Vi bruger Cookies!     

         
 X     
muis

Sider om Islam og Politik


 


 

AYAAN HIRSI ALI - EN OMVENDT POLITIKER

 

 

 

 

  1. Indledning                                                                                                                

  2. Opvækst

  3. Til Holland                                                               

  4. Omskæring

  5. Hollandsk Politiker

  6. Omkostningerne

  7. Bin Laden læser koranen på rette måde

  8. Frihedsprisen

  9. Hirsi Alis besøg i Danmark

10. Hirsi Ali ville lave en film om profeten

11. Problemer med statsborgerskabet

12. Persongalleri

  

                                                                        

 

 

 

Skrevet af Flemming Rønø

   

 

 

 

1. INDLEDNING

 

I denne beretning vil jeg skrive om politikeren Ayaan Hirsi Ali, der kom fra Somalia til Holland.

Som muslim tog hun efter rejsen til Holland i 1992 en kraftig afstand til den 1370 år (i 1992) gamle religion islam, som ellers var en stor del af hendes hverdag da hun boede sammen med hendes familie i flere forskellige muslimske lande.

 Hirsi Ali blev hollandsk statsborger i 1997, og medlem af parlamentet i Holland for partiet VVD ved valget i 2002.

Hirsi Ali stod for manuskriptet til kortfilmen ”Submission”, (Underkastelse), der var lavet af den hollandske filminstruktør Theo Van Gogh (1”¦)

Kortfilmen handlede om 4 muslimske kvinder, der blev slået, voldtaget og tvunget til ægteskab.

Filmen vakte så stor vrede hos mange muslimske miljøer i Holland, at en mand med marokkoansk baggrund ved navn Mohammed Bouyeri myrdede Theo Van Gogh på åben gade i Amsterdam.

Mohammed Bouyeri fik i juli 2005 livsvarigt fængsel for sin ugerning.

 

 

 

 Theo van Gogh blev myrdet på

 gaden i Amsterdam for sin kortfilm 

 ”Submission”

  Manuskriptet var skrevet af Hirsi Ali.

 

 

2. OPVÆKST

 

Ayaan Hirsi Ali er født i Mogadishu i Somalia den 13. november 1969, og datter af den somalisk politiker Hirsi Magan Isse, der var i opposition til diktatoren Mohammed Said Barre. (2”¦)

 

I skolen i Somalia lærte Hirsi Ali feks. i hver bøn at bede om jødernes udryddelse, og hun skildrer sin egen overraskelse ved senere som voksen i Holland, at møde en jøde og opdage vedkommende er et almindeligt menneske som hende selv.

 

”Og forestil dig at vi fem gange dagligt bad om jødernes tilintetgørelse, uden nogensinde at have kendt en jøde”.

 

Så det er ikke kun hollænderne der undrer sig, når Amsterdams andengenerationsindvandrere demonstrerer: ”Hamas!, Hamas!, jøder skal have gas".

 

Som seksårige flyttede familien til det mest strenge islamiske land i verden, Saudi-Arabien.

 Hirsi Ali og de andre piger skulle naturligvis være iført lange ærmer og et stramt hovedtørklæde.

Hun fortæller, at den kraftige tildækning tit gav vabler på ryggen på grund af den stærke varme.

Efter ca. 1 år i Saudi Arabien flyttede familien så til Somalias naboland Etiopien, hvor mange somaliske politikere fra oppositionen opholdt sig.

 

Endnu 1½ år senere flyttede familien til Kenya.

Opholdet i Kenya betød enormt meget for Hirsi Ali, for uddannelsessystemet er nemlig rigtigt godt i Kenya.

I Kenya gik hun i underskolen  Moslem Girls Secondary School. Der gik piger fra både Yemen, Somalia, Pakistan og Indien.

Midt i 80erne tog islamiseringen i Kenya fart,og Hirsi Ali fik en kæreste, der var meget religiøs udadtil, men måske ikke holdt sig helt så meget til reglerne, idet de kyssede, hvilket var strengt forbudt.

 

Gennem hele Hirsi Alis opvækst havde hun sammen med den øvrige familie fulgt islams forskrifter, og fra hun var 16 år havde hun selvfølgelig  gået med tørklæde og hidjab. (1”¦)

 

Forældrene var hele tiden på udkik efter en passende ægtemand til hende, og en dag kommer faderen hjem og siger, at han efter en samtale på et par timer med en ung somalier der bor i Canada, havde fundet den helt rigtige mand til hende.

