Vi bruger Cookies!     

         
 X     
muis

Sider om Islam og Politik


 

  GHETTOER OG BOLIGOMRÅDER

 

 

 

 Skrevet af Flemming Rønø

 

 

1. Indledning

2. Lidt Historie

3. Danmark                                                                                                                                

4. Hvad er en ghetto i Danmark?

5. De 29 på Regeringens ghettoliste nov. 2010                                                 

6. Nogle ghettoer på listen: "Forkert at vi er på"

7. Brande, hærværk og konflikter

7.a. Politikernes og andres eventuelle løsningsmodeller

7.b. Helhedsplan i Gellerup. Andre "nej tak"

8.  Boligselskabernes Landsforening 

9. 48 mia. postet i ghettoer                                                                                                       

10.   Beboere i Gellerup: "Rart sted at bo"

10.a  Den unge

10.b Ægteparret

11 Kilder

 

                                                                                                                             

 

 

 

1. Indledning

 

Selve navnet ghetto stammer fra det italienske "ghetto", der betyder jernstøberi. Selve betydningen en bydel, optræder i 1516 i forbindelse med Venedigs ghetto, som havde en bydel for jøder. I starten lå der på det tidspunkt et jernstøberi.

I 1555 påbyder et paveligt dekret, at jøder i alle katolske lande skal leve i ghettoer, men efter den franske revolution i 1789 faldt ghettoerne de fleste steder, som tvungne opholdssteder for jøder. I Rom skete det dog først i 1861.

 

2. Lidt historie

 

Da den dengang 45 årige schweizisk-franske arkitekt Le Corbusier (1..), traskede ned på havnen i Marseilles i juli 1933 anede han ikke, at han var på nippet til at skrive et af de mere dystre kapitler i verdenshistorien.

Le Corbusier var på vej mod tænketanken CIAMs fjerde kongres for moderne arkitektur, der skulle afvikles under en tre-dages sejlads til Athen. Hans visioner var intet mindre end at forbedre verden og skabe de optimale forhold for det gode liv. At han i stedet skulle stå fadder til det tankegods, der årtier forude ville afføde ghettoer over hele verden, kunne han umuligt have forudset. Han vidste dog at europæiske storbyer var ved at blive kvalt i sygelig slum, bolignød og dyster fattigdom. Det var bl.a. det som han og en række andre prominente arkitekter skulle samles for at debattere - hvad gør vi?

Le Corbusier var ikke i tvivl. Lyset og den friske luft skulle tilbage i byerne, og det skulle ske ved at bygge i højden. Dels ved at opdele storbyerne i fire zoner - en zone til at bo i,  til at arbejde i, en til transport og en til fritid. Dette påhit skulle verden senere bruge milliarder af kroner til at udbedre konsekvenserne af.

CIAM-tanken var, at man lavede små satellitbyer, som skulle være uafhængige af resten af byen og fungere som selvstændige enheder.

 

(1...) Le Corbusier

Født 1887 i Schweiz

Død 1965 i Frankrig

Arkitekt, Møbeldesigner, Byplanlægger Forfatter, Skulptør..mv.

Medstifter af tænketanken CIAM

 

 

 

Siden anden verdenskrig er der i Europa opført omkring 56 mio. boliger i ca. 80.000 bebyggelser.

Mange af disse er opført i 1960 og 1970erne, som betonelementbyggeri i stor stil.

De såkaldte "ghettoer" verden over har eet iøjefaldende træk: nemlig CIAM arkitekturen. I lande som USA, Frankrig og Holland har den erkendelse fået byggeplanlæggere til at konkludere, at det er byggerierne i sig selv, der er problematiske. Løsningerne kan være massive ombygninger, nedbrydninger og sågar forbud mod at opføre nye bygninger i samme stil.

Mange af disse bebyggelser har med tiden fået store sociale og miljømæssige problemer, og hen af vejen selvfølgelig et massivt behov for at blive renoveret, trods den forholdsvise unge alder.

CIAM arkitektur er nærmest synonym med sociale problemer og kriminalitet.

Projektleder ved Akademisk Arkitektforening Anette Holek mener, at denne form for arkitektur ikke tiltrækker  folk, som har råd til at vælge. Hun mener at folk, der har råd til at vælge, simpelthen vælger disse områder fra. Dermed står man tilbage med de ressourcesvage, der ikke har andet valg.

 

Et af de mest grufulde eksempler på, hvor katastrofalt det kan udvikle sig, var Cabrini Green i det nordlige Chicago. Op gennem 1990erne var området så berygtet, at det fik tilnavnet "Little Hell". Mange politimænd afviste sågar at bevæge sig derind af frygt for at miste livet. Gennem årene vidnede adskillige begravelser i hvert fald om snigskytter, der i ly af blokkenes beton, dræbte ikke bare politibetjente, men også børn som kom i vejen for de lokale banders kugler, mens de var på vej i skole med deres mor i hånden. En sådan skæbne kostede den 7 årige Dentrell Davis livet i 1992.

Der traf Chicagos bystyre en stor beslutning. Al Chicagos sociale boligbyggeri, der var bygget som modernistiske højhuse skulle rives ned. Problemerne kunne umuligt løses på anden vis, vurderede politikerne.

I dag (2009) står kun et retsligt slagsmål i vejen for rydningen af de sidste blokke, og de foreløbige erfaringer med nye lavere og tættere liggende bygninger i kvarteret er indtil videre, at hamskiftet har gjort forskel: Kriminaliteten er faldet betydeligt.

 

 

 

Mange politimænd afviste at patruljere i "Little Hell" i Chicago

 

 

3. Danmark

 

I Danmark skød en del sociale byggerier op sidst i 1960erne og først i 1970erne. Mange af disse boligområder var smækket op i sådan en fart, at der allerede ca. 15 år senere viste sig, at være tegn på byggeskader, fugtproblemer og smuldrende beton.

