Vi bruger Cookies!     

         
 X     
muis

Sider om Islam og Politik


 

 

PIA KJÆRSGAARD OG DANSK FOLKEPARTI

 

1.) Indledning

2.) Indmeldelse i Fremskridtspartiet

3.) Ordfører

4.) Hugo Holm                                                                       

5.) Tys/tys

6.) Glistrups Exit                                                            

7.) Kongrescentret i Århus laves om til et cirkustelt

8.) Et nyt parti stiftes

9.) Hvad skulle partiet hedde?

10.) Partiets første valg

11.) Overfaldet / De fysiske Aktioner

     11a.) Nørrebro

12.) Livvagterne

13.) Stuerene

14.) Ikke Racister

15.) I 2001 kom Indflydelsen

16.) Finans og Udlændingeloven

17)  Efterskrift

18.) Andre politikers meninger om Pia Kjærsgaard                          

19.) Persongalleri

 

Skrevet af Flemming Rønø.

 

 

 

INDLEDNING

 

 

Pia Kjærsgaard er født den. 23. februar 1947 på Dr. Esmans klinik i København.

Datter af husmor Inge Alice og farvehandler Poul Kjærsgaard.

Foruden Pia bestod familien af datteren Charlotte og sønnen Henrik.

Forældrene bliver skilt, da Pia er 13 år gammel. Hun valgte at bo hos faderen, men efter hendes konfirmation flyttede hun hen til sin mor.

 

Hendes skolegang var kommuneskolen.

 

Allerede som 13 årige mødte hun sin nuværende mand, den et år ældre Henrik Thorup. Kun afbrudt af ganske korte ophold, med hver især andre kærester, har de været sammen lige siden, dog afbrudt af en separering i 1975, da Pia Kjærsgaard mente at der var mere i livet end som hjemmegående husmor, men kort tid efter flyttede de sammen igen.

 

Efter 9. klasse fik Pia læreplads i en kjoleforretning, men gjorde ikke uddannelsen færdig.

 

I 1967 blev Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup så gift, og 5 mdr. efter brylluppet fødte hun så datteren Nan, og 2 år senere kom sønnen Troels.

 

I et interview i Berlingske Tidende i 1997 fortalte datteren Nan, at hun lå langt fra sin mor rent politisk.

Nan boede på Nørrebro og hun havde det dårligt hver gang moderen kom på besøg, fordi hun frygtede overfald på hende.

Henrik Thorup fortæller også, at børnene givetvis IKKE stemmer på liste O.

Hvad de stemmer på vil jeg ikke spørge dem om, siger Pia Kjærsgaard.

 

Udover mand og børn har Pia Kjærsgaard  3 børnebørn (2003).

 

Ved folketingsvalgene i 60erne stemte parret på Det Radikale Venstre, hvor Hilmar Baunsgård var den foretrukne kandidat.

 

En januardag i 1971, havde en bornholmsk advokat, sin entre på landets eneste TV kanal i en udsendelse, der hed ”Focus”

Den udsendelse så Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup med interesse. Og som resten af Danmark slog man ørene

ud, da bornholmeren fortalte, han havde en trækprocent på NUL.

 

Pia Kjærsgaard fortæller ”Jeg syntes Glistrup var sjov, fordi han turde.  Jeg har altid holdt meget af folk, der er begavede originaler

 

 

 

 

 Pia Kjærsgaard og hendes mand Henrik Thorup. 

 

 

                                                                              

INDMELDELSE I FREMSKRIDTSPARTIET

 

 

I 1978, (som 31 årige) blev hun meldt ind i Fremskridtspartiet.

I 1980 blev hun hjemmehjælper i Gentofte kommune.

                                                                                                                                                 

I 1981 stillede hun op til et folketingsvalg for første gang, dog uden at blive valgt.         

(Fremskridtspartiet fik ved dette valg 278.383 stemmer, svarende til 7,8 % =16 mandater)

 

Der skulle gå ca. 3 år før næste folketingsvalg blev udskrevet, og ved valget den 10. januar 1984 kom Pia Kjærsgaard så ind i folketinget.

(Her fik Fremskridtspartiet 120.461 stemmer svarende til 3,6 % og 6 mandater)

 

Med en tilbagegang på hele 10 mandater, var Fremskridtspartiet i en dyb krise, og ingen andre partier ville være i stue med dem.

 

I 1983 havde Mogens Glistrup(1”¦) fået sin skattedom i Højesteret på 3 års fængsel, og Pia Kjærsgaard skulle overtage hans plads i gruppen efter valget i 1984.

 

I 1980 startede Iran-Irak krigen, og da den havde været i gang i godt 4 år begyndte der en flygtningestrøm til vestens lande, og deriblandt selvfølgelig også Danmark

 

Pr. 1/1 1985 var der 266 Irakere og 948 fra Iran i Danmark,( pr. 1/1 2005 er der henholdsvis 26.351 fra IRAK og 14.289 fra IRAN).

 

Disse mennesker skulle jo fordeles over hele Danmark.

 

Indvandringen startede midt i firserne, og den danske befolkning begyndte også at røre på sig.

 

Uacceptable fysiske angreb på et flygtningecenter i Kalundborg, og i den lille sønderjyske by Øster Højest, der bla. skulle modtage 50-60 iranske flygtninge, der stejlede borgerne.

 

Pia Kjærsgaard og mange læserbreve i aviserne, samt den generelle folkestemning, talte allerede midt i firserne om, at der var begyndt at blive et problem med ”De fremmed” i landet.

Spørgsmålet delte befolkningen.

 

Kun Fremskridtspartiet i folketinget rørte på sig, omkring spørgsmålet om disse ”indvandrere” da det jo kun var ”ganske f唝 der var tale om.

 

Men flere partier begyndte også at interessere sig for indvandrerne, bla sagde Venstres Svend Heiselberg, at han skam også var bekymret for, at der kom en 20-30.000 iranere til Danmark og begyndte at praktisere islam.

 

 

                                        

 

 

 

ORDFØRER

 

Ved valget den 10. januar 1984, fik Pia Kjærsgård godt 1.000 personlige stemmer i Københavns Amt.

Stemmetallet var det næststørste i Fremskridtspartiet i Københavns Amt, kun overgået af Mogens Glistrup.

