Vi bruger Cookies!     

         
 X     
muis

Sider om Islam og Politik


 

 

 

SADDAM HUSSIEN OG IRAK

 

Skrevet af Flemming Rønø

 

  1. Indledning
  2. Ungdommen og vejen til magten                                                                 
  3. Krigen Irak - Iran                                                     
  4. Dujail 1982                                                                    
  5. Kurdiske Folkemord 
  6. "Kemiske Ali" henrettet
  7. Golfkrigen 1990
  8. 38 danske gidsler
  9. Anker Jørgensen i Irak
  10. Den anden golfkrig (2003) 
  11. Danmark med
  12. Tilfangetagelsen af Saddam
  13.  Retssagen
  14. Henrettelsen                                                                                                                     
  15. Verdens lederes syn på henrettelsen
  16. Efterskrift 
  17. Børn leger Saddam
  18. Planer om genetablering af magten
  19. Persongalleri

 

1. INDLEDNING

 

 

Irak har været en demokratisk republik siden 1958, men landet har i realiteten været styret af en række militære magtpersonligheder, hvoraf den nu afdøde diktator Saddam Hussein var den sidste (2007), og som denne beretning vil handle om.

At skrive en beretning om en af verdens mest forhadte mænd og hans bedrifter, er en ret kompliceret opgave, da manden har været ansvarlig, for så mange grumme ting mod mennesker, der ikke var enige med ham.

Her er en beretning om Iraks nu afdøde diktator Saddam Hussein, fra hans ungdom og frem til hans henrettelse i 2006.

Det er umulig at få alle de slyngelstreger han har lavet med, men jeg har prøvet at berette om en del af disse.

Vi følger lidt om hans forskellige krige, og selvfølgelig hans jagt på de irakiske kurdere, der i 1980erne blev døbt ”Folkemordet”, fordi mellem 100.000og 180.000 mennesker mistede livet.

I et af afsnittene i beretningen følger vi en fortælling af tidligere statsminister Anker Jørgensen, der nåede at møde diktatoren ”live” i et af hans paladser i Bagdad i 1990, i et forsøg på at få 38 danske gidsler hjem til Danmark, hvilket til sidst lykkedes.

 

 

 

 

 

2. UNGDOMMEN OG VEJEN TIL MAGTEN

 

Saddam Hussein blev født d. 28. april 1937 i landsbyen Al-Auja nær Tikrit.

Han voksede op i fattige kår i en bondefamilie, søn af Sabha Tulfah-al Mussallat, som var moderen, hvorimod faderen forsvandt ca. et halvt år efter Saddam blev født - så faderen havde han aldrig kendt.

 

Selve navnet Saddam, som moderen gav ham, betyder på arabisk ”Den der konfronterer”.

 

Kort efter han blev født døde hans 13 årige storebror af kræft, hvilket gav moderen Subha en depression i de sidste måneder af hendes graviditet, og Saddam kom de næste 3 år af hans liv til at bo ved onklen Talfah.

Moderen Subha blev så senere gift igen og fødte 3 sønner, der jo derved blev Saddams halvbrødre.

 

Som 10 årige stak Saddam af hjemmefra, fordi hans stedfar og ham simpelthen ikke kunne sammen. Han flygtede til hovedstaden Bagdad, hvor hans onkel Khairallah Talfah nu boede.

 

Kahirallah som var praktiserende sunni-muslim , og også opdragede også Saddam til at være Sunni-muslim, støttede også det arabiske Baath-parti.

Sunnimuslimerne er den gren inden for islam, der har langt flest tilhængere (mellem 85-90 %), hvorimod Shiamuslimerne med dens grene udgør mellem 10 og 15 % i verden.

I Irak er det lige omvendt, nemlig flertallet af indbyggerne er mest Shia-præget ca. 60-65 %.

 

Forskellen mellem Sunni og Shiamuslimer går helt tilbage til 700 tallet, hvor man ikke kunne blive enige om, hvem der skulle efterfølge islams grundlægger Profeten Muhammed efter hans død i 632.

Sunni-muslimerne ville vælge den, der var bedst egnede, hvorimod Shia-muslimerne, helst ville have direkte biologiske efterkommere af profeten, som hans efterfølger, og derved fik man de to retninger.

 

Saddam kommer som ganske ung mand på gymnasiet i Bagdad.

Som 19 årige slutter han sig til et oprør mod Iraks pro-britiske kongehus, for derefter at blive medlem af det arabisk-nationale Baath-parti.

 

Baath-partiet blev stiftet i Damaskus i Syrien i 1943 af Saleh-ad-Din-al Bitar og Michael Aflak, som et nationalt politisk parti, der arbejdede for én arabisk enhed.

Partiet fik afdelinger i 6-7 arabiske lande, men dog kun i Syrien og Irak udfoldede det sig som et magtfuldt parti.

Baathpartiet kom til magten i Syrien i 1963.

 

Den egyptiske Gamal Abdel Nasser (1.) gjorde et stort indtryk på Saddam Hussein. Nassers magtovertagelse i Egypten i 1954 var begyndelsen til revolutioner i mellemøsten.

Lande som Irak, Egypten og Libyen - der før i tiden var monarkier - blev udfordret af Gamal Nasser.

 

I 1958 blev Kong Fasal 2 (2..) af Irak, væltet af militæret under ledelse af general Abdul Karim Kassim (3..)

Baathpartiet der var imod Kassims regering, ville gerne fysisk af med generalen - og Saddam og ni andre blev udvalgt til at lave et attentat mod ham.

Attentatet slog så fejl og Saddam blev såret i benet af en af Kassims livvagter.

Efter dette attentat var Baath-partiet selvsagt ikke velkommen i Irak - og Saddam Hussein flygtede til Egypten, hvor han opholdt sig i ca. 5 år, og i denne periode blev han også gift med hans onkel Khairallah Telfats datter Sajida””som altså var Saddams kusine.

 

Saddam studerede jura på Universitet i Cairo, mens han var i eksil i Egypten.

 

I 1963 drog de sammen tilbage til Irak, og året efter fødte Sajida sønnen Uday (4..) og i 1966 kom så sønnen Qusay,(5..) og desuden fik de døtrene Raghad (f.1967) Rana (f.1969) og Hala (f.1972).

Kone nr. 2 var den blonde blåøjede Samira Shabandor som i dag (2007) skulle bo i Frankrig.

Den 3. kone var Nidal al Hamdani der var direktør for det irakiske solenerigi-Forskningscenter og Videnskabelige undersøgelses råd.

(I Islam må man have op til 4 koner, bare de behandles ens)

 

I 1963 kom Baathpartiet til magten, og igen i 1968, og i årene 1972-1979 udviklede partiet sig til landets mest populære politiske parti, bla. fordi landet oplevede en eksplosiv udvikling - takket være de store olieressoucer landet var i besiddelse af.