 

Ayaan møder ham, men mener de absolut intet havde tilfælles.

 

1”¦ Hidjab : Et tørklæde, som dækker hår, hals eller skuldre. Det er den mest almindelige form for

       hovedbeklædning for muslimske kvinder i f.eks de vestlige lande.

       (Læs også beretningen om tørklæderne) 

 

                                                           

                                                          

 

3. TIL HOLLAND

 

Da Hirsi Ali var 22 år gammel var det så planen at hun skulle sendes over til ham i Canada, hvor hun efter faderens plan skulle giftes med ham.

Hun blev også sat på flyet, men under en mellemlanding i Tyskland stak hun af, og i stedet for at tage til flyet videre til Canada tog hun toget til Holland og fik asyl.

I fire måneder havde familien ledt efter hende, mens hun havde opholdt sig på flere forskellige flygtningecentre i Holland.

I løbet af disse 4 måneder, havde hun krænket det sidste lag af det, hun selv opfattede som forældede traditioner, mandsdominans og kvindeundertrykkelse af sig.

Også rent fysisk ved at lade være med at gå med tørklæde og lange ærmer.

 

Hun lærte sproget på rekordtid og begyndte at læse politisk videnskab på universitetet i Leiden.

 

 

Hun arbejdede samtidig for indvandrerorganitioner, hvor hun mødte indvandrerkvinder med samme skæbne som hende selv, og sammen med hendes egne erfaringer dannede hun grundlaget for filmen ”submission”’

 

I 2005 udgav hun bogen ”Jeg anklager”. Det er en kritisk bog om islam i Europa.

 

 

 

 

I 2005 blev Hirsi Ali kåret som en

af de 100 mest indflydelsesrige personer

i verden af Time Magasin. 

 

 

 

 

 

 

4. OMSKÆRING

 

Den største menneskeretskrænkelse i dag er ifølge Hirsi Ali, den lemlæstelse af piger, der foregår via omskæring.

Hirsi Ali refererer til Amnesty International, ifølge hvilken 100-140 millioner kvinder i 2002 skulle være berøvet kønsorganerne.

Hirsi Ali taler ikke om ”omskæring” for det kan slet ikke sammenlignes med indgrebet overfor drengebørn. Hvad der gøres mod piger, ville svare til at skære penishovedet og testiklerne af drengen og så sy deres pung og penis sammen igen.

Hun oplevede selv en omskæring i hjemlandet Somalia og fortæller hvordan hun og hendes 4 søskende blev holdt af 4 voksne, da en omrejsende omskærer kom til familien for med saks at skære klitoris og skamlæber af pigerne, for at sy dem sammen. Der blev kun efterladt en lille åbning, så pigerne kunne lade vandet.

Mens de andre søskende stod og ventede på det skulle blive deres tur kunne de høre, hvordan en af de andre søskende skrigende fik foretaget indgrebet.

Ayaan Hirsi Ali fortæller, hvordan hendes ben var bundet sammen i flere uger efter indgrebet for at hindre at såret skulle springe op.

Senere kunne de så lytte til rædselshistorier om, hvordan mændene på bryllupsnatten tog en kniv frem for at udvide den sammensydede åbning, for at han kunne trænge ind..

 

 

 

 

 

5. HOLLANDSK POLITIKER

 

 

Hirsi Ali startede sin politiske karriere som medlem af socialdemokratiet i Holland.

Her fik hun indført flere ting, der omhandlede indvandrere i Holland.

Hun fik bla.  indført at man registrerer nationaliteten på hvert æresdrab i landet. Først ville partiet ikke være med til det, pga. de mente det var diskrimination, men partiet gav sig til sidst.

 

En anden ting Hirsi Ali kæmpede for, var at få lukket den store moske El Tawhweed i Amsterdam. Prækener i denne moske var/er kendt for at indeholde ekstreme udfald mod jøder/ opfordringer til at banke kvinder på plads/ og pålægge muslimer at holde sig langt fra de vantro.

Moskeen har også gjort sig bemærket med salget om en bog om homoseksulatet, hvori man beskriver en homoseksuel mand, der kastes ud fra et tårn med hovedet forrest. Bogen er en ”bestseller”

 

Efter tiden i socialdemokratiet blev Hirsi Ali medlem af VVD et højreliberale (1”¦), for hvem hun blev indvalgt i det hollandske parlament ved valget i januar 2003.

