Vi bruger Cookies!     

         
 X     
muis

Sider om Islam og Politik




 

TØRKLÆDER OG TØRKLÆDEDEBAT

 

 

                      Skrevet af Flemming Rønø

 

 

 

  1. Indledning                                                                               
  2. Hvad står i koranen om tørklædet?                                                                   
  3. De forskellige slags tørklæder
  4. Generelt om tørklæder
  5. Asmaa Abdol Hamid  
  6. Lidt statistik om offentlige ansattes tørklæde 
  7. Niqab i danske busser                                                                
  8. Retssager og andre sager i Danmark vedr. tørklæder  

     9.   Danske firmaer der har specieldesignet

            tørklæder

    10. Slørpenge

    11. Tørklæder i Tyrkiet

    12. Syrien forbyder niqab i klasseværelser i 2010 

    13. Tørklædeforbuddet på franske skoler

         13.a Bortvisninger fra franske skoler 

    14. Tørklæder forbudt i belgiske skoler

    15. Nul Niqab i Disneyland

    16. Tørklæderegler i andre lande 2004

    17.  Persongalleri

 

 

 

1. INDLEDNING

 

 

I denne beretning ser vi på de muslimske tørklæder.

 

Siden tidernes morgen, har kvinder båret tørklæde eller dækket ansigtet af forskellige årsager, men den muslimske religion islam tog tørklædet til sig, og brugen af dette blev temmelig udbredt.

 

Det ganske lille stykke stof, der giver så megen debat, blandt snart alle folk, om det er politikere, arbejdsgivere, skoleelever, lærere, og debattører.

Men hvad er det ved det muslimske tørklæde, der konstant bringer debatten på toppen af den samfundsmæssige dagsorden?

 

Ja, det er selvfølgelig nogle der ser tørklædet som et tegn på kvindeundertrykkelse, mens andre bringer historien ind i billedet.

 

I de fleste lande kan man se hele ansigtet og hænderne på kvinder der går med tørklæde.

Mens man i mange virkeligt religiøse muslimske lande kun kan se øjnene.

 

Ikke alle muslimske kvinder bærer tørklæde, slør, eller burka og blandt dem der gør varierer stilen betydeligt.

I beretningen er et afsnit der fortæller om det franske tørklædeforbud fra 2004 der findes i skoler og på offentlige steder, ligesom i det muslimske Tyrkiet har tørklædeforbud i skoler og på offentlige steder.

 

 

                                                                          

 

                                                                                                                                                           

 

2. HVAD STÅR I KORANEN OM TØRKLÆDET?

 

Selve ordet ”Tørklæde” omtales overhovedet ikke i koranen. Men emnet hovedbeklædning til kvinder findes”¦

 

Argumenterne for eller imod tørklædet er mange, og har i tidens løb ført til heftige diskussioner og fortolkninger.

 

I koranen hedder det i Sura 24 vers 31

 

”Og sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blikke, og bevare deres dyd, og ikke åbenbare deres skønhed undtagen, hvad der er åbenbar af den, og de skal trække deres hoveddække sammen, om deres bryster og ikke åbenbare, deres skønhed undtagen over for deres ægtemænd eller deres fædre eller deres ægtemænds fædre eller deres sønner eller deres ægtemænds sønner eller deres brødre, eller deres brodersønner, eller deres søstersønner, eller deres kvinder eller deres krigsfanger eller deres mandlige tjenere, som ikke besidder nogen kønsdrift, eller børn som ikke har nogen forståelse af kvinders skønhed”

 

Hvis man i koranen vil finde præcise regler for, hvordan en troende kvinde skal klæde sig, står man altså overfor et problem. Der står ikke i teksten, f.eks. hvordan tørklædet skal se ud, præcis hvilke dele af kroppen, ---bortset fra barmen,””der skal tildækkes, hvilken farve tørklædet skal have eller hvilket materiale tørklædet skal være lavet af.

Religiøse lærde har gennem historien hævdet, at man skal benytte sig af andre religiøse tekster ved siden af koranen for at få svar på den slags spørgsmål.

I dette ikke-koranske materiale finder man en række nærmere bestemmelser af kvindens klædedragt, og ud fra dem formulerede de religiøse lærde detaljerede beskrivelser.

 

 

 

DE FORSKELLIGE SLAGS TØRKLÆDER

 

Der findes forskellige slags muslimske tørklæder i verden, i enhver farve og fremstillet i forskellige materialer, og til vidt forskellige priser. Forskellen afhænger oftest hvor man opholder sig.

F. eks i Afrika syd for Sahara er det almindeligt med forskellige former for turbaner, der dækker håret, men efterlader nakke og ansigt bar.

I Indien er det almindeligt med et tyndt flor, der hænger ned over håret, men som ikke skjuler noget.

I Frankrig kombinerer unge chikke muslimske kvinder ”korrekt” påklædning med eksempelvis tørklæder fra franske modehuse.

 

 

 

 

HIDJAB

 

Et tørklæde, der dækker hals, hår eller skuldre.

Ansigtet er frit, men dækker oftest, men ikke nødvendigvis hele håret.

Det tørklæde er brugt mest i den muslimske verden, samt den mest anvendelige form for hovedbeklædning for muslimske kvinder i den vestlige verden.

 

 

Hidjab                                                                                     

 

 

NIQAB

 

Et slør eller klæde, der dækker ansigtet, med undtagelse af en smal sprække til øjnene.

Niqab er mest udbredt i Mellemøsten og Afrika.

 

 

 

 Niqab

 

 

 

BURKA

 

En heldragt, der dækker hele kvindens krop, hvor der kun er et vævet ”gitter” foran mund og øjne, hvorigennem kvinden kan trække vejret.

Burkaen bruges mest i f.eks. Afghanistan.

 

 

                                                

                                                

Burka

 

 

 

CHADOR

 

Heldragt, der minder meget om burkaen. Den dækker ikke nødvendigvis hele ansigtet, men kvinden kan lukke den helt til, så kun øjnene er synlige.

Chadoren er udbredt i Iran hvor præstestyret forventer, men IKKE befaler at kvinder bærer den udendørs.

Den var endentlig forbudt under Shahen men blev påtvunget efter Ayatollah Khomeinis magtovertagelse i 1979 og så til 1989.

 

 

 

 

 Chador

 

 

JILBAB

 

Dragt, der dækker kroppen fra skulder til ankel, med et langt poset stykke stof.

Jilbab anvendes især i Jordan, Palæstina, og Syrien.

 

 

 

Jilbab

 

 

 

 

4. GENERALT OM TØRKLÆDER

 

De muslimske hovedtørklæder er en konstant kilde, til debat om enten kvindelig ligestilling eller kvindeundertrykkelse.