Pia Kjærsgaard blev i 1984 politisk ordfører for Fremskridtspartiet.

 

Den 11. marts 1985 blev Mogens Glistrup løsladt fra statsfængselet i Horserød, og kunne først efter næste valg blive valgbar til folketinget, men han kom med på de indre linier, for at bistå partiet med hans viden.

 

Embedsmændene kunne blive nervøse for Mogens Glistrup, han havde en fantastisk hukommelse, vedr. numre på forskellige lovforslag eller bilag, han kunne simpelthen lovforslagene bedre end de fleste embedsmænd.

 

Men konstlationen Glistrup/Kjærsgaard, blev ikke nogen lykkelig forening. De ville begge være nr. 1, og det kom til et opgør senere.

Pia Kjærsgaard følte ikke Glistrup bidrog til noget konkret efter hans løsladelse.

Han var nærmest ligeglad med partiet og ligeglad med det arbejde, der var gjort i partiet, af både partitoppen og medlemerne mens han sad i fængsel, , de havde virkelig knoklet for en overlevelse af partiet op til valget i 1984.

 

Pia Kjærgård fik ret hurtigt den folkelige opbakning fra partiets medlemmer, som dog var sprængt, samt fra partiets vælgere, men Glistrup sad med flertallet i Hovedbestyrelsen.

 

Glistrup tumlede runde i diverse tv-programmer og udtalte sig som ”flygtninge yngler som rotter” og "flygtningens tilstedeværelse i Danmark er som arsenik i vand”.

Pia Kjærsgaardfløjen i partiet var rystet og flove ved hans udmeldinger, som kunne ødelægge partiet for evigt, mente hun.

 

Ved valget den 8. sep. 1987 fik Pia Kjærsgaard flere personlige stemmer end stifteren Glistrup. Nu var sagen næsten afgjort, Glistrup kom dog i folketinget, men i en noget mere svækket udgave end tidligere.

Kjærsgårds plan var, at Glistrup skulle have en mere tilbagetrukket rolle, end han hidtil havde haft.

 

På landsmødet i 1987 fik Pia Kjærsgaard sit forslag igennem, der gik ud på at folk i partiet, der sad i Hovedbestyrelsen IKKE kunne sidde i folketinget.

Med 234 der stemte FOR, var Glistrups reaktion, at der var 234 der havde stemt forkert.

Også den nyvalgte formand Anette Just, der også var medlem af Hovedbestyrelsen var rasende.

 

Ved valget i 10.maj 1988 stillede Pia Kjærsgaard op på Fyn, og fik over 23.000 personlige stemmer, flere end både Ritt Bjerregård (S.)og Niels Helveg Pedersen(Rad.), der ellers var topkandidater på Fyn.

 

 

 

   

Ved valget i 1988 stillede Pia Kjærsgaard op på

Fyn og fik over 23.000 personlige stemmer.

 

                

                                                                                   

 

I 1988 blev Pia Kjærsgaard kørt ned af en lastbil, og fik 3 dobbelt benbrud.

Under sit sygeleje, blev den 32 årige suppleant Hugo Holm indkaldt til folketinget.

Hugo Holm, der havde fået 157 stemmer på Fyn ved valget den 10. maj 1988, blev senere fast medlem at folketinget, da en at fremskridtsfolkene måtte trække sig af helbredsmæssige årsager.

 

Hugo Holm modarbejdede Pia Kjærsgaards linie fra første dag efter sin entre på Christiansborg. Og det var Pia Kjærsgård ret irriteret over, da han jo var hendes suppleant.

 

Hugo Holm blev til sidst smidt ud af partiet, da det kom frem, at han havde haft en volds og spritdom.

Han havde desuden store personlige problemer og havde depressioner, og havde på et tidspunkt selvmordstanker.

Hugo Holm blev kendt, da han i et TV program i 2004, valgte at skifte køn fra mand til kvinde, og derefter hedder ”han” Annette Egelund.

 

I 1990 hævdede Pia Kjærsgaard, at ca. 10 % af alle de flygtninge, der kom til Danmark var ”reelle” flygtninge, og de resterende 90 % var bekvemmelighedsflygtninge, der kun ville have sociale goder, og så var det ligegyldigt om de var Armeniere, Russere, muslimer, Jøder eller buddhister. Hun begyndte at blæse en form for fremmedhad i dele af den danske befolkning.

En måling viste, at der var 1 flygtning for hver 176 danskere i 1990, og hun ønskede en stramning på flygtningeloven.

 

Hun lagde i samme åndedrag en klar afstand til de yderste højre med nynazisterne, samt Grønjakkerne.

 

Venstres Ivar Hansen sagde i 1987, at Fremskridtspartiet talte en så lille skare af vælgere, at det var ikke svært, at sige sådanne ting, nu da man ikke havde politisk indflydelse.

 

                                                 

 

 

 

 

TYS.. TYS

 

I slutningen af 80erne talte man ikke højt som vælger, om man evt. støttede Pia Kjærsgaard.

 Da valgresultatet kom den 10.maj 1988 i Middelfartkredsen, hvor Pia Kjærsgaard var opstillet, kom det i byen som noget af et chok, at hun havde fået over 23.000 personlige stemmer.

 

Til Ekstrabladet sagde borgerne i byen ”Vi er flove” og bladet døbte Middelfart for ”den sorte by”

 

Afstandstagen var stor til Fremskridtspartiet fra alle de øvrige partier på Christiansborg.

F.eks. sagde Det Radikale Venstres Niels Helveg Petersen i 1990.

 

”Fremskridtspartiet fremførte deres holdninger så ekstremt, at blot det at være delvist enige med dem i underspørgsmål var suspekt. Alm. fornuftig dialog blev mistænkeligt ødelagt - også af venstrefløjens vanvittige automatreaktion: Ha. Du er enig med Fremskridtspartiet - det stempel frygtede enhver politiker, så de suspenderede hurtigt enhver dialog. Når man først har bidt sig fast i et synspunkt, så holder man fast i det, på trods af realiteterne.

Har man først besluttet at alt, hvad Fremskridtspartiet står for er forkert, så er det svært også at give dem ret, de steder de har ret.

Berøringsangsten har kostet Danmark 300 milliarder kr., Havde vi turdet og tage fat i 70erne og dæmpet de offentlige udgifter, havde Danmark været gældfri i dag, og det er jeg oven i købet villig til at lægge navn til” sagde Niels Helveg Petersen.