Irak så i 70erne ud til at flytte sig fra at være et Uland til et moderne industriland. Hundredvis af udviklingsprojekter blev sat i gang, og arbejdsløsheden var faktisk nul, og man måtte oven i købet bruge en 3-4 millioner fremmedarbejdere til at løse den arbejdsmæssige byrde.

 

På sociale områder virkeliggjorde Baathpartiet mange af kommunisternes drømme og løfter, og mange kommunister i landet havde faktisk svært at se forskel på Baathpartiet og Kommunisterne.

 

I 1968 var en fjern slægtning til Saddam General Ahmed Hassan Bakr (6...) blevet præsident, og derved benyttede han muligheden for at blive vicepræsident i Irak - med ansvar for spionage og sikkerhed.

 

Officielt var det General Ahmad Hassan Bakr, der var præsident, men reelt var det Saddam Hussein, der styrede mest bag kulisserne, og var parat til at bruge alverdens midler for at undertrykke shiamuslimerne og kurderne.


Saddam blev også berygtet for at skaffe alle politikere af vejen, der ikke var enig med ham, og hermed var vejen til toppen banet.

 

1979 blev et nyt vendepunkt i Iraks historie. I juli dette år var et internt kup i Baathpartiet, og vicepræsident Saddam Hussein afsatte den siddende præsident, og i denne anledning blev halvdelen af partiet anholdt og henrettet. Det gik især ud over de intellektuelle og venstrefløjen. Saddam Hussein rettede samtidig et afgørende slag mod det pro-sovjetiske kommunistparti og drev det helt ud af det politiske liv.

Efter det interne kup blev Saddam Hussein så Iraks præsident.

 

 

 

 

                                                                                                  

 

Saddam Hussein blev Iraks præsident i juli 1979

 

 

 

3. IRAN-IRAK KRIGEN

 

 

Et år efter Saddam var kommet til magten som præsident besøgte han Jordan. Der var åbenbart noget i gærde, især da besøget varede en hel uge.

Kort tid efter besøget i Jordan, i september 1980 startede Saddam krigen mod nabolandet Iran.

 Ayatollah Khomeini (7..) havde samme år som Saddam, grebet magten i Iran, og derfor ændrede det politiske syn sig mellem de to lande, og Saddam ville angiveligt forhindre, at det stærkt islamistiske styre i Iran ville brede sine ideer til Irak.

 

Krigen handlede også om en ældgammel strid - den nuværende grænse mellem de to lande blev skabt i 1800 tallet af de europæiske kolonimagter, men det var reelt de sidste 193 km, der var uenighed om.

Det er det stykke, der hedder Shatt al Arab, der er navnet på en flod, der løber fra floden Tigris og Eufrat og ud i den persiske golf i Sydirak.

 

IRAN har hele tiden ønsket at Shatt al Arab floden skulle danne grænsen mellem de to lande, og på et møde i 1975 var Irak og Iran blevet enige om at landenes grænse skulle følge floden.

 

IRAK angreb også IRAN i et forsøg på at erobre oliefelterne langs floden - IRAN svarede igen ved at erklære Iran ”Hellig krig” - på den måde brugte den fanatiske islamtilhænger Ayatollah Khomeini islam som våben, - for den der dør i ”Hellig krig” dør som martyr og bliver automatisk sendt til paradis og bliver betjent af 72 smukke jomfruer - som der står skrevet i koranen.

Ved at love dette fik Khomeini tusindvis af unge Iranske mænd overtalt til at gå i krig - nogle af dem var børn helt ned til 9-10 års alderen.

 

En af grundende til at Saddam Hussein var i stand til at føre en krig, der varede otte år mod sit naboland, var også fordi han fik støtte fra en del europæiske lande - bla. Frankrig, der omkring 1984 leverede moderne jagerbombefly til Irak - og 400 franske teknikere blev sendt til Irak for at undervise irakiske militærfolk i at bruge disse fly.

Flyene havde en enorm rækkevidde og gjorde 2/3 af Iran sårbar for angreb fra disse fly.

 

Saddam optog en del lån i en række arabiske lande, deriblandt Kuwait for at føre den dyre krig, og havde efterfølgende svært ved at få landet på ”fode” igen, nogle arabiske lande eftergav Irak gælden, men ikke Kuwait.

Krigen satte Irak i en gæld på 75 mia. dollars.

 

Blandt andet dette, samt en strid om overproduktion af olie, førte senere til at Irak besatte Kuwait.

Men den otte års lange krig mod IRAN, der sluttede 20. august 1988 efter en våbenhvile, fik ikke direkte nogen vinder.

 

Krigen skulle angiveligt have kostet 1,5 mio. mennesker livet.

 

 

         

  

 Ayatollah Khomeini brugte islam som våben

 i den otte årige lange ”Hellige krig” mod Irak.

 

 

 

 

4. DUJAIL 1982

 

 

8. juli 1982 kører Saddam Hussein gennem byen Dujail - en lille by ca. 60 km. nord for Bagdad, og byen har en overvejende del af shiamuslimer, hvilket er kontrast til Saddam, som jo er Sunni-muslim.

Saddam var på vej til Bagdad fra et besøg i sin fødeby al-Auja nær Tikrit.

Præsidentens kortege blev pludselig beskudt, men Saddams livvagter svarede igen og dræbte attentatmændene fra det forbudte shiamuslimske parti Dawa-parti.  Derefter skulle Saddam Hussein have gået op på taget af Baathspartiets hovedkontor i byen og bebudet at han IKKE ville straffe resten af befolkningen i byen.

 

Men han holdt ikke sit ord - for allerede dagen efter kom irakiske sikkerhedsstyrker til byen med bulldozere og jævnede bygninger, appelsin og dadelplantager med jorden. Og flere end 1.500 shiamuslimer fra byen blev arresteret og sat i fængsel.

Tre år senere - i 1985 - blev 148 af de tilfangetagende fra Dujail hængt i det berygtede Abu Ghraib fængsel (1”¦)

 

Selve begivenheden i Dujail vakte ikke megen international opmærksomhed dengang - men det kom det til senere, - under Saddam Husseins retssag fra 2004 til 2006.

 

1”¦ Abu Ghraib : By ca. 30 km vest for Bagdad med mellem 750.000 og 1,5 mil. indbyggere (2004)

       Byen er mest kendt for sit berygtede fængsel og blev senere kendt som amerikansk fængsel for irakiske fanger.

 

 

                                  

                                                                                                                           

Mange af Saddam Husseins kritikere endte i det berygtede 

Abu Ghraib fængsel. Her ses fangetelte fra et af vagttårene 

i fængslet.

 

 

 

 

 

 

5. DET KURDISKE FOLKEMORD

 

I slutningen af 1986 udnævnte Saddam Hussein, Ali Hassan al Majid (Kemiske Ali) (8.), som ansvarlig for begrebet ”De forbudte områder” i Nordirak, hvor de irakiske kurdere befandt sig - det betød at man ved ophold i disse områder, blev betegnet som en aktiv fjende af staten, og dermed var faren for en henrettelse stor.

