Vi bruger Cookies!     

         
 X     
muis

Sider om Islam og Politik


                                        

              

                                                    

TYRKIET OG EU

 

Skrevet af Flemming Rønø

 

 

                          

1.        Indledning

2.        Beskrivelse af Tyrkiet 

3.      Folkemordet i 1915 

4.        Kamel Atatürk 

5.        Tyrkiske Skoler 

 

6.        Tyrkiske mindretal                 

      6.      Kurderne                                                                                 

     6.a)     Tv-ROJ Ytringdfrihed eller ej 

     6.b)     Tv-Roj forbudt i Tyskland

     6.c)     Andre episoder med Erdogan                                                                 

     6.d)     Hemsin og Lesfolket

    6.e)    Æresdrab 

                                            

7. Tyrkisk Politik

    7.a) Tyrkiet ser mere mod øst end vest 

    7.b) Hæren og Nato

 

8.  Hvor mange med tyrkisk baggrund er der i Danmark?

 

9.  Selve EU- spørgsmålet

       9.a) Krav til et EU-land   

       9.b) Vatikanstaten og EU landene

       9.c) Andre EU lande           

       9.d) Frankrig.. Tyrkiet bør anerkende Cypern

       9.e) Tyskland og Frankrig "Tyrkiet kommer aldrig med"

       9.f) EUs Udvielseskommisær "Tyrkiet skal med"

       9.g) Danskerne mener..

           9.g.1)   Rent partipolitisk mener danskerne:

          Politikerne mener:

          Anders Samuelsen.

          Marianne Jelved.

          Christine Antorini.

          Venstre

          Dansk Folkeparti

    9.h) Europædere ønsker ikke Tyrkiet med i EU

         

10. Persongalleri

11. Kilder

 

 

 

 

                                                                                                

                                                                                              

 

1. INDLEDNING

 

 

I  denne beretning, beskæftiger vi os med det store spørgsmål, der har floreret i EU landene siden Tyrkiet søgte om optagelse i det, der dengang hed E.F..

Om Tyrkiet i det hele taget skulle med eller ej. Det var allerede i 1987, at Tyrkiet søgte om medlemskab.

 

Vi starter beretningen med lidt historie om selve det store muslimske land Tyrkiet, der har et areal som ca. England og Frankrig tilsammen, et kæmpeland.

 

I 2002 bestod EU af i alt 15 lande.

 

HVIS landet allerede i 2002 skulle blive nummer 16 i rækken af medlemslande, kunne man allerede den 9/12 2002 læse i Fyns Stiftstidende:

 

 ”At hvis Tyrkiet om nogle år får medlemskab, vil det sikkert være større end det nuværende største land Tyskland, på grund af den store befolkningsvækst, men givet også det fattigste land. Over 60 mio. tyrkere havde i 2004 en gennemsnitsindkomst på 2.500 euro (ca. 18.750 kr.) pr. år, mens EU-borgeren tjente ca. 25.000 euro (187.000 kr.) pr. år.

EU's budgetkontor kunne i 2002 oplyse, at Tyrkiets træk på EU's økonomi ville beløbe sig op i nærheden af godt 150 milliarder kr. årligt". Og dette tal bliver jo ikke mindre.

 

Efter udvidelsen af EU, først i 2004 med yderligere ti lande, samt i starten af år 2007, med yderligere to østlande, er EU´s samlede antal lande her i 2007 oppe på i alt 27 lande”¦ Skal Tyrkiet være nr. 28..?

 

EU har i 2007 altså 12 lande mere med end i 2002 og ca. 493 millioner indbyggere.

 

 

 

 

 

 Tyrkiet

 

                                                        

     

 

 

 

 

2. BESKRIVELSE AF TYRKIET

 

Tyrkiet er en blanding af øst og vest.

Landet som diskuteres af mange om det tilhører Europa eller Asien, men man siger at kun ca. 3-4 % af Tyrkiets areal ”tilhører” Europa, mens resten tilhører Asien.

Det stykke land det drejer sig om, er det lille stykke, der ligger op til Bulgariens grænse oppe i Nordvest.

Dette stykke hedder Thrakien (Thrakien er ca. halvt så stort som Danmark), og det og resten af Tyrkiet skilles af floden Bosporusstrædet, der løber fra Middelhavet til Sortehavet lige igennem Tyrkiets største by Istanbul.

Tyrkiet strækker sig mod nord langs Sortehavet, en strækning på ca. 1.600 km. Og grænser i vest op til Bulgarien og i øst op til Georgien/Armenien og Iran. Og mod sydøst grænser landet op til Irak og Syrien.

Mod syd danner Middelhavet en lang kystlinie, og sydvest kommer det Ægæiske hav.

 

Tyrkiets samlede landeareal er 815.000 kvm. (ca. England og Frankrig tilsammen)

Danmarks samlede landareal er til sammenligning ca. 43.000 kvm.

 

 

I Tyrkiet bor ca. 73 mio. mennesker (2006), og da man har en rimelig høj fødselsvækst i landet, så forventer man en fordobling af mennesker i løbet af ca. 45 år.

I klare tal stiger fødselsraten i Tyrkiet med ca. 900.000 mennesker pr år. (2004 tal)

I år 2015 forventes indbyggertallet at være 82 mio.

Og i 2050 forventes tallet at været øget til ca. 97 mio.

 

I 1923, da Ataturk startede med at lave Tyrkiet om, til en sekulær stat, levede der omkring 13 mio. mennesker i Tyrkiet. Dengang opmuntrede regeringen folk til at sætte flere børn i verden, men i 1960erne har regeringen til gengæld forsøgt at dæmpe antallet af fødsler.

 

Tyrkiets hovedstad er Ankara med ca. 4 mio. indbyggere, mens den største by er Istanbul med godt 10 mio. indbyggere. (2006 tal)

 

 

 

Det tyrkiske flag med halvmånen og stjernen stammer fra 1844 og mange islamiske stater i Asien og Afrika har et flag, som er grundlag for det tyrkiske.

 

 

 

Landets største indtægtskilde er turismen. Tyrkiet har årligt omkring 14 millioner tilrejsende turister, der giver en omsætning på ca. 81 mia. kr.

Tyrkiet kunne dog godt mærke Muhammedkrisen i Danmark økonomisk, da ambassaden i Danmark skød på at i 2006 ville Tyrkiet miste ca. 10 % af al turistindtægt, eller godt 800 mio. kr.

 

Omkring 55 % af Tyrkiets eksport går til de 27 EU lande.

 

 

                                                                   

                                                                   

3. FOLKEMORDET I 1915

 

Tyrkiets dårlige samvittighed bla. i kampen for et EU. medlemskab er uden tvivl folkemordet i 1915 på 1,5 mio. Armeniere.

 

Gennem det 19 århundrede førte Rusland adskillige krige mod Tyrkiet og Persien, og tilegnede sig lidt efter lidt nye armenske områder, og til sidst tilfaldt hele den østlige del af Armenien russerne.

Dette område var beboet af mere end 2. mio. armeniere, men den største del af Armenien med et befolkningstal på ca. 4 mio. havde tyrkerne.

 

Da første verdenskrig så kom i 1914 og tyrkerne, som andetsteds omtalt altid har gået IMOD russerne for kontrollen over Bosporostrædet, kom Armenien jo selvsagt i vanskeligheder.

De få kristne, der levede i Tyrkiet i 1800 tallet blev af muslimerne opfattet for at være for ”sammenspiste”, og da de også var forholdsvis velstående og vestlig orienteret, gav det anledning til både misundelse og vrede i den tyrkiske befolkning.

 

De kristne, -blev det vi i vore dage kalder diskrimineret - fordi der kom forskellige tyrkiske forbud mod de kristne - f.eks. måtte en kristen ikke bære våben - eller ride på heste, og deres ord i retten havde ikke lige så stor betydning, som en muslims havde.

Tyrkernes behandling af de især de kristne armenier, gav dengang anledning til spredt kritik fra udlandet, men denne kritik blev totalt afvist af tyrkerne.

 

Omkring år 1900 blev ca. 80.000 armeniere slået ihjel af tyrkerne, men det skulle blot vise sig at være begyndelsen på den totale udslettelse.

 

 

 

Tyrkerne udførte folkemord på ca. 1,5 mio armeniere i 1915 

 

 

 

24. april 1915 (ca. 8 måneder efter 1. verdenskrigs udbrud) udførte det tyrkiske politi, samt hærenheder en langt mere systematisk udryddelse af armenierne, hvilket foregik med stor fanatisme og brutalitet, og armenierne var slet ikke i stand til at organisere sig og protestere mod de brutale overfald.

 

I maj 1915 kom turen så til de armenske intellektuelle og højerestående funktionærer, som alle blev bragt til Anatolien (1”¦) og dræbt.

 

Gennem sommeren 1915 steg antallet af massedeportationer af armeniere.

De fik at vide, at regeringen havde bestemt, at de skulle føres til bedre og sikrede områder, og de fik besked på, at det var en kort rejse, så de behøvede ikke tage så mange ejendele med. Men i stedet blev de af tyrkerne beordret til at gå ud i ørkenen til fods og deraf døde de fleste. Undervejs skete der også overfald på kolonnerne, bortførelse og voldtægt af unge piger. Nogle armenier, godt 250.000 havde held til at flygte, nogle fik ophold hos tyrkiske muslimske naboer, selvom det var strengt forbudt, og andre fik held til at flygte til Rusland.