 

 

                                                   

 

Niels Helveg Petersen (Rad)

"At være enig med Fremskridtspartiet frygtede

 enhver politiker”.

 

 

GLISTRUPS EXIT

 

I 1989 blev Pia Kjærsgaard udnævnt til Danmarks 3. mest populære person, kun overgået af Dronning Margrethe og den forulykkede speedwaykører Erik Gundersen.

 

Ved finanslovsforhandlingerne til 1990, holdt statsminister Poul Schlüter klog af skade, Fremskridtspartiet udenfor, idet han huskede Glistrups modvilje til at stemme for sidst, fordi Glistrup havde lovet ikke at forringe pensionerne for de ældre, det blev de med 17 kr.,. pr. måned, indflettet i andre forhandlinger, og derved ville Glistrup IKKE stemme for.

 

I 1990 blev Pia Kjærsgaard så endelig Glistrup kvit, idet der på et gruppemøde den 13. november blev vedtaget 8 mod 7, og 1 stemte ikke, at Glistrup skulle forlade folketingsgruppen i det parti, som han selv stiftede i 1972.

Han tog partifællerne Jane Oksen, Mogens Elversø og Pia Dahl med sig, for at stifte Trivelsespartiet.

 

Trivelsespartiet formåede aldrig at samle de ca. 20.000 underskrifter til at blive opstillet til det kommende folketingsvalg.

 

Året efter den 28. september 1991 blev han ved Fremskridtspartiets landsmøde i Fredericia stemt helt ude af partiet.

                                                       

                                                                                                                                                                              

 

I årene fra 1990 og faktisk til stiftelsen af Dansk Folkeparti i 1995, var der personopgør i Fremskridtspartiet.

Kirsten Jacobsen blev mere og mere populær først i 90erne, hun kom også en del i medierne i forbindelse med den såkaldte ”Himmerlandsbanksag”.

Himmerlandsbanksagen var en sag, der skulle klarlægge om Sparekassen Nordjylland, havde fået løfte om et skattefradrag på 173 mio. kr. i forbindelse med overtagelsen af Himmerlandsbanken.

 

Kirsten Jacobsen opnåede faktisk at blive kåret til årets politiker i 1993, og ved valget den 21. september 1994 fik hun bla. flere personlige stemmer end Pia Kjærsgård.

 

Fremskridtspartiet opnåede 104.701 stemmer ved 1994 valget svarende til 6 mandater.

 

 

 

 

 Mogens Glistrup blev stemt ud af Fremskridtspartiet i   

  september 1991

                                  

 

 

 

KONGRESCENTERET I ÅRHUS LAVES OM TIL ET CIRKUSTELT

 

Sidst i september 1995 kom så det famøse landsmøde i Århus.

Et landsmøde, der langt mere var præget af revyteater og tumult.

 

De ca. 800 delegerede, og de landsdækkende TV kanaler blev vidne til et politisk møde, der ikke var set før i et politisk parti, eller for den sags skyld i danmarkshistorien.

 

Kim Behnke forlangte hovedbestyrelsen afsat, og efter afstemningen var der 404 for og 289 imod en afsættelse af hovedbestyrelsen.

Landsformand Poul Lindholm, der var Pia Kjærsgaardstøtte, i det store Behnke/Kjærsgård fløjopgør trak sig prompte fra sin post.

 

Flertallet af de 800 havde sagt JA til Behnke-Jacobsen fløjen og NEJ til Pia Kjærsgårdfløjen, men de to Piatilhængere Kristian Thuesen Dahl (2”¦)og Peter Skaarup(3”¦) nægtede at trække sig fra hovedbestyrelsen, idet de var valgt på en 2 årige periode ved forrige landsmøde.

 

Søndag formiddag gik den nordjyske pølsemand Kresten Poulsgård på talerstolen, og mente at både Kristian Thuesen Dahl og Peter Skaarup burde trække sig.

Han kaldte bla. Kresten Thuesen Dahl og Peter Skaarup for Pia Kjærsgaards nikkedukker, og de var tøsedrenge fordi de valgte IKKE trække sig frivilligt fra hovedbestyrelsen.

 

Nede i salen gik bustranspotør Chr. Jensen på talerstolen og sagde ”Alle der vil af med dirigenten skulle rejse sig”.

 

 

Kresten Poulsgård mente at Kristian

Thuesen Dahl og Peter Skaarup var

nogle tøsedrenge

 

 

  

Til sidst bad Pia Kjærsgaard om ordet, og sagde:

 

” Kære Landsmøde, Jeg ved faktisk ikke om man skal grine eller græde.

Det er så tragisk, det der sker lige nu. Er man da slet ikke klar over konsekvenserne af denne her opførsel.

Har man da slet ikke tænkt over, hvad det her skuespil, man har opstillet overfor tv aviserne, for dagbladene og for hele pressen, vil betyde i den kommende tid for Fremskridtspartiet.

Jeg kan appellere at de sidste timer af dette fuldstændige kaotiske landsmøde kommer til at foregå i nogenlunde ro og orden.

Det er 10 års arbejde, der pludselig bliver fejet af banen. Hvad er det dog for en opførsel, der er åbenbart nogle der skammer sig over at være medlem af Fremskridtspartiet, det er ikke den følelse man skal tage sig med hjem”

 

Talen blev fra nogle i salen besvaret med at Pia Kjærsgaard skulle ”Gå hjem” og ”Skrid din sure mokke”

 

Det var det sidste Pia Kjærsgaard fik sagt fra en talerstol”¦.i Fremskridtspartiet.

 

Hovedbestyrelsen blev sat sammen, så Behnke/ Jacobsen havde flertallet, og Pia Kjærsgaards magt var faldet en gang for alle.

 

Pressen brugte efter weekendens landsmøde overskrifter som ”Vild ballade” ”Ragnarok” ”Total-kaos” ”Anarki” ”Tumultagtige scener”

 

Dagen efter meldte både Pia Kjærsgaardog hendes mand Henrik Thorup sig ud af partiet.

 

 

 

 

NYT PARTI STIFTES

 

Tre dage efter det kaotiske landsmøde i Århus, havde Pia Kjærsgaard besøg af Kristian Thuesen Dahl og Peter Skaarup hjemme i privaten i Gentofte.