20. august 1988 sluttede som tidligere skrevet Iran-krigen, og de styrker man havde brugt i denne krig blev kort tid efter sendt til ”De forbudte områder” i Nordirak.

Antallet af styrkerne, der blev sendt til Nordirak var mellem 60- og 70.000 soldater, som skulle kontrollere kurderne i disse områder.

 

Selve Anfal-kampagnen er navnet på en lang blodig proces mod Iranske kurdere, der opholdt sig i ”De forbudte områder”.

Anfal er et begreb fra koranen, der henviser til de vantros skæbne. Anfal betyder voldsom straf og tortur til de, der IKKE følger islams forskrifter.

 

Selve Anfal-kampagnen var mest kendt for, at Saddam Hussein brugte giftgasser. Der var i alt otte angreb mod kurderne med kemiske våben i ca. 2 måneder og mindst 40 landsbyer blev ramt.

Efter angrebene rykkede bulldozere ind og jævnede byerne med jorden, og ødelagde bygninger, træer, dyr og vandkilder mv.

 

Man skønner at op mod 1 million mennesker, blev fjernet fra områderne under Anfal-kampagnen og mellem 100.000 og 180.000 mennesker døde eller led en frygtelig skæbne ved at blive begravet levende.

I slutningen af 1988 var der ca. 1000 landsbyer tilbage i det kurdiske område, mod ca. 4.000 før kampagnen

 

6.  KEMISKE ALI HENRETTET

 

Siden september 2009, sad "Kemiske Ali" på en form for dødsgang i fængslet Camp Bucca, lidt udenfor Bagdad.

Han fordrev tiden i fængslet bla. med skakspil med nogle af de amerikanske fangevogterer, hvoraf nogle af dem slet ikke anedede, at det var selveste "Kemiske Ali" de gik og passede på.

Som en fangevogter fortalte: "Jeg vidste ikke det var ham, det var mærkeligt for han var så behagelig og velformuleret"

Ali Hassan al-Majid blev i januar 2010 idømt sin fjerde dødsdom, bla. for et giftangreb mod den kurdiske by Halabja, 93 km. nordøst for Bagdad. Angrebet var et af de største giftangreb i mod en cevilbefolkning i historien i nyere tid.

Den 25. januar 2010 blev "Kemiske Ali" henrettet ved hængning.

 

 

Man byggede et monoment i byen Halabja, til minde

for de døde i giftangrebet i 1988.

 

 

                                     

Saddam Husseins fætter ”Kemiske Ali” blev gjort ansvarlig for

”De forbudte områder” i Nordirak. (Kurdernes område) som

kostede mellem 100.000 og 180.000 mennesker livet  ved kemiske angreb.

I januar 2010 blev han henrettet. 

 

 

 

 

 

 

7. GOLFKRIGEN 1990

 

 

I juli 1990 beskylder Irak Kuwait for at overproducere olie, hvilket betyder en sænkning af oliepriserne under det niveau som OPEC (1..) landene havde bestemt. Derudover beskyldte Irak også Kuwait for at stjæle olie fra Rumayla feltet som lægger på grænsen mellem de to lande.

Den 2. august 1990 indledte Saddam Hussein et angreb på Kuwait, som Saddam påberåbte at skulle være Iraks 19. provins - han gjorde det primært for at sikre sig flere oliekilder i landet.

 

Denne besættelse af det 17.820 km2 lille land (Danmark 43.000 km2) med ca. 2 mill. indbyggere fik FN til at gribe ind.

Med FNs godkendelse blev amerikanske styrker sat ind for at knuse den irakiske hær.

USA, der i 1990 havde George Bush SENIOR (9”¦) som præsident, fik støtte fra groft set alle lande.

 

Den 9. august 1990 - altså godt en uge inde i krigen, besluttede FNs sikkerhedsråd at lave økonomiske sanktioner mod Irak. Denne aftale indebar intet køb af olie fra Irak, som jo var/er landets største eksportvare.

FN besluttede også at sende amerikanske soldater til Saudi-Arabien - til at hjælpe Kuwait mod den over 1. mill. mands store hær fra Irak.

USA bad andre lande sende tropper til området, for at supplere styrkerne fra bla. Saudi-Arabien, Oman og Qatar.

 

Danmark bidrog med at sende korvetten Olfert Fischer.

Olfert Fischer kom ikke direkte i krig, men blev sat ind som ”vagt” i golfen for at forhindre irakiske skibe i at komme frem med forsyninger til den irakiske hær.

 

Den 29. november 1990 giver FN s sikkerhedsråd, Saddam Hussein en frist til 15. januar 1991, til at få trukket sine styrker hjem, ellers ville der ske bombninger. FNs handelsblokade, der nu har varet i 112 dage, har ikke ramt de rigtige steder. Saddam Hussein og hans regering levede fortsæt i luksus, mens resten af befolkningen begyndte at kunne mærke blokaderne, og mange civile irakere levede simpelthen under sultegrænsen.

 

 

 

Danmark sendte i 1990 korvetten Olfert Fischer til Golfen, som hjælp

til den fælles koalition.

 

 

 

Olfert Fischer

Længde 84 meter

Bredde  10,3 meter

Besætning 91 - 18 officerer og 73 mening

Søsat 15. januar 1980.

 

 

 

 

Ved årsskiftet 1990-1991 havde koalitionen under ledelse af general Norman Schwarzkopf (10..) mere end 500.000 soldater i golfområdet, og nu havde Saddam Hussein 15 dage tilbage til at trække sine tropper hjem - Hvilket han ikke havde i sinde.

 

Dagen kom - den 15. januar 1991 - og hele verdens øjne var rettet i spænding mod Golfen. Ville Saddam trække sine styrker ud inden tidsfristens udløb kl. 24? - så var FNs krav overholdt.

Men nej, de irakiske styrker blev hvor de var, og nu ventede alle på at amerikanerne med deres følgelande ville trænge ind i Kuwait og smide irakerne hjem.

 

Den 17. januar 1991 vågnede verden op til nyheden, om at koalitionen var i gang med at bombe hovedstaden Bagdad.  Bombningen startede kl. 3.30 lokal tid.

Laserstyrede bomber ramte med millimeters nøjagtighed deres mål.

 

Luftkrigen startede og hvor Irak havde ca. 750 kamp og bombefly - samt ca. 200 andre forsvarsfly stillede koalitionen med i alt 2.430 fly.

Det begyndte med at otte amerikanske AH-64 Apache helikoptere ødelagde irakiske raderstationer, nær grænsen til Saudi-Arabien.

Disse raderinstallationer kunne have advaret irakerne om forestående luftangreb.

 

Angrebene fra luften fortsatte i timevis. Regeringens bygninger - irakiske TV stationer - Irakiske lufthavne - samt flere af Saddam Husseins paladser blev ramt.