 

Da man nåede 1916 var forbrydelsen stort set tilendebragt - ca. 1,5 mio. af de ca. 2 mio. kristne armeniere i det osmanniske rige var forsvundet fra jordens overflade.

 

Tyrkiet vil helst ikke ytre sig i forbindelse med drabene - idet at selv her i det 21 århundrede kan det efter den tyrkiske straffelovs § 306 koste op mod 10 års fængsel at ytre sig netop om dette emne.

 

 

1”¦ Anatolien - En region i Sydvestasien og i dag en del af Tyrkiet.

 

 

 

 

Armenien

Indbyggertal 2007 ca. 3 mio.

Areal 29.800 km2. (Danmark 43.000 km2)

Første land i verden, der i år 301 indførte kristendommen som statsreligion

 

 

 

 

 

 

4. KAMAL ATATURK

 

Kamal Atatürk kom i 1923 til magten i Tyrkiet

og lavede en kæmpe historisk reform.

 

 

Mustafa Kemal, som han oprindeligt hed, blev født i 1881 i Saloniki i det nuværende Grækenland, som dengang var en del af det osmanske rige, der også talte det nuværende Tyrkiet.

Atatürk betyder ”Tyrkernes fader”.

 

Tyrkerne valgte TYSK side i første verdenskrig (1914-1918), p.g.a. man altid har valgt side mod Rusland i de forskellige krige, der har været. Dette sker for at få kontrollen med Bosporusstrædet (Vandvejen mellem Middelhavet og Sortehavet).

 

Resultatet af første verdenskrig blev at Tyskerne tabte, og rev Tyrkiet med i faldet.

Nederlaget førte til at landet var ved at gå helt i opløsning, Det så sort ud for Tyrkiet.

I sidste øjeblik dukkede Atatürk op..

Kamel Atatürk sejlede i 1919 til Sortehavsbugten Samsun. Her indledte han en kampagne for at samle en hær, der kunne genrejse en Tyrkisk nation efter første verdenskrig.

Hans plan var at genrejse et nyt og selvstændigt Tyrkiet, og det lykkes for Atatürks hær, at drive Grækerne ud af landet efter nogle meget hårde kampe, efter Grækerne havde belejret Tyrkiet i godt et år.

Da Atatürk fik magten blev det osmanniske riges (1”¦) daværende sultan sendt i eksil i San Remo i Italien.

Atatürk valgte byen provinsbyen Angora til hovedkvarter (det senere Ankara). Byen blev i 1923 Tyrkiets hovedstad.

I 1923 blev Tyrkiet anerkendt som en selvstændig stat, og efter Atatürk fik magten påbegyndte han en chokkur,for at skille det offentlige liv og islam ad. Shariaen (den islamiske lov) blev erstattet med en borgerlig lovgivning i 1926.

Religiøse skoler blev nedlagt i 1924 og muslimske broderskaber blev forbudt i 1925. Han indførte ligeledes en vestlig kalender og gjorde søndag til helligdag i stedet for fredag.

Desuden indførte Tyrkiet i 1927 latinske bogstaver i alfabetet til fordel for de arabiske bogstaver.

I 1928 afskaffes islam som statsreligion, og det arabiske alfabet erstattes med det latinske.

 

Atatürk indførte, at Islam ikke skulle være en statsreligion, men at religionen hørte med til privatlivet.

De religiøse skoler og uddannelser blev erstattet af mere vestliginspireret forbillede.

Polygami””(At have flere koner)””blev forbudt.. det er ellers tilladt ifølge islam, bare manden behandler dem ens og retfærdigt.

 

Ataturk ville gøre op med kvindernes underlegne stilling i det islamistiske Tyrkiet. Han indførte bla. valgret til kvinder, i 1930 til kommunalvalg og i 1934 til parlamentsvalgene.

Han opfordrede kvinder til at blive ligeså godt uddannede som mænd, men modstanden fra begge køn var stor, det var ret svært at få kvinderne ud i det offentlige liv, og fungere på lige vilkår som mænd.

 

I 1935 indførtes en navnereform, der pålagde alle indbyggere at vælge et efternavn. Hidtil havde de kun haft fornavne.

 

Atatürk styrede med diktatorisk hånd og med militærets hjælp. Hans energiske og målrettede politik gav ikke megen plads til anderledes tænkende, og i hans præsidenttid var der kun ét parti.

I de godt og vel 20 år Atatürk var lederen, kunne han selvfølgelig ikke lave meget om på de leveregler og traditioner som den alm. Tyrker har

 levet efter. Islams indflydelse i samfundet blev ikke mindre”¦ På nogen områder snarere tværtimod.

 

Atatürk døde 10. november 1938, men hans heltestatus i Tyrkiet er bevaret, feks. går alt i stå den 10. nov. hvert år kl. præcis 9.05, for at holde 2 minutters stilhed. Luftsirenerne lyder, og trafikken stopper øjeblikkeligt, førerne stiger ud af deres biler midt på gaden, alle fodgængere står stille, og de forretningsdrivende kommer ud af deres butikker og slutter sig loyalt til den kollektive tavshed. En øredøvende stilhed, der kun gennembrydes af sirenen. Selv i en pulserende millionby som Istanbul bliver med eet omdannet til et levende voksmuseum.

Alle klasseværelser på Tyrkiets skoler har et billede af Atatürk, ligesom enhver by med respekt for sig selv, har en buste at ham.

Ataturk ligger begravet i et Mausoleum (et gravmæle) i Ankara. Et kæmpemæssigt millitærbevogtet område, hvor hans jordiske rester ligger.

På hans dødsdag er det tvungen udflugt for skolerne i hovedstaden Ankara, til hans mousoleum. 

Atatürk lavede mange reformer, men den dag i dag (2007) er der stadig store problemer med ytringsfriheden, retssikkerheden, og korruption.

 

 

Ataturks mousolæum i Ankara

 

 

 

 

 

  1”¦ Det Osmanniske Rige: Det Osmanniske rige blev opbygget i 1299, med centrum i Lilleasien.

         Det Osmanniske Rige dækkede i sin storhedstid store dele af Østeuropa, Balkan, Lilleasien,

         Mellemøsten og det meste af Nordafrika.

 

 

 

 

 

5. TYRKISKE SKOLER

 

I alle skoler i Tyrkiet, helt fra den, der ligger helt mod vest til den der ligger helt mod øst, og den nordligste til den sydligste, laver de tyrkiske børn samme ritual hver morgen.

 

Man stiller sig i sin skoleuniform i skolegården i lange rækker og siger et par ord om Tyrkiet.

Det kan være ”Jeg er tyrker, ærlig og flittig” eller evt. et andet udsagn, der hylder tyrkerne og Tyrkiet.

Derefter går man i klasserne og med et billede af Landsfaderen Atatürk, der hænger over tavlen begynder undervisningen.

Tyrkisk undervisning er meget ”udenadslære”.

Eleverne lærer om deres nationale oprindelse og verden omkring dem, den lærde er meget forskellig fra, hvad andre islamiske børn lærer, i andre mellemøstlige lande.

 

Som bekendt er Tyrkiet en sekulær stat - det står endda i forfatningen - derfor skal ALT religiøs undervisning være statsgodkendt.

 

 

 

 

 

 

6. TYRKISKE MINDRETAL

 

6. KURDERE

 

Klart det største mindretal i Tyrkiet er Kurderne, omkring 18 mio. (2003) kurdere lever i Tyrkiet, og så ca. 13 mio. i nabolandet Iran, og i Irak bor ca. 5 mio., Syrien har ca. 1,5 mio.  og Kaukasus godt 1 mio..  Derudover menes der, at være godt 2 mio. kurdere andre steder, så kurderne på jorden udgør godt 40 mio. mennesker.

Kurderne er et folk med egen historie, eget sprog, og egen kultur, men ikke egen stat.

 

Kurderne har levet i regionen i et par tusind år, men det er ALDRIG lykkes dem at få deres egen stat (dog havde kurderne deres egen stat i mindre end et halvt år lige efter anden verdenskrig, i byen Mahabad i Iran). (området er mindre end Danmark)  

Det er faktisk en af verdens største etniske gruppe uden egen stat.

 

I 1918, altså slutningen af 1 verdenskrig, skulle Tyrkiet skrive under på at Kurderne fik deres egen stat, men landsfader Kamel Ataturk (Se andetsteds) undgik dette, og i stedet for blev de Kurdiske områder delt med nabolandene Iran og Irak.

Fra 1925 til midten af 1990erne har kurderne ført kampe mod Tyrkiet/Iran/og Irak om retten til en egen stat, og frigøre sig for den undertrykkelse, de mener, de er udsat for.

 

Som en del af et dynamisk politisk miljø, ønskede mange kurdere at gøre den kurdiske sag til et vigtigt tema i det venstreorienterede miljø. Men de tyrkiske venstreorienterede organisationer gad ikke beskæftige sig med den kurdiske sag.

I 1979 stiftes så et selvstændigt parti, nemlig Kurdistans Arbejderparti (PKK.) af Abdullah Ocalan (1”¦) og siden 1980 erne har PKK guerillaer ført langvarige krige mod tyrkisk militær i de kurdiske områder i Østtyrkiet.

 

 

Allerede i universitetsmiljøet blev Abdullah Ocalan venstreorienteret - parallelt med det vi i Danmark kender som  ”68erne”.

I Tyrkiet var miljøet mere radikaliseret og dramatisk, end det var i Danmark, bla fordi det tyrkiske militær jævnligt slog hårdt ned på demonstranter og organisationer, der havde venstreorienteret karakter.