 

Et evt. tørklædeforbud ses af Multikulturel Forening i Århus, som en strid med grundloven og religionsfriheden.

Det er Multikulturel Forenings formands opfattelse at langt hovedparten at de muslimske danske kvinder selv vælger, om de vil bære tørklæder eller ej.

Formanden for Foreningen Rabih Azad Ahmad, (1”¦) påpeger at ifølge statistikkerne klarer indvandrerpiger sig bedre i uddannelsessystemet end indvandrerdrenge, - og derved har tørklæder ikke negative konsekvenser, for kvindens integration i det danske samfund.

Et evt. forbud mod tørklæder frygter han, derimod at ville medfører alvorlige konsekvenser, for en hel befolkningsgruppe idet mange muslimske piger føler sig halvnøgne uden tørklæde.

Derfor vil et sådant forbud medføre, at mange dansk muslimske kvinder vil holde sig væk fra uddannelssystemet, og arbejdsmarkedet mener foreningen.

 

 

Netop arbejdsmarkedet, - som man også kan læse i ét af de næste afsnit om, samt retssager foretaget af ansatte muslimer i danske virksomheder - har debatten om burkaklædte kvinder svirret.

 

 En muslimsk dagplejemor i Odense, der var konverteret til islam bar en somalisk muslimsk burka.

 

Dagplejemoderen, som var etnisk dansk passede 5 børn, alle af muslimske forældre.

Selve sagen startede, da den odenseanske rådmand Jane Legind (V) bad regeringen og folketinget om at gribe ind, fordi kommunen mente, at den var tvunget til at godkende den burkaklædte kvinde som dagplejemor.

Først skabte det røre i Odense, hvor bla. Vollsmosepræsten Torben Hangård, som også er Socialdemokratisk medlem af Odense byråd, mente så længe dagplejemoderen havde passet børnene på en god og ordentlig måde, var der ikke noget at komme efter, hvorimod det konservative medlem Vivi Kjær mente reglerne burde strammes op. ”Det er en del af vores samfund, at man kan se det ansigt man taler med og taler til,- Derfor kan sådanne tørklæder ikke bruges i pasningsordninger” sagde hun.

 

Efter reglerne betaler det offentlige 75 % af udgifterne til dagplejeremoderen.

 

Sagen blev senere vist i nyhederne på TV2, og forbruger og Familieminister Carina Christensen (K.) (2”¦) ville først ikke blande sig i sagen og sagde ” Det er en privat pasning, - så er det forældrene der er arbejdsgivere, og som vælger hvem der skal passe deres børn” men sagde  dog et par dage senere ”En burka er ikke forenlig med at passe børn, i hverken offentlige dagtilbud eller i privat dagpleje”

 

Beskæftigelsesminister i 2007 Claus Hjort Frederiksen (V), (3”¦) anser dog ikke kun dagplejere som et problem, Han sagde at det gælder alle offentlige ansatte, fordi man ikke ville gå på kompromis med grundværdierne i det danske samfund, så længe der er skattekroner indblandet, men er der IKKE skattepenge indblandet kan folk naturligvis gøre som de vil.

 

 

 

 Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen:

 ”Vi vil IKKE gå på kompromis med de danske

grundværdier så længe der er skattekroner indblandet”

 

 

 

Tørklædeemnet nåede også partiet De Radikale i maj 2007

 

Som et led i De Radikales kampagne for danske værdier, stillede partiets tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (4”¦) op til fotografering ved siden af fiskekonerne på Gammel Strand i København, iført et muslimsk tørklæde, i øvrigt designet af modemanden Mads Nørgård.

 

Det fik partiets Naser Khader (5”¦) til at mene at, ”Det er en ren tåbelighed” og ifølge Jyllands-Posten 2 maj 2007 sendte han en intern mail til alle de radikale medlemmer af folketingsgruppen hvori han bla. skrev:

 

”Elsebeth, du går islamisternes ærinde!  Det er lige noget de kan bruge i deres kamp for at tvinge flere kvinder til at gå med tørklæde,”¦ og han skriver videre ”¦Hvorfor skal vi besvare DFs tåbeligheder i den ene grøft ved at løbe direkte over i den modsatte grøft og være lige så ekstreme?;”¦.Jeg er meget skuffet”

 

 

Billedet af Elsebeth Gerner Nielsen der bla. fik partifællen

Naser Khader til ”at koge over”

 

 

 

Den radikale avis Skive Folkeblad, tordnede mod Gerners stunt og skrev: ”For muslimske piger og kvinder i Danmark, der gerne vil gøre op med den kvindeundertrykkelse, som de ser at tørklædetvang har Elsebeth Gerner Nielsen sendt det dårligste tænkelige signal” skrev chefredaktør Ole Dall.

 

Hele denne seanance KAN være medvirkende, til ”Dråben der fik bægeret til at flyde over” for nogle dage senere, helt præcist 7. maj 2007 stiftede Naser Kharter, i øvrigt sammen med partifællen Anders Samuelsen, samt den tidligere konservative Gitte Seeberg partiet ”Ny Alliance”

 

 

 

5. ASMAA ABDOL HAMID

 

Danmarks Radio DR2 præsenterede, den 29. marts 2006 en debatserie under navnet ”Adam og Asmaa”

Programværterne var Adam Holm (6”¦) og Asmaa Abdol Hamid. (7”¦)

Programmet spændte over begge sider af den forståelseskløft, der er mellem danskere og muslimer.

”Adam og Asmaa” havde hver uge en gæst i krydsild, og med de to værters forskellige udgangspunkt, skulle gæsten besvare en række meget forskellige spørgsmål om et aktuelt emne.

 

Sagens kerne var, at studieværten Asmaa i programmet bar et muslimsk tørklæde, og det kom der en del kritik ud af.

 

 

 

 

Der kom en del debat ud af studieværten på DR2

programmet ”Adam og Asmaa” Asmaa Abdol Hamid

bar tørklæde i udsendelsen.

 

 

 

Blandt de skarpeste kritikere var foreningen ”Kvinder for frihed” (1”¦) der direkte tog afstand fra brugen af muslimsk tørklæde, bla. ved at aflevere over 500 protestunderskrifter.

Foreningen skrev i en pressemeddelelse at Asmaa Abdol Hamid er kendt, som en islamisk fanatiker og tilhænger af sharia.

”Religioner er en privat sag, så derfor bør DR2s studieværter heller ikke eksponere religiøse symboler” mente forkvinde Vibeke Mannince.

 

Lige modsat var foreningen ”Feministisk Forum” (2”¦)

De mente ”Ansættelsen af Asmaa Abdol Hamid var et eksempel på at DR lever op til sine public Service forpligtelser”

 

”Værten Asmaa Abdol Hamid, viser en af de mange forskellige kvinder i Danmark. Vi har brug for at vores medier viser os forskellige kvinder og måder at være kvinde på.