 

Fem timer efter de første luftangreb, altså omkring kl. 8.30 lokal tid, sagde Saddam Hussein på den internationale radio:

 

”Den store duel, moderen til alle slag er begyndt - sejrens morgengry nærmer sig”.

 

Irak svarede igen på luftangrebene ved at affyre otte Scud-messiler (2”¦) mod Israel den næste dag, 18. januar.

Det irakiske luftvåben viste sig at være ret svagt, og efter en uges angreb, hvor koalitionen havde gennemført over 10.000 missioner over både Irak og Kuwait - og 38 Irakiske MIG kampfly var blevet skudt ned i den første uge af krigen, mens mellem 115 og 140 fly havde søgt tilflugt i nabolandet IRAN.

(Iran har aldrig givet disse fly tilbage til Irak, mens piloterne først blev sendt tilbage flere år senere).

 

 

 

”Den store duel er begyndt.” 

sagde Saddam Hussein få timer efter

Koalitionens første bombninger                                            

over Bagdad i 1990.

 

 

 

 

 

På land stillede Irak med ca. 1,2 millioner soldater, og 5.800 kampvogne, som hovedsagligt var kopier af 50 år gamle sovjetiske kampvogne.

Iraks hær manglede generelt alt moderne udstyr.

 

Irak blev fordrevet fra Kuwait, og fra militær side blev det bedømt at en indtagelse at hovedstaden Bagdad ville kunne foregå forholdsvis smertefrit, da Saddams militær viste, at de ikke var væsentlige stærke og viste tegn på kollaps.

 

Saddam Husseins styrker nåede, da krigen var ved at være tabt at sætte ild til Kuwaitiske oliekilder i et stort antal, hvilket førte til den største menneskabte uproduktive afbrænding af olie nogensinde.

 

De Irakiske tab blev alvorlige, mens koalitionens tab ikke blev ret tabsgivende - Ifølge kilder skulle tabstallet for Irak være over 25.000 dræbte, mens koalitionens tab skulle være 378 dræbte.

 

Efter krigen fortsatte en FN blokade mod landet, samt en konstant overflyvning over Irak.

 

 

1”¦ OPEC: Stiftet i 1960 på en konference i Bagdad, af de store olieproducerende lande Iran, Irak, Saudi-Arabien, Kuwait og Venezuela.

Formålet var at skabe en organisation, der kunne sørge for, at de 5 lande fik noget ud af deres olieressoucer.

Senere kom der flere olieekspoterende lande til.

 

2”¦ Scud Messil - Udviklet af Sovjet under ”Den kolde krig”

        Missilet blev eksporteret til mange lande.

 

 

 

 

 

General Norman Schwarzkopf

ansvarlig for Koalitionen i 1990-91

 

 

 

 

 

 

8. 38 DANSKE GIDSLER I IRAK.

 

I forbindelse med Saddam Husseins invasion i Kuwait i 1990, blev folk fra vestlige lande, der opholdt sig i Bagdad --- blandt dem var 38 danskere --- på daværende tidspunkt nægtet udrejse af Irak.

Disse mennesker skulle placeres strategiske steder i Bagdad, for at vanskeliggøre Koalitionens eventuelle bombninger af byen.

 

Talsmanden for den danske delegation overlæge John Godtfredsen, havde kontaktet den daværende udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen (V), for at høre om han kunne hjælpe, men hans svar var det var en FN beslutning.

Talsmanden ringede derpå til tidligere statsminister, og til flygtningehøjkommissær i FN Poul Hartling, der ligeledes sagde fra med det samme.

Hartling sagde ”Hvis der skal være tale om udrejsetilladelser til de tilbageholdte, skal det gælde alle. ellers gør vi ondt værre, vi skal ikke forhandle med Hussein”.

Næppe noget de 38 danske gidsler havde brug for at høre.

 

 

9. ANKER JØRGENSEN I IRAK

 

Så ringede han til tidligere statsminister Anker Jørgensen (S), og Anker fortæller, at han først sagde nej til at rejse til Irak, da han mente det var for ”poppræget” og en reklame for Socialdemokratiet.

Da Jørgen Godtfredsen så for 5 gang ringede til Anker Jørgensen, lovede Anker at se hvad han kunne gøre - som privatperson vel og mærke - og Anker fortæller selv i en samtale i 2006:

 

”Jeg forelå rejsen for Udenrigsministeren, der dog ville hjælpe med 2 tolke samt en ekspert i mellemøstlige lande, det var hvad jeg kunne få hjælp til.  Jeg rejste derned, bla. med den nuværende politiske kommentator på TV2 Ralf Pittelkow, da socialdemokratiets partikontor ikke ville havde jeg rejste alene”.

 

Hele det borgerlige Danmark kaldte rejsen for tåbelig. Per Stig Møller (K) kaldte den for ”naiv” og Peter Duetoft (CD) sagde: Anker Jørgensen kan tage hjem med det samme, der er ingen mening med at forhandle med en terrorist”.

 

Anker Jørgensen ringede til sin gamle ven formand for Socialistisk Internationale Willy Brandt (11..), der var på samme ærinde i Bagdad, altså få tyske gidsler hjem. De indlogerede sig på det samme hotel i Bagdad.

 

I 9 dage forhandlede Anker Jørgensen med Regeringsleder Ramadhan, for at få de danske gidsler frigivet.

Pludselig midt i en forhandling sagde Ramadhan, at Anker kunne få 16 med hjem - og som Anker fortæller, var der ingen der viste, hvor tallet 16 kom fra, men 16 var det officielle tal.

 

Ramadhan gav derpå Anker Jørgensen et løfte underhånden, idet han lovede at gennem de næste uger/måneder, luskede han 2-3 danske gidsler ud af Irak af gangen, så alle danskere undertiden ville komme hjem, men Anker fik ikke denne del af aftalen skriftligt, og måtte love IKKE at sige noget som helst, om den del af aftalen til nogen. I så fald ville denne del af aftalen trækkes væk, sagde Ramadhan til Anker Jørgensen.

 

Den næste dag skulle Anker Jørgensen så møde selveste Saddam Hussein, og han fortæller:

 

”Tidligt på aftenen, blev jeg hentet på Hotel Rashid af en stor limousine. Med politieskorte kørte vi mod præsidentpaladset - jeg var alene. Jeg havde udtrykkeligt fået at vide, at jeg hverken måtte have ledsager eller tolke med. Da vi kom frem til Saddams forkontor ventede vi ganske kort tid, så åbnedes dørene ind til Hussein.  4-5 af Saddams egne pressefotografer og tv hold fulgte med.

Vi hilste på hinanden - og heldigvis ville han ikke lave omfavnelser eller kindkys, som jeg frygtede lidt, for det ville give et helt forkert billede af situationen - Han fortalte han godt kendte Danmark - og vi talte en del om Danmark, han viste også at vi ville fred.  Ovre i hjørnet sad 3 personer i uniform og skrev ALT ned i samtalen. Saddams egne tolke oversatte fra arabisk til engelsk, - Jeg bemærkede han var en god lytter, vi talte om den krig der kunne komme, mellem Irak og USA, og som han sagde: Han ikke på nogen måde frygtede USA - Kun Allah.