 

I 1980 begik militæret statskup i Tyrkiet, og det meste af den tyrkiske samt kurdiske venstrefløj, blev sat i fængsel eller henrettet.

Mens generalerne fjernede PKKs konkurrenter på venstrefløjen, trænede PKK i skjul sine kommende guerillaer.

Den hårde linie sejrede, og samtidig indførte Ocalan nye regler som, at individuelle holdninger skulle underlægge sig kollektivet.

 

PKK. udførte i begyndelsen bombetrusler og bombeaktioner i de tyrkiske storbyer, og forsøgte også at skræmme vestlige turister væk, for dermed at ramme Tyrkiet økonomisk.

I Februar 1999 blev lederen Abdullah Ocalan anholdt i Kenya af det tyrkiske efterretningsvæsen, da han søgte om asyl på Grækenlands ambassade i landet, og de lod ham udlevere.

 

 Dette førte til et voldsomt kurdisk raseri i Europa, hvor kurdiske grupper besatte flere græske ambassader i protest mod udleveringen af deres leder.

 Han blev ført til Tyrkiet og blev senere dødsdømt, da man mente han var ansvarlig for ca. 30.000 menneskers død under kampene i 1980erne.

Dødsdommen blev senere ændret til fængsel på livstid.

 

Ikke alle Kurdere var /er på linie med Abdullah Ocalan, idet man anså PKK for at være en terrororganitation, men ser man på diskriminationen mod kurderne mener de alle, at de er udsat for det.

Siden Kamel Ataturk (1880-1938) har det været forbudt at omtale Kurderne som en befolkningsgruppe i mindretal, tale det kurdiske sprog og at sende radio og TV på kurdisk, de skulle blot ignoreres.

 

Abdullah Ocalan vil helt sikkert gå over i historien, som en af de største kurdiske helte, elsket af adskillige millioner kurdere, og hadet af endnu flere tyrkere.

Ocalans indsats ved opbygningen af PKK og dens succes, samt styrkelsen af den kurdiske identitet er unikke historiske erfaringer for kurderne.

Blandt de tyrkiske kurdere er det en udbredt opfattelse, at de dårlige rygter om Ocalan stammer fra den tyrkiske propaganda, og de i øvrigt fuldt ud tangeres af tyrkiske handlinger.

 

 

 

 

Abdullah Ocalan under retssagen

der først dødsdømte ham, men senere

omstødte dommen til livsvarigt fængsel.

 

 

 

 

 

Da den anden Irak-krig kom i marts 2003 kom kurderne igen i fokus, da de der lever i Irak i 12 år havde levet (siden 1991) en så og sige beskyttet tilværelse med selvstyre, fordi USA og Storbritannien holdt Saddam Hussein væk fra området i Irak.

Dvs. kurderne faktisk var USA's allierede i kampene i Irak.

Nu var Tyrkerne bange for at selvstyret skulle brede sig til Tyrkiet, så ved Irakkrigens begyndelse satte den Tyrkiske hær styrker op på grænsen mellem Tyrkiet og Irak. Officielt for at standse en eventuel strøm at flygtede kurdere fra Irak, da krigen startede.

 

I de landområder Kurderne fra gammel tid har levet i, det de selv kalder Kurdistan, er rigt på kostbare ressourcer som olie, vand og mineraler.

Man anslår at ca. 10 % af al verdens olie findes under Kurdisk jord. D.v.s. de stykker af Irak-Iran- og Tyrkiet. hvor Kurderne lever.

 

I Danmark anslås, at der lever ca. 20-30.000 Kurdere.(2003)

Når kurderne søger dansk statsborgerskab, skal de ifølge dansk lov, have tilladelse hertil fra de tyrkiske og Irakiske ambassader i form af afkald på deres hidtidige nationale (I dette tilfælde tyrkisk) statsborgerskab. Bevidst om den indflydelse og mulighed for manipulation, som den danske lovgivning giver dem, nægter disse ambassader ofte at imødekomme kurdernes ansøgninger eller de går kun med til det, hvis ansøgeren lover at søge Tyrkisk statsborgerskab igen.. Nægter man det, kan der forekomme repressalier mod ens familie i Tyrkiet, idet det kan tolkes som sympati med eks. PKK. eller terroristerne

 

Unge kurdere født og opvokset i Danmark kan kun komme ud af tyrkisk statsborgerskab, hvis de aftjener deres værnepligt i Tyrkiet eller betaler 40.000 kr. (i 2002) til den tyrkiske stat.

Hvis de vælger værnepligten i Tyrkiet tvinges de i krig mod deres ”eget” folk, og vælger man at betale de 40.000 kr. tvinges man til at betale penge til Tyrkiet, selvom man bor og lever i Danmark. Det svarer til pengeafpresning.

 

 

 

6.a ROJ TV. YTRINGSFRIHED ELLER EJ ??

 

Fra marts 2004 har kurderne haft mulighed for at se tv kanalen ROJ -TV.

Selskabet bag kanalen hedder Mesopotania Broadcast.

ROJ-TV har hovedkvarter på H.C. Andersens Boulevard i København, da kanalen er gjort forbudt i Tyrkiet, fordi man mener, det er et talerør for PKK, som er på både Tyrkiets samt EU's terrorliste, for deres aktiviteter i 70 og 80erne.

                                                                                                        

Kanalen sender Talkshows, kulturprogrammer, børneprogrammer, og dokumentarfilm til ca. 28 mio. kurdere i 78 lande verden over.

 

De tyrkiske myndigheder har flere gange klaget over, at tv-stationen har fået lov at sende fra Danmark.

Også den amerikanske regering havde bedt Danmark lukke tv-stationen, da man var enige med tyrkerne om at ROJ-tv har forbindelse med PKK, og derved på terrorlisterne.

 

Frankrig og Storbritannien har også tidligere afvist at give Tv-Roj sendetilladelse.

 

I 2005 skrev flere danske folketingsmedlemmer en støtteerklæring til fordel for ROJ-tvs ytringsfrihed. I erklæringen understreges det, at ytringsfriheden også gælder for det kurdiske mindretal i Danmark, ligesom regeringen opfordres til IKKE at give efter, for både de tyrkiske samt de amerikanskes opfordringer til at lukke ROJ-tvs sendetilladelse.

 

I 2007 blev tv-stationen ”frifundet” af Det danske radio og tv-nævn, der havde modtaget hele tre tyrkiske klager, for at have givet sendetilladelsen.

Men i alle tre tilfælde, afviste nævnet klagerne, sagde nævnets formand Christian Scherfig.

 

 

 

 

 

 ROJ-tv sender fra Danmark til ca. 28 mio. kurdere verden over.

 

 

 

 

Den 15 november 2005 havde præsident Erdogan et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen i København, for at diskutere perspektiver for de igangsatte optagelsesforhandlínger mellem EU og Tyrkiet.

 

Da man så efterfølgende skulle have det obligatoriske pressemøde, nægtede Erdogan at deltage, da han fik at vide, at der ville være repræsentanter fra tv-stationen til stede blandt journalistskaren. Han tog simpelthen det første fly tilbage til Tyrkiet, hvilket utvivlsomt gav et indtryk af den tyrkiske ytringsfrihed - i stedet måtte statsminister Anders Fogh Rasmussen holde pressemødet alene og benyttede lejligheden til at sige, at ifølge den danske lovgivning  ikke havde mulighed for at udelukke bestemte journalister fra hans pressemøder, udfra grundlovens § 77 der siger:

 

”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”

 

Sagen kørte videre og i december 2005 sendte 53 tyrkiske borgmestre et brev til Anders Fogh Rasmussen, hvori de skrev at tv-stationen er nødvendig for demokratiet i Tyrkiet, men da den jo er ulovlig i landet, håbede borgmestrene stadig den ville få lov at sende fra Danmark.

 

Alle 53 borgmestre er medlemmer af DTP (1”¦) og blev af tyrkiske myndigheder anklaget for i brevet til Anders Fogh, at ”have udtrykt støtte til terrorisme” og at en retssag ville starte den 11. september 2007 - Borgmestrene risikerer i værste fald op til 15 års fængsel for brevet.’

I skrivende stund (sensommeren 2007) er der ikke kommet en afgørelse på denne sag.

 

 

 

1”¦ DTP: Det demokratiske samfundsparti

      Tyrkiets eneste prokurdiske parti, der stiller op til tyrkiske parlamentsvalg gennem uafhændige kandidater.

    

      Partiet viderefører arven fra rækken af kurdiske partier, der alle var blevet forbudt og lukket af tyrkiske myndigheder.

 

  

                                             

 

Anders Fogh Rasmussen måtte holde pressemøde alene,

da Erdogan nægtede at deltage, fordi en kvindelig  Tv -ROJ 

medarbejder var dukket op, blandt de spørgende journalister.

 

 

                                                                               

                                                                                                             

6.b  ROJ-TV FORBUDT I TYSKLAND

 

 

I 2008 forbød indenrigsministeriet i Berlin i Tyskland at lade TV-Roj sende.

Ministeriet sagde at Roj-TV var talerør for PKK, og at den propaganderer for vold og forsøger at rekruttere partisaner til oprørsbevægelsen i de udtalelser, der modtages via satalitten.

Med forbuddet blev også det tyske tv-produktionsselskab VIKO i Wuppertal opløst. Selskabet, som havde produceret for Roj, er nemlig underlagt Mesopotamia Broadcast A/S i Danmark.