I perioden fra 1960 til 1975 blev der opført ikke færre end 182.135 almennyttige boliger i Danmark. Dertil kom de boliger der var opført for lån, hvor renterne var skyhøje - op til 20 %.- Det resulterede i, at huslejerne bare steg og steg, simpelthen for at boligselskaberne kunne betale renter og afdrag. Det gjorde det selvsagt sværere, at leje lejlighederne ud. Staten samt Landsbyggefonden gik i 1985 ind og hjalp med en halv milliard til boligselskaberne, der så kunne sætte huslejerne lidt ned. Det var så og sige en af de første kapitalindsprøjtninger fra staten til de almennyttige boligbyggerier.

Midt i 1970erne blev det så mere attraktivt, at købe egen bolig end at leje, og det medførte selvfølgelig få år efter, en masse ledige lejligheder. Disse lejligheder blev så fyldt op med beboere, som de forskellige kommuner havde ansvaret for. Mange af disse beboere var da arbejdsløsheden satte ind i 70erne uden arbejde, eller havde sociale problemer, hvilket medførte at flere af de oprindelige beboere flyttede, og i disse områder blev det nemt, at få et sted at bo.

Det førte igen til,  i takt med at flere og flere med anden etnisk baggrund kom til landet, at det var en smal sag for kommunerne, at anvise disse mennesker lejligheder, nu da de fleste alligevel stod tomme.

Flere borgmestre på vestegnen, Ishøj, Brøndby og Høje Taastrup appellerede i 1993 til den nye socialdemokratiske regering om hjælp, og fik den egentlige første "helhedsorienterede indsats" med økonomisk og social støtte til almennyttige boligområder der. Men først i slutningen af 1990erne, også efter tidligere Århus-Borgmester Thorkild Simonsen (S) stillede sig frem og sagde, nu måtte der altså gøres noget for at standse ghettodannelserne, kom der gang i indsatsen med "kvarterløft", "Byfornyelse" og en "Beboerrådgivning".

Efter regeringsskiftet i 2001, fik debatten om ghettoerne en helt ny dimension i form af en værdidebat, idet der oftere og oftere nævnes frygten for et "parallelsamfund", hvor folk med anden etnisk baggrund end dansk, skulle forkaste danske værdier.

 

Gennem de sidste 30 år (2010) har en række almennyttige boligområder undergået en udvikling, som har resulteret i en høj koncentration af beboere, som mere eller mindre permanent står udenfor både uddannelser og arbejdsmarked, og som ikke flytter fra området.

Mange beboere i disse boligområder oplever også, at kriminalitet, vold og hærværk er en del af hverdagen.

 

"Vi må stoppe den ulykkelige ghettodannelse" sagde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sin nytårstale i 2004.

Siden den borgerlige regering kom til magten i 2001, er andelen af beboere fra ikke-vestlige lande i landets ghettoer vokset fra 48 % i 2003 til 51,7 % i 2009, viser tal fra Socialministeriet.

I dag (2010) bor der gennemsnitlig flere indvandrere i de 29 ghettoområder, end da regeringen kom til i 2001.

I den positive ende, faldt tallet af beboere udenfor arbejdsmarkedet fra 52 % i 2004 til 41 % i 2008.

Erik Bonnerup, som var formand for regeringens tænketank for integration fra 2001 til 2004 mener, at de store problemer nu er, at ghettoerne har fået et så dårligt ry, at ingen velfungerende familier med børn vil flytte dertil.

"Hvad skulle få de velfungerende familier til at flytte derhen, når man omtaler ghettoerne på den måde" siger han.

 

I de danske ghettoer bor i 2010 ca. 70.000 mennesker.

 

"Vi må stoppe den ulykkelige ghettodannelse" sagde daværende

 Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sin nytårstale i 2004.

 Siden er andelen af beboere fra ikke-vestlige lande i ghetto-områderne

 rent faktisk steget.

 

 

4. Hvad er en ghetto i Danmark?

 

Ifølge Social og Velfærdsministeriet defineres en såkaldt "ghetto" ud fra følgende kriterier:

 

* Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 %

* Andelen af de 18 til 64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 %

* Andelen af dømte for lovovertrædelser af straffelov, våbenlov eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 %.

 

Et område sættes på "Ghettolisten",  hvis to af tre ovenstående kriterier er opfyldt.

 

I skrivende stund (Nov. 2010), har følgende 29 områder i Danmark, den såkaldte "ghettostatus".

Antallet af ghettoer på listen varieres fra år til år.

 

Socialminister Benedikte Kjær (K). "Vi var nødt til at trække en streg, når det gjaldt antallet af personer, der havde fået en dom. Vi trak den ved 270, hvilket er tre gange så mange , som landsgennemsnittet. Når man trækker en tydelig grænse, vil der altid være nogle der ligger lige omkring grænsen og derfor let vil kunne bevæge sig ind og ud af området"

 

 

 

 

Socialminister Benedikte Kjær (K), "Vi måtte

trække en streg"

 

 

Vi gennemgår lige kort de 29 områder.

 

(Tallene er fra november 2010)

 

5. De 29 på regeringens ghettoliste nov. 2010

 

Stengårdsvej-kvarteret Esbjerg

 

Stengårdsvej i Esbjerg består af 206 lejligheder, og er opført i 1980.          

Indvandrere med efterkommere 62,3 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 46,7 %

Dømte 2,69 %

 

Stengårdsvej-kvarteret Esbjerg

 

 

Korskærparken  Fredericia

 

Korskærparken er beliggende i den vestlige del af Fredericia, og består af i alt 89 opgange i

etageboliger i 3 og 4 etagers blokke, i alt 794 lejligheder, samt ni blokke med samlet 93 lejligheder

i 2 etages blokke. Samlet er der i alt 887 boliger.

Indvandrere med efterkommere 38,3 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 43,4 %

Dømte 3,05 %

 

 

Korskærparken Fredericia

 

 

Askerød   Greve 

 

Bebyggelsen i Hundige blev opført i 1975 og består af i alt 722 lejligheder.

Indvandrere med efterkommere 55,6 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 29,5 %

Dømte 2,88 %

 

 

Askerød Hundige Greve

 

 

Agervang    Holbæk

Agervang i Holbæk består af 280 lejligheder, og bebos af ca. 1.400 mennesker.

Bebyggelsen er opført i 1970/1990.