Han virkede ret venlig - næsten FOR meget - jeg følte det næsten som han fedtede for mig - og det brød jeg mig absolut ikke om, men jeg begyndte at tale om selve emnet, jeg var kommet for, om de 38 danskere, jeg gerne ville have med hjem, og det kunne han også godt forstå, men samtidig måtte jeg forstå at han og Irak måtte jo tage sine forholdsregler, i den pågældende situation de stod i.

Han talte om embargoen, der betød at Irak manglede mange ting, såsom medicin og andre fornødenheder, han talte også om Kuwait som Iraks 19 provins, Han talte om Israel, - hvor jeg mente at Israel faktisk lå, hvor det skulle ligge stik modsat Saddams opfattelse.

Pludselig siger han, ifølge hans regeringsleder Ramadhan, at jeg kunne tage 16 af gidslerne med hjem. Men det var fuldt ud op til mig, og at vælge dem ud, det ville han intet have med at gøre, og jeg kunne jo ikke sige, at Ramahdan og jeg havde en aftale om de sidste, så ville han jo komme i frygtelige problemer med Saddam Hussein.”

 

 

 

Forhenværende statsminister Anker Jørgensen

rejste på trods af mange negative reaktioner i

Danmark, til Irak og mødtes med Hussein og fik

forhandlet sig frem til, at måtte få 16 gidsler med hjem,

og i løbet af et halvt års tid kom så resten.

                                                                                                                    

              

 

”Den udvælgelse af de 16, var nok én af de sværeste beslutninger jeg i mit liv havde truffet - hvem skulle hjem, og hvem skulle blive? Jeg hverken måtte eller kunne fortælle gidslerne om den mundtlige aftale jeg havde”.

 

Gidslerne blev samlet på et hotel i Bagdad, og Anker Jørgensen indledte med at sige:

 

”Kære venner. Jeg er meget ked af at sige, at jeg ikke kunne få jer alle med hjem, men kun 16 af jer. Jeg har udvalgt jer udfra jeres papirer, hvem der har eventuelle sygdomme eller aldersmæssigt”.

 

Da Anker med følget landede i Kastrup Lufthavn sendte TV direkte fra den tårevældede begivenhed, og alle mente at Anker Jørgensen havde gjort det fremragende.

Nu skulle det vise sig om regeringsleder Ramahdan holdt ord, Anker kunne jo stadig ikke sige noget til hverken journalister, Uffe Ellemann, eller Poul Hartling.

¨

Men Ramadan holdt ord og i løbet af det næste halve års tid kom de danske gidsler dumpende hjem.

 

 

 

 

10. DEN ANDEN GOLFKRIG (2003)

 

Den 20. marts 2003 angreb amerikanske tropper Irak.

Begrundelsen herfor og den efterfølgende besættelse af landet, var at Saddam Hussein tilsyneladende truede verdensfreden med et stadig voksende våbenarsenal og atomvåben.

Den amerikanske George Bush (junior) talte om paddehatteskyer ind over USA og hævdede at Hussein havde forbindelser med terrornetværket Al Quida - hvilket man dog fandt ud af senere, at han IKKE havde.

Den britiske premierminister Tony Blair mente, at Saddam Hussein kunne angribe vesten med kemiske og biologiske våben med blot 45 minutters varsel.

Desuden var grundlaget at frigøre Irak fra et udemokratisk terrorregime, som havde ført en folkemordspolitik overfor den kurdiske minoritet, bla. ved hjælp af kemiske våben.

 

Modsat den første golfkrig i 1990, var der i FN IKKE et flertal for en krig mod Irak, og i modsætning til den første krig, havde George Bush (Senior) godt og vel en hel verden til at støtte USA. Denne gang var det kun Storbritannien, Polen, Australien og Danmark USA havde med sig i selve krigshandlingerne.

 

Om morgenen den 20. marts 2003 udløb den frist som George Bush den 17. marts havde givet Saddam Hussein til at forlade Irak med sine to sønner Uday og Qusay

Da dette ikke skete, overskred de første amerikanske og britiske tropper kl. 02.30 lokal tid grænsen til Irak.

De fik hjælp af kurdiske bjergtropper, der i samarbejde med koalitionen angreb regeringsstyrkerne fra nord, mens britiske styrker startede landkrigen fra syd ved at angribe Faw-halvøen.

Allerede aftenen før, den 19. marts, havde amerikanske fly lavet et heftigt bombedament med seks-tons tunge ”Bunker-Buster”-bomber imod landstedet Dora, hvor Saddam Hussein angiveligt skulle have befundet sig.

Men Saddam var et helt andet sted, og bomberne amerikanerne affyrer dræbte 15 civile irakere i stedet.

                                                                                                                                                                                                                                                                                                   

                                                                                                                       

                                                                                                                                                    

USA's strategi for krigen var bare, at udslette Iraks hær og befolkningens modstandskraft, ved at angribe med en overvælgende styrke, samt at forårsage maksimal ødelæggelse på så kort tid som muligt.

 

Teorien var, at den psykologiske effekt var, at Irak blev bombet tilbage til stenalderen på så få timer, at irakerne ville gå i chok og ikke ville gøre megen modstand.

 

Den praktiske udførelse af angrebet blev besværliggjort af, at Tyrkiet nægtede at lade USA angribe fra baser i Østtyrkiet - og derfor var man nødt til at angribe Irak fra sydvestsiden.

 

De første dage mødte koalitionen mod forventning stræk modstand, særlig i kampen mod havnebyen Umm-Qasr - men også i større byer som Basra og Nassiriya - Ellers forsvandt det irakiske regime og forsvar, efterhånden som styrkerne nåede mod Bagdad, og koalalitionsstyrkerne var alligevel så overlegne og stærke, at de amerikanske styrker i april stod ved Bagdads porte - og den 4. april 2003 optrådte Saddam Hussein for sidste gang på TV som præsident.

 

Bagdad blev indtaget og den 9. april 2003 blev den kæmpestore statue af Saddam Hussein, der stod på Firdus-pladsen i Bagdad væltet, der var nærmest som et symbol på, at Bagdad og Irak reelt var knækket.

 

 

 

 

 9. april 2003 blev den kæmpestore statue af Saddam Hussein

 i Bagdad væltet.

 

 

 

 

 

Fallujah er en by med ca. 350.000 indbyggere (2003) 69 km. vest for Bagdad. I begyndelsen af 2004 var Fallujah kontrolleret af baath-grupper og byen var central i oprøret mod besættelsesstyrkerne.

Byen er kendt for sine mange moskeer - der skulle være over 200 af dem - men 60 af dem skulle være ødelagt efter bombeattetatterne fra koalitionen.

 

Den totale ødelæggelse, kom ikke til at ramme Irak så hårdt, som USA's forsvarsminister Donald Rumsfeldt (12..)  havde tænkt sig.