 

 

 

 

 

6. c ANDRE EPISODER MED ERDOGAN 

 

10. Februar 2008 talte Erdogan til 16.000 tyrkiske indvandrere i Køln og sagde bla. "Jeres øjne og øren har til stadighed været rettet mod Tyrkiet. Den kendsgerning, at I gennem 47 år (dvs. siden de første tyrkere ankom til Tyskland) har bevaret jeres sprog, jeres tro, jeres værdier, jeres kultur, men frem for alt at I til stadighed har understøttet hinanden, fortjener al mulig anderkendelse.....Ingen kan forvente af jer assimilation. For assimilation er en forbrydelse mod menneskeheden"

 

I 1998, mens Erdogan var borgmester i Istanbul, fik han en dom på 10 måneders fængsel, samt et foreløbligt forbud mod at opstille til politiske poster for at have citeret følgende digt:

 

//Moskeerne er vore kaserner, kuplerne er vores hjelme, minareterne vore bajonetter og de troende vore soldater//

 

6.d  HEMSIN OG LESFOLKET

 

I de Nordøstlige bjerge ud mod Georgien, lever 2 af Tyrkiets mindretal, nemlig Hemsinfolket, en gruppe på blot 20.000 mennesker (2003) og så lever Laz-folket på ca. 250.000 mennesker.

Laz-folket er fortrinsvis landbrugere og lever af deres afgrøder, et par køer osv.. altså rimeligt beskeden.

Begge disse grupper var oprindeligt kristne, men blev muslimer i 1500 tallet.

 

 

6.e  ÆRESDRAB

 

I de seneste seks år (fra 1999 til 2005) er der begået 480 såkaldte æresdrab i Tyrkiet.

Det viser det tyrkiske politis officielle statistikker. Især er det udbredt i de østlige og sydøstlige dele af landet, hvor befolkningen i overvejende grad er kurdere.

 

 2005 lavede BBC- News Istanbul en holdningsundersøgelse der fik hårene til at rejse sig.

 Næsten 40 % af Tyrkiets mænd støtter denne praksis.

 

 

 

7.   TYRKISK POLITIK

 

Tyrkiet er et parlamentarisk demokrati”¦ Folketinget”¦ eller den store Nationalforsamling er valgt for en 5 årige periode af alle Tyrkiske statsborgere over 19 år.

Nationalforsamlingen består af 550 medlemmer, og Præsidenten i Tyrkiet sidder i en 7 årige periode.

 

 

Præsidenten fungerer først og fremmest som Nationalt symbol, altså det vi i Danmark kalder en ”kransekagefigur”, mens Ministerpræsidenten, der udpeges af præsidenten til at danne en regering, fungerer som en statsminister.

I Tyrkiet har man en minimumskrav til partierne på 10 % for at komme i parlamentet..(I Danmark er det 2 %)

 

Eller hvis man stiller op, som det der i Danmark hedder løsgænger, kræves 60.000 stemmer for at komme i parlamentet.

 

Siden 1934, hvor kvinderne fik stemmeret, har der gennemsnit sat 2,2 % kvinder i parlamentet (12 i alt af 550)

(Til sammenligning, er der 37 % kvinder i det danske folketing (2007) (66 i alt af 179))

Dog fik Tyrkiet, en kvindelig statsminister, fra 1993 til 1996.

Det var den dengang 47 årige Tanzu Ciller fra de konservative.

 

De fleste af partierne i Tyrkiet ledes af personer, der tit træffer deres beslutninger alene, uden at rådføre sig med andre partimedlemmer, og bliver andre medlemmer så uenige om nogle ting, er der i Tyrkiet mange traditioner for, at det pågældende medlem melder sig ud og danner sit eget parti”¦ derfor er der enormt mange politiske partier i Tyrkiet, men selvfølgelig kun et fåtal (2 stk. i alt ved valget i 2002) repræsenteret i Nationalforsamlingen.

 

De venstreorienterede og kurdere har følt statens ubøjlighed- torturarrestationer- sporløs forsvinden, ”¦ denne måde at se tingene på, er helt tilbage til Ataturks tid, hvor bla. en kurdisk/islamisk bevægelse, der opstod i det sydøstlige Tyrkiet i midten af 1920erne, blev brutal knust af Ataturk..mange blev hængt og tusindvis forsvandt sporløs.

 

Det nationale sikkerhedsråd, som har ansvaret for landets sikkerhedspolitik, tvang så sent som i 1997 regeringslederen Erbakan (2”¦) til at forlade posten som ministerpræsident ,og opløse sit Islamiske Velfærdsparti AKP, fordi Erbakan havde modtaget penge fra andre islamiske lande til fordel for, at sit eget islamiske parti skulle blive stærkere.

 

Ved valget 3. november 2002 nåede kun 2 partier over spærregrænsen på de 10 %. Ingen af de partier, der blev valgt ind ved valget i 1999 opnåede genvalg.

Vinderen af det historiske valg blev AK partiet. (*1) Dermed godt 34 % af alle stemmerne, og blev repræsenteret med ca. 2/3 af samtlige pladser i parlamentet. Dog var der kun 25 % af alle stemmeberettige vælgere, der satte kryds ved islamisternes parti, og smed ved samme lejlighed

3 hidtidige regeringspartier helt ud af nationalforsamlingen.

Kun det Republikanske Folkeparti CHP (Atatürks gamle parti), nåede med godt 19 % også over spærregrænsen.

AKP´s partiets formand Tayyip Erdogan,(3”¦) kunne i første omgang ikke kunne blive premierminister (det der svarer til statsminister), idet han ikke opnåede personlig valgbarhed til parlamentet, men han overtog alligevel regeringsmagten den 14. marts 2003, efter han atter var blevet valgt ind i parlamentet efter et såkaldt suppleringsvalg.

 

D.v.s. at Erdogan dannede dermed Tyrkiets 59. regering.

 

 

7. a    TYRKIET SER MERE MOD ØST END VEST

 

Tyrkiet, som i årtier har stået som bindeled mellem øst og vest, har siden år 2002 trukket sig længere og længere mod øst, mener flere analytikere.

 

I 2002 kom AK partiet (1..) til magten, partiet har islamiske rødder, dog har partiets politikere afvist, at den islamistiske baggrund i partiet, intet har at gøre med partiets realpolitik, men AK partiets modstandere kritiserede dem for at ville danne en islamisk stat, i det ellers sekulære Tyrkiet.

 

I juni 2009 overraskede premierminister Erdogan, mange tyrkere, ved at ønske den iranske præsident Ahmadinjad tillykke med hans valgsejr i Iran.

 

Desuden har Erdogan forsvaret det kontroverisielle iranske atomprogram, - der iøvrigt af mange vestlige ledere betragtes som den største trussel i Mellemøsten.  - og peget han på, at det israelske atomprogram er det egentlige problem i Mellemøsten.

I oktober 2009 mødtes de to ledere, og der betegnede Erdogan Iran som "en ven"

 

Et andet eksempel på Tyrkiet er ved at flytte "mod øst", var et landet skulle være vært for den store millitærøvelse "Anatoliens Ørn", der er blevet holdt sammen med både Israel og Nato. Få dage før øvelsen skulle finde sted sendte Tyrkiet en besked til Israel om israelerne ikke var velkommne med begrundelsen, at Israel ville bruge nogle af de fly, der var med til at bombe Gaza i de kampe, der fandt sted i slutningen af 2008 til begyndelsen af 2009.

 

 

Erdogan"betegnede Iran som   "En ven"

 

 

(*1.).. AKPartiet ”¦ Retfærd og Udviklingsparti, der blev stiftet i forbindelse med ruinerne af ”Dydens Parti”

AKP ledes af den yngre generation, der efterfulgte Erbakan, der i årtier var landets ledende islamiske politiker og Islamisternes første Premierminister (1996-97) og har i dag en stærk indflydelse på AKPs fundatamelistiske fløj.

AKP har afsværget islamisten som politisk ideologi, og kalder sig ”Konsertive demokratisk”, men alle ledende medlemmer har alle en fortid i tidligere islamiske partier.

 

 

Flere liberale kommentatoere i Tyrkiet mener, at Erdogan sidst i 2010 er styret mod højre.

 

Erdogan, der ellers havde lagt en mere midtsøgende linje, er drejet mod højre. Alkoholsalget ønsker han stærkt begrænset, fredelige studenterdemonstrationer bliver nu (i 2011) mødt med en massiv direkte politivold, og fanskaren for det største tyrkiske fodboldhold Galatasaray, er blevet truet med sanktioner, da de piftede i protest, da Erdogan talte vedr. disse ting.

Ahmed Altan, en kendt liberal stemme i den offentlige tyrkiske politiske debat, blev politianmeldt af Erdogan, for krænkelse af et offentligt embede, fordi han i hans klumme beskyldte premierministeren for at være "macho" uden indhold.

Altan skrev bla. i sin klumme: ....//Efter Erdogans målsætning om at svække M. H. P. (Et højredrejet oppositionsparti i Tyrkiet, der fik 71 pladser i parlamentet i 2007) forsøgte han selv at blive som M. H. P., nemlig langt mere forbudsrealiteret, og ivrig efter at nedrive statuer og stoppe tv-serier, at nægte kurderne rettigheder, at indgå hemmelige aftaler med millitæret. Han mener tilsyneladende, at alle, der helst så ham vende tilbage til sit prograssive ambitiøse og retfærdige demokrati er galt afmarcheret//..... skrev Altan, der risikerer op til 2 års fængsel.