Den aften/nat besluttede de at danne et nyt parti, idet de to også anså det for umuligt at få indført noget konkret i det famøse Fremskridtsparti, hvor de styrende hed Kirsten Jacobsen og Kim Behnke.

 

Pia Kjærsgaard havde haft en samtale med den tidligere partistifter for Centrum-demokraterne Erhard Jacobsen, om at stifte et nyt parti, og han frarådede hende at gøre det, med de mange ting, der skulle arbejdes på. Der skulle først og fremmest lægges en politisk linie, samt så skulle der jo samles ca. 20.000 underskrifter for at blive opstillingsberettigt.

 

Underskriftreglerne var i 1995 således, at man skrev under på en vælgerblanket, derefter gav eller sendte man den til partiet, så sendte partiet erklæringen til den pågældendes folkeregister i den underskriverens kommune, som så sendte erklæringen tilbage til underskriveren med folkeregisterets stempel på, der så skulle lægge den i postkassen og sende den til partiet.

En snørklet gang, men selvfølgelig afsikkerhedsmæssige hensyn, så underskriftindsamlere ikke bare kunne slå op i en tilfældig telefonbog.

En underskrift gjaldt kun 1 år, derefter var den ugyldig.

 

 

 

Pia Kjærsgaard ifærd med at samle underskrifter i 1995

 

 

 

HVAD SKULLE PARTIET HEDDE”¦..

 

Der blev sat et mål om at hente 60-70 % af Fremskridtspartiets vælgere, samt man håbede på konservative underskrifter, da partiet blev betragtet som et værn for fædrelandet, et punkt de konservative kunne bakke op om.    Efter en del grublen om partiets navn, hvor der nok var 25-30 forskellige navne oppe og vende, foreslog Pia Kjærsaards mand ”Det Danske Folkeparti”, det blev så til Dansk Folkeparti, og man valgte liste O for optimisme.

Partiets politik skulle følge den linie, som Pia Kjærsgaard stod for i Fremskridtspartiet.

 

Allerede et par dage efter, blev der indkaldt til pressemøde i kælderen på Christiansborg, og kort tid efter var det nye parti i dagspressen.

Man tilkendegav allerede dengang (1995), at man ønskede at lægge stemmer til en del af de borgerliges forslag, dog uden at være støtteparti.

 

 

                                                                                                          

 

Avisen Det Fri Aktuelt skrev i andledning af det nye partis stiftelse, at "bruddet giver et nyt parti på højrefløjen. Etiketten er anderledes, men vinens indhold i den 23 år gamle flaske er stadig af den sure og udrikkelige slags. Det nye partinavn "Dansk Folkeparti" leder tanken ubehageligt tankerne hen på "Den Danske Forening", og tilsyneladende er flygtningepolitikken da også den nye partileder Pia Kjærsgårds eneste punkt endnu i det nye partiprogram"

 

I dagbladet Politiken hed det i lederen, at "det gamle Fremskridtsparti var præcis som et fyrværkeri: underholdende når det brager, men bag gnisterne blot det rene sorte mørke. Det har ikke ændret sig, selv om Pia Kjærsgård og hendes fæller nu går ud i det klamme efterår og prøver, at få sat fut i Dansk Folkeparti. Det ligner et dødsdømt projekt.

På nær nogle få nuancer, ser politikken i Dansk Folkeparti umiddelbart være identisk med programmet for Kim Behnkes Fremskridtsparti"

 

Lederen i Morgenavisen Jyllands-Posten spåede hverken Fremskridtspartiet eller Dansk Folkeparti megen fremtid. "Der burde til højre i det politiske billed være plads til et mindre, civiliseret og i nogen samarbejdsdueligt parti, der kan holde VK på dydens smalle sti. Ingen af de nu to partier på fløjen magter denne opgave. Det vil naturligvis svække det borgerlige alternativ til den socialdemokratisk ledede regering, når de to små partier bliver årsag til stemmespild på næste valgdag".  

 

Oppe i Fremskridtspartiets kvarter på Christiansborg, så man pressemødet på TV

med en hån og latter, både Kim Behnke (4”¦) og Kirsten Jacobsen spåede ikke Dansk Folkeparti nogen som helst chance.  Liste O var liste nul, for nul stemmer sagde de.

Dansk Folkeferie eller hvad de nu hedder, har ingen som helst chance, sagde Kim Behnke, men det skulle vise sig, han blev en del klogere.

 

I Virum tog Mogens Glistrup udmeldingen om Pia Kjærsgaards nye parti med en dejlig fornemmelse. Til Ekstra Bladet udtalte han at ”Jeg er lykkelig, hun er væk” Det mente han kunne bane vejen for hans genkomst i det parti, han selv stiftede 23 år tidligere.

 

188 dage tog det støtter og stiftere, at samle de ca. 20.000 underskrifter, og den 12. april 1996 kunne partitoppen indlevere i alt 20.097 underskrifter i Indenrigsministeriet, og efter ministeriets tjek, var partiet dermed opstillingsberrettigt til det kommende folketingsvalg.

 

 

 

 

To af Dansk Folkepartis stiftere, Pia Kjærsgaard og Kristian Thuesen Dahl

 

 

 

 

 

PARTIETS FØRSTE VALG

 

 

Op til det kommende folketingsvalg var det temmelig svært for gruppen at være på Christiansborg, næsten alle tog afstand til partiet, og da Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S.) i februar 1998 udskriver folketingsvalg til afholdelse den. 11. marts 1998 tog næsten alle stadig afstand fra dem, med hensyn til valgdueller og lign.

Kun et parti gad/ville stille op til valgdueller med Pia Kjærsgaard og hendes folkeparti, og det var Det Radikale Venstre med Marianne Jelved i spidsen.

 

Både Venstres Uffe Ellemann Jensen og De Konservatives Per Stig Møller, havde travlt med at bebude at Dansk Folkeparti ikke ville få nogen som helst indflydelse på de borgerliges indvandrerpolitik, såfremt de borgerlige vandt regeringsmagten.

 

Valget den 11. marts 1998 bød igen på en sejr til den ”røde” blok, hvor Socialdemokratiet dannede regering med De Radikale. Men Dansk Folkeparti slap rigtig flot fra valget, idet de fik mere end 250.000 stemmer i det ganske land, det svarer til 7,4 % og hele 13 mandater.