Indvandrere med efterkommere 59,3 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 47,7 %

Dømte 2,62 %

 

 

Agervang Holbæk

 

 

Sønderbro / Sundparken  Horsens

 

Indvandrere med efterkommere 61,3 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 48,7 %

Dømte 2,29 %

 

Sønderbro Horsens

 

Charlotteager   Høje Tåstrup

Indvandrere med efterkommere 54,2 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 39,1 %

Dømte 4,25 %

 

 

Charlotteager Høje Tåstrup

 

 

Tåstrupgård   Høje Tåstrup

Tåstrupgård blev bygget i 1972. Bebyggelsen består af  912 lejemål og huser ca. 2.600 beboere.

Kvarteret ligger på vestegnen.

Indvandrere med efterkommere 67,8 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 32,6 %

Dømte 2,74 %

 

Tåstrupgård, Vestegnen

 

Vejleåparken  Ishøj 

 

Vejleåparken er endnu en del af 60erne og 70ernes

montagebyggerier, og rummer ca. 2000 boliger,

og ca. 6.000 beboere.

Indvandrer med efterkommere 56,8 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 26,9 %

Dømte 2,77 %

 

Vejleåparken Ishøj

 

 

Skovparken/Skovvej  Kolding

 

Skovparken i Kolding er opført i perioden 1971 - 1973, og

består af i alt 551 boliger.

Skovparken har ca. 1.500 beboere.

Indvandrer med efterkommere 55,4 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 41,5 %

Dømte 3,32 %

 

Skovparken Kolding

 

 

Akacieparken  København

Akacieparken i Valby blev opført i 1995 og består af i alt 364

familieboliger, som både udgør rækkehuse og etagebyggerier,

og området bebos af ca. 1.300 mennesker.

Indvandrere med efterkommere 70,1 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 44,3 %

Dømte 3,42 %

 

 

Akacieparken Valby.

 

 

Aldersrodgade    København

 

Aldersrogade beliggende på ydre Nørrebro i København, blev opført i perioden 1884 til 1996.

Der bor ca. 279 beboere i Alderlodsgade-kvarteret.

Indvandrere med efterkommere 76,7 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 42,2 %

Dømte 2,80 %

 

Alderrodgade København.

 

 

Bispeparken   København

 

Bispeparken i Københavns NV kvarter beslår af i alt 784  lejligheder, og har ca. 1.350 beboere Afdelingen er bygget i perioden 1940-1942.

Indvandrere med efterkommere 49,9 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 43,0 %

Dømte 4,27 %

 

Bispeparken København

 

Blågården København

 

Blågården på indre Nørrebro i København består af i alt 901 boliger.  

Indvandrer med efterkommere 65,5 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 36,8 %

Dømte 2,83 %

 

Blågården København.

 

 

Gadelandet / Husumgård  København

 

Indvandrere med indvandrerbaggrund 64,6 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 43,3 %

Dømte 1,88 %

 

Hørgården    København

 

Beboerkvarter på Amager, opført i slutningen af 1960erne. Området har ca. 750 boliger.

Indvandrere med efterkommere 52,1 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 38,2 %

Dømte 3,48 %

 

Hørgården Amager København.

 

Lundtoftegade København 

Lundtoftegade på ydre Nørrebro blev bygget i 1970erne og består af 8 boligblokke, Kvarteret bebos af ca. 2.000 mennesker.

har 743 lejemål, heraf erhvervslejemål, samt et plejehjem. I området bor 52,9 % med indvanderbaggrund. 44,6 %

står udenfor arbejdsmarkedet, og 4,62 har en dom for en lovovertrædelse.

 

 

 

Lundtoftegade København

 

Mjølnerparken  København 

Mjølnerparken på ydre Nørrebro i København, er et større alment boligbyggeri. Byggeriet rummer

i alt 559 boliger, og er opført i perioden 1984 til 1987, og huser ca. 2.500 beboere.

Indvandrerbaggrund med efterkommere 89,9 %

Udenfor arbejdsmarkedet 52,8 %

Dømte 3,26 %

 

 

Mjølnerparken København.

 

 

Sjælør Boulevard     København

 

Sjælør Boulevard i Valby består af 750 boliger, (inc. ældreboliger 850),

og er opført i perioden fra slutningen af 1960erne til 1978.

Kvarteret bebos af lidt over 2.000 mennesker.

Indvandrer med efterkommere 54,1 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 35,0 %

Dømte 3,04 %

 

Sjælør Boulevard Valby København

 

Tingbjerg/Utterlevhuse  København

 

Tingbjerg nær Brønshøj, er opført gennem en 20 årige

periode, fra midt i 1950erne til midt i 1970erne.

Tingbjerg har 2254 lejemål, og ca. 5250 beboere.

Indvandrere med efterkommere 67,9 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 39,2 %

Dømte 3,04 %

 

Tingbjerg Brønshøj København

 

Solbakken   Odense

 

Solbakken i Odense ligger i et område, der blev bygget i etaper fra 1967 til 1970. Boligområdet består

af 261 boliger, og har ca. 650 beboere. Afdelingen administreres af Odense Andelsboligforening.

Indvandrere med efterkommere 45,3 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 43,1 %

Dømte 3,46 %

 

 

Vollsmose Odense

 

Boligerne i Vollsmose stod færdige først i 1970erne. Boligområdet består både af et almennyttigt

boligbyggeri, samt af rækkehuse. Der er i alt 3.800 lejeboliger, 500 parcelhuse, samt 400 gårdhuse.

I alt 4.700 boliger på et område på 2 kvartkilometer. I Vollsmose bor ca. 10.000 mennesker.

Indvandrere med efterkommere 67,7 %

Udenfor arbejdsmarkedet  43,1 %

Dømte  3,73 %

 

Vollsmose Odense

 

Ringparken    Slagelse

 

Ringparken i Slagelse er opført i den første halvdel af 1970erne. Bebyggelsen indeholder ca. 850 boliger,

fordelt på 20 blokke i 4 etager. Bebyggelsen er placeret i udkanten af Slagelse, og er afskåret fra den

øvrige bystruktur af en ringvej.

Indvandrere med efterkommere 51,0 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 44,2 %

Dømte 2,76 %

 

Ringparken Slagelse

 

 

Byparken/Skovparken Svendborg

 

Byparken/Skovparken i Svendborg består af 900 lejemål, og huser ca. 2.700 mennesker.