Efter angrebene levede irakerne i det rene anarki. Der opstod omfattende plyndringer af nationalmuseet - sygehuse - skoler og andre offentlige bygninger blev ramt.

Dagligdagen mange steder i Irak er præget af lovløshed og kriminalitet, som følge af mangel på politi og et meget dårligt retsapparat.

 

Henover sommeren 2003, begyndte de første væbnede modstand mod besættelsesmagten at vise sig. Det var specielt shiamuslimsek oprørere, men disse oprørere var af mindre antal.

 

Kamphandlingerne i Irak forløb i 43 dage. Den 2. maj 2003 erklærede USA's præsident George Bush, krigshandlingerne i Irak for afsluttet.

 

Efter en kraftig skudveksling den 22. juli 2003 i byen Mosul ca. 400 km. nordvest for Bagdad, dræbte amerikanske styrker Saddam Husseins to sønner Uday og Qusay, samt den enes søn på 14 år.

Uday og Qusay var de to mest frygtede personer blandt irakere, Uday var kendt for at straffe sportsfolk, der ikke havde levet op til forventningerne i landet, mens Qusay efter sigende var mere afdæmpet, end sin storebror, men han stod alligevel på grund af sin brutalitet som nr. to på koalitionsstyrkernes liste over de 55 mest eftersøgte personer fra det tidligere irakiske regime.

 

Året efter i juni 2004 fik den irakiske regering kun begrænset myndighed.

Regeringens vigtigste opgave var, at lede processen gennem flere valg til et parlament irakisk regering, og træffe en beslutning bla. vedrørende en retssag med den tidligere diktator, hvilket også kom efter han blev fanget.

 

Amerikanerne havde samlet forskellige eksilirakere og andre i en såkaldt overgangsregering, der skulle administrere Irak, indtil der faldt mere ro i landet.

USA's oprindelige plan var, efter nogen tid at overgive magten til eksilirakerne, der så fik ansvaret for at udforme Iraks nye grundlov - men denne plan viste sig at være så upopulær, at planen blev opgivet igen.

 

Næste træk var at oprette et nyt organ: ”Det irakiske regerende Råd” som så bestod af irakere, der var håndplukket af den amerikanske administration - men heller ikke de, var i stand til at lave en grundlov.

 

Så indsatte man en civil overgangsregering, og på trods af tilstedeværelsen af en international fredsstyrke, råder lovløsheden og anarkiet stadig i Irak. Der har været afholdt demokratisk valg i 2005, men der er ingen umiddelbare indikationer på at sikkerhedssituationen i landet bliver forbedret.

Bombeaktioner mod såvel civile som militære mål, er stadig dagligdag her i 2007.

 

Efter aftalerne mellem USA og Irak, skulle den sidste amerikanske soldat have forladt Irak i 2011.

 

 

 

 

 

Saddam Hussein med sine berygtede sønner Uday og

 Qusay der blev dræbt af USAs styrker i juli 2003. 

 

 

 

 

 

11. DANMARK MED”¦

 

Beslutningen om at gå med i USA's krig, blev taget af den danske regering med et snævert flertal den 21. marts 2003 - dagen efter amerikanerne var gået ind i Bagdad.

65 stemte for at deltage i krigen, mens 50 stemte imod.

Regeringen mente at Saddam Hussein skulle fjernes fra magten, og man mente derudover, at Saddam Hussein var en trussel mod den vestlige verden.

Man mente også, at der var en reel risiko, for at han skjulte masseødelæggelsesvåben - hvilket man jo senere fandt ud af, at han ikke havde.

 

Danmark sendte i første omgang Ubåden ”Sælen” samt korvetten ”Niels Juul” af sted til Irak, for at hjælpe de allierede.

Et par måneder senere den 15. maj 2003, vedtog folketinget at sende 380 soldater af sted til Irak, hvilket senere blev til omkring 580 mand, der slog sig ned i Camp-Eden.

 

Selve udstationeringen af de i alt omkring 600 soldater, har flere gange fået oppositionen til at kritisere regeringens beslutning på at gå i krig UDEN et FN mandat.

 

F.eks. sagde SFs formand Villy Søvndal den 1/11 2006:

 

”Krigen er en veritabel katastrofe - og har været det fra start. Hele optakten og grundlaget for krigen bar præg af misinformation, halve sandheder, hele løgne og manipulation, så krigen har ikke bare udviklet sig katastrofalt for de(på det tidspunkt) 2.800 dræbte amerikanske soldater - eller for de dræbte danske soldater, for slet ikke glemme de måske op til 560.000 dræbte irakere”.

 

Indtil nu (i skrivende stund juni 2007) har 7 danske soldater mistet livet i Irak.

 

21. februar 2007 meddelte den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) så, at de danske styrker i Irak skal trækkes hjem i august 2007 og erstattes med 4 observationshelikoptere med ca. 50 mand    

 

 

 

                                                                                                                                                                                                                                                                        De danske soldater i Irak trækkes hjem i august 2007

 

 

 

 

 

 

12. TILFANGETAGELSEN

 

Lørdag 13. december 2003 skete det, som amerikanerne længe havde ventet på.

 

7½ måned efter at præsident George Bush den 2. maj 2003 erklærede krigen i Irak for slut, lykkedes det de amerikanske styrker at finde Saddam Hussein og tage ham til fange.

Tilfangetagelsen skete efter et medlem af eksdiktatorens klan, havde røbet hans tilflugtssted, efter han først var taget til fange.

 

Skjulestedet var et hul i jorden ca. 15 km. syd for hans hjemby Tikrit, hvor han havde lagt i lang tid.

Da han var blevet trukket op af hullet sagde han blot: Jeg er Iraks præsident, og jeg ønsker at forhandle” - Saddam forstod aldrig, at han ikke havde noget at forhandle med eller om. På sig havde han 750.000 dollar, to AK47 maskinpistoler og en pistol.

Den langskæggede mand blev efter tilfangetagelsen kørt bort til et hemmeligt sted til lægeundersøgelse, for at sikre sig det var den ægte Saddam Hussein man havde fundet - og ikke en af hans mange dobbeltgængere.

 

 

 

 

 

 

Saddam Hussein efter tilfangetagelsen nær

hjembyen Tikrit.

 

 

 

 

 

.

 13. RETSSAGEN

 

Efter tilfangetagelsen i 2003 var verdens øjne endnu engang rettet mod Irak, nu ventede en retssag mod Saddam Hussein, bla blev han stillet til ansvar for forbrydelser mod menneskeheden.

Retssagen startede 19. oktober 2005 i Bagdad.

 

 

 

Retssagen mod Saddam Hussein havde i alt seks hovedpunkter.

 

1)      Politiske mord 1974.

2)      Dujail Massakren i 1982

3)      Kurdiske folkemord 1987-1988

4)      Invasionen af Kuwait 1990

5)      Forfølgelsen af Marsk-arabererne i 1980erne og 1990erne.

