer.

Resten af fangerne i fængslet nedlægger arbejdet en time i sympati.

Den 16. januar får fængselsinspektøren så det officielle brev fra Indenrigsministeriet, og Glistrup bliver løsladt, og kører ind i Nyropsgade til Spieshuset, for at hente fru Lene og derfra tager de ind til Christiansborg.

Fremskridtspartiet fik ved dette valg kun 6 mandater.

 

 

 

Horserød Statsfængsel hvor Glistrup afsonede sin skattedom  fra 1983 til 1985.

 

 

 

Den 6. februar 1984 træffes der med undtagelse af V.S. og Fremskridtspartiet, den forventede flertalsbeslutning om, at Mogens Glistrup var uværdig til at sidde i tinget. 

 

Mens Glistrup kom tilbage til Horserød skulle Fremskridtspartiet jo have en ny leder.

Det blev den kun 36 årige hjemmehjælper Pia Kjærsgaard, der skulle passe Glistrups job som ordfører for partiet.

Pia Kjærsgaard fortæller: "Jeg overtog Glistrups kontor, da jeg tiltrådte 7. feb. 1984, og det var et kapitel for sig at sidde der, ja det var rædselsfuldt.

Det hele var som man kender fra billederne fra Glistrups kontor - kæmpestakke af papir, og intet var flyttet for at gøre plads til mine ting. Billedet af fru Lene på skrivebordet, en gammel vissen blomsterbuket, som han havde fået 4 uger tidligere, og da jeg åbnede skufferne lå der undertøj, skjorter og sokker”.

 

”Engang imellem ringede jeg til ham oppe i Horserød for at spørge om et eller andet - og han lød også venlig nok, men svaret var altid bare: la la og så farvel. Jeg tænkte, at det var da mærkeligt, at han ikke interesserede sig mere for, hvad vi foretog os i hans fravær, og jeg følte mig skuffet over hans måde at være p唝.

Pia Kjærsgaard fortsætter med at fortælle, at Glistrup mente at alle i Fremskridtspartiet pr. difination var idioter - og det var resten af verden for resten også, tumper i hobetal bortset fra Glistrup. Sådan har han altid følt det, men han har dog tidligere kunne beherske sig, det kan han ikke mere.

 

Den 13. februar 1984 får Mogens Glistrup besked fra et hospital i Tyskland, at datteren Eva er kørt galt, hun var dengang 28 år. Hun var ansat som juridisk konsulent i det der dengang hed EF.

Hun havde siddet i bilen i en sø i over otte timer, indtil en tilfældig forbipasserende ser hende.

Denne gang er det ikke højforræderi det handler om”¦ men øjeblikkelig udgang til Glistrup, der sammen med fru Lene tager til Tyskland.

Ulykken var så tragisk, at Eva kom til at sætte i kørestol resten af hendes liv.

Datteren Eva Glistrup døde i august 2006.

 

 

Et par måneder senere, helt præcist den 16. april 1984, dør Glistrups livslange ven 62 årige Simon Spies efter nogen tids sygdom.

Mogens Glistrup søgte om udgang til hans begravelse, som skulle foregå fra Hørsholm kirke den 21. april 1984.

Fængselsinspektøren sagde først nej til ansøgningen, men Glistrup fortalte selv: ”Jeg havde først fået afslag, men så skrev enken Janni Spies(8”¦) et personligt brev til fængselsinspektøren, og langt om længe fik jeg så otte timers udgang”¦ Nu er det jo også begrænset, hvor meget kriminalitet jeg kan nå at lave fra Horserød Statsfængsel til Hørsholm Kirkegård.. det er jo kun en afstand på 25 kilometer” grinte han.

Mogens Glistrup var bla. udvalgt, som en af de otte, der skulle bære rejsekongens kiste fra kirken og ud til rustvognen.

Det var faktisk Mogens Glistrup, der via sin faglige advokatviden reelt skulle gøre Simon Spies bo op efter hans død, men fordi han havde fået frataget sin advokatbestilling, foreslog Glistrup selv advokat Robert Kock Nielsen som bobestyrer.