Byparken er opført i 1972, mens Skovparken er opført i 1985.

Indvandrere med efterkommere udgør 50,2 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 53,2 %

Dømte 4,41 %

 

Byparken Svendborg

 

Sønderborg:    Nørager/Søstjernevej mv.

 

Indvandrer med efterkommere   62,6 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 46,3 %

Dømte  3,02 %

 

Havrevej   Thisted

Indvandrere med efterkommere 27,3 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 44 %

Dømte 3,0 %

 

 

Havrevej Thisted

 

Houlkærvænget   Viborg

 

Houlkærvænget i Viborg består af 504 lejligheder.

Bygningerne er opført i perioden 1983 til 1988.

Kvarteret har ca. 1.050 beboere.

Indvandrer med efterkommere 23,6 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 45,4 %

Dømte 3,45 %

 

 

Houlkærvænget Viborg

 

 

Sebbesundvej mv.   Aalborg

 

Sebbesundvej består af 20 blokke. Der er 740 lejemål, og der bor ca. 1.200 mennesker i området.

Afdelingen er opført i 1975.

Indvandrere med efterkommere udgør 18,4 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 43,0 %

Dømte 2,85 %

 

Bispehaven  Århus

 

Bispehaven i Århus hører til Præstehaven, og ligger i det vestlige Århus. Bispehaven er opført i

begyndelsen af 1970erne, og har gennemgået en større modernisering og renovering i 2007.

Boligafdelingen består af 866 lejemål, som udgør 7 syv-etagers blokke, 12 fire-etagers blokke,

samt et mindre antal ungdomsboliger og værelser.

Indvandrere med efterkommere udgør 68,6 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 43,3 %

Dømte 2,85 %

 

Bispehaven Århus

 

Gellerupparken / Toveshøj    Århus 

 

Gellerupparken er beliggende i det vestlige Århus. Bebyggelsen er opført i perioden 1968-1972.

Der er 1.776 lejemål fordelt på 4 og 8 etagers betonblokke, som huser

knapt 8.000 beboere.

Toveshøj er nabo til Gellerupparken. Afdelingen er opført perioden 1971-1972, og består af 624

lejemål fordelt på en række 4 etagers boligblokke i beton.

Indvandrere med efterkommere udgør 83,7 %

Beboere udenfor arbejdsmarkedet 53,2 %

Dømte 4,56 %

 

Gellerupparken Århus

 

 

6. Nogle på listen: "Forkert at vi er på!"

 

Nogle af regeringens tal for at komme på den såkaldte "ghettoliste" er direkte misvisende, mener feks. Ove Jensen fra Thisted Bolig.

"Hvis man tog et øjebliksbillede, ville det være et rent drømmescenarie her. Vi har endda ressourcestærke personer på ventelister. Men ministeren bruger et gennemsnit af fem år gamle tal, og derfor kan man ikke se den positive udvikling, vi har haft de seneste år".

Han fremhævede, at området allerede har gennemført en renovering med nye køkkener, badeværelser og ydermure for egen regning.

 

I kvarteret på Sebbersundvej i Aalborg, mener afdelingsformand Axel Kristensen, at det er ganske forkert, at hans område figurerer på listen.

"Det giver ingen mening. Vi har et dejligt område, som er blevet renoveret for 100 mio. kr. Politikerne burde lade os være i fred. Hvorfor skal vi pludselig kalde os for en ghetto, bare fordi regeringen er løbet tør for ideer, og er bange for at blive væltet". Han tilføjer, at hvis bare to-tre personer med en plettet straffeattest flytte væk, vil Sebbersundvej ryge af listen.

 

I Stengårdsvejskvarteret i Esbjerg preller regeringens "ghettoliste" også af. Venstres medlem af Socialudvalget i Esbjerg, Jesper Frost, mener: "Jeg syntes ikke man skal gribe ind, bare fordi Stengårdsvej er kommet på listen nu. Og jeg syntes, at den meget negative omtale, der har været af området hen over sommeren (2010),, bunder i nogle få enkelte episoder frem for alle de gode ting, der foregår derude".

Ilvana Karaga, der er formand for Integrationsrådet i Esbjerg Kommune :"Personligt er jeg meget imod, at man deler folk op på den måde. Hvis man opdager, at der er en tendens til, at beboerne har en specifik profil, syntes jeg snarere, at man skulle arbejde på at forny området, og forbedre dets image, så man kan tiltrække andre til området, og dermed ændre beboersammensætningen" sagde han.

 

I Houlkærvænget i Viborg, mener ejendomsmægler og beboer i Houlkærvænget Jens Madsen, at hvis det skulle kaldes en ghetto, så er det i hvert fald en meget velfungerende ghetto. Jens Madsen har boet i området i 4 år (2010), og sad i bestyrelsen i den lokale boligforening. Jeg ved godt, at andelen af arbejdsløse og straffede beboere overskrider regeringens grænseværdier. Men på eet punkt skiller Houlkærvænget sig ud fra det generelle billede af en ghetto i Danmark: Kun hver fjerde indbygger har indvanderebaggrund. (2010).

For som den 62 årige efterlønner Anni Knudsen, der har boet i Houlkærvænget i 11 år, og også er bestyrelsesmedlem i boligforeningen sagde: "For mig er en ghetto noget med bål og brand, skyderier og skudsikre veste, det har vi slet ikke her" konstaterede hun.

 

 

Pr. 4/1 2011, blev tre af boligområderne rent faktisk taget af "ghettolisten". Det  var Vejleåparken i Ishøj, Sebbesundvej i Aalborg, samt Taastrupgaard i Høje Tåstrup.

 

 

7. BRANDE, HÆRVÆRK OG KONFLIKTER

 

Vold, hærværk og ildspåsættelse er ord, der ofte nævnes i forbindelse med  ghettoer.

Vi kender et stort antal historier om stenkast mod politi, brandvæsen og ambulancefolk, eller angreb på fredelige naboer, der evt. påtaler hærværk, fællesarealer, hvor flertallet forhindres i at opholde sig, eller kældre der hærges af ildspåsættelser. Alt dette er i høj grad med til at dræne ghettoerne for de gode og positive kræfter. Det er nærmere med til at mange vælger at flytte fra de berørte områder.