Kvinder som Asmaa Abdol kan være med til at bryde det ensidede billede af muslimske kvinder medierne typisk bringer”

 

1”¦ Kvinder for Frihed

      Stiftet i 2006

      Kvinder for frihed er en tværpolitisk forening

      Kvinder for Frihed vil arbejde for at sikre piger og kvinders frihedsrettigheder består.

      Kvinder for Frihed vil modarbejde fundamientalistiske organisationers krav om religiøst betinget uniformering eller

      adfærd.

 

 

2”¦ Feministisk Forum

       Stiftet i 1999

       Feministisk Forum er en debat og arbejdsgruppe med base i København, hvor udgangspunktet er at diskutere 

       alt mellem himmel og jord.

       Ideen til Feministisk Forum fik eksstuderende fra Roskilde Universitetscenter, Købehavns Universitet og Århus

       Universitet efter møde med andre unge fra forskellige europæiske

       lande.

 

 

En anden debat om tørklædet, der optog landets befolkning i foråret 2007, var igen med Asmaa Hamid i centrum, var da hun bebudede at hun ville stille op til det kommende folketingsvalg, som kommer senest i februar 2009 for Enhedslisten, og hvis hun blev valgt nægtede hun at lægge tørklædet, den dag hun besteg landets fornemste talerstol.

Det gav en igen en kraftig debat i Danmark, hvorvidt man overhovedet måtte bære tørklæde i folketinget eller ej.

 

Men lad os slå fast én gang for alle:

 

Folketinget har IKKE noget nedfældet beklædningsreglement, og derved falder medlemmernes påklædning i salen under formandens afgørelser.

 

§ 4 Formanden leder forhandlingerne i tinget, og sørger for opretholdelse af god orden, og en værdig forhandlingsform, og ethvert medlem er pligtigt til at underkaste sig formandens afgørelse angående ordens opretholdelse.

 

§ 29 Hvis medlemmet ikke retter sig efter formandens påtale, kan formanden fratage den pågældende ordet - Formanden kan derefter nægte medlemmet ordet på ny i samme møde, Forretningsordenen kan desuden beslutte, at et medlem der har været kaldet til orden udelukkes fra tingets møder i op til 14 mødedage.

 

Så det er et klart holdningsspørgsmål mellem partierne. Dansk Folkepartis Hans Chr. Skibby (7”¦) tager, som ventet klar afstand fra at muslimske kvinder skal bære tørklæder i salen, mens statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ikke har nogen holdning til tørklædet men sagde d. 17/4 2007-

 

”Det er folketingets ledelse, der beslutter hvilke regler der skal gælde i folketinget,- det har vi som regering ikke nogen holdning til”

 

I den danske befolkning var meningerne delte.

I en Rambøll meningsmåling foretaget i perioden 7 til 10. maj 2007 på spørgsmålet om en kvinde skal have ret til at bære tørklæde, når hun taler fra folketingets talerstol sagde 48 % Ja, mens ligeledes 48 % sagde nej. Og så 4 % ved ikke.

 

 

 

 Anders Fogh Rasmussen sagde

 vedr. beklædningsregler i Folketinget.

”Det er folketingets ledelse, der beslutter

reglerne i folketinget”

 

 

 

 

I april 2008, besluttede folketingets præsidium at tillade tørklæder på folketingets talerstol.

Dog blev det bestemt, at bære burka ikke er tilladt.

 

Den eneste, af præsidiets medlemmer der gik imod beslutningen, var Dansk Folkepartis Søren Espersen.

 

Folketingets formand Thor Pedersen (V), glædede sig modsat over at den fælles praksis er fundet uden afstemning.

 

”Er man valgt til Folketinget, så deltager man også i folketingets arbejde, så kan man stemme og tale.

Forudsætningen er, at vi har almindelige ordensforskrifter, men også at man er genkendelig. Altså man ikke er fuldstændig indhyllet. Man skal kunne se hvem der taler fra talerstolen” sagde Thor Pedersen.

 

Enhedslistens Asmaa Abdol Hamid kaldte afgørelsen for en ”Sejr for demokratiet”

 

 

6. LIDT STATISTIK OM OFFENTLIGE ANSATTES TØRKLÆDE

 

En måling foretaget af firmaet Rambøll i maj 2008 sagde:

 

NEJ TAK TIL AT DOMMERE I DANSKE RETSALE BÆRER TØRKLÆDE:

 

18-25 år     23 %

26-35 år     46 %

36-45 år     58 %

46-55 år     53 %

56-65 år     70 %

Over 65 år 79 %

 

NEJ TAK TIL AT POLITIBETJENTE I DANMARK BÆRER TØRKLÆDE:

 

18-25 år        54,9 %

26-35 år        59,2 %

36-45 år        61,1 %

46-55 år        65 %

56-65 år        75,3 %

Over 65 år    74,4 %

 

 

I snit sagde 65 % af befolkningen NEJ tak, til evt. kvindelige

muslimske betjente bærer tørklæde i 2008.

 

 

NEJ TAK TIL AT FOLKESKOLELÆRERE BÆRER TØRKLÆDE:

 

18-25 år      38,3 %

26-35 år      38,8 %

36-45 år      45,4 %

46-55 år      51,0 %

56-65 år      58,4 %

Over 65 år  62,2 %

 

 

 

 

7. NIQAB I DANSKE BUSSER ?

 

"Jeg kører ikke med kvinder med tørklæder, for jeg kører ikke med maskerede personer"

 

Sådan lød det fra chaufføren på linie 107 i Viby ved Århus i marts 2009.

Den muslimske kvinde, der skulle med bussen blev chokeret over afvisningen, men chaufføren henviste til, at i Danmark må man ikke køre med maskerede personer.

Selskabet Arriva der kører ruten blev gjort opmærksom på chaufførens afvisning, og hans opfattelse af et maskeforbud, og selskabet mente det var en "klokkeklar" fejl chaufføren havde lavet, og ville kalde ham til en "kammeratlig" samtale.

Sagen fik kvindens mand til at melde saget til Østjyllands politi for racisme.

"Folk i Danmark skal følge loven, og det gælder også chaufføren. Nu er dette sket for min kone, men i morgen kan det ske for andre"  sagde han ifølge Århus Stiftstidende 2. april 2009.

 

Sagen fra Viby fik flere sager af samme slags på banen.

 

I Odense kom en sag frem fra Fyn-bus, hvor en chauffør også havde nægtet adgang i bussen til en niqabklædt muslimsk kvinde, med begrundelsen at hun havde et periodekort med billed i, og denne gang syntes reglerne at gå til chaufførens fordel, da argumentet var man skulle kunne se hele personens ansigt, ellers kunne vedkommende købe en kontantbillet eller et klippekort, hvilket godt nok er lidt dyrere.