 

Da Glistrup blev spurgt hvorfor han netop valgte ham, lød svaret: Jo, han er en dygtig advokat".........."Og så er han jo også bornholmer".

 

Tiden i Horserød gik, og det fik ham til at sige:  "Der sidder 179 fanger i Horserød Statsfængsel, og der sidder 179 i folketinget, men jeg kan da sige at de 179 i Horserød er langt mere ærlige og reelle end de 179 i folketinget"

 

11. marts 1985 løslades Glistrup fra Horserød Statsfængsel. Han har da afsonet halvdelen af sin straf, og i henhold til straffelovens § 38 kan løsladelse ske tidligere, end når de sædvanlige 2/3 dele er gået, når særlige omstændigheder taler herfor.

Det der talte til Glistrups fordel var datteren Evas ulykke, Glistrups alder, samt han ikke tidligere havde været straffet.

 

Glistrup bestilte en lastvogn til at hente alt sit papirmatriale i cellen.

 

I mellemtiden var Fremskridtspartiet skrumpet fra 6 til 4 mandater, da to hoppede af vognen.

Den ene stiftede sit eget parti, den anden forsvandt til de konservative.

 

Desuden havde Fremskridtspartiet mistet 23 amtsrådspladser og 250 kommunalpladser, ved Amts og Kommunalvalget i 1985.

Da man spurgte Glistrup om en kommentar til det store tab svarede han: ”Det er bimlende ligegyldigt”.

 

Så det var op af bakke, der var nok at se til.

 

 

 

12)...FREDERICIA BANÈGÅRD

 

Når Glistrup holder foredrag i en moske f.eks. i Århus, er det kun de hadske bibliotekartyper der udvandrer.

”De muhamedanske piger kommer efter foredraget og spørger mig: Skal jeg også udvises, og jeg svarer, ja gu skal du så, det syntes jeg er vældig morsomt”.

 

Omkring 80 gange på et år, måtte Glistrup vente på nattoget på Fredericia banegård, da han havde været i Jylland til aftenmøder.

Når han ankom til banegården, satte han sig altid ved et bord i banegårdshallen, og studerede papirer og aviser i den sene aftenstund.

Det skete somme tider at en journalist dukkede op, og spurgte hvordan det gik, og Glistrup svarede ”Glimrende tak. Mit helbred havde godt af en tur i Horserød, regelmæssig søvn, god mad, og masser af motion, man overså faktisk at man forlængede mit liv en syv-otte år ved det ophold.”.

Kl. 1.47 gik så nattoget til København.  

 

8. september 1987 blev der igen valg i Danmark, og alle spåede at Fremskridtspartiet ikke kom ind, men stik mod alle forventninger kom partiet ind med 9 mandater.

Denne gang blev Glistrup erkendt værdig til at sidde i Folketinget med 139 stemmer for og 13 imod.

 

 

13)...EKSKLUSIONEN

 

Den 12. december 1990, bliver Glistrup ekskluderet fra Fremskridtspartiets folketingsgruppe. Mogens Elversø, Jane Oksen samt Pia Dahl fra gruppen fulgte ham, og udenfor døren til Fremskridtspartiets gruppeværelse brød de 4 ud i sang, ”Kæmp for alt, hvad du har kært”¦”

Total uden melodi.

Glistrup stiftede derefter Trivelspartiet.

Lidt derfra går Mimi Jacobsen forbi og udbryder..”Gid vi var flere, der var så festlige”.

Nu var situationen den, at Glistrup var livsvarig medlem af hovedbestyrelsen i partiet, og for at få det væk, skulle der en afstemning til på partiets kommende landsmøde.

 

 

 

 

Mogens Elversø, Jane Oksen, og 

Pia Dahl følger Mogens Glistrup

ud af partiet efter hans eksklution i 1990.

 

 

 

 

Det fandt sted i Fredericia d. 28. sep. 1991.