 

"Ballademagerne skal smides langt ud af ghettoområderne eller have noget fornuftigt at bruge deres tid på, så de ikke forpester andre medborgeres liv", sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale i oktober 2010. Den opsigtsvækkende melding, kom efter en aften i efteråret 2010, med uroligheder i Vollsmose-området.

 

KAB der administrer 50.000 lejligheder i 310 afdelinger i hele Danmark, har siden år 2000 registreret 1.378 brande.

 

Allerede i år 2000 var der en storstilet ballade i Vollsmose i Odense. Politiet blev, når de viste sig i området overdænget med sten så store som æg, og betjentene kom derved i livsfare.

Sidst i maj år 2000 angreb unge den nærpolitistation der lå i Vollsmose, og smadrede den, så den måtte lukke i en periode.

En 16 årige dreng, med palæstinensisk baggrund fortalte dengang til TV2 : Politiet har fået nogle sandheder, om hvordan vi opfatter dem".

 

Alene i 2008 var der 246 brande, hvoraf de 205 var kategoriseret som såkaldt "åben ild", hvilket indikerer, at der er tale om en containerbrand, en bilbrand eller en brand påsat i boligområdet. Dertil kommer flere indbrud og hærværk.

Den 21. september 2010, kunne man i Morgenavisen Jyllands-Posten læse overskriften "Ghettoer hærges af brande", og artiklen kunne berette om, at fire gange om ugen sætter brandstiftere ild til børneinstitutioner, containere, biler eller knallerter i de danske ghettoer.

Det er indlysende, at brandene er ødelæggende, for ghettoernes ønske om at forbedre deres image. Det oplevede man bla. i Bispehaven i Århus, som i perioden 2004-2007 blev renoveret for ca. 380 millioner kr. men i foråret 2010 var ramt af en del containerbrande, samt en brand i en børneinstitution. Bispehaven i Århus har/vil bruge yderligere 6 millioner kr. til at grave alle områdets containere ned.

Ifølge professor Michael Hviid Jacobsen fra Ålborg Universitet, ønsker den hårde kerne af indvandrerunge i Danmarks ghettoer slet ikke, at deres områder bliver til et almindeligt boligkvarter, men vil "fastholde deres miljø som en ghetto, der er farligt, og som nyder den skræk der spredes, når en brand påsættes.

I 2006 blev der på ca. to måneder påsat ikke færre end 50-60 brande i Gellerupparken i Århus. I den forbindelse uddelte Århus politi direkte løbesedler til beboerne i området, med et direkte telefonnummer til politiet, hvis man havde set eller hørt noget, også gerne anonymt, men ingen reagerede på pjecerne.

Der kom flere forslag på banen til bekæmpelse af brandene. Et at dem var et udgangsforbud, hvilket politiet ikke mente der var lovhjemmel for. De mente, at skulle de forbyde udgang på bestemte tidspunkter, skulle det kun ske af hensyn til egen sikkerhed.

I Gellerup, har den lokale kirke i perioden fra 2003 til 2008 været udsat for flere ildspåsættelse og hærværk. Kirken har de seneste år anskaffet sig et vagtkorps, for at kunne dæmme op for de eventuelle problemer med hærværk, eller alm. chikane af kirkelige handlinger, samt ´chikane af alm. kirkegængere.

 

 

Stenkast mod både politi og brandvæsen, har man bla. også oplevet i både Mjølnerparken, Vollsmose, Gellerupparken og Ishøj. Hos Århus Brandvæsen bekræfter brandinspektør Søren Rekly, at der i perioder er/har været problemer med at køre i ghettoområderne Gellerup, Herredsvang og Bispehaven. Mange gange sker det med politieskorte. Han nævner stenkast, hærværk samt tyverier fra køretøjerne som eksempler på, hvad brandfolkene indimellem kommer ud for.

En døgnrapport fra Mjølnerparken i København fortalte: "Brandvæsnet blev sendt til kontaktpunkt, idet der i de seneste dage har været stenkast efter brandvæsnet. Politiet foretog eftersyn i området og kunne melde tilbage, at der havde været ild i en knallert i det fri. Politiet vurderede, at brandvæsnet ikke skulle køre ind i området pga. at der blev kastet med sten efter politiet, og knallerten ikke udgjorde nogen fare, idet den var ved at gå ud af sig selv". 

Også i Ishøj har politiet flere gange måtte bruge ressourcer på, at betjente skulle gøre brandmænd følgeskab til påsatte brande.

 

 

I Korskærparken i Fredericia var der i sommeren 2009, så mange påsatte brande, at beboerne helt opgav at tælle dem. I år (Indtil 29/5 2010) har der været fire brande i området, som også er plaget af graffiti og hærværk. Det fik en underskriftindsamling i gang, hvor beboerne skrev under på, at de simpelthen vil have videoovervågning i hele området. Foruden det, har klubberne i Fredericia ansat en social vagt, der skal skabe tryghed i boligområdet, samt forældre-foreningen "Natteravnene", som patruljerer i vestbyens område.

 

I Askerød i Greve, der også var hårdt plaget af brande i beboelsesområder, lavede man i stedet for at sætte hårdt mod hårdt og måske optrappe konflikten, et helt nyt initiativ, hvor man tilbød de unge ballademagere, at de kunne blive uddannet som brandkadetter hos det lokale brandvæsen. De lærte at håndtere en brand, ved at prøve at klippe brændende biler i stykker, lægge brandslanger ud og slukke brande. Dermed er tanken/håbet, at de måske kunne hjælpe brandmændene med arbejdet, i stedet for at kaste sten mod dem, når de rykker ud til en brand i et udsat boligområde.

 

I 2010 var også boligområdet Charlotteager i Hedehusene generet af en række brande i affalds-containere.