Chaufføren blev dog fyret lidt tid efter, og efter fagforeningen 3Fs mening på grund af episoden, hvilket Fyn-bus nægtede, at det skulle være begrundelsen.

Man begrundede fyringen med, han havde forsømt sit job mange gange.

 

Juraprofessor Claus Haagen Jensen mener, at busselskaberne er i deres gode ret til at afvise muslimske kvinder, der har tildækket deres ansigter.

Juraprofessoren henviser til, at man med købet af et buskort har indgået en slags privatretslig aftale med busselskabet om at kan køre billigere, end hvis man køber en almindelig billet.

Hvis man ønsker den rabat, må man også være villig til at opfylde betingelserne om man skulle kunne identificeres på det foto der sidder i buskortet siger Juraprofessoren.

 

Den muslimske Union, der er en paraplyorganisation for ialt 30 muslimske organisationer, mener at nijabbærende muslimske kvinder må finde sig i, at ikke få et periodekort, men organisationen mener dog også det er en form for diskrimination.

Den muslimske Union anmeldte Arriva til politiet.

 

 

 

 

I 2008 fik en 20-årige muslimsk kvinde fra Malmø 25.000 svenske kroner i erstatning fra netop Arriva.

Kvinden fra Malmø bar også Niqab, og Arrivas Chauffør bad hende om at forlade bussen, da hun ikke ønskede at fjerne sin tildækning og identificere sig.

 

Den niqab-klædte kvinde benyttede angivligt en rejsehjemmel, der ikke krævede identifikation, og den svenske chauffør blev efterfølgende afskedigt.

 

"Buschaufføren har ikke handlet i overensstemmelse med Arrivas værdier. Der er ingen tvivl om, hvor fejlen ligger, og dette er meget beklageligt. Vi er glade for at udbetale pengene og råde bod på det" sagde Arrivas kommunikationsdirektør Jan Wildau i forbindelse med sagen fra Malmø.

 

 

 

8. RETSSAGER OG ANDRE SAGER I DANMARK

 

I Danmark har, der også været sager om tørklædet.

Her er et udpluk af disse:

 

I 1998 skulle en muslimsk pige i 9. klasse i Odense, i erhvervspraktik i Magasins afdeling for dametøj.

Med henvisning til interne, og meget general beklædningsvejledning blev pigen afvist, da hun ved praktikperiodens start bar et hovedtørklæde, og af religiøse grunde nægtede at tage det af.

Sagen endte til sidst i Landsretten, der mente at pigen blev krænket, ifølge loven om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Magasin blev idømt at betale en erstatning til pigen på 10.000 kr.

 

 

 

 

  Magasin blev dømt til at betale en erstatning på 10.000 kr. til en muslimsk praktikant.

 

 

 

 

I 2001 havde Chokoladefabrikken Toms ansat den muslimsk pige Fatima Andersen, der insisterede på at bære tørklæde, og det tillod Toms, men krævede af hygiejniske grunde, at hun skulle bære en nethue over tørklædet, ellers kunne hun ikke blive ansat.

Pigen kørte herefter en retssag mod Toms for forskelsbehandling og krævede 50.000 kr. i erstatning.

Østre Landsret gav Toms medhold, og sagen gik herefter til Højesteret”¦ men et forlig mellem pigen og Toms, endte med at de to parter blev enige om et forlig på 30.000 kr.

Toms fik senere fremstillet specielle tørklæder, der kan bruges af muslimske medarbejdere.

 

 

 

 

I 2001 sagsøgte HK handel Dansk Supermarked, på vegne af en 25 årige muslimsk kvinde.

Kvinden, er tidligere var ansat i Føtex bagerafdeling i Frederiksberg Centeret i København, ville ikke overholde de gældende regler som Dansk Supermarked har på området vedr. tørklæder og krævede 148.000 kr. i erstatning for uberettiget fyring. (Hun blev tilbudt job på Føtex lager, hvor hun gerne måtte bære tørklæde, men det afslog hun)

 

Dansk Supermarked blev frifundet for diskrimination, fordi de efter landsrettens opfattelse havde saglige grunde til et tørklædeforbud.

De saglige grunde var: Den ønskede uniformering, af de ansatte skal fremtræde neutralt og ensartet.

Der ønskes ikke individuelle særpræg hos de ansatte, eller politiske tilkendegivelser.

Landsretten fandt forbuddet mod hovedbeklædningen, som et led i virksomhedens præsentation overfor kunderne.

Sagen blev anket til Højesteret, og landets øverste domstol slog fast i en dom fra 21. januar 2005, at det er i orden at Dansk Supermarked forbyder at både muslimske kvinder og andre ansatte, at bære tørklæde, når de sidder ved kassen, eller i det hele taget er i kontakt med kunderne.

Selv om forbuddet hovedsagligt rammer, den del af muslimske kvinder, der bærer tørklæde så er Dansk Supermarkeds regler på det område helt neutrale fastslog Højesteret.

Forbuddet er heller ikke i strid med den europæiske menneskerettigskonvention, hedder det i dommen.

Informationschef i Dansk Supermarked-gruppen Poul Guldborg finder det tankevækkende, at netop Dansk Supermarked blev gjort til centrum i en sag om diskrimination. Han siger:

”Vi har 2.400 ansatte med en anden etnisk baggrund end dansk, deriblandt mange muslimer”

 

 

                                               

Dansk Supermarked vandt tørklædesag i Højesteret

 

 

 

 

I 2001 valgte Dansk Supermarkeds butik ”Tøj og Sko” på Nørrebrogade i København, at betale erstatning den muslimske pige Ebthal Elwan som var erhvervspraktikant i butikken, og ikke ville lægge tørklædet, og blot en uge før byretten skulle behandle et tørklædeopgør mellem de to parter blev de enige.

 

 

 

 

I 2003 betalte den tyske dagligvarekæde Aldi op mod 50.000 kr. i erstatning til en kvinde, der tidligere havde været ansat i koncernen til ledelsens tilfredshed.

Da kvinden på ny søgte job hos Aldi, havde hun i mellemtiden giftet sig og valgt at gå med tørklæde, kvinden blev ikke ansat, og derfor fik hun erstatningen.

 

 

 

”HÆTTEMÅGESAGEN” I COOP DANMARK

 

H.K. anlagde i marts 2006, sag an mod Danmarks største detailhandelsvirksomhed Coop Danmark.

Årsagen var at Coop Danmark havde bortvist en kvindelig Kvickly ansat for at have sagt bemærkningen:

 

”Jeg viste ikke at vi havde hættemåger ansat”   da hun så en tyrkisk kollega med tørklæde på.