 

Uffe Ellemann fastslog efter hans valgnederlag, at hvis man ikke tog flygtning/Indvandrerspørgsmålet seriøst, ville Dansk Folkeparti få dobbelt så mange stemmer ved næste valg.

 

Men partiet sad jo i en opposition til en Socialdemokratisk/Radikal regering, med henholdsvis 63 og 7 mandater, og kunne ikke gøre så meget, rent indflydelsmæssigt.

 

 

 

 

Pia Kjærsgaard ved  folketingsvalget 2005.

 

 

 

 

 

OVERFALDET”¦DE FYSISKE AKTIONER

 

Den 10. juni 2001 måtte Pia Kjærsgaard forlade det danske årsmøde i Flensborg under politibeskyttelse.

En flok på 20 unge fra bevægelsen ”Antifascistisk Aktion” i Flensborg, gik med deres skilte og bannere så tæt på Pia Kjærsgaard, at der opstod tumulter.

 

Nørrebro

 

Torsdag den 24. marts 1998, kun 11 dage efter folketingsvalget, havde Pia Kjærsgaard en aftale med radioprogrammet ”Strax`s” DR journalist Christian Lang, hvor de to skulle medvirke i et direkte radioprogram, hvor hun og journalisten skulle gå en tur ned af Griffenfeldtsgade på Nørrebro i København.

Radioen havde kørt spot på programmet om formiddagen, og det halve af Nørrebro viste derfor, hun skulle komme.

 

Pia havde taget en taxa derud, og da hun skulle til at betale taxaen, kunne hun se der kom fire unge med hætter over hovedet hen imod bilen, og de råbte ”Der er hun” og kort efter dukkede flere autonome frem, og med et flådede de bagdøren op i taxaen og begyndte at slå løs på hende, men det lykkedes at få døren smækket i igen, og hun råbte til chaufføren at han skulle skynde sig at køre.

Da han skal til at dreje til venstre ned af Nørrebrogade får Pia øje på journalisten Christian Lang, der står på hjørnet af Griffenfeltsgade og Nørrebrogade med sin båndoptager, og dernæst kommer 25-30 autonome løbende efter taxaen og begynder at kaste tomater, vandballoner og flasker efter taxaen.

Christian Lang stiger ind i bilen og mener sammen med chaufføren, at det ville være rigtigst med en politianmeldelse af episoden, og mener at de kan låne en telefon inde i den lokale Unibank.

Taxaen kører hen foran banken og Pia Kjærsgård løber derind og op på første sal, hvorfra hun kunne se de efterhånden mange autonome, der var ved at være samlet udenfor banken.

 

Banken blev bombarderet med træklodser, sten, tomater og æg, mens hun sad derinde.

 

Hun ringede til Christiansborg og til hendes mand Henrik Thorup, alt imens politiet kom og førte hende ud i en ventende politibil, iført i en af politiets hjelme, imens kunne høres tilråb som ”giv hende til os, så ordner vi hende”... ”racistsvin”... ”hvorfor hjælper i en racist” o.s.v.

 

Dagen efter på Christiansborg tog alle partier afstand fra det skete, dog hørte man meget lidt fra Enhedslisten, men Pia Kjærsgaard hørte en del trøstende tilkendegivelser.

C.D.s Mimi Jacobsen sendte blomster, og Uffe Ellemann kom med nogle morsomme tegninger, for at få humøret lidt op.

 

Fra Danmarks statsminister Poul Nyrup Rasmussen hørte Dansk Folkepartis formand intet.

 

Pia Kjærsgaard modtog krisehjælp, og i tiden efter holdt politiet ekstra øje med hendes privatadresse i Gentofte.

 

 

    

  Pia Kjærsgaard blev hjulpet væk af politiet efter overfaldet på Nørrebro i marts 1998.

 

 

 

Op til kommunalvalget i 1997 stillede den 17. november 15-20 aktivister op ude foran Pia Kjærsgaards privatadresse i Gentofte, udklædt som nazister.

Gruppen var fra den autonome del og desværre for gruppen, tabte en aktivist en telefaxseddel i haven med et kryds udfor Pia Kjærsgaards adresse med teksten ”Husk opgaven kl. 14”.

 

 

LIVVAGTERNE

 

I kølvandet på overfaldet på Nørrebro i 1998 intiveres overvågningen af Pia Kjærsgaard.

I dag (2006) har hun næsten konstant to livvagter fra Politiets Efterretningstjeneste til at følge sig - ude til møder, på cykeltur - eller sågar bare en tur i Netto.

 

Som Pia Kjærsgaard selv fortæller ”Bare jeg skal ned i Netto, efter en liter mælk og en pakke rugbrød, skal jeg lige ringe til ”drengene” først”

 

”Men samtidig har livvagterne givet mig den fornødne tryghed. Før jeg fik dem intensiv, har jeg været meget opmærksom på, hvem der kom mig nær. Jeg holdte øje med alle folk på gaden, der gik bag mig - det gør jeg ikke længere og jeg kan slappe af nu, min mand og børn er også meget glade for den større tryghed det giver” siger hun.

 

Pia Kjærsgaard og Henrik Thorups hus i Gentofte er på det nærmeste omdannet til en fæstning, med en stor dobbelt carport, hvori der er isat metaldøre efter rådgivning fra PET, pga. fjendtlige indstillede personer måske kunne finde på at sætte bilbomber under parrets biler.

 

Andre toppolitikere, der også lever under PETs beskyttelse, er den konservative Naser Khader, der indimellem også modtager dødstrusler fra visse muslimske kredse.

 

En anden var også daværende  integrationsminister Rikke Hvilshøj, der også holdes et vågent øje med, da dele af hendes hus i Greve blev brændt ned til grunden i 2005.

 

PET holdt også vagt hos daværende Statsminister Anders Fogh Rasmussens hus i Nærum.

 

Dette med livvagterne er desværre et nødvendigt onde for visse toppolitikere i Danmark anno 2006.

 

 

 

STUERENE

 

Dansk Folkeparti irriterede stadig Socialdemokratiet, og Nyrups træk ved at skifte Indenrigsminister den 20. oktober 1997 fra Birthe Weiss til den mere ”strammere” tidligere Århus borgmester Thorkild Simonsen,(5”¦) vandt Socialdemokratiet lidt af de tabte meningsmålinger tilbage.