 

1”¦ Partiet VVD i Holland svarer til Venstre i Danmark.

 

 

 

El Tawhweed moskeen i Amsterdamsom bla. Hirsi Ali

kæmpede for at få lukket.

 

 

 

 

 

6. OMKOSTNINGERNE

 

Hendes synspunkter blev på den måde kendt i hele Holland og prisen var høj. Bla. trusler på livet, som en overgang tvang hende til udlandet, men senere vendte hun hjem til Holland igen, og efter dette fik hun konstant politibevogtning.

 

Få dage efter mordet på Van Gogh modtog hun e-mails med beskeder som ”Jeg er glad for, at Theo er væk. Du bliver den næste”

 

Hirsi Ali har selv en revne i kraniet fra en imam, der prøvede fysisk at banke sandheder ind i hovedet på hende, da hun var barn.

 

En rapgruppe ved navn Den Haag udsendte en sang, hvor de i klare vendinger opfordrede til at dræbe Hirsi Ali.

 

Hirsi Ali :  ”Jeg siger, Islam i sin rene form er livsfarlig”

 

Hun lægger ikke skjul på at hun er politisk flygtning, og mener selv at hun har vist velvilje til at leve i Holland, endda betydelig mere end mange indfødte hollændere”¦

Hirsi Ali er tilhænger af fri kærlighed som praktiseres her i vesten, på tværs af mænd og kvinder, og mener at sexmoralens dominans tilskrives den værste undertrykkende effekt i islam.

Derfor kan hun nærmest ironisere over, at hun ifølge koranen står til 100 stokkeslag og stening for brud på seksualmoralen. Dertil kommer de blasfemianklager, der gør at hun måtte leve under permanent politibeskyttelse.

 

Hun udtalte også bla. at profeten Muhammed(570-632), der omkring år 621, altså som 51 årige,  giftede sig med den 9 årige pige Aisha, var pædofil.

Denne udmelding skabte også en kraftig røre overalt i muslimske miljøer i Holland.

Hirsi Alis far Hirsi Magan Isse i Somalia talte ikke til hende fra maj 2002 til maj 2004, fordi han var vred over, hvad hun havde sagt om Profeten.

 

 

Hun har sat livet på spil, fordi hendes holdninger til islam ikke passede ind i de islamistiske holdninger.

 

 

 

7.  BIN LADEN LÆSER KORANEN PÅ RETTE MÅDE

 

 I et stort interview i den tyske avis Frankfurter Allegemeine i oktober 2006, bestrider Hirsi Ali at fanaktikere skulle misbruge islam. De tager deres religion på ordet sagde hun.

 

Hirsi Ali understreger hun IKKE taler om muslimer, men om islam.

Hun anbefaler, at man fortæller Europas muslimer, at de skal holde sig til værtslandets spilleregler, holde love og udøve tolerance. Og hun advarer mod den "snigende sharia", der består i mange små imødekommelser af muslimske krav.

 

Hirsi Ali mener ikke, at islam misbruges af terrorister. "Enhver elev lærer, at islam betyder underkastelse under guds vilje. Derpå vil han spørge: Hvor finder jeg så guds vilje? Da støder han på koranen og hadith-samlingerne. Og hvad man der læser ordret og lærer udenad, har endnu engang mere med Bin Laden at gøre end med europædisk islam-reformatorers smukke ord".

 

Hirsi Ali efterlyser dog stadig netop en reform af islam, som også har gode sider, men mener der mangler nogle teologiske personligheder, der kan sætte sig igennem.

 

Men den teologiske reflektion har af gode grunde aldrig været fremtrædende i islam:

"Eftersom Muhammed virkede i et stammesamfund, hvor krig og slag var de store emner, så er islam en sejrherrernes religion. Det er naturligvis svært at forsone med tingenes tilstand i dag. En sejrherrernes religion behøver heller ingen teolog" mener Hirsi Ali.

 

 

 

8. FRIHEDSPRISEN

 

Den 20/11 2004 modtog hun på Venstres landsmøde i Danmark venstres ”frihedspris” for ikke lade sig kue.

Da Hirsi Ali var ”gået under jorden” på tidspunktet, modtog hendes hollandske parlamentskollega Hans van Baalen hendes pris for hende.