 

Sagen startede i efteråret 2004 i Kvickly i Roskilde, hvor den kvindelige medarbejder, havde været væk fra jobbet i en periode, og kom så tilbage.

Hun sagde så til en anden kollega, der var af dansk oprindelse, ovenstående sætning, hvilket bevirkede at kollegaen gik til chefen, og dermed blev kvinden bortvist fra Kvickly Roskilde.

 

.

 H.K. havde rejst sagen fagretslig og parterne havde forhandlet to gange UDEN at blive enige, derfor gik H.K. i retten vedrørende krav om erstatning til den bortviste medarbejder.

 

Coop Danmarks Vilkårschef Anders Terp Hansen sagde:

”Der skal være respekt for menneskers forskelligheder, vi vil godt tage hensyn til folk, hvis det ikke går over til at blive positiv særbehandling, så det går ud over andre.

Men, der går ikke noget af vores kunder, hvis folk gerne vil bære tørklæde på arbejde. På vores lagre har vi en meget stor andel af udenlandske arbejdere, og det tager vi selvfølgelig hensyn til i kantinerne, hvor alle har mulighed for at få et godt og velsmagende måltid, uanset hvilken religion man tilhører”

 

Den anden part i sagen, formanden for H.K. Sjælland Jorun Bach ønskede i skrivende stund (marts 2006) ikke gå yderligere ind i sagen, da han mente at nu måtte retten tale.

”Vores medlem følte sig forulempet, fordi hun blev bortvist” ifølge hende selv for en harmløs vits.

 

Sagen blev endentligt anlagt til retten i Glostrup, men blev flyttet til en højere retsinstans Sø og Handelsretten fordi begge parter anså den for at være principiel.

 

HK som kørte sagen for den bortviste, var dog enige med Coop Danmark om, at det var en utilbørlig bemærkning kvinden kom med, men retten lagde afgørende vægt på, at medarbejderen ikke brugte udtrykket direkte mod den muslimske kollega, og medarbejderen IKKE tidligere havde været grov i munden, og hun heller ikke fik lov at forklare sig før bortvisningen.

Derfor fik den bortviste en erstatning på 123.000 kr.

Coop Danmark ville ikke anke sagen.

 

 

  

  Kvickly i Roskilde bortviste en ansat, for ifølge den ansatte selv, ”En harmløs vits”

 

 

 En anden mindre sag er fra 2005, hvor Albertslunds Apotek havde fravalgt en muslimsk kvinde i at få et job, på grund af, at hun bar tørklæde.

Hun førte sagen til retten, men parterne indgik et forlig.

 

Ovennævnte sager i private virksomheder, samt afgørelserne ved domstolene betød, at virksomhederne sørgede for at få lavet regler, der een gang for alle kunne hindre, at der opstod nye sager.

 

Løsningerne er i hovedtræk fundet ved at gå to vidt forskellige veje:

 

1) En "strammervej" hvor virksomhederne har skrevet kontante beklædningsregler ind i deres personalevejledning.

 

2) En "slappervej", hvor man tillader brugen af tørklæde med firmalogo. 

 

På den måde er problemerne på de private arbejdspladser stort set løst. Eller som ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening, Flemming Dreesen, formulerer det, så "er der aldrig mere sager af den slags" på de private arbejdspladser.

                                                                                                                         

 

9. DANSKE FIRMAER DER HAR SPECIELDESIGNET TØRKLÆDER

 

Danske firmaer, der i skrivende  stund (2005) har specieldesignet tørklæder til muslimske ansatte kvinder:

 

Ilva Møbelhus

Toms Chokolade

Coop Danmark

D.S.B.

Mcdonalds

H.S. Hovedstadens Sygehusfællesskab

Det danske Postvæsen

 

 

10. SLØRPENGE

 

I mange vestlige lande betales der slørpenge, for at kvinder skal gå over til at bære islamisk påklædning.

Alene i 1986 betalte Iran gennem det islamiske Kulturcenter i Paris 200 francs for 3 måneder af gangen for at få kvinder til at bære slør/tørklæde.

Indtil 1986 havde allerede 4.000 modtaget pengene i Paris, hvilket bevirkede at tusinder fulgte efter, dels under trusler eller for at få lov til at gå ud på gaden af manden.

I dag betaler flere muslimske fundamentalistiske lande slørpenge i diverse lande for at presse islam igennem.

Selv i lande som Senegal og Indien udbetales slørpenge af islamiske stater, herunder Iran.

 

 

 

 

 

 

11. TØRKLÆDER I TYRKIET

 

Den første lovgivning om det islamistiske tørklæde i Tyrkiet, kom allerede i 1925, og så blev loven udvidet i 1934, hvor det også blev forbudt at gå i religiøst tøj, når man ikke lige var til en religiøs ceremoni.

Men i 2008 lavede premierminister Recep  Erdogan om på tørklædereglerne i landet - så det nu igen er lovligt at have tørklæder på i offentlige bygninger.

Dette skete dog under store protester i Ankara.

 

Det var først i 1980erne at det blev et fænomen, at kvinder begyndte at bære det islamiske tørklæde.

 

Den tyrkiske befolkning kan på tørklædeområdet inddeles i to grupper:

 

  1. De religiøse, der mener det er en pligt at bære det.
  2.  De sekulære, som sonderer mellem:
    1. Det traditionelle tørklæde der bæres løst.
    2. Det stramme tørklæde der gemmer både hals og hår.

 

 

 

Tyrkiets Ambassadør i Danmark i 1999 Gun Gur, begriber slet ikke den danske debat om muslimers ret til at gå med tørklæder. Ambassadørens egen hustru går aldrig selv med tørklæde.

 

Han fortalte i en artikel i Ekstrabladet d. 4/11 1999.

 

”Jeg er ikke interesseret i, at nogen bærer tørklæde i dag. Da jeg var ung, bar min bedstemor tørklæde, ligesom de gamle damer i Europa tog noget på hovedet. Men de tørklæder, som visse muslimske kvinder i dag tager på, er anderledes. De skjuler panden og går ned til skuldrene samt et dækken. Tørklædet er et symbol på fundamentalistisk islam - et symbol der ikke eksisterede i min barndom”

”Vi tyrkere er imod alle problemer, med disse islamistiske fundamentalister. Gymnasier, Universiteter og Parlamentet i Tyrkiet, tillader ikke kvinder at komme ind med disse tørklæder på, fordi de agiterer for nye medlemmer med denne symbolske demonstration”

 

Ambassadøren tilføjer ”- Tyrkiet adskiller stat og religion, men disse kvinder ønsker at forene dem. Så vi må forsvare os mod en konfrontation mod fundatalismen. Derfor tillader vi ikke symbolske tørklæder offentligt. Det er også et spørgsmål om uddannelse. Disse piger kommer fra de laveste socialgrupper. Hvis regeringerne i Europa tror, at tørklæder er vigtige som en menneskehed, er det åbne for fundamentalistisk islam” slutter han.