 

Ved åbningsdebatten i folketinget den 7. oktober 1999, holdt Poul Nyrup sin ordførertale og kiggede lige ned på Pia Kjærsgård og sagde de berømte ord:

 

”Uanset hvor mange anstrengelser i gør Jer. Set med mine øjne, stuerene, det bliver I aldrig”

 

Nyrup havde gjort regning uden vært ved disse ord, men han fortsatte hetzen mod partiet, og alle de forslag partiet kom med i finanslovsforhandlingerne, blev gjort til skamme af daværende Finansminister Mogens Lykketoft.

 

Men eet var at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke kunne sammen på Christiansborg, men det skete faktisk, at de to partier godt kunne samarbejde i kommunerne i flere forslag og forliger.

 

Thorkild Simonsens tid som Indenrigsminister varede lidt over 2 år, og ny i stolen blev den 23. februar 2000, den 53 årige Karen Jespersen. Nu skulle flygtningereglerne strammes, mente man.

 

Internt i Dansk Folkeparti var der lidt uroligheder med hensyn til arbejdsmarkedet.

Partitoppen ville ikke blande sig i den generalstjerke, der lammede Danmark i foråret 1998, men folketingsmedlemmet Mogens Andresen syntes nu, det var på sin plads at gribe ind i en konflikt, der kostede samfundet dyrt.

Mogens Andresen gik i Arbejdsmarksudvalget med sine synspunkter uden partitoppen havde givet hjemmel til det.

I folketingssalen stemte Dansk Folkeparti , SF og Enhedslisten imod en statslig indgriben af storkonflikten. Mogens Andresen stillede ikke op i salen den dag, der skulle stemmes om det.

 

Af andre partier blev Dansk Folkeparti aldrig et seriøst parti, og da Aase D. Madsen fra folketingets talerstol udtalte at 30 % af kvinderne og 39 % af mændene i Danmark aldrig brugte bibliotekerne - Ja, så var der 69 % i Danmark, der aldrig brugte bibliotekerne.. faldt dele af den seriøsitet, der trods alt var opbygget, måske lidt mere væk hos de øvrige partier.

 

Forholdet mellem Pia Kjærsgaard og partifællen Ole Donner (6”¦) blev stadig dårligere og dårligere, og partiet delte sig i to lejre, partitoppen på 1 sal og de nye medlemmer huserede i deres kontorer på 4 sal.

Ole Donner var på 4. sal med de nye medlemmer, men som medstifter af partiet mente han ikke, han hørte hjemme der.

Ole Donner blev en centrumsfigur på 4. sal, og begyndte at lægge partitoppen for had.

Ole Donner havde bla. set sig sur på Pia Kjærsgaard, fordi man vedtog i partiet, at hun skulle have 200.000 kr. om året betalt af partikassen oven i den alm. Folketingsløn, fordi hun var/er partiformand.

Man havde set det med de ekstra penge et andet sted før.

I Socialdemokratiet havde Pia Gjellerup i 1996, også fået 200.000 kr. mere om året end hendes alm. partifæller, for at bestride posten som Gruppeformand.

 

Også Pia Kjærsgaards mand Henrik Thorup modtog et månedligt bidrag for hans ”konsulentarbejde” for Dansk Folkeparti.

 

Ole Donner forlod gruppen, da han ikke kunne få indsigt i, hvor meget Henrik Thorup modtog fra partiets kasse.

 

Ole Donner blev i partiet nogle ganske få uger efter han havde forladt gruppen, for så selv at gå. Men inden da havde Donner nået at kalde både Pia Kjærsgaard og Kristen Thuesen Dahl for ”arrogante og Inkompetente”

 

Også Inge Refhauge kom ud i pressen, da hun svinede Pia Kjærsgård til, men nåede at gå selv, inden hun blev ekskluderet.

Inge Refhauge forsøgte at stifte sit eget parti ”Demokratisk Folkeparti”.                         

Partiet formåede aldrig at få underskrifter nok, for at blive opstillingsberettigt.

 

 

 

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen:

 ”Stuerene bli´r I aldrig”                

 

 

 

 

 

IKKE RACISTER

 

Først skal vi lige vide, hvad ordet racist betyder.

Ordet racist er ifølge Fremmedordbogen: ”En etnisk gruppes egocentriske tro på egen overlegenhed og medfødte ret til at herske og dermed følgende foragt for andre etniske grupper.”

 

Der er mange folk, der i tidens løb har kaldet lederne for Den Danske Forening, Fremskridtspartiet, og Dansk Folkeparti for racister.

Men i utrolig mange sager om netop racisme, er sagerne faldet igen.

 

Allerede i september 1997 anklagede Fremskridtspartiets Kim Behnke, Dansk Folkeparti for at føre en udlændingepolitik, der ”kammer” over og får en snert af racisme, og han mente også nogle af de forslag som partiet kommer med, ”minder om en retorik, som jeg har hørt i historietimerne”.

 

I 1999 vandt Pia Kjærsgaard en injuriesag mod skribenten Lars Bonnevie fra Weekend-avisen, der havde skrevet ”INGEN ANDRE ER SÅ ÅBENLYST RACISTISKE OG HAR I DEN GRAD OPPISKET STEMMINGEN MOD INDVANDRERE OG FLYGTNINGE, SOM PIA KJÆRSGAARD OG HENDES FOLK”.

 

 

I år 2000 fik Pia Kjærsgaard igen rettens ord for, at hun ikke kan kaldes racist.

Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU fik en bøde for at have sagt, at hun ikke kunne identificeres med Pia Kjærsgaards racistiske synspunkter.

 

 

Den 30. januar 2000 havde Dansk Folkeparti indrykket en annonce i Morgenavisen Jyllands-Posten med teksten ”NÅR JEG BLIVER MUSLIM, VIL JEG HAVE EN BOLIG”.

Denne annonce blev Centrum-demokraten Peter Duetoft så ophidset over, at han sammenlignede Pia Kjærsgaard med selveste Adolf Hitler.

 

Peter Duetoft sagde bla.

”Hitler og Pia Kjærsgaard er to alen et stykke. Jeg siger ikke, at hun er nazist, men hun har den samme holdning med at dele befolkningen op i over - og underklassemennesker, som Hitler havde” lød det fra Duetoft.