 

Hans van Baalen sagde efter overrækkelsen af prisen: Hendes stol står tom i parlamentet ved siden af min, fordi hun ikke kan beskyttes. Ayaan Hirsi Ali kan ikke handle som politiker og sige sin mening”, sagde han.

 

”Det sker for at vise respekt og sympati med en kvinde, der har modigt gjort brug af tale, tanker og ytringsfrihed” sagde Sønderjyllands Amtsborgmester Carl Holst.

 

 

                                                     

Anders Fogh Rasmussen : "Hirsi Ali betaler en høj pris for offentligt,

at kritisere islam" 

                                                

 

                                                                    

9.  HIRSI ALIS BESØG I DANMARK

 

Året efter (i nov. 2005) Hirsi Ali havde modtaget venstres frihedspris, kom hun til Danmark for at møde statsminister Anders Fogh Rasmussen på Marienborg.

 

En meget glad og stolt Hirsi Ali udtalte på mødet på Marienborg om prisen hun fik i 2004 ”Jeg blev meget glad og bevæget. Jeg var rigtig ked af jeg ikke kunne komme til Danmark for at modtage prisen. Derfor er jeg utrolig glad for, at jeg nu kan modtage prisen personligt. At jeg dengang var nødsaget til at leve under jorden ødelagde et lykkeligt øjeblik for mig”.

 

”Det betyder der er nogen der lytter til, hvad jeg siger og til de problemstillinger, som jeg bringer på banen. Prisen viser, at der er mange mennesker, der mener at det er vigtige emne, som jeg vælger at tale åbent om”

 

Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde bla.:

Ayaan Hirsi Ali betaler en høj pris, for offentligt at kritisere islam, og sagde at han beundrer hendes mod.

 

”Ayaan Hirsi Ali modtog prisen som en påskyndelse for hendes kamp for kvinders rettigheder, frihed og lige muligheder for alle. Hun har vist ægte mod, og alle der virkelig tror på kvinders rettigheder og ytringsfrihed, bør støtte hende” sagde Fogh.

 

I 2006 kom Hirsi Ali igen på besøg i Danmark.

I al hemmelighed havde partiet Venstre valgt at invitere hende til deres landsmøde i Odense, hvor hun holdt tale.

Folk på venstres landsmøde kunne smile respektfuldt, da hun indledte talen på dansk med ordene:

 

”Jeg er meget glad for at være her i dag. Tak fordi jeg måtte komme”

 

Hun sagde videre i talen, at indvandrerne skal lære sproget i deres nye land, og ikke bare vente på at blive aktiveret.

 

 

 

 

Ayaan Hirsi Ali talte på Venstres Landsmøde i Odense i november 2006.

 

 

 

 

10.  HIRSI ALI VILLE LAVE FILM OM PROFETEN

 

Ayaan Hirsi Ali havde i efteråret 2005 igen planer om at lave en film.

Efter manuskriptet til ”Submission”,der skabte en del røre i den muslimske verden, er Hirsi Ali klar igen.

Denne gang har hun planer om at producere en kritisk film af Profeten Muhammed.

 

I Danmark har både Det Danske Filminstitut og Filmselskabet Zentropa ingen problemer med at lave en sådan film.

 

Henning Camre fra et Danske Filminstitut sagde i den forbindelse:

 

”Finder hun en dansk producent, vil en ansøgning blive behandlet som alle andre ansøgninger. Vi har ikke nogen begrænsninger af ytringsfriheden i Danmark, så det ville IKKE være af den grund hvis den afvises, men det virker endnu lidt henkastet og ukonkret.

Hvilket sprog skulle den eksempelvis laves på?

Og ville vi ud fra et dansk synspunkt være interesserede, hvis den skulle laves på dansk?

Det rejser nogle spørgsmål, men der er ikke som udgangspunkt noget vi ville finde problematisk at sætte penge i, udfra et spørgsmål om ytringsfrihed” sagde han.

 

Heller ikke Zentropas direktør Peter Ålbæk Jensen (3”¦) finder ideen problematisk.

”Vi laver alle slags film, spændene fra den yderste højrefløj til den yderste venstrefløj. Det er vores instruktører, der står for indholdet, og vi har ingen anden holdning, end der er plads til det hele.

"Hvis en instruktør vil lave en film der hylder Osama Bin Laden, laver vi også den” sagde han.