 

D 2/11 2006 kunne man i Morgenavisen Jyllands-Posten læse at en domstol i Istanbul frikendte en anerkendt tyrkisk akademiker for at anklage om opfordring til religiøst had.

Den 92 årlige (92) Muazzez Ilmiye Cig, (8”¦) der er ekspert i Sumerer, (1”¦) havde offentliggjort en artikel, hvor hun historisk satte kvinders brug af hovedtørklæde i forbindelse med flere tusind års gamle seksuelle ritualer.

I en bog offentliggjort i 2005 skrev Cig, at Sumeriske præstinder for over 5.000 år siden var de første til at bære hovedtørklæder. Dette skete under ritualer, der skulle introducere unge mænd til sex, dog uden at præstinderne prostituerede sig.

Dette faldt en islamistisk advokat i Izmir for brystet, hvilket førte til at Cig og hendes forlægger blev tiltalt for >>Opfordring til Had baseret på religiøse forskelle<<  en lovovertrædelse, der i Tyrkiet kan give op til tre års fængsel.

Men dommeren frikendte altså den 92 årige. Sagen varede mindre end en time, bla. på et argument om hun er forsker og ikke havde til hensigt at fornærme nogen.

 

 

1”¦ Sumerer = Et højt udviklet oldtidsfolk i Mesopotamien. (2..)

 

2”¦ Mesopotamien: Uforeståeligt sprog

(Dansk Fremmedordbog)

 

 

 

Muazzez Ilmye Cir blev frikendt i Tyrkiet efter udgivelse

af en bog hvori hun satte kvinders brug af hovedtørklæder

i forbindelse med seksuelle ritualer.

 

 

12. SYRIEN FORBYDER NIQAB I KLASSEVÆRELSER I 2010

 

Godt 1.200 kvindelige lærere er i 2010 flyttet fra deres job, da de ønsker at bære niqab,  i det overvejende muslimske Syrien.

De kvindelige lærere blev i stedet overflyttet til administrativt arbejde i det offentlige system, og fra Syriens undervisningsminister Ali Saad begrundes forbuddet med hensynet til undervisningen.

 

"Undervisningen i de syriske skoler følger objektivt, sekulære metode og dette undergraves af et slør, der dækker ansigtet", lød begrundelsen fra Ali Saad, der er tilknyttet Baath-partiet.

 

Fra menneskerettighedsorganisationen National Organisation og Human Rights, kritiseres forbuddet blandt andet for at ramme lærere, der kun har båret niqab udenfor arbejdspladsen.

 

"Sekularisme betyder for mig tolerance. At forbyde lærere at bære niqab udenfor klasseværelset er i strid med den holdning. Sekularismen skal beskytte din ret til at klæde ud som du vil. Det handler om personlig frihed" lød detfra talsmand Ammar Qurabi.

 

 

I Syrien er det slut med Niqab for kvindelige skolelærere. 

 

 

13. TØRKLÆDEFORBUDDET I FRANKRIG

 

I starten af 2004 forbød den franske regering at bære religiøse tørklæder i skoler og på offentlige institutioner..

Republikken Frankrigs skoler har siden 1905 været omfattet af en lov der har forbudt at missionere (reklamere) for nogen som helst religion i undervisningssektoren.

Den gamle regel var rettet mod den katolske kirkes indflydelse, men har siden 1980erne været under pres p.g.a. det stigende antal muslimer i Frankrig. (I Frankrig er ca. 5 mill. muslimer ud af ca. 58 mio. indbyggere i 2005)

Debatten startede faktisk så langt tilbage, som til september 1989, hvor to muslimske piger på 14 år afviste at tage tørklædet af i en skole.

Derefter lå denne debat stille i Frankrig nogle år, men blussede op igen ved skoleårets start i sommeren/efteråret 2003, da to ligeledes muslimske søstre Alma og Lilla blev bortvist fra et gymnasium i en forstad til Paris, fordi de ville gå med et stort slør, der dækkede næsten hele ansigtet.

Gymnasiet forsøgte i første omgang at overtale pigerne til at gå med et tørklæde så kun håret var dækket, det accepterede pigerne ikke, og så vurderede gymnasiets rektor at der var tale om en religiøs provokation, som i henhold til loven fra 1905 ikke kunne tolereres.

Loven fra 1905 er dog ganske uklare, der siges godt nok loven forbyder militante religiøse provokationer, men i praksis er det dog op til den enkelte skole eller institution at afgøre spørgsmålet og så er vi jo i den situation at nogle tillader det, mens andre ikke vil tolerere det, og så er der jo tale om diskriminering.

Skolerne har hidtil kunne finde en løsning på problemerne, men med forbuddet er mange lærere bange for nye konflikter.

 

Lovforslaget var fremsat af Jacques Chiracs (9”¦) Centrum-højreparti (357 mandater 2003) samt socialisterne (140 mandater) (2003).

 

Forslaget lød:

 

§ 1 I skolerne såvel folkeskoler som gymnasier er symboler og klædningsdragter som demonstrerer og manifester elevers holdning til religiøse tilhørersforbud forbudt.

I tilfælde at eleverne ikke overholder forbuddet kan de smides ud af skolen/Institutionen.

 

 

 

Jacyved Chirac forslog lovforslaget

om tørklædeforbud på offentlige skoler

og læreanstalter i Frankrig .

 

 

 

 

Den 28. januar 2004 vedtog et klart flertal i det franske parlament forbuddet.

Der sidder 577 medlemmer i parlamentet, og 494 stemte for forbuddet med 36 imod. Forbuddet mod tørklæderne gælder selvfølgelig også jødiske kalotter samt store kristne kors.

 

Lovændringen havde lige efter vedtagelsen i parlamentet en opbakning fra 57 % i gennemsnit af franskmændene i forskellige meningsmålinger.

 

De religiøse grupper i Frankrig er derimod ikke taget med på råd og her er langtfra alle er tilfredse med lovforbuddet.

 

Muslimske organisationer protesterede mod cirkulæret, der navnlig er rettet mod islamiske symboler, men heller ikke det lille samfund af sikher(1”¦) omkring 7.000 (2004) medlemmer er tilfredse.

Også shikerne vil få besked på at fjerne deres traditionelle turban ved skoleporten

Ifølge daværende undervisningsminister Francois Fillon (11”¦) har sikherne accepteret i stedet at bære hårnet, som anses for at være mindre synligt provokerende.

 

Lederne af Frankrigs muslimske organisationer, kalder forbuddet dybt diskriminerende.