 

 

 

 

 

Peter Duetoft (CD) ”Hitler og Pia Kjærsgaard,

to alen ét stykke”

 

 

 

 

 

I 2001 KOM INDFLYDELSEN

 

Ved valget den 20. november 2001, fik Dansk Folkeparti hele 413.987 stemmer, og en mandatfremgang på hele 9, og gik dermed frem fra 13 til hele 22 mandater i folketinget.

Valgets sejrsherre blev partiet Venstre med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen, der kunne danne regering med De Konservative, med Dansk Folkeparti som støtteparti.

Danskerne havde valgt et systemskifte.

 

6 år efter partiets stiftelse havde partiet fået afgørende indflydelse på en række politiske spørgsmål.

I Socialdemokratiet spåede Poul Nyrup og Mogens Lykketoft, at Dansk Folkeparti mere ville blive en klods om benet på den borgerlige regering, end et regulært støtteparti, og de herrer spåede også, at Dansk Folkeparti ville få store problemer med de to fætre Søren Krarup (7”¦)og Jesper Langballe,(8”¦) som var valgt ind ved valget i 2001.

Men det var nu langtfra tilfældet - tværdigmod - viste gruppen at fungere rigtigt godt, med den tidligere socialdemokrat Mogens Camre,(9”¦) som den kloge interlektuelle vitaminindsprøjtning.

 

Partiet blev/bliver ledet med en stram styring fra partitoppen.

 

ALLE spørgsmål skulle toppen give sit svar på, før en ordfører kunne sige sin ”mening” ude i udvalgene eller i Folketingssalen.

 

Man havde set eksempler på, at en Poul Nødgård gik ud og talte for nogle TV rettigheder til nogle sportsbegivenheder en dag, for så at dagen efter at gå ud, og gå imod hans eget udsagn dagen før.

 

En Colette Brix, der den ene dag støtter De Radikale i en skatteforhandling, for så næste dag at gå imod.

 

En Birthe Skaarup støttede et forslag fra oppositionen, om at forbedre erstatningsreglerne for fejlbehandlede patienter, for så kort tid efter at gå imod.

 

Disse eksempler viser med stor tydelighed at toppen i partiet - Pia Kjærsgaard - Kristian Thuesen Dahl - Peter Skaarup - samt Søren Espersen havde/har en kæmpemagt i partiet.

 

Baggrunden for denne ”topstyring” i partiet er Pia Kjærsgaards erfaring med det gamle Fremskridtsparti, hvor alt endte i kaos og anarki.

 

Men omvendt fortæller folketingsmedlem Mikkel Dencker, at han i hvert fald ikke mener, at partiet er topstyret. Men at man fra toppen ønsker at hjælpe nye folketingsmedlemmer i gang med arbejdet.

Mikkel Dencker var skattepolitisk ordfører.

  

 

 

 

 Dansk Folkepartis Folketingsgruppe efter valget i 2001.

(Inc. Mogens Camre)

 

 

 

 

 

 

FINANS OG UDLÆNDINGELOVEN

 

I 2002. Et år efter at Danmark havde fået en ny borgerlig regering, fik Dansk Folkeparti for første gang i partiets levetid siden okt. 1995, sat et fodaftryk på landets bugtet.

 

I undervisningssektoren fik partiet standset, at regeringen ville skære 650 mio. kr.

 Dansk Folkeparti fik forhandlet det således, at man IKKE skar de 650 mio. kr. der.

 

Det fik pludselig Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti til at få nye ”venner”.

På Universitetsavisens forside, var der efter finanslovsforhandlingerne, et stort smilende billede af Pia Kjærsgård under overskriften ”Vores nye veninde”.

 

Udlændingeloven er som Pia Kjærsgaard selv siger, det største Dansk Folkeparti har opnået i sin levetid.

 

Der er blevet indført 24 års reglen, stramninger på familiesammenføringerne, asylreglerne strammes, og de factobegrebet blev ophævet.

Man skulle nu have boet i Danmark i 7 år, før man kunne få opholdstilladelse. Der blev stillet strengere krav til Danskkundskaber, samt en stramning på statsborgerskabsreglerne.

En del af disse stramninger, som kom i 2002, resulterede også i en kraftig nedgang i indvandrertallene.

Bla. faldt familiesammenføringerne en 1/3 del.

 

 

Også Fagbevægelsen begyndte at røre på sig, L.O.s formand Hans Jensen, som ellers ikke anså Dansk Folkeparti for ret meget, inviterede nu partiet til drøftelser.

Fagbevægelsens forhold gennem mange år til Socialdemokratiet, havde fået mindre og mindre støtte, og ikke mindst mindre økonomisk støtte sidst i 90erne af LO.

Nu ville Fagbevægelsen prøve at finde områder, hvor de og Dansk Folkeparti havde fælles fodslag.

 

 

De ældre er et ligeså stort tema i partiet som indvandrerdebatten, og ved finansloven i 2003, som Dansk Folkeparti også havde indflydelse på, fik partiet skabt den såkaldte Ældrecheck.

Ældrechecken på 5.000 kr. før skat, blev misforstået af mange af landets pensionister.

De havde forstået det således, at det var ekstra penge til lidt flere fornøjelser, men deres ATP, samt boligsikring blev modregnet, så der intet blev tilovers.

Aviserne havde flere læserbreve, hvor mange pensionister følte sig snydt.

 

Ved finansloven i 2005 fik partiet tilgodeset førtidspensionisterne, der har den laveste sats.

Dette forslag gav ca. 1.000 kr. mere til førtidspensionisterne skattefrit.

 

Partiets finanslovsforslag kostede godt 1 mia. kr. og fordeles således.                

250 mio. til de førtidspensionister på den laveste sats.                                              

200 mio. kr. til hjælpetimer til ældre.

100 mio. til varmehjælp til pensionisterne.                                                                 

50 mio. til forskning i slidgigt.                                                                                     

50 mio. til sundhedscentre i de nye kommuner.

15 mio. til digitale Danmarksfilm.                                                                             

 

Desuden havde partiet forslag til at bruge 300 mio. kr.  på terrorbekæmpelse.      

 

Pengene ville Dansk Folkeparti hente ved at spare på Ulandshjælpen og derudover kun give børnefamilier et børnebidrag til to børn pr. familie.