 

 

 

Zentropas direktør Peter Ålbæk Jensen:

”Vi laver alle slags film hos os”

 

 

 

 

 

11. PROBLEM MED STATSBORGERSKABET

 

I maj 2006 kom det i et hollandsk tv-program frem at Hirsi Ali havde løjet, da hun søgte asyl i Holland i 1993.

I programmet fortæller hendes slægtninge om hendes baggrund, og der fortælles at Hirsi Ali IKKE blev tvunget ind i et arrangeret ægteskab, og at hun intet havde at frygte.

Da Hirsi Ali så programmet, og efterfølgende blev spurgt om hun forfalskede sin asylansøgning svarede hun: ”Jeg løj”

Hirsi Ali foregav at hun kom til Holland fra Somalia, og IKKE af vejen fra Kenya og over Tyskland.

Flygtninge skal søge om asyl i det første land de ankommer til, så derved skulle hun have søgt asyl i Tyskland.

 

Det var Hirsi Alis partifælle den hollandske Integrationsminister Rita Verdonk (4”¦), der skulle fratage Hirsi Ali hendes hollandske statsborgerskab, ifølge reglerne om at have løjet om en asylansøgning.                                                                                                                                            

 

Hirsi Ali trak sig omgående fra sit sæde i det hollandske parlament.

Noget tid senere kom Rita Verdonk så frem til at Hirsi Ali ikke havde løjet, fordi det ifølge de somaliske regler er fuldt lovligt at bruge sin bedstefars navn, i dette tilfælde Ali. Hirsi Ali hed i virkeligheden Magan.

 

Rita Verdonk skulle forklare den hollandske opposition, hvordan hun pludselig havde vendt 180 grader i hendes mening om Hirsi Alis statsborgerskab.

Denne debat endte med at den hollandske regering trak sig tilbage, da det lille midterparti D66 (6 mandater) havde mistillid til Rita Verdonk.

 

 

Den hollandske opposition fik mistillid til integrationsminister

Rita Verdonk, og man måtte udskrive valg.

                                                                             

                                                                   

 

Ayaan Hirsi Ali begrundede sit valg af navn på ansøgningsskemaet, for en frygt for at hendes familie ville finde hende, efter hun var flygtet fra et arrangeret ægteskab.

 

I dag (2006) har Ayyan Hirsi Ali slået sig ned i USA, og arbejder for tænketanken American Entreprise Institute i Washington. (1”¦)

 

 

1”¦ American Enterprise Institute er en konservativ Tænketank,der blev oprettet i 1943.

       Formålet er at forsvare principperne og forbedre forholdene for den almindelige

       Amerikanske frihed og kapitalisme, d.v.s. begrænset regering, mere privat handel og Industri,

       Individuelt frihed og ansvar, samt et effektivt forsvar og udenrigspolitik, samt en fri og åben debat.

       American Enterprise Institute modtager IKKE offentlig støtte, men klarer sig ved hjælp af fonde,

       firmaer og private bidrag.

 

 

 

 

12. PERSONGALLERI

 

1. Theo Van Gogh

    1957-2004

    Skuespiller

    Skribnent

    Samfundsdebattør

    TV vært

    Filminstruktør.

 

2. Mohammed Said Barre

    1919 -1995

    Præsident i Somalia fra 1969 til 1991

 

3. Rita Vandonk

    Født 1955

    VVD

    Hollands Integrationsminister 2003-2006

 

4. Peter Ålbæk Jensen

    Født 1956

    Startede filmselskabet Zentropa med Lars Von Trier i 1992.

 

 

 Kilder:

 

Bøger:

 Ayaan Hirsi Ali ”Jeg Anklager“

 

Andre Kilder:

 Jesper Kongstad Jyllands-Posten 5/11 og 7/11 2004/

 Ayaan Hirsi Ali  Jyllands-Posten 14/11 2004

 NRC Handelsblad i Holland 26/7 - 1/8 2004

 Anders Raahauge Jyllands-Posten 2/12 2004  

 Henrik Gade Jensen Jyllands-Posten 29/7 2005 -

 (Kilde: Louise Scheibel JP. 19/11 2005)

 Jesper Stein Larsen og Gerd Laugesen JP. 2/12 2005.

 Rikke Albrechtsen JP. 17/5 2006

 Orla Borg J.P. 29/10 2006

 Politiken 19/11 2006

 

 En tak til Lars M. for hjælp til oversættelser.



 

Opdateret 19/05/2013

Besøg  
229586