 

Sidste valg fik Erdogans parti ca. 47 % af stemmerne, og han har påpeget at ved næste valg er målet at nå 50 %, måske derfor han forsøger at ligge sig op af højrefløjen. M.H.P. fik ved sidste valg i 2007... 14,3 % af stemmerne.

 

 

 

 Tayyip Erdogan

 Tyrkiets premierminister fra marts 2003.

 

 

 

7.b    HÆREN OG NATO

 

 

Tyrkiet har en hær på ca. 515.000 mand, heraf er 402.000 landstyrker, mens 52.750 er i søværnet, og luftvåbnet råder over 60.100 mand.

Tyrkerne råder over Natos næststørste hær. Kun overgået af USA.

Hæren sluger ca. 20 % af statsbudgettet.

 

Tyrkiet havde søgt Nato om medlemskab i 1950 og blev medlem i 1952, og Nato kunne jo godt se fordelen ved at Tyrkiet blokerede Ruslands eneste vandvej de kunne sejle i hele året, Bosporostrædet.

 

Militæret har stor politisk magt, den har 3-4 gange i nyerere tid afsat regeringen og taget magten i landet. Selvom militæret ikke har magten nu (2006), skal store politiske beslutninger stadig godkendes af militæret.

Da Saddam Hussein i august 1990 invaderede Kuwait, fik Tyrkiet en hel ny position i Mellemøsten, for selv om USA og deres allierede stillede tropper op  i Saudi-Arabien, så havde USA også flybaser opstillet i Tyrkiet og var konstant en trussel mod Iraks nordflanke.

 

 

Det er i Tyrkiet forbudt at være millitærnægter af samvittighedsmæssige og politiske grunde.

Kun fysiske og psykiske skavanker er gyldige årsager til en evt. fritagelse

Alle Tyrkiske mænd (selvfølgelig med ovenstående undtagelser), skal aftjene deres 1½ års (eller minimum 6 måneder) værneplig og værnepligten foregår oftest ved, at er man fra vestkanten i Tyrkiet aftjenes værnepligten i øst, og er man fra Nord aftjenes den i syd, altså så langt fra hjemmet som mulig.

Millioner af unge tyrkiske mænd forsøger hvert år, at blive fritaget for værnepligten. Officerne og sessionsprøverne er således meget strenge med dårlige undskyldninger.

Er en person homoseksuel, kan vedkommende fritages for værnepligt.

Homoseksualitet er i kategorien: psykiske lidelse.

Indtil 2005, var det ikke usædvanligt, at de homoseksuelle rekrutkandidater skulle gennemgå en rektal-undersøgelse på et millitærhospital for herigennem at fastslå om personens ringmuskel, bar fysiske tegn på at have haft hafthomoseksulelt samleje.

Endetarmsundersøgelser er næsten afskaffet i dag, til fordel for et fotografisk bevisførelse. Fotografiet skal vise personen ifærd med at have samleje med en anden mand.

Det er dog kun en uformel dokumentation. Og man får ikke sit billed tilbage efter endt session.

En officer bliver stillet til ansvar, overfor sine overordnede, hvis en homoseksuel rekrut slipper igennem screeningen, og senere bliver opdaget ude på kasernen.

 

 

 

 

 

Tyrkiet har haft Natomedlemsskab siden 1952, og har

Natos næststørste hær”¦Kun overgået af USA.

 

 

8. HVOR MANGE MED TYRKISK BAGGRUND ER DER I DANMARK?

 

Ifølge Danmarks statistik findes der i  Danmark pr. 1/1 2009 ialt 58.191 personer med tyrkisk baggrund.

af disse har 28.905 dansk statsborgerskab.

 

Går man 20 år tilbage, altså til den 1/1 1989 fandtes der efter Danmarks Statistik 27.348 personer med tyrkisk baggrund i Danmark. Af disse havde de 1.330 dansk statsborgerskab.

 

 

 

 

                                               

9. SELVE EU-SPØRGSMÅLET.

 

 

                 

Skal Tyrkiet være en del af dette flag?

 

 

 

         At være medlem af EU bygger på, at hvert medlemsland har følgende:

 

 

 

      1.   Demokrati

 

2.       Retsstat

           

3.       Respekt for menneskerettigheder

Brud på disse, og undertrykkelse af den store kurdiske minoritet fremhæves ofte som en af de store hindringer for tyrkisk Eu-medlemskab.

 

4.       Beskyttelse af mindretal

 

5.       Markedsøkonomi (1”¦)

Økonomien i det hele taget har udvist store vækstrater, siden en alvorlig finanskrise i 2001.

Skeptikere mener det er en for stor mundfuld at lukke Tyrkiet ind, blandet på grund af omkostningsmæssige tunge landbrugsordninger.

Samt skal økonomien tilpasses alle krav i det indre marked.

 

1”¦ Markedsøkonomi = Økonomisk liberalisme med privatkapitaliseret ejendomsret, hvor økonomien dirigeres af markeder på grundlag af priser, der dannes gennem udbud og efterspørgsel

    

        Dette er Tyrkiet ved, at få etableret. (2006).

 

      Det er de såkaldte Københavnskriterier, som blev vedtaget på EUs topmøde i København i

     1993. 

 

 

 

 

 

9.a  EU-MEDLEMSKAB

 

 

Et EU medlemskab af Tyrkiet, er blevet et hot emne i vesten her først i det 21 århundrede.

Emnerne går på om Tyrkiet, er berettiget til et fuldt medlemskab af det europæiske selskab.

 

Allerede i 1963 får Tyrkiet en associeringsaftale med E.F., men 17 år senere, i 1980 sker der et militærkup i landet og forholdet til E.F går i en stilstand.

Dette forhold bliver først normaliseret igen i 1983, da Tyrkiet afholder et valg, og militærstyret afsluttes.

 

Men Tyrkiet indsender først en egentlig ansøgning om optagelse i E.U. i 1987, men først 12 år senere, på et topmøde i Helsingfors i 1999, besluttede man at tildele Tyrkiet status som kandidatland.

 

Med sine godt 73 mio. indbyggere (2006), vil et medlemskab resultere i, at Tyrkiet vil blive det næstmest befolkede land i EU regi (efter Tyskland med godt 83 mio. indbyggere) og med en stigning på de omkring 900.000 pr. år, vil Tyrkiet inden for overskuelig fremtid blive det største land befolkningsmæssig i EU. (Man spår her, at i år 2050 vil befolkningen være ca. 97 mio. mennesker.)

 

Siden Tyrkiet blev Kandidatland til EU 1999, har den 550 store nationalforsamling i landet arbejdet hen imod en række reformer, der skulle give Tyrkiet medlemskab, bla. afskaffede man dødsstraffen, samt gav flere kulturmæssige rettigheder ”¦ I praksis vil sige flere indrømmelser overfor Kurderne i landet.

 

De reformer Tyrkiet har vedtaget, og forventes vedtaget, for at en optagelse i EU kan komme på tale:

 

 

*Dødsstraffen i fredstid blev afskaffet i august 2002. og i 2004 afskaffede Tyrkiet også muligheden for dødsstraf under krig.

 

·        Tyrkiet tillod i 2002 undervisning og TV-udsendelser på Kurdisk. Det var dog først i 2004, det blev ført ud i livet.

Men her i 2007 er der stadig tidsbegrænsninger på f.eks nyhedsudsendelser på kurdisk. Nyhedsudsendelser må kun være 45 min. Dagligt og max. 4 timer pr. uge.

 

·        Tyrkiet har forbudt alle former for tortur, men det sker stadig, at fanger mishandles i Tyrkiske fængsler.

 

·        Tyrkiets generaler har gradvis mistet grebet om deres statsapparat. Og parlamentet har fået kontrol over militærets budget.

 

·        Det kurdiske sprog er blevet ”tilladt” både privat og offentligt, blot ikke til officielle formål, hvor man af hensyn til landets sikkerhed skal anvende tyrkisk.

Der sendes nu (2007) på kurdisk både af det statslige tv, samt 2 private tv-stationer, men dog med visse tidsbegrænsninger på kurdiske nyhedsudsendelser (max. 45 min. dagligt og max 4 timer pr. uge) og disse nyhedsudsendelser SKAL undertekstes på tyrkisk.

 

·        Tyrkiet har ophævet en række begrænsninger på ytringsfriheden.

Men der sidder fortsat journalister fængslet i Tyrkiet.

 

·        En ændring i den tyrkiske forfatning vedtaget i maj 2004 forbyder kønsdiskrimnering.

Den tyrkiske regering, opfordrer familier i tilbagestående områder, til at sende deres piger i skole.

                                                                                      

 

Tyrkiet mangler derudover stadig en række elementer, som skærpet strafferammer for vold mod kvinder, at æresdrab straffes som alle andre mord, og skærpede strafferammer for tortur, samt den nok værste, at hvis en voldtægtsforbryder gifter sig med sit offer, slipper han for straf. Bag dette ligger en samfundssyn, der lægger vægten på at redde familiens ære og IKKE på den krænkede kvindes rettigheder.

Sådan en slags samfundssyn er IKKE bare en bagatel i EU sammenhæng.’

 

 

 

Et par andre ting Tyrkiet er i gang med, er ligestilling mellem mænd og kvinder, det er blevet cementeret i retsgrundlaget. Dog har kvinder haft valgret siden 1934, den i øvrigt første kvindelige stemmeret i et muslimsk land.