6)      Politisk undertrykkelse af både Shiamuslimer og politiske modstandere.

 

 

 

Det allerførste retsmøde spurgte chefdommeren om tiltaltes navn, nægtede Hussein at svare, men sagde alligevel: ”Du ved hvem jeg er, Jeg er Iraks præsident” sagde han.

De første af mange retssager mod Saddam handlede om den massakre han gav ordre til i byen Dujail i 1982, hvor 148 borgere i byen blev henrettet.

Saddam indledte første retsmøde med en hyldest til rebellerne i Irak, da han råbte ”Længe leve Mujahedinerne” (1”¦) og senere råbte han: ”Alle irakere skulle befri deres land”. Da chefdommeren slog sin hammer i bordet for at få ro, opfordrede Hussein ham til at slå sig selv i hovedet med den”¦.     

Snesevis af vidner fra byen Dujail, hvoraf de fleste var anonyme - fortalte i retten, hvordan overgreb og tortur fandt sted.

Et af de mest dramatiske vidneudsagn i retten var fra et kvindeligt vidne, som var 16 år i 1982. Hun fortalte, at mens hun sad i fængslet i 4 år, var hun både var udsat for elektrochok- banket med kabler - og tvunget til at tage tøjet af og løfte benene i vejret ”mens fem mænd behandlede mig, som om de havde fest”   

Vidnet havde ikke navnene på sine fangevogtere, og ingen viden om Saddam Husseins konkrete indblanding i sagen, men på spørgsmål fra chefdommeren konstaterede hun, at hun så Saddam, som den hovedansvarlige.

Kvinden fortalte også i retten om andre overgreb. Bla skulle en kvinde have født et barn i cellen, mens fangevogterne nægtede at hjælpe hende, så barnet døde.

Forsvarsadvokaterne spurgte, om der blev brugt hunde mod fangerne, samt om de var blevet fotograferet i de forskellige situationer, hvorpå vidnet svarede ”Nej” til begge dele.

Derefter indledte Saddam en byge af spørgsmål mod kvinden: ”Hvem arresterede dig?” ”Hvad er deres navne? Beskriv dem” og Saddam sluttede irriteret ”Hvordan kan det være, at du kan huske disse ting?” Hvorpå kvinden svarede: ”Det var en stor sorg for mig. Jeg kan ikke glemme sorg” svarede vidnet.

Så havde Saddam ikke flere spørgsmål.

 

1”¦ Mujahediner = deltager i Djihad (2”¦)

2.. . Djihad = Hellig krig

 

 

 

En til tider ophidset Saddam Hussein i retten,

hvor han bla. opfordrede chefdommeren til, at

slå sig selv i hovedet med hans hammer.

                                  

 

 

 

 

På et senere retsmøde fremviste anklageren et dokument, der var dateret 21. juli 1982, altså 12 dage efter attentatforsøget i Dujail, hvori efterretningstjenesten Mukhabaral anbefalede belønninger til seks embedsmænd, for deres rolle i de efterfølgende arrestationer. Dokumentet var angiveligt underskrevet af chefen for Mukhabarat, Saddams halvbror Barzan Ibrahim - nedenunder stod ”Enig” og en underskrift af Saddam Hussein.

Et andet dokument fra Iraks revolutionsråd dateret 14. juni 1984 indeholdt en liste med de 148 mennesker, som alle blev dømt til døden for påstået indblanding i attentatet på Saddam Hussein i 1982, blev vist frem i retten, og underskriften sagde anklageren, tilhørte domstolens chef Awad al Bandar- som er en af Saddams 7 medtiltalte i sagen.

 

Ifølge chefanklageren var 28 af de i alt 148 henrettede under 18 år - deriblandt en dreng på 11 år - og anklageren fremlagde i retten drengens ID på papirer, men Saddam råbte, at der ingen børn blev henrettet.

 

Saddam sagde: ”Den slags papirer kan man købe på markedet, jeg kunne fremskaffe et ID kort, der viste at chefdommeren Raout var 25 år gammel” sagde han og pegede på den midaldrende chefdommer. 

Saddam Hussein nægtede dog at give sin underskrift med henblik på at sammenligne de to underskrifter, men sagde:

”Jeg havde ret til at omstøde dommen - men jeg var overbevist om, at beviserne mod de 148 var tilstrækkelige”   

 

Et andet dokument, der også blev vist frem i retten var dateret 16. juni 1984 - var selve præsidentens godkendelse af henrettelserne.

 

I juli 2006 afslørede Saddam i retten at han forventede en dødsdøm, og endte det med det sagde han til chefdommeren: ”Jeg råder dig til som iraker at huske, og du skal dødsdømme nogen, så er Saddam Hussein en militærmand, og i denne sag burde den dømte skydes og ikke hænges”

 

Dette ”råd” fulgte dommeren som bekendt jo ikke.

 

 

 

 

14. HENRETTET

 

Retssagen gik sin gang, men blev udsat en del gange, bla. fordi at nogle af Saddams forsvarsadvokater gennem forløbet blev skudt, og derpå måtte nye advokater træde i stedet.

 

Den 5. november 2006 blev han ved en Irakisk særdomstol dømt til døden ved hængning, for massakren på de 148 shiamuslimer i byen Dujail i 1982.

 

Den 3. december 2006 appellerer Saddams advokater dommen til den højeste appelret i Irak..

Dommen blev den 26. december stadfæstet af Iraks højeste appelret, der samtidig afgjorde, at henrettelsen skulle finde sted inden 30 dage.

 

Saddam Hussein blev henrettet ved hængning den 30. december 2006 kl. 6 om morgenen lokal tid i Bagdad.

Hans sidste måltid i denne verden, bestod af kylling med ris, og en kop varm vand og lidt honning.

Henrettelsen foregik i en sikret millitærbase Camp Al Adala i bydelen Kazimain, der ligger i det nordøstlige Bagdad - Basen hed tidligere Camp Banzai, og havde ry for at være benyttet til tortur på tusinder af mennesker under Saddams styre.

 

"Jeg bærer vidne om, at der er ingen Gud end Allah, og jeg vidner om, at Muhammed....." Saddam Hussein blev afbrudt i sin bøn, da han blev hængt.

 

 

Saddam Hussein blev henrettet ved

en hængning i december 2006.

 

 

Saddam Hussein blev begravet dagen efter i sin fødeby Al-Awja ved Tikrit.

 

Iføgle dagbladet BT d. 1/1 2007 skulle Saddam Hussein have efterladt sig ca. 225 MIA. dollars. Penge der er erhvervet ved kontrol med Iraks oliekilder, allerede inden han blev præsident i 1979.

Beløbene skulle være gemt væk i udenlandske banker bla. via nabolandet Syrien.