Det var det 18. landsmøde i partiets historie, og et af hovedpunkterne var, om Glistrup skulle ekskluderes fra hovedbestyrelsen.

Med et stemmetal på 635 for en ekskludering mod 130 imod, blev det vedtaget at Glistrup var ekskluderet, som det livsvarige medlem han var.

 

 

”Jeg føler mig præcis som kong Haakon af Norge, der under besættelsen måtte drage i landflygtninghed i London” fortalte han, om hans eksklusion i hans gamle parti.

 

Trivselspartiet blev stiftet med stort set de samme punkter som Fremskridtspartiet, og planen var også, at de to partier kunne slås sammen en dag.

Den arbejdsomme Glistrup tog ud på gader og stræder, på markedspladser og diverse, for at samle de godt 20.000 underskrifter, der skulle til for at blive opstillingsberettiget.

Men reglerne var dengang, at underskrifterne forældes efter et år, så derved var det svært for et nyt parti at blive opstillingsberettigt.

 

 

Trivelspartiet nåede aldrig at blive opstillingsberettigt, men ved valget d. 12. december 1990, lavede de to direkte yderpunkter i dansk politik Preben Møller Hansen (9”¦) fra Fælles kurs, og Mogens Glistrup og Trivlsespartiet et såkaldt listefællesskab, hvor Mogens Glistrup stillede op på Fælles Kurs liste. De to partier fik samlet i alt 57.896 stemmer, og kom ikke i folketinget. I 1995 sprængtes partiet efter et kaotisk landsmøde i Århus, hvor Pia Kjærsgaard, Kristan Thuesen Dahl og Peter Skaarup mf. forlader Fremskridtspartiet, og få dage senere stifter Dansk Folkeparti.

 

 Ved valget 11. marts 1998 stillede Glistrup så op som løsgænger. Og fik 1.028 stemmer.

 

Op gennem 90erne, lavede Fremskridtspartiet på en række landsmøder en afstemning om, hvorvidt Glistrup skulle tilbage i partiet, men disse afstemninger faldt ud til modstandernes fordel hver gang”¦ lige indtil landsmødet d. 25. september 1999.

 

 

              

 Mogens Glistrup efter han blev ekskluderet fra folketingsgruppen

 i hans eget parti i 1990.

 

 

 

14)...GENKOMSTEN

 

På Fremskridtspartiets landsmøde i Odense den 25. september 1999, skulle partimedlemmerne endnu engang stemme om Mogens Glistrups genkomst tilbage til det parti han selv stiftede.

 

Før afstemningen fandt sted, blev Mogens Glistrup spurgt af journalisterne udenfor den hal, hvor landsmødet skulle finde sted.:

”Hvis nu du kommer ind, hvad kan du så gøre for partiet?”

 

Hvorpå Glistrup svarer ”Skaffe dem 40 mandater”.

Et sådant udsagn vagte jo lidt opsigt, og det var nok kun en person der ville tro på det, nemlig ham selv”¦.

 

 

Efter afstemningen, som endte med at 236 stemte for og 131 imod, at Glistrups immunitet blev ophævet, kunne Glistrup atter træde ind i partiet på ny.

 

Han holdt sin tale fra talerstolen og sagde bla.

 

”Der er tre hovedpunkter”¦ Punkt 1: Danmark frit for muhamedanere. Punkt to: Danmark fri for indkomstskat, og punkt tre: Danmark fri for paragraftyrrani”.

 

Genkomsten som den glade ”Mokke”, der var tilbage i folden varede ret kort, for efter han var kommet tilbage skulle kandidaterne til hovedbestyrelsens præsenteres.

Efter 15 navne var råbt op, og Glistrups navn IKKE var blandt, rejste han sig op og gik op foran talerstolen”¦”Jeg vil på den liste, som rettidig medlem forlanger jeg, at komme på den liste, det er råddenskab og korruption i laver der, og jeg anlægger retssag mod jer”.

 

Denne opførsel af partiets stifter var guf for pressen, og de skrev også stolpe op og stolpe ned, om Glistrups tilbagekomst i partiet.