 

 

Siden regeringsskiftet i 2002, hvor Erdogan kom til magten, har man arbejdet for demokratiseringen, som er blevet Tyrkiets topprioritet. Det tillades i dag, at sige og skrive det man mener.

 

Det Tyrkiske parlament, har taget kraftig fat på at sikre homoseksuelle mod diskrimation, men i et muslimsk land er dette nærmest umuligt.

 

Men der er stadig kritik af vigtige demokratiske reformer, og senest (sep. 2004) har Tyrkiets islamiske regeringsparti chokeret EU parterne ved at foreslå en lov om indførelse at fængselsstraf for utroskab. 

 

 

Forslaget lød.

1.      Ægtefæller må ikke være hinanden utro.

2.      Ifølge forslaget må politiet kun indlede efterforskning, hvis en ægtefælle anmelder sin partner for utroskab.

3.      Straffen vil være op til 2 års fængsel.

                                  

 

Forslaget om utroskab er blevet droppet igen, da det var temmelig omstridt, bla. i spørgsmålet om Tyrkiets EU optagelseschancer.

 

Tyrkiet kan under alle omstændigheder først blive medlem af EU i 2014, og til den tid vil befolkningen ifølge målinger være oppe på ca. 81 mio. mennesker,

 

EU-kommissionen gav allerede i 2004 et bud på, hvad et medlemskab kan betyde økonomisk for EU, og mente at nettobelastningen i 2025 vil ligge  på mellem 16 og 28 MIA EURO pr. år.

 

 

 

 

 

9.b   VATIKANSTATEN OG ANDRE EU LANDE

 

 

Vatikanstaten med pave Benedikte XVI (den 16), (4”¦) ser positivt på Tyrkiets optagelse i EU.

Da han besøgte Tyrkiet officielt i november 2006, ønskede han regeringschef Erdogan ”Held og lykke i sine bestræbelser på at nå EU”.

Pavens melding kom ganske få måneder efter, han på et besøg i Tyskland havde bragt et citat af den byzantinske kejser Manuel d. 2. fra 1391, der lød ”Vis mig dog, hvad Muhammed har bragt af nyt, og du vil kunne finde dårlige uhumane ting, så som har foreskrevet at den tro han prædikede skulle udbredes med sværdet”.

Udtalelsen i Tyskland fik negative kommentarer fra stort set hele den muslimske verden og Tyrkiets Erdogan sagde få dage senere, at udtalelserne var ”meget grimme og uheldige”.

Sikkerhedsforanstaltningerne var derfor store, da paven alligevel ville foretage den for længst planlagte rejse til Tyrkiet, og det forlød at paven oven i de store sikkerhedsforanstaltninger, skulle have båret et skudsikker vest, men dette er dog ikke bekræftet.

Pavens syn på Tyrkiets optagelse i EU, kan være en slags forsoningsholdning, idet han roste landet, som et storartet land, der er rigt på historie og kultur.

 

Pave Benedikts positive syn på Tyrkiets optagelse i EU er i skrap kontrast til sin forgænger i embedet, Pave Johannes Paul II, idet hans nære rådgivere havde sagt, at Tyrkiet med sin religion ikke hørte hjemme i Europa.

 

 

  

 Pave Benedikt den 16, ser modsat

 sin forgænger i paveembedet

 Johannes Paul II,  positivt på

 Tyrkiets optagelse i EU

 

 

 

 

 

9.c   ANDRE EU LANDE

 

Flere store EU lande som f.eks. Storbritannien og Frankrig, ser intet problem i at Tyrkiet optages i EU.

 

Den britiske Udenrigsminister Jack Straw (LP.) (5”¦)opfordrer alle EU's stats og regeringschefer til at give grønt lys for Tyrkiet på topmødet i december 2004.

Han siger: ”Tænk på alternativet, hvis vi skubber Tyrkiet væk”. Hvor går staten så hen?...Han mener EU vil få stor gavn af at integrere et land med SÅ stor protrinale.. samt hvis Tyrkerne kommer ind vil det også være god inspiration for andre islamistiske lande.

Han henviser i øvrigt til, at Tyrkiet er et af EU's tætte allierede i Nato (siden 1952).

Der vil dog gå mange år, før Tyrkiet lever op til alle krav om menneskerettigheder og demokrati, og EU skal selvfølgelig have en forsikring om, der sker fremskridt, før en endelig optagelse kan finde sted, siger Jack Straw (Labour Party)*

 

* Labour Party = Det socialdemokratiske Parti i Storbritannien

 

 

 

 

Den tidligere britiske udenrigsminister Jack Straw 

 ”Hvis tyrkerne kommer ind vil det også være en stor

 inspiration for andre muslimske lande”

 

 

 

 

 

Frankrigs Præsident Jacques Chirac støttede også et medlemskab af Tyrkiet i EU. Sagen diskuteres heftig i Frankrig og FLERTALLET af den franske befolkning mener absolut ikke, at Tyrkiet skal optages, og for at berolige disse mennesker + modstanderne i sit eget parti (UMP) mener Chirac, at der skal gå flere år inden Tyrkiet er berettiget til et fuldt medlemskab.. og fastholder sit synspunkt, at på langt sigt hører landet hjemme i EU.

”Tyrkiets skæbne er knyttet til Europas og det er i vores interesse at have et stabilt moderne demokratisk og sekulært Tyrkiet, der kan fungere som model for hele regionen, sagde Chirac (UMP).*

 

*UMP= Konservative

 

For Tysklands nuværende kansler Angela Merkel, (6”¦) (2007) er et medlemskab af Tyrkiet meget tvivlsomt lige nu, hun sagde allerede i 2004:

”Vi bør kunne være ærlige overfor hinanden. Selvfølgelig er Tyrkiet et europæisk perspektiv. Vi vil ikke smække døren til Europa i for Tyrkiet. Men frem for et medlemskab vil vi tilbyde et privilegeret partnerskab, en tredje vej, I lyset af de økonomiske og politiske forskelle er der stadig lang vej igen for Tyrkiet.”

 

Hun henviste videre til de økonomiske problemer EU stod overfor, da unionen blev udvidet med yderligere hele 10 lande 1. maj 2004. Hun mente dermed det ville være forkert at give uholdbare løfter til Tyrkiet.  

 

 

 

Den østrigske EU Kommissær for landbrug og fiskeri fra 1995 til 2004 Franz Fischer, (7”¦) har advaret sine kollegaer og bedt dem overveje konsekvenserne for EU's budget, hvis Tyrkiet med sine fattige bønder lukkes ind i varmen.

 

 

                             

 

Den østrigske EU kommissær Franz Fischer

var MEGET skeptisk ved at lade Tyrkiet

komme med i EU.

 

 

 

 

 

Hollands EU kommissær Frits Bolkestein har også advaret om en islamisk invasion af EU.

 

Både den østrigske og hollandske er dog kun personlige standpunkter.

 

I meningsmålingerne blandt befolkningen feks. i Østrig tegner ca. det samme billede som i Danmark (2004)

(Mette Groth Andersen Østrigs Ambassade i Danmark)

 

 

 

9.d   FRANKRIG”¦ ”TYRKIET BØR ANDERKENDE CYPERN.”

 

Før optagelsesforhandlingerne om Tyrkiets medlemskab af EU 3. oktober 2005, kræver EU- landet Frankrig, at Tyrkiet skal anerkende Cypern, hvilket Tyrkiet tog afstand fra.

 

Frankrigs Premierminister Dominique de. Villepen (8”¦) mente:

 ”Det syntes ikke sandsynligt for mig, at en forhandlingsproces kan indledes med et land, som ikke anerkender ethvert medlem af EU (Cypern blev medlem den 1. maj 2004) - med andre ord alle 25 medlemslande” sagde Villepin.

 

En tyrkisk embedsmand mener:

 ”Beslutningen d. 17. december 2004 er klar. Det var ikke en forudsætning, at Tyrkiet først anerkender Cypern. Vi fik præsenteret en forudsætning om, at Tyrkiet underskriver protokollen (1”¦), og det har Tyrkiet allerede har gjort. Derfor ser jeg det ikke, som et problem. Vi opfylder præcist det, der er aftalt den 17. december 2004 i Bruxelles. Der var en meget klar ramme. Nu ser vi forsøg på at bryde det” siger den tyrkiske embedsmand til det britiske nyhedsbureau Reuters.

 

Heller ikke den franske præsident i 2007 Sarkozy er for en optagelse af Tyrkiet.

Han sagde i april 2007 ”De, der vil lukke Tyrkiet ind i EU, tror ikke på Unionen. For det ville være døden for det politiske EU”

 

Såvel EU kommissionen som Storbritannien (der havde formandskabet, da det franske krav blev fremført) afviste det franske krav, da det ikke var med i de betingelser der førte til, at man kunne starte optagelsesforhandlingerne.

 

  1”¦ Protokollen= Der henvises til Ankara-protokollen, der er en toldprotokol mellem EU og Tyrkiet. Denne aftale blev underskrevet fredag den 29.juli 2005.

 

 

 

 

Frankrigs daværende premierminister 

Dominique Villepen ville IKKE starte

forhandlinger med Tyrkiet,  før de ville

anerkende alle 25 EU lande. (der henvises til Cypern)

 

 

 

9.e TYSKLAND OG FRANKRIG: "TYRKIET KOMMER ALDRIG MED"

 

I maj 2009 lyder det fra både Berlin og Paris, at Tyrkiet godt kan glemme alt om at komme med i EU.