 

 

Brande hærger i mange ghettoer

 

 

 

Andre former for konflikter, er feks. i Århus hvor de gule busser (Århus Sporveje), der har deres rute forbi Gellerup. I perioden fra 2006 til 2009 skete en tredobling af hærværk af busserne. Inde i busserne har der ofte været uro, vold, overfusninger, skub, slag, kastet med sten og flasker. På et tidspunkt blev problemerne så store så man valgte, at sætte overvågningskamaraer op. Det hjalp, men udenfor er der stadig chikane: Der bliver fortsat kastet sten ned mod busserne fra gangbroer, børn og unge løber ud foran busserne, så churfføreren må bremse hårdt op. Volden er dog blevet mindre i 2010. Nu sker det ifølge statistikkerne "kun" hver anden dag, mod i 2008 1,2 dages mellemrum.

 

 

I Ringparken i Slagelse, blev en beslutning om at lukke et muslimsk aktiveringsrum, der også bruges til bederum, mødt med at beboerforeningens formands vinduer smadres, og en garage nedbrændte. Formanden måtte flygte under politieskorte og bestyrelsen gik derefter af.

 

I oktober 2009, måtte sognepræsten i Tingbjerg gå under jorden, efter han var blevet chikaneret af en gruppe af områdets unge beboere. Ifølge forlydender skyldtes chikanen at præsten var/er homoseksuel, og han gennem læserbreve og ytringer sagde fra blandt andet fordi, at flere busser ikke ville køre i Tingbjerg efter mørkest frembrud pga. chikanerier.

 

En anden episode udspillede sig i Vollsmose i Odense.

En iransk præst, der er konverteret fra islam til kristendommen oplevede, at han og hans familie måtte flytte fra bydele efter chikane.

Da han boede i Vollsmose oplevede den iranske præst, at det kors han havde hængende i sin bil, virkede som en rød klud på en gruppe unge mænd med indvandrerbaggrund. Han forklarer: "De opførte sig truende og sagde det var forkert, at jeg kørte med et kors i deres område". En dag ringede politiet, og fortalte de havde fundet præstens bil, hvor sæderne var skåret op, og der var sat ild til den.

Ifølge præsten er religiøs chikane mod konvertitter mere udbredt end man går og tror, da mange medlemmer af f.eks fasi-talende menigheder i bla. Odense, Aarhus og København faktisk har været udsat for trusler.

I november 2010 flyttede familien til en mindre by, langt væk fra Odense.

 

 

I august 2010 forsøgte to politibetjente at standse en bil med nogle kendte kriminelle i  Vollsmose i Odense. men bilen fortsatte ind i boligområdet med politiet i hælene, og standsede først inde i selve Vollsmose, hvor en stor forsamling af mennesker var stimlet sammen. De to betjente steg derefter ud af bilen og anholdt de to mænd, da den ene havde stoffer på sig. Da betjentene ville forlade stedet med de to anholdte, kastede nogle fra gruppen mursten efter patruljevognen og betjentene. Da den anden patruljevogn indfandt sig i området, blev en fyldt gasflaske kastet mod den siddende politimand inde i bilen. Derefter forlod politiet i hast området med de anholdte. Men politiet foretog ikke yderligere anholdelser.

 

En journalist fra Morgenavisen Jyllands-Posten, besøgte i september 2010 den store bazar, Bazar Vest, i Gellerup-Parken i Århus, Han oplevede, hvordan en direkte mafialignende form for  pengeafpresning fandt sted. Han forlod sin bil på parkeringspladsen, og mens han befandt sig i basaren for, blev bagruden på bilen knust, og hans taske med både pung, pressekort, kørekort, kreditkort og ikke mindst hans adgangskort til avisens kontor blev stjålet.

Da han kom ud på parkeringspladsen igen, kom en flok unge araber-drenge hen mod ham og fortalte, at de skam godt så, hvem der havde stjålet journalistens ting, og de nok skulle skaffe hans ting til veje igen, hvis han betalte dem 500 kr. Det var helt indlysende, at  "redningsmændene" også var gerningsmændene, da de kom med journalistens ting efter betaling af de 500 kr.

 

 

 

 

7.A. POLITIKERNES OG ANDRES EVENTUELLE LØSNINGSMODELLER

 

Siden 1985 har skiftende regeringer, samt flere boligforeninger lavet mange forskellige ghettoplaner, for at forsøge at forhindre kriminalitet i områderne.

 

Et af de mest opsigtsvækkende beslutninger kom i Århus i 2007.

Efter flere års kamp med både fogedret, boligret og landsret, fik Brabrand boligforening lovhjemmel til at kunne sætte en hel familie ud, hvis familien havde medlemmer, der lavede  brandstiftelser eller grov kriminalitet i boligområdet.

 

Juridisk henviste boligforeningen til lejelovens § 83 stk. E, der siger:

"Når det må antages, at der trods udlejerens påmindelse ved det lejedes beskyttelse

ikke er iagttaget god skik og orden, herunder når lejeren ved støjende adfærd, psykisk

eller fysisk vold eller trusler herom eller på en anden måde har været til ulempe for

ejendommen eller de øvrige beboere, uden at forholdet er af en sådan art, at udlejeren

kan ophæve lejeforholdet uden varsel".

 

Denne hjemmel brugte boligforeningen, da tre familier fik 14 dage til at flytte frivilligt, hvilket den ene nægtede. Brøden var her at familiens store dreng havde begået grove røveriske overfald i boligområdet, hvilket fik boligselskabet til at overgive sagen til fogedretten.

 

Rent politisk var der lidt uenighed om dette. Venstres daværende politiske ordfører Jens Winther sagde allerede i 2004,  "Det er i orden, at Brabrand Boligforening kører sagen til ende, for det giver debat og klarhed over de juridiske grænser, men udsmidning er ikke en metode man skal bruge på længere sigt. Udsmidning af en familie kan måske løse et problem for en opgang eller en afdeling af en boligforening, men som samfund og kommune løser det ingen problemer".

SF s Jørgen Skov sagde i den forbindelse "Hvis man opfører sig sådan, at man ikke kan bo sammen med andre, må man væk. Det kan ikke passe, at det skal være dem, som bliver generet, der skal rejse" sagde han.

 

I september 2010 foreslog Socialdemokratiet, at boligområdernes brandstiftere burde rydde op efter sig selv.

Unge kriminelle skal ifølge forslaget kunne idømmes sociale sanktioner som f.eks. nedvaskning af graffiti eller reparation af ting, der har været udsat for hærværk.