 

Nogle få uger efter sprænges partiet helt. I en direkte radioudsendelse udtaler Glistrup, at muslimske piger, der ikke vil rejse frivilligt ud af Danmark inden tre måneder, skal indfanges og sættes i lejre, og sælges i bundter.

Ifølge Mogens Glistrup blev netop denne udtalelse fordrejet af Danmarks Radios P3, og de fik den gjort langt mere stødende end den egentlig var.

"Jeg var blevet spurgt, hvad jeg ville gøre ved de unge krimielle muhammedanere i Vollsmose, og jeg svarede, at de kunne blive skovarbejdere i Canada, men vi bliver nok nødt til at betale Canada for at tage dem; Jeg tilføjede så, at der også ville være indtægter, og så kom det med de unge piger..." Glistrup fortalte, at han argumenterede i 30 minutter, men det blev klippet ned til otte. 

 

De fire, der sidder i Fremskridtspartiets folketingsgruppe, Kirsten Jacobsen, Kim Behnke, Tom Behnke samt Thorkild B. Fransgård siger til hinanden:”Nu er det nok” og de fire forlader partiet og danner partiet ”Frihed 2000”, og ved det kommende valg i 2001 er det så meningen, at partiet Frihed 2000 skal ophøre.

 

Medlemmer i hobetal melder sig ud af partiet, men stifteren er som sædvanligt udadtil ret ligeglad.

 

Det lykkedes endnu engang at samle de ca. 20.000 underskrifter, og blive opstillingsberettigt til folketingsvalget i nov. 2001.

Med Glistrup som frontfigur for partiet, fik partiet ca. 19.000 stemmer, og kom ikke over spærregrænsen på de 2 % som kræves.

 

I april 2004 melder Glistrup sig ud af Fremskridtspartiet, efter han har tabt en retssag mod partiet, hvor Glistrup hævdede at partiet skyldte ham 36.000 kr, som han havde udlagt til valgkampen i 2001.

 

 

 

 

 

Tilbage på Fremskridtspartiets landsmøde efter 8 år 

 ude i kulden.

 

 

 

 

 

15)...I FÆNGSEL IGEN

 

 

I marts 2003 fik Mogens Glistrup på ny en dom for at have ytret sig racistisk.

I Østre Landsret fik han 20 dages fængsel for i radio og Tv at have sagt ”Danmark skulle være frit for muhamedanere. At det kun er for at udnytte danskerne, at de kommer her, og at muhamedanismen er en verdensødelæggende organisation”.

 

Mogens Glistrup måtte atter engang gå i fængsel. Vordingborg Arrest blev hans omgivelser i 20 dage i sommeren 2005.

 

 

 

 På vej i fængsel endnu engang

 

 

 

15)...ÆRESMEDLEM

 

Den 24. september 2005 bliver Mogens Glistrup gjort til æresmedlem af Fremskridtspartiet.

Begrundelsen var ”At Mogens Glistrup, som den første dansker har advaret kvalificeret og veldokumenteret mod den religiøst - politiske terror, der med stigende kraft truer med at omstyrte al vestlig tankegang”.

Ifølge partiets hovedbestyrelse har Mogens Glistrup siden partiets begyndelse båret store personlige byrder af en hetz, som det politiske system ulovligt har iværksat mod ham.

 

De sidste år, arbejdede Glistrup på et værk der havde titlen: "Risikoen for muhammedanernes overtagelse af Danmark i indeværende århundrede".

Siderne skulle ifølge ham selv være opskriften, at undgå en udslettelse af Danmark.

Værket skulle efter planen være på ca. 20.000 sider. 

Ja, det var 20.000.

 

 

 

 

 Lene og Mogens Glistrup 2004.

 

Et citat jeg gerne vil slutte med i denne beretning, var da Glistrup i 2001 blev spurgt af journalist Kirsten Jacobsen (ikke at forveksle med politikeren Kirsten Jacobsen) :

 

Og du har aldrig gennem alle disse år været i tvivl om du har ret?