Tysklands forbundskansler Angela Merkel, samt Frankring præsident Nicolas Sarkozy, erklærer i et fælles budskab, at Tyrkiet aldrig kan blive fuldgyldigt medlem af Den Europædiske Union.

"Tyrkiet kan få et priviligeret partnerskab. Men Tyrkiet får ikke fuldt medlemsskab af EU, Vi er nødt til at tale om Europas grænser. Det giver ingen mening, hvis der stadig bliver flere medlemmer, så kan vi ikke beslutte noget som helst mere"  sagde Angela Merkel, på et fællesmøde med Frankrigs præsident i Berlin, forud for EU-afstemningen den 7. juni 2009.

 

Den franske præsident Sarkozy, har siden sin tiltræden på posten som Frankrigs præsident, hele tiden været modstander af tyrkisk medlemsskab, giver Angela Merkel helt ret: "Når Angela Merkel siger, at Europa skal have grænser, har hun ret, fordi et Europa uden grænser vil være et Europa uden vilje" sagde Sarkozy.

 

 

 

  Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Nicolas Sarkozy "Tyrkiet

 kan glemme alt om et medlemsskab"

 

 

9.f    EUS UDVIDELSESKOMMISÆR: "TYRKIET SKAL MED I EU"

 

EUs nye udvidelseskommisær, den tjekkiske Stafan Fule, vil skubbe på, for at få Tyrkiet med som fuldgyldig medlem af EU, men selvfølgelig skal Tyrkiet opfylde alle EU-kravene siger han.

 

"Der er sket mange fremskridt i Tyrkiet, og jeg har stor respekt for de tyrkiske myndigheders indsats med reformprocessen, men Tyrkiet skal naturligvis leve op til alle EUs krav.  Jeg er overbevist om, at vi ved processens udløb vil se et moderne og reformeret Tyrkiet"  mener han.

 

Stefan Fule erkendte da også overfor mange skeptiske EU-parlamentarikere, at der er store problemer med religionsfriheden, samt undertrykkelse af mindretal i Tyrkiet. Udvidelseskommisæren udtrykte især bekymring overfor en række overgreb mod især de kristne, samt det kurdiske mindretal.

 

 

Stefan Fule "Tyrkiet skal med i EU"

 

9.g   DANSKERNE MENER:

 

Herhjemme mente et klart flertal af befolkningen, at man ikke skal indlede optagelseforhandlinger med Tyrkiet.

 

I 2004 mente 54 % af mændene i Danmark, at man IKKE bør føre forhandlinger med Tyrkiet, mens 39 % af kvinderne ligeledes mente, man ikke bør gøre det.

 

 

 

9.f 1  Rent Partipolitisk mener danskerne

 

Disse to målinger er foretaget i henholdsvis 2004 og 2009 af Rambøll Management.

 

                                                                              Ja                         Nej                        Ved Ikke

 

Socialdemokraterne                                            36 %                    47 %                         17 %

Radikale                                                               55 %                    36 %                          9 %

Konservetive Folkeparti                                     26 %                     51 %                        23 %

Socialistisk Folkeparti                                         53 %                     32 %                        15 %

Dansk Folkeparti                                                 17 %                     68 %                        15 %

Venstre                                                                  37 %                    52 %                        11 %

 

I en tilsvarende måling foretaget i foråret 2009, altså ca. 5 år efter blev udfaldet:

 

Socialdemokraterne                                           24,9 %                  58,3 %                      16,7 %

Radikale                                                             37,7 %                  50,5 %                       11,7 %

Konservative Folkeparti                                   16,3 %                  74,5 %                         9,3 %

Socialistisk Folkeparti                                       36,0 %                  56,3 %                        7,7 %

Dansk Folkeparti                                                5,9 %                   85,7 %                        8,5 %

Venstre                                                               14,0 %                  74,9 %                      11,1 %

Liberal Alliance                                                  52,9 %                  47,1 %                       0,0 %

Enhedslisten                                                       38,1 %                  31,0 %                     31,0 %

 

Resultaterne er, som kan ses stadig et stort flertal af danskerne der mener Tyrkiet ikke skal med i den europædiske union.

 

I en anden meningsmåling, lavet af Rambøll bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten 19/9 2004 mener Danskerne, at årsagerne til Tyrkiet IKKE skal optages i EU er: 

 

 

Fordi Tyrkiet ikke lever op til Menneskerettighederne              44%

 

Fordi Tyrkiet er et muslimsk Land                                                19%

 

Fordi jeg frygter øget indvandring                                                 10%

 

Fordi Tyrkiets økonomi ikke er tilstrækkelig moderne                9%

 

Fordi Tyrkiet ikke er en geografisk del af Europa                        4%

 

Fordi kulturforskelle er for store                                                     3%

 

Andet                                                                                                 11%

 

 

 

 

Karen Jespersen (9”¦) tidligere indenrigs og socialminister for socialdemokraterne, og nuværende Social og ligestillingsminister for venstre, er klart imod, at man starter optagelseforhandlinger med Tyrkiet om optagelse i E.U..

Hun sagde på Socialdemokraternes kongres i Ålborg i sep. 2004:

 

”Jeg mener ikke, at EU kan rumme Tyrkiet, det vil betyde en markant stigning i indvandringen, og med Tyrkiet i EU vil Danmark blandt andet ikke kunne opretholde de nuværende regler for familiesammenføring” 

Karen Jespersen mener, at beslutningen er så vidtrækkende, at det er rimeligt at sende den til en folkeafstemning.

 

 

  

 Karen Jespersen mener ikke EU kan rumme et

  medlemskab af Tyrkiet.

 

 

 

 

 

I 1999 på topmødet i Helsingfors, var daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen anbefaler af, at Tyrkiet fik KANDIDATSTATUS, og var dermed sammen med andre ledere med til at fjerne de første forhindringer, for at Tyrkiet muligvis kan optages i EU.

 

I marts 2003 lavede Poul Nyrup Rasmussen en kovending i Tyrkietsspørgsmålet, og denne omvending har rystet venstrefløjen, samt det Radikale venstre.

 

Selv mener Nyrup Rasmussen nu”¦i forhold til topmødet i 1999”¦. At der kan nemt gå 20 år, før Tyrkiet kommer med i selskabet med det nuværende reformtempo i landet.

 

Nyrup sagde: ”Ja, jeg har været med til at give status som kandidatland til Tyrkiet. Den beslutning vedstår jeg, men der er meget afgørende forskel på, at få status som kandidatland til EU, og det at EU går i gang med optagelseforhandlingerne----Lad os dog erkende fakta: Tyrkiet ikke klar til EU, derfor har jeg sag, at der kommer til at gå mange år, før vi ser dem fuldgyldige medlemmer af EU”.

 

 

CDs daværende formand Mimi Jacobsen undrer sig over, at Poul Nyrup luftede sin skepsis i 2004, når han selv i 1999 var med til at give Tyrkiet status som officielt kandidatland”¦

”Det er derfor uforståeligt, at Nyrup går imod sine tidligere opfattelser” sagde Mimi Jacobsen.

 

(Jyllands-Posten 16/3 2004)

 

 

Ny Alliances Anders Samuelsen(10”¦) mener, at Tyrkiet skal være velkommen i EU”¦

 

Han sagde allerede 2004, som daværende medlem af De Radikale:

 

 ”EU må aldrig blive en ”religiøs klub”. I stedet bør EU optage de europæiske lande, som vil bidrage til et fredeligt og velstående Europa. Som Natomedlem stod landet i forreste linie mod de tidligere kommunistiske diktaturstater, og i dag er Tyrkiet en vigtig brik i Natos kamp mod terror.

Tyrkiets evt. medlemskab kan spille en fredsskabende rolle. Med sin overvejende muslimske befolkning kan Tyrkiet være med til at ”bygge bro” mellem den vestlige og den muslimske verden”.

 

”Hvis Tyrkiet på et tidspunkt opfylder kravene til optagelse, mener jeg fortsat, de skal tilbydes medlemskab af EU”.

 

 

 

Anders Samuelsen (Liberal Alliance.)

”Tyrkiet kan være med til at

”Bygge bro” mellem den

vestlige og muslimske verden”

 

 

 

 

(Uddrag fra læserbrev i Ekstra-bladet 4/5 2004)

                                                                               

 Marianne Jelved fra De Radikale sagde:

 

”Jeg finder det stærkt betænkeligt, at den danske statsminister udtaler, at man på forhånd skal gøre det klart for Tyrkiet, at det ikke er sikkert, at landet kommer med i EU.”

”De Radikale mener grundlæggende, at Tyrkiet bør blive en del af EU på samme måde, som Tyrkiet i dag er en del af NATO.” Og hun påpeger at det kan være meget farligt at skubbe Tyrkiet væk fra EU, fordi Unionens sikkerhedspolitik netop går ud på at samle de europæiske lande, for at undgå konflikter og krig.

 

Og hun tilføjer, at Tyrkiet uomtvistelig er et europæisk land: ”det blev det allerede i 1963, og det blev slået klart fast i 1999, da Tyrkiet fik officiel status som kandidatland”.

Marianne Jelved tager også klar afstand fra modstandernes ønske om en folkeafstemning, udfra begrundelsen at danskerne aldrig har stemt om optagelse af EU lande.

 

(Jesper Kongstad Jyllands-Posten 14/12 2004)

 

 

Journalist og nuværende folketingsmedlem Christine Antorini (soc.) (11”¦) mener, at Tyrkiet INTET har at gøre i EU.