Sanktionerne skal uddeles af et socialt nævn med f. eks lærere og politifolk, og gives til de 12 til 18 årige, som vedkender deres skyld.

Et af problemerne er bare, at gerningsmændene til de mange brande stort set aldrig bliver fanget, men ifølge et fælles ghettoudspil fra Socialdemokratiet og SF, skal der mere overvågning, samt en større politistyrke til at rette op på problemet.

 

Politistyrken skal ifølge planen bestå at 200 særlige ghettobetjente, der skal arbejde fast som lokalpoliti i ghettoerne, og efterforske al kriminalitet i områderne.

"Vi har brug for en mellemting mellem retsvæsnet og det nuværende sociale system", mener socialordfører Mette Frederiksen.

 

Desuden foreslår Socialdemokratiet og SF i deres udspil, et særligt fast-track system der skal sikre, at unge kriminelle kommer hurtigere igennem restsystemet. En 30-20-10- model skal betyde, at politiet højest har 30 dage til at bringe en sag for en domstol, retten har højest 20 dage til at dømme, og kriminalforsorgen har højest 10 dage til at finde et afsoningstilbud.

S.F.s formand Villy Søvndal: "Mange unge har ikke længere respekt for retssystemet, derfor skal de mærke, at der er en kontant og hurtig reaktion fra samfundets side".

Politiet skal have mulighed for at lave zoner i ghettoer, så personer der kommer for at lave kriminalitet, kan bortvises.

 

Villy Søvndal "Mange unge har ikke længere

 respekt for retssystemet".

 

 

 

De Konservative er lidt skeptisk overfor Socialdemokratiet og SF s forslag. Retsordfører Tom Behnke mener: "Jeg er enig i, at man skal tage hånd om de unge, men hendes fingerknipsløsning (Mette Frederiksens) tror jeg ikke på", og peger på en del praktiske problemer i forslaget.  "Hvis man sætter en 12 årige til at arbejde, kommer man i problemer med EUS regler om, at man først må arbejde, når man er 13 år. Man kan heller ikke sætte en 17 årige til at fjerne graffiti, for det kræver nogle kemikalier, som man skal være uddannet til at bruge", sagde Tom Behnke

 

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup har sympati for intentionerne i forslaget. "Selve tanken er fornuftig og ædel, men hvad gør man, hvis den unge ikke vil afvaske graffiti eller male det afbrændte område?"

Forslaget med en øget videoovervågning, er Dansk Folkeparti meget positivt stemt over for. Medlem af retsudvalget Marlene Harpsøe mener, at mange kriminelle tænker sig om to gange før de begår forbrydelser, hvis de ved at forbrydelsen bliver optaget på video. Marlene Harpsøe henviser til rigtige gode erfaringer fra Vollsmose, hvor man skærpede overvågningen i foråret 2008, og efterfølgende minimerede hærværksudgifterne med hele 36 %.

 

 

Venstres retsordfører Kim Andersen: "Det er beskæmmende tilstande. Det er forfærdeligt og modbydeligt, at det er nået så vidt i nogle boligkvarterer i Danmark".  

"Situationen er ikke til at jeg kan love 50 eller 100 mio. kr. ekstra, men jeg kan sige at vi står 100 % bag politiet, og hvis der er behov for nye redskaber eller stramninger i lovgivningen, er vi lydhøre".

 

En øget overvågning, betød at hærværksudgifterne i f.eks.

Vollsmose i Odense faldt hele 36 % fra foråret 2008 til

efteråret 2010.

 

 

7.B.  HELHEDSPLAN I GELLERUP..... ANDRE:  NEJ TAK"

 

En anden form for tiltag, for at gøre en ghetto til et mere attraktivt sted at bo, skete i Gellerup-planen i Århus. Først sagde et flertal i Århus Byråd  ja til helhedsplanen, derefter kom en afstemning blandt beboerne i området om planen skulle vedtages. Det blev et ja til at rive tre blokke ned, samt lave en stor lang "bygade", der skal laves i en lige linje fra Bazar-vest i den ene ende til indkøbscentret City Vest i den anden. Langs "bygaden" skal der bygges butikker, erhvervslejemål samt boliger, for at skabe et oplevelsesrigt gaderum og en form for byliv. Desuden vil der blive opført et beboerhus langs bygaden. De grønne områder vil blive indrettet, så det føles mere sikkert og trygt at færdes der. Blandt andet vil ny belysning og fjernelse af buske og krat, være en del af planen. Til den milliarddyre helhedsplan siger borgmester i Århus Nicolai Wammen (S), at planen er det mest ambitiøse projekt nogen sinde, når det gælder om at omdanne et udsat boligkvarter til en attraktiv bydel.

"Helhedsplanen er en fantastisk chance, for at bringe nyt håb og ny energi til Gellerup og Toveshøj".  

 

Helhedsplanen i Gellerup er det mest ambitiøse projekt nogen sinde, når

det drejer sig om at omdanne et boligkvarter, mener Borgmester Nicolai

Wammen (S)

 

 

Flere af landets øvrige ghettoer afviser, at følge planen i Gellerup. Både Tingbjerg i København, Tåstrupgaard i Høje Taastrup, Vollsmose i Odense, samt Mjølnerparken på Nørrebro afviser at rive bygninger ned, for at forvandle et socialt belastende boligområde til et attraktivt kvarter.

Tingbjerg er et boligområde, hvor boligerne ligger meget spredt med grønne områder imellem. Der er allerede en form for strøg med butikker.

I Mjølnerparken siger formanden for beboerforeningen Mohammes Aslam: "Gellerup-parken har knap 2.000 boliger på et meget stort areal. Vi har 560 boliger på et meget lille areal. Vi kan ikke bare rive boliger ned, for alle boliger er beboet, og vi har en lang venteliste".

Slagelses borgmester Lis Tribler (S) siger også nej til, at der skal rives noget som helst ned i Slagelses nordby.

"Ringparken er jo en rigtig pæn bebyggelse, som er og længe har været fremvise-eksempel for gæster i hele landet. Det er bare lige de få uroskabende elementer, der ødelægger det for så mange. Det er dem der skal gøres op med" siger borgmesteren.