 

"Nej, for jeg ved jeg har ret. Hvis jeg er i tvivl udtaler jeg mig aldrig".

 

 

 

 Den 1. juli 2008 døde Mogens Glistrup.

 

 

 

 

 

16)...PERSONGALLERI

 

1”¦ Simon Spies

       1921-1984

       Cand. Psyk/ Cand. Polit

       Stifter af Spies Rejser i 1956.

 

2”¦ Lene Glistrup f.  Borup Svendsen

       1925-2013

       Gift Med Mogens Glistrup i 1950

 

3”¦ Carl Popp Madsen.

       1900 -1978

       Fik i 1925 landets hidtidige højeste gennemsnit i jura.

      Advokat for Kommunistpartiet.

       Leder af Schalburgerkopset i 2 verdenskrig.

       Idømt 12 års fængsel ved Højesteret i 1947 for aktiviteter under 2 verdenskrig.

 

4”¦ Pia Kjærsgaard

       Født 1947

       Social og Sundhedshjælper

       Folketingsmedlem for Fremskridtspartiet fra 1984 til 1995.

       Stifter af Dansk Folkeparti i 1995

       Formand for samme parti fra 1995.

 

5”¦ Egon Jensen

       1922-1985

       Socialdemokratiet

       Indenrigsminister 1971-1973 og 1975-1978

       Kirkeminister 1978-1979

 

6... Erhard Jacobsen.

      1917- 2002

      Cand. Polit 1946

      1958-1974 Borgmester i Gladsaxe.

      1953-1973 Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.

      1973 Stifter af Centrum-demokraterne.

      1973-1995 Medlem af Folketinget for Centrum-demokraterne.

      1973 til 1989 Formand for Centrum demokraterne

      1973-1987 og 1988 - 1994 Medlem af Europa-Parlamentet.

      1987-1988 Minister for Økonomisk Samordning.

 

7”¦ Kirsten Jacobsen

       1942 - 2010 

       Statsaut. Ejendomsmægler.

       Folketingsmedlem for Fremskridtspartiet 1973 til 1981

       og igen fra 1988 til 1999. 

       Folketingsmedlem for Frihed 2000”¦ 1999-2001.

       Medlem af Folketingets Præsidium 1990-1996.

      

8”¦ Janni Spies f. Brodersen. nuværende. Kjær.

       Født 1962

       Gift med Simon Spies 1983

       Enearving til Spies Rejser i 1984

 

9. Preben Møller Hansen

    1929-2008

    Formand for sømændenes Forbund 1968

    Medlem af folketinget for Fælles Kurs 1987-88

    Medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1997-2001

    Restauratør.

 

10. Helge Dohrmann

      1939-1989

      Folketingsmedlem for Fremskridtspartiet 1973-1989

      Formand for Fremskridtspartiet 1984-1986

 

11. Anders Thorbjørn Riemann

      1912-2004

      Supplant til folketinget for Fremskridtspartiet

      Amtsrådsmedlem i Nordjyllands Amt

      Kandidat for partiet til EFparlamentets valget 1979

 

 

 

 

 

 

KILDER:

 

Bøger:

Flemming Chr. Nielsen ”Anarkisten”

Kirsten Jacobsen:”Kirsten”

Pia Kjærsgaard: ”Men udsigten er god”

"Kenneth Berth Kristensen "Fremskridtspartiet under Glistrup"

 

Andre Kilder:

 Dagbladet BT

Ekstra Bladet 2/5 1993

B.T 4/5 1983 

D.R.

DR1

TV2 ”Mit barndomsland”

Kirsten Jacobsen Jyllands-Posten 20/5 2001

Mogens Glistrups egne fortællinger til Flemming Rønø

 

Tak til Gitte A. for redigering.

 

En særlig tak til Lene Glistrup for gennemlæsning, tilføjelser og kommentarer til denne beretning.

 

 

   

 

      

 

 

 

 

 

Opdateret 15/05/2014

Besøg  
229586