 

 

 

I efteråret 2002 blev formanden for partiet Pia Kjærsgaard gjort til ”Ridder af Dannebrog”.

 

 

                                             

Pia Kjærsgaard blev ”Ridder af Dannebrog”

i efteråret 2002.

 

 

 

Ved finanslovforhandlingerne året efter, altså i 2006, fik partiet givet den ”ældrecheck” man fik forhandlet hjem i 2003 en forbedring, ved at man IKKE modregnede checkens beløb med den enkeltes boligstøtte.

 

 

EFTERSKRIFT

 

Mange vælgere, der tidligere har stemt på Socialdemokratiet, primært for at sikre at velfærdsstaten blev bevaret, men måske længe har haft lyst til at gå over til et ”borgerligt” parti, for at få strammet udlændinge og retspolitikken, har Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti tiltrukket.

 

Uanset hvilket politisk synspunkt man har, er det vanskeligt at nå frem til et andet resultat, end at Pia Kjærsgaard har sat et umådeligt stærkt præg på både den politiske debat og den førte politik i Danmark, siden valget i november 2001.

Det skyldes en stor evne, både til at manøvrere i det taktiske spil og en meget klar måde at kommunikere et budskab ud på, som er i overensstemmelse med en stor del af befolkningen her i starten af den 21. århundrede.

 

 

ANDRE POLITIKERES MENING OM PIA KJÆRSGAARD

 

Bendt Bendtsen (Kons.):

”Dansk Folkeparti har spillet deres kort godt. De har fået indflydelse på nogle af deres mærkesager.

Jeg taler godt med Pia Kjærsgaard, og der er ikke noget problem der.”

 

Pia Christmas Møller (Kons./ Nuværende løsgænger )

”For mig er hun bare ét medlem, blandt 179 folketingsmedlemmer. Det er, hvad jeg har at sige om hende. Indimellem skal vi samarbejde. Ellers har jeg ingen kommentar”

 

Morten Østergård (Rad.)

”Politisk er vi som sort og hvid. Men hun hilser altid pænt og er sød og smilende. Og jeg har noteret mig, at hun i et nyhedsbrev ikke skar alle muslimer over en kam. Det er positivt, syntes jeg”.

 

Holger K. Nielsen (S.F.)

”Det er helt afgørende, at vi viser den muslimske verden, at vi respekterer muslimer i Danmark. Den respekt har Pia Kjærsgaard ikke”

 

Marianne Jelved (Rad.)

”Hun har let til latter, og det kan jeg godt lide. Og hvis jeg for eksempel roser hende, for at have klaret en sag godt i forhold til regeringen, så kan hun godt finde på at smile til mig og sige: Det gik nemmere end troet. Det er godt hun kan vise den fortrolighed over for en politisk konkurrent. Det eneste jeg ikke kan forlige mig med, er hendes politik.”

 

(Kilde: B.T. 11/2 2006)

 

 

Og et citat til sidst:

 

”Hvis vi ikke havde haft Pia Kjærsgaard, havde vi ikke fået strammet udlændingelovgivningen”

(Svend Heiselberg Venstre)

 

 

PERSONGALLERI.

 

1”¦ Mogens Glistrup

       Født 1926- 2008

       Cand. Jur.

       Advokat.

       Stifter af Fremskridtspartiet i 1972.

 

2”¦ Kristian Thuesen Dahl

       Født 1969

       Cand. merc. Ålborg Universitet.

       Medlem af Folketinget fra 1994-

       Gruppeformand i Dansk Folkeparti

       Medlem af Danmarks Nationalbanks repræsentantskab.

       Byrådsmedlem i Vejle.

 

3”¦ Peter Skårup

       Født 1964

       Teknisk konsulent i DSB 1986-90

       Næstformand i Dansk Folkeparti.

       Sekretiartschef i folketinget for Fremskridtspartiet 1991-95

       Medlem af repræsentantskabet for Udenrigspolitisk nævn.

 

4”¦. Kim Behnke

        Født 1960

        Elektronikkonsulent

        Rejsemontør 1977-85

        Næstformand i Fremskridtspartiet 1984-88

        Formand for Fremskridtspartiets folketingsgruppe 1994-99

        Medlem af Folketinget for Frihed 2000 1999-2001.

        Medlem af DONGs repræsentantskab.

 

 

5”¦ Thorkild Simonsen

       Født 1926

       Socialdemokratiet

       Uddannet Maler

       Indenrigsminister 1997- 2000

       Medlem af Århus Byråd 1966.

       Borgmester i Århus 1982-1997.  

 

 

6”¦ Ole Donner

       Født 1939

       Kørerlærer 1961-78

       Reklamekonsulent fra 1967

       Folketingsmedlem for Fremskridtspartiet 1990-1995

       Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti 1995-2000

       Folketingsmedlem udenfor partierne 2000-2001

       Medlem af Frederikaværk Byråd 1974 - 85 og igen 1990

       1 Viceborgmester i Frederiksværk 1990.

 

7”¦ Søren Krarup

       Født 1937

       Student ved Christianshavns Gymnasium 1957

       Cand theol 1965.

       Sognepræst i Seem

       Medlem af bestyrelsen for Danmarks Radio fra 1999.

       Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti fra 2001-

       I perioden fra 1960 til 2001 har Søren Krarup skrevet 26 bøger.

 

8”¦ Jesper Langballe

       Født 1939

       Realeksamen Randers Statsskole

       Jounalistuddannet

       Præsteuddannet 1972-75

       Sognepræst i Thorning Grathe Sognekald 1975-2007

      Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti fra 2001-

 

9”¦ Mogens Camre

       Født 1936

       Fra 1968 til 1999 medlem af Socialdemokratiet.

       Folketingsmedlem for Socialdemokratiet fra 1968 til 1987.

       Fra 1999 medlem af Dansk Folkeparti.

       Indvalgt i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti i 1999

-----------------------------------------------------------------

 

Kilder:

 

Nicolaj Sommer/ Sune Ågård  ”Succes”

David Trads ”Danskerne Først”

Ekstra Bladet.

B.T.

Pia Kjærsgaard ”Men Udsigten er god”

Morten Uhrskov Jensen: "Et delt folk"

 

 

 

 



 

Besøg  
226095