 

Hun sagde i 2004..”Befolkningsmæssig bliver det det næststørste land (Nr. 2 efter Tyskland) og samtidig med, at det vil være et af de mest økonomiske svage kun overhalet af Rumænien.

Hvis Tyrkiet skal med, hvorfor så ikke Ukraine og Rusland, eller hvad med nogen af de Nordafrikanske lande, alle disse lande er vigtige naboregioner”

 

(Metro Ekspress 19/3 2004)

 

 

 

 

 

I Venstre er der et klart flertal der mener, at det er alt for tidligt at optage forhandlinger med Tyrkiet om et medlemskab.

7 af de 9 EU kandidater partiet har er imod, at EU skal begynde forhandlinger hurtigt.

Det giver lidt splid i partiet da Anders Fogh Rasmussen på den europæiske scene er under pres fra de store lande som bla. Tyskland og Storbritannien, samt andre lande, der gerne vil give Tyrkiet grønt lys for medlemskabet.

3 af venstres 9 kandidater til valget 13/6 2004, Ole B. Sørensen/ Anne E. Jensen/ og Ellen Tharne Nørby, mener man burde tilbyde Tyrkiet et tættere partnerskab, så et evt. medlemskab kan komme på tale senere.

2 andre..Karsten Madsen og Mogens Vad afviser pure, at Tyrkiet NOGENSINDE kan komme med i den europæiske klub.

De siger: ”Vi må spørge os selv om tyrkernes mentalitet overhovedet passer til Europa” siger Karsten Madsen.

Samme holdning havde statsminister Anders Fogh Rasmussen, FØR han blev statsminister i 2001.

 

(Jyllands-Posten 9/3 2004)

 

 

 

Hos Dansk Folkeparti er meldingen helt klar her i 2004:

 

Partiets EU-medlem Mogens Camre (12”¦) sagde:

 

”For det første er Tyrkiet IKKE et europæisk land, både Rusland Ukraine og Hviderusland er europæiske, og ville i givet fald være nærmere en evt. optagelse”¦

Europa rammes af globaliseringens negative sider, som øget konkurrence i form af billigere produkter udefra, udflytning af virksomheder, indvandring af store grupper ikke-uddannede mennesker, en kulturel trussel og sidst men ikke mindst den islamistiske terrortrussel” sagde Mogens Camre.

 

Dansk Folkepartis formand mener bestemt ikke, at Tyrkiet skal med i EU. Der mener Pia Kjærsgaard, at partiet langt hellere vil have Israel og Ukraine med.

Dansk Folkeparti mener også, at der vil forekomme en massiv indvandring fra det store land, og Tyrkiet massivt vil sætte sig på en stor del af magten, og underminere samarbejdet og støtteordningerne.

 

Pia Kjærsgaard siger ”Jeg kan ikke finde en eneste grund til at optage Tyrkerne i EU. Vi kan ligeså godt erkende det. Tyrkiet er et islamisk land, som lever efter islamisk kultur, De vil aldrig blive kristne”.

Dansk Folkeparti vil i stedet give Tyrkiet en handelsaftale.

Nogle af tilhængerne til at Tyrkiet skal med i EU siger, at så kan tyrkerne komme med som B medlemmer.

”Det vil tyrkerne slet ikke finde sig i” siger Pia Kjærsgaard.

 

 

 

Mogens Camre (Dansk Folkeparti) mener absolut

 ikke Tyrkiet skal optages i EU.

 

 

 

     ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------                                                               

 

 

 

 

 

 

9.h...EUROPÆERE ØNSKER IKKE TYRKIET MED I EU.

 

En del af de europæiske befolkninger, er ikke begejstrede ved udsigten til at få Tyrkiet ind i E.U.

En undersøgelse foretaget i september 2005 viser:

Undersøgelsen er udført af TNS Opinion Catinet & Social fra Maj til September 2005.

 

 

 LAND                                   FOR                                  IMOD                  VED IKKE

 

Østrig                                      10%                                 80%                       10%

 

Cypern                                    15%                                 80%                         4%

 

Tyskland                                 21%                                 74%                         5%

 

Frankrig                                 21%                                 70%                         9%

 

Holland                                   39%                                 53%                         8%

 

Tjekkiet                                  37%                                 51%                        12%

 

Sverige                                    40%                                 50%                        10%

 

Ungarn                                    38%                                 51%                        11%

 

Storbritannien                        45%                                 37%                        18%

 

Spanien                                    42%                                 33%                        25%

 

Polen                                         54%                                 31%                        15%

 

DANMARK                            33%                                 52%                        15%

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Gennemsnit                      35% For                                    52% Imod         13% Ved ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10. PERSONGALLERI

 

1) Abdullah Ocalan

    Født 1948

    Kurdisk Socialist

    Forfatter

    Stifter af partiet PKK i 1979

 

2) Necmttin Erbakan

    Født 1926

    Står politisk på den religiøse fløj.

    Akademiker

    Ingeniør (Har bla. været chefingeniør på det

    team der designede tyske Leopard 1A tanks)

    Tyrkiets premierminister 1996-1997

 

3) Tayyip Erdogan

     Født 1954

     Økonom

     Borgmester i Istanbul 1994 - 1998

     Premierminister i Tyrkiet fra 2003

     Før den politiske karriere kendt fodboldspiller

 

4) Pave Benedikt 16

    Født 1927 i Bayern i Tyskland

    Nr. 265 i paverækken

    Valgt til pave 19. april 2005

 

5) Jack Straw (Storbritannien)

    Født 1946

    Valgt til parlamentet for Labour 1979

    Indenrigsminister 1997-2001

   Udenrigsminister 2001-2006

   Formand for Underhuset 2006-2007

   Justitsminister 2007-

 

6) Angela Merkel (Tyskland)

     Født 1954

     CDU (Konservative)

     Fysiker af uddannelse

     Minister for Kvinder og Ungdom 1991

     Miljøminister fra 1994

     Tysk Forbundskansler fra 2005-

     (I øvrigt Tysklands første kvindelige kansler)

 

7) Franz Fischer (Østrig)

    Født 1946

    Minister for skov og landbrug 1989.

    EU Kommissær for landbruget i 1995, og fik fiskeriområdet ind under sig i 1999.

    EU kommissær frem til 2004

 

8) Dominque Villepen  (Frankrig)

    Født 1953 i Marokko

    Fransk Embedsmand og politiker

    Fransk Udenrigsminister 2002-2004

   Fransk premierminister fra 2005

 

 9) Karen Jespersen

     Født 1947

     Socialdemokraterne / fra feb. 2007 medlem af Venstre.

     Cand. mag. I historie og arkæologi

     Socialminister 1993-1994 / 1994 - 2000

     Indenrigsminister 2000 - 2001

     Socialminister for venstre fra 2007-

 

10) Anders Samuelsen

       Født 1967

       De Radikale/ Fra 7 maj 2007 medstifter af partiet Ny Alliance

       Medlem af De Radikales hovedbestyrelse 1997-98

       Medlem af folketinget for de Radikale fra 1998

       Medlem af EU parlamentet fra 2004.

 

11) Christine Antorini

       Født 1965

       Journalist

       S.F./ Fra dec. 2002 Socialdemokraterne.

       1991 valgt til næstformand i SF.

       Fra 2005 medlem af Folketinget for Socialdemokraterne.

      

12) Mogens Camre

       Født 1936

       Socialdemokratiet/ Fra 1999 Dansk Folkeparti

       Medlem af EU parlamentet fra 1999

       Næstformand i Europaparlamentsgruppen ”Nationernes Europa”

      

    

 

11. Kilder til beretningen:

 

Bøger:

 

”Tyrkiet” Anne Grethe Lange

”Tyrkiet” Peter Garde”

”Hvem er tyrkerne” Erik Ettrup

”Tyrkiet mellem Europa og Mellemøsten” Søren Mørch/

Ralf Pittelkow

 

Andre Kilder:

 

Jørgen Grimstrup ..Lektor cant. Mag. Viborg

Tyrkiets Ambassade i Danmark

Morgenavisen Jyllands-Posten 16/3 2004

Mette Groth Andersen Østrigs ambassade i Danmark

Jesper Kongstad Jyllands-Posten 14/12 2004 /13/6 2006 og 9/5 2007

Politiken 3/10 2005

Armensty International

SF’s Pressemeddelelse 9/9 2007

DR Nyheder 26/1 2007

Berlingske Tidende 16/10 2006

Kronikken i Politiken v/ Mikael Lyngbo 21/7 2007.

Udenrigsministeriet i Danmark

Middle East Times

Poul E. Andersen Fyens Stiftidende 9/12 2002

Kristeligt Dagblad 16/2 2004

Erik Troldhuus Dansk Folkepartis nyhedsbrev august 2006 (Århus afdeling)

Ole Bang Nielsen Berlingske Tidende 28/9 2006

Ritzau Jyllands-Posten 3/8 2005

Danmarks Statistikbank

Kronikken Morgenavisen Jyllands-Posten 3/10 2009 (Islam er stor og blir større)

Sanne Gram Jyllands-Posten 14/11 2009 (Tyrkiet på ny kurs) 

Jesper Kongstad Jyllands-Posten 13/1 2010 (Ny Kommisær: Tyrkiet skal med) 

 

www. Leksikon for det 21 århundrede.

 

 

En tak til Claus R. for hjælp til rettelser

En tak til Lars M. for hjælp til oversættelser

En tak til Gitte A. for hjælp til redigering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

Opdateret 31/12/2011

Besøg  
223134