Det franske forbud mod at bære tørklæde i skoler er endnu tegn på vestens hadefulde korstog mod islam mente Osama Bin Ladens terrororganisation Al Quida.

Et lydbånd der var sendt til den arabiske tv-station Al Arabia sagde ”Frankrig er et land som forsvarer friheden til at udstille sin krop”

 

 

 

 

13.a  FRA BORTVISNINGER FRANSKE SKOLER

 

Dounia og Kholoude på henholdsvis 12 og 13 år blev de første elever som i oktober 2004 bortvist fra deres skole i Frankrig efter indførelsen af det franske tørklædeforbud.

De 2 piger havde siden skoleårets start nægtet, at tage deres tørklæder af, og det fik disiplinærudvalget på Jean Mace-skolen i Mulhouse til at smide de to ud af skolen.

 

Loven ramte også 3 sikh-drenge, der efter flere uger havde været henvist til kantinen, på Louise-Michel Gymnasiet i en af de indvandrertætte forstæder til Paris.

De 3 sikh-drenge var gået til domstolen i Cergy, i håb om at vende tilbage til deres klasseværelse.

Ved udarbejdelsen af tørklædeloven, enens myndigheder og sikh-lederne, som ovenfor omtalt om en form for hårnet, men definitionen i lovteksten har ikke været nok til at lose problemet.

”Sikherne gav ellers ingen problemer, men loven skal jo overholdes af alle” sagde undervisningsminister Francois Fillon.

 

1”¦ Sikh = Medlem af indisk religiøst samfund

 

 

 

14 TØRKLÆDER FORBUDT I BELGISKE SKOLER

 

Omkring 700 belgiske skoler indførte i september 2009, et forbud mod religiøse symboler, herunder det muslimske tørklæde.

 

Det øverste uddannelsesråd i Flanderen besluttede i september 2009, at det ikke længere skulle være tilladt, at bære religiøse symboler.

I en erklæring fra myndighederne fremgår det, at:

 

"Denne beslutning fremmer følelsen af lighed og forhindrer der dannes grupper eller splittelse, som bygger på ideologiske eller religiøse symboler"

 

Indgrebet rammer jo ikke kun de muslimske elever, men selvfølgelig også andre trosretninger, såsom jødiske hovedbeklædninger, turbaner, samt kristne kors, ligeledes blev forbudt, ganske som nabolandet Frankrigs love fra 2004.

 

To skoler i Antwerpen, indførte et forbud et par uger før den egentlige lov blev fremsat, og det udløste vrede protester og elevdemostrationer. Det kom sågar så langt ud, at nogle af de vrede elever, udsatte en skoleinspektør for trusler på livet. derudover blev der udøvet en del hærværk på skolen.

 

Et tilsvarende tørklædeforbud, er i skrivende stund (sep. 2009), ved at brede sig til skolerne i den fransktalende del af Belgien.

 

 

 

Tørklædeforbuddet på en skole i Antwerpnen i Belgien

 udløste elevdemostrationer.

 

 

15. NUL NIQAB I DISNEYLAND

 

En 26 årige muslimsk pige i Disneyland i Californien, anlagde i august 2010 sag mod parken, fordi hun fik forbud mod at bære niqab i den resturant hun var ansat i, i forlystelsesparken.

Pigen føler det er diskriminerende at hun ikke må følge hendes religion, og bære niqab. Ledelsen i resturanten henviser til de netop skrappe regler for beklædning der er i Disneyland.

 

En talsmand for koncernen siger:

"Vi har vores uniformsregler, og de skal overholdes, når man arbejder i frontlinie overfor publikum"

 

Han hentyder til, da parken åbnede for første gang i 1955 dikterede man allerede dengang, regler for de ansattes påklædning. De er fulgt lige siden. F.eks. fik mænd først i år 2000 lov at have overskæg, og det er fortsat forbudt for mænd, f.eks. at have en ørering, som er større end noget der ligner en dansk enkrone. Mænd med hårpisk får heller ikke ansættelse.

 

Først i sommeren 2010, fik kvinder lov til at gå med bare ben, ellers havde strømper været påbudt, uanset om der har været 40 graders varme.

 

 

 

Strenge påklædningskrav i Disneyland i Californien.

 

 

 

 

 

16. TØRKLÆDERREGLER I ANDRE LANDE I 2004

 

 

 

TYRKIET

 

I Tyrkiet er, som andetsteds omtalt forbudt, at bære tørklæder på skoler, og på offentlige steder, det er et led i deres skelen mellem stat og religion.

Men fra 2008 blev der givet lov at bære tørklæder i offentlige bygninger.

 

 

SVERIGE

 

Ingen regler om forbud, hverken offentlige steder eller på arbejdsmarkedet. Dog er der en regel på svenske gymnasier, der siger at læreren skal kunne se de muslimske pigers ansigt.

  

   

 

NORGE

 

I 2006 gav det norske udlændingedirektorat Oslo Kommune, ret til at indføre forbud mod niqab.

I år 2009 gav det norske justitiministerium tilladelse til at kvindelige norske politibetjente gerne må bære hajib, i forbindelse med uniformen.

 

I de offentlige svømmehaller i Oslo er det tilladt at bruge de heldækkende badedragter, de såkaldte burkinier, som muslimske kvinder ønsker at bruge. Flere kvinder er blevet nægtet at bade sådan, men i august 2009 afgjordeOslos kommune, at det ikke strider mod bestemmelserne.

 

 

Burkini tilladt i Norge.

 

 

BELGIEN

 

Beslutningen om et tørklædeforbud, er lagt ud til de enkelte skoler. (2004)

I 2009 blev der indført tørklædeforbud på ca. 700 skoler i Belgien.

Dog har flere belgiske byer indført forbud mod at bære burka offentligt.

 

ENGLAND

 

Her er det tilladt både lærere og elever, at bære tørklæde, ligesom man IKKE har forbudt det på offentlige steder.

Men i 2007 gav regeringen skoler mulighed for at forbyde eleverne at bære niqab og burka.

 

 

HOLLAND

 

I Holland er tørklædet generelt accepteret, kun i tilfælde af sikkerhedsrisiko kan det forbydes.

 

 

TYSKLAND

 

I Tyskland har de forskellige delstater, forskellige holdninger til tørklædet.

 

I Berlin, Niedersachsen, Saarland og Baden Württemberg ER der, vedtaget et forbud mod tørklæder.

 

En forvaltningsret i Bayern vedtog i januar 2007, et fortsat tørklædeforbud mod at bære tørklæder i de bayerske skoler.

Islamistiske religionsfællesskab følte sig ulige behandlet, fordi nonner fortsat har lov at gå i deres ordensdragt, men denne klage blev tilbagevist af lovgivningsmagten, med at det svarer til delstatens kristelige undervisnings og kulturværdier.