 

 

 

15. VERDENS SYN PÅ HENRETTELSERNE

 

"I dag blev Saddam Hussein henrettet efter en retfærdig retssag, den slags retfærdighed, han selv nægtede ofrene for sit brutale regime: Det vil ikke afslutte volden i Irak, men det er en vigtig milepæl på Iraks vej mod at blive et demokrati, der kan reagere, opretholde og forsvare sig selv, og som kan være en allieret i krigen mod terror" 

(George Bush Præsident i USA)

 

"Vi er imod dødsstraffen. Men vi mener,det er vigtigt at erkende,at retssagen mod Saddam af irakerne selv. Det giver os en klar påmindelse om den totale og barbariske brutalitet i hans regime"

(Tony Blair Premierminister i Storbritannien)

 

 "Henrettelsen af ekspræsident Saddam Hussein, kan kun beskrives som en sørgelig begivenhed, der minder om den konstante vold i Irak. Vi håber at det ikke forværrer sikkerheds-situationen".

(Pakistans officielle udtalelse)

 

"E.U. er imod dødsstraf, og det skulle heller ikke have været brugt i dette tilfælde, selvom der ikke er tvivl om Saddam Hussiens skyld i flere forbrydelser mod menneskeheden"

(Udenrigsministeren i Finland, som på daværende tidspunkt havde formandsskabet i EU)

 

"Irak har nu gjort regnskabet op med Saddam Hussein, men der er stadig et meget stort behov for national forsoning. Danmark støtter etabeleringen af et demokrati og et uafhæning retsvæsen i Irak, men vi er imod dødsstraf. Det gælder såvel Saddam Hussein, som enhver anden iraker".

(Udenrigsminister i Danmark Per Stig Møller)

 

 

16. EFTERSKRIFT

 

Efter Saddam Husseins hængning, kom der en del efterdønninger for den 69 årige diktator.

Saddams ven, Libyens leder Muhammed Gadaffi, vækkede vrede ved at Libyen skulle flage på halv i 3 dage, samt han beordrede at placere et monument af Saddam Hussein i den lille by Seluk, der ligger ca 1300 km. vest for hovedstaden Tripoli.

 

 

17. BØRN LEGER SADDAM

 

Den 9/1 2007 kunne man læse, at den offentlige henrettelse af Saddam Hussein, havde fået flere børn verden over til at lege Sadddam, ved at prøve at hænge sig - og i løbet af de efterfølgende 10 dage, døde 7 børn af denne grusomme "leg"

 

Også i Danmark kom leget til - 2 piger på Thurø skole ved Svendborg blev stoppet i tide, da de d. 17. januar 2007 forsøgte at "lege" det, de havde set i tv.

Skolepsykolog Ole Kyed, der er næstformand i børnerådet (2007) sagde til tv2 Fyn, at det var naturligt at børn leger det, de ser og ofte uden at være helt klar over, at det kan være farligt.

 

18. PLANER AF GENETABLERING AF MAGTEN

 

I 2009 udkom en 480 siders lang biografi om Saddam Hussein, skrevet af hans forsvarsadvokat khalil al-Dulaimi.

I den berettes at Saddam Hussein, ved hjælp af loyale soldater, tidligere livvagter, og andre støtter planlagde, at flygte fra det amerikansk-styrede fængsel i Irak i sommeren 2006. Derefter skulle han så samle de irakiske modstandsgrupper, og angribe hovedstaden Bagdad.

 

Ifølge planen skulle Saddams grupper angribe Bagdads grønne zone, (1...) samt de amerikanske marineinfantaristers hovedkvarter ved lufthavnen i Bagdad, og derefter befri Saddam fra fængslet.

Planen gik dog i vasken, på grund af en skudepisode udenfor fængslet, der fik amerikanerne til at skærpe overvågningen ved fængslet.

 

Khalil al Dulaimi har skrevet bogen på baggrund af flere samtaler med Saddam Hussein, samt flere hundrede breve og andre tekster.

 

Bogen som i november 2009 udkom på arabisk, var på daværende tidspunkt kun udgivet i Sudan.

 

1...Den grønne zone er et område på ca. 10 km2 i det centrale Bagdad, hvor bla. det irakiske parlament, samt den amerikanske ambassade ligger. Den grønne zone var et afskåret nærmest et "Lukket" land for langt de fleste irakere.

 

Bagdads grønne zone som Saddam Hussein havde planer

om at angribe, hvis hans planlagte flugtforsøg var lykkedes.

 

 

19. PERSONGALLERI

 

1. Gamal Nasser

    1918-1970

    Egyptens 2. præsident

    Premierminister i Egypten 1954

 

2. Kong Faisal d. 2

    1935-1958

    Konge af Irak 1953-1958

 

3. Abdol Karim Kassin

    1914-1963

    Premierminister i Irak 1958-1963

 

4. Uday Hussein

    1964-2003

    Ældste søn af Saddam Hussein

 

5. Qusay Hussein

    1966-2003

    Næstældste søn af Saddam Hussein

 

6. General Ahmed Hassan Bakr

    1914-1982

    Bathpartiet

    Præsident i Irak 1968-1979

 

7. Ayatollah Seyywd Khomeini

    1900-1989

    Irans leder fra 1979-1989

    Opfattet af mange som skruppelløs fjende af vesten og især USA

 

8. Ali Hassan al Majid (Kemiske Ali)

    (Saddam Husseins fætter)

     Ledede Anfal-kampagnen i 1988, der resulterede i mellem 100.000 og 180.000 kurders død

 

9. George Bush (Senior)

    1924

    USAs præsident 1989-1993

    USAs 41. præsident

 

10. Norman Schwartskopf

      1934

      Amerikansk General

      Leder af kolitionen under golfkrigen 1990-91

 

11. Willy Brandt

      1913-1992

      Tysk Forbundskansler 1969-1974

      Formand for internationale socialister 1976-1992

 

12. Donald Rumsfeld

      1932

      USAs forsvarsminister 1975-77 og 2001-2006

 

13. Anker Jørgensen

      1922

      Danmarks statsminister 1972-73- 1975-82

 

Kilder

 

Lasse Karner B.T. 1/1 2007

Chr. krabbe Barfod B.T 27/7 2006

Ekstra-Bladet 7/12 2005

DR-Nyhederne

Klaus Justensen Jyllands-Posten 31/12 2006

Thomas Heine Jyllands-Posten 18/10 2005

www.folkedrab

Eva Plesner/Flemming Weiss Andersen J.P. 19/10 2005

Golfkrigen Wikipedia

Amnesty International

Dennis Drejer B.T. 1/1 2007

Maggie Svarstad B.T. 7/1 2007

etro-Ekspress 9/1 2007

Hans Chr. Lysgård (Oversigt over Golfkrigen)

Ugebladet "Arbejderen"

Shamal Adel Salim

Torsten Ruus Ekstra-bladet 27. januar 2010

Anker Jørgensen  bogen "Anker"

Anker Jørgensens egne fortællinger til Flemming Rønø

 

 

 

                                                                                                                                   

                

Opdateret 14/04/2012

Besøg  
226095