 

I delstaterne Rheinland-Pfalz, Thüringen, Sachsen, Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommeren, Slesvig Holsten, Hamburg og Sachen-Anhalt har man INGEN planer om at indføre forbud mod tørklæder.

 

GRÆKENLAND

 

Er et tolerant land m.h.t. tørklæder. Her er ingen forbud.

 

SPANIEN

 

I Spanien har man ikke lavet lovgivning på tørklædeområdet, der har dog været en retssag i Spanien over forbud i privatskolerne.

 

SCHWEIZ

 

Menneskerettighedsstolen i Strasbourg havde i 2001 afsagt en dom, der godkendte, at en kvindelig muslimsk skolelærer i Schweiz havde fået forbud mod at bruge hovedtørklæde i undervisningen af børn i alderen fire til otte år. Der skal være mulighed for at beskytte så små børn mod ”religiøs markedsføring” fastslog domstolen.

 

I Schweiz vil regeringen ikke indføre et burkaforbud i 2010, fordi man mener der er så få kvinder i landet, der bærer burka, og fordi deres ægtefæller måske vil låse dem inde, hvis de ikke kan have den på.

Radaktør Frank A. Mayer fra den schweizikske avis Blick kommenterer de to begrundelser:

"Efter den logik skal love ikke bygge på et sagsforhold, men hvor hyppigt det optræder. I Schweiz har man årligt "blot" 60 overlagte mord i følge straffelovens artikel 111" Er et forbud her så overflødigt?

Frihedsberøvelse er en forseelse af en juridisk art, hvor staten retsforfølger lovbruddet også uden anmeldelse. Det samme gælder voldtægt i ægteskabet. Den frie retsstat i Schweiz råder altså over love, der kan ramme privatsfæren, ja endda familiens intimsfære. Men de gælder åbenbart ikke for en islamisk kvindeundertrykkelse. Lovbruddene tages med i købet under kvinde.

 dække af kulturel tolerance. Det betyder retssikkerheden gælder kun den ikke-muslimske

kvinder.

 

 

DANMARK

 

Der er ingen forbud på offentlige steder i skrivende stund (2007) men flere virksomheder har indført tørklædeforbud eller specieldesignet tørklæder.

(Se andetsteds) og det er helt op til hver enkelt skolebestyrelse, at tage stilling til om hovedbeklædning skal forbydes eller ej.

 

 

 

 

17. PERSONGALLERI

 

1”¦Rabih Azad Ahmad

      Født 1976

      Jurastuderende (2007)

      Foredragsholder

      Fra 1/1 2007 medlem af Århus Byråd for De Radikale

      Formand for Multikulturel Forening i Århus fra marts 1998

 

2”¦Carina Christensen

      Født 1972

      Konservative

      Cand. negot Syddansk Universitet Odense  (Erhvervsøkonomi)

      Møbelfabrikant

      Assistent ved Odense EUkontor Bruxelles 1997-98

      Medlem af Fyns Amtsråd 2002-2006

      Fra dec. 2006 Familie og Forbrugerminister

 

 

3”¦Claus Hjort Frederiksen

      Født 1947

      Venstre

      Cand. Jur. 1972

      Student 1966

      Fuldmægtig i Landbrugsministeriet 1977-1979

      Partisekretær i Venstre 1985-2001

      Beskæftigelsesminister fra 2001-

 

4”¦ Elsebeth Gerner Nielsen

       Født 1960

       De Radikale

       Cand. rer. soc. Odense Universitet 1980-86 (Socialvidenskabelig Kandidateksamen)

       Kulturminister 1998-2001

 

5”¦ Naser Khader

       Født 1963 i Syrien

       Skribent

       Foredragsholder

       Tolk

      Medlem af de Radikale fra 1984

      Medlem af folketinget fra 2001

      Stifter af Ny Alliance fra 7. maj 2007

 

6”¦Adam Holm

      Født 1969

      Journalist - Historiker- Anmelder.

 

 

7”¦Asmaa Abdol Hamid

      Født 1981 i Palæstina

      Socialrådgiver

      Valgt som suppleant for Enhedslisten i Odense byråd i 2005

 

8”¦Hans Chr. Skibby

      Født 1969

      Dansk Folkeparti

      Speditør

      Medlem af Folketinget fra 2005

 

 

9”¦Muazzez Ilmiye Cig

      Født 1914 i Bursa i Tyrkiet

      Varm fortaler for et Tyrkiet hvor religion er en privat sag og IKKE en del af staten.

     

 

 

10..Jacyves Chirac

      Født 1932

     5.præsident i Frankrig

     Tidligere: Landbrugsminister /  Indenrigsminister

     Premierminister  1974-1976 og 1986-1988

     Borgmester i Paris 1977-1995

     Stifter af Centrum-Højrepartiet UMP i 2002

 

 

11”¦Francois Fillon

        Født 1954

        Fransk Politiker

       Arbejdsminister 2002-2004

       Undervisningsminister/Forskningsminister 2004-2005

       17. maj 2007 Fransk Premierminister.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilder:

 

Bøger:

 

Naser Kharter ”Ære og Skam”

Jan Hjalpe ”99 spørgsmål om islam“

Helle Merete Brix, Torben Hansen, og Lars Hedegård ”I Krigens hus”

 

Andre Kilder:

 

Jens Grund/Lars Pedersen Jyllands-Posten 12/3 2006

Jyllands-Posten 19/12 2003

Jyllands-Posten 2/11 2006

Tv2- nyhederne

Ekstra Bladet 4/11 1999

Orla Borg Jyllands-Posten

Morten Rasmussen Religionsundervisning (Det evige Tørklæde)

Læserbrev fra Formanden for multikulturel Forening i Århus i Århus Stiftstidende 20/5 2007

Erling Andersen BT 3/5 2007

Christine Cordsen Politiken 4/5 2007

Ditte Okman BT 15/2 2004

Goggle Wikapida

Kristian Klarskov/Anders Langballe Jyllands-Posten 2/5 2007

Metro Express 8/4 2008

Moslem World League Journal

Hanne Gaard Mortensen Avisen dk.

Kristeligt Dagblad 31/3 - 17/4 - 14/4 - 3/4 - 2/4 2009 

Shappho "Usande oplysninger i niqabsag"

Århus Stiftidende 2/4 2009

Jesper Kongstad Jyllands-osten 13/9 2009

Morten Rasmussen Kristeligt Dagblad 19/7 2010 (Syrien forbyder niqab i klasseværelser)

Ekstra bladet 27/8 2010 (Nul piger med niqab i Disneyland)

 

En tak til Claus R. for hjælp til rettelser.

En tak til Lars M. for hjælp til oversættelser.



 

Besøg  
223134