 

Borgmester i Slagelse Lis Tribler (S)

"Nej tak til nedrivning i Ringparken i Slagelse"

 

 

 

8. BOLIGSELSKABERNES LANDSFORENING...

 

Boligselskabernes Landsforening, der er en interesse og brancheorganisation for ca. 700 almennyttige boligorganisationer med omkring 540.000 lejemål i  Danmark, har i det øverste organ 30 medlemmer, og i 2010 ingen med indvandrerbaggrund til trods for, at Boligselskabernes Landsforenings beboere med anden etnisk herkomst udgør ca. 30 %.

I selve repræsentantskabet sidder 220 medlemmer, heraf findes en enkelt med indvandrerbaggrund, den 63 årige egyptisk fødte  Mohamed Siam fra boligselskabet Vibo i København. Det svarer til en procentvis repræsentation på under en halv procent ud af de ca. 30 %, der udgør beboere med indvandrerbaggrund.

Mohamed Siam startede med at blive valgt , som en af de fem der skulle sidde i den lokale Vibo-afdeling, (1...). Da det var sket tog han alle de kurser han kunne komme i nærheden af, der omhandlede beboerdemokrati, for at dygtiggøre sig på området.

På disse kurser fik han inspiration til at indkalde til beboermøder, hvor alle beboere kunne møde op. Et par år senere blev han formand i beboerforeningen. Hans aktive indsats førte til, at nogle foreslog ham som medlem af bestyrelsen for selve boligorganisationen Vibo, et trin længere op på boligbevægelsens magtpyramide. Det var herfra han blev valgt ind på den post i repræsentantskabet i dag (2010).

"Da jeg blev formand i den lokale boligafdeling troede mange, at nu ville både juletræfesten og fastelavnsfesten blive afskaffet. Men selvfølgelig holder vi da ved begge traditioner. Det er en del af boligforeningernes kultur og sammenhold" siger Mohamed Siam.

 

1..Viboafdelingen ligger i  Holmbladssgade på Amager i København.

 

 

Mohammad Siam. Eneste medlem

med etnisk baggrund i Boligselskabernes

Landsforenings repræsentantskab i 2010

 

 

9. 48. Mia. kr. postet i ghettoer

 

De godt 48 mia. kr, er det beløb, som der er gennem de sidste 30 år, er investeret i landets 29 ghettoområder, plus en række andre belastede bebyggelser,

FORUDEN renoveringer.

Det fremgår af tal, som Karen Jespersen og Ralf Pittelkows avis "Den korte avis", har indhentet i Socialministeriet og Landsbyggefonden, samt det matriale der er offentliggjort i programstyrelsens rapport fra november 2008 "Fra udsat boligområde til hel bydel".

 

En stor del af de 48 mia. er blevet brugt i et forsøg på at rette boligområderne op og integrerer dem i det omgivende samfund.

Tallene dækker bla udgifter til renovering, boligsocialt arbejde, beboerrådgivning mm.

 Selvfølgelig er der en vis usikkerhed i tallene. Feks. er der boligrenoveringer, som ikke hænger sammen med at selve boligområdet er "belastet". Omvendt kan der også reelt være flere udgifter til feks. bla. folkeskolen, som hænger sammen med ghettoproblemerne, men de tal er ikke talt med her.

 

Fra 2012 til 2016 vil der blive investeret yderlige godt 11 mia. kr i de nævnte områder, dog hovedsaglig til boligrenovering.

 

 

 

 

 

10. BEBOERE I GJELLERUP:  "RART STED AT BO"

 

10.A  DEN UNGE

 

Den 23 årige  (2010) Robert Senfteben er  beboer i Gellerup-parken, og fortalte i et interview til Morgen-avisen Jyllands-Posten 23 november 2010, at han er glad for at bo i området.

Han læser fysik, for at forberede sig til at tage på medicinstudiet, og synes godt om at bo i Gellerup,

Han bor i en lejlighed på Bentesvej sammen med to venner. Den 23 årige boede i Gellerup indtil 20 års alderen, og da han fik chancen for at vende tilbage blev han glad.

Robert Senfteben fortæller, at han fra tid til anden møder folk, der ikke kan forstå, at han tør bo i Gellerup.

"Jeg kan slet ikke genkende det billede af bydelen, som medierne tegner". Her lægger stor vægt på, at beboerne kommer hinanden ved og hilser på hinanden, når de mødes.

Selvom området ifølge Robert Senfteben er fredeligt, tager han og hans to venner, dog et par forholdsregler. De bærer deres cykler op på altanen hver dag, så de kan have dem i fred.

"Der har også været problemer med knallerter, der ræser rundt på stierne mellem boligblokkene og larmer til sent ud på natten" fortæller han.

Han er begyndt at komme meget ved en nabo, et kurdisk ægtepar, hvor manden har brug for massage, efter at være blevet ramt af en hjerneblødning og er blevet lam, og så håber Robert på, at massagen vil kunne hjælpe ham.

 

 

To positive historier fra Gellerupparken i Århus

 

 

10.B. ÆGTEPARRET

 

En sommerdag i 1969, tog ægteparret Inga og Svend Erik Sørensen en tur ud i det vestlige Århus, for at bese det nye boligbyggeri, der hed Gellerup.

På daværende tidspunkt boede parret i Århus midtby i en lille lejlighed på godt 30 kvm. med deres fire børn. Børnene sov i køjesenge i det ene værelse, og forældrene sov i stuen. Varmen fik de fra en petroleumsovn, og isolering var der ikke noget af i lejligheden. Parret fortæller, at havde en glemt at sætte mælken ind i køleskabet aftenen forinden, ville den med stor sandsynlighed fryse til is, hvis det var en vinterdag altså.

Parrets husleje var dengang 175 kr. om måneden, men udgifterne var snarere 300 kr. om måneden, når man regnede el, vand og ture til vaskeriforretningen med.

 

Gellerup-Parken var en total kontrast at komme ud til dengang, for som Svend Erik siger: "Det var som at komme i himlen". Derude kunne de rykke ind i en fire-værelses lejlighed på 113 kvm. De to drenge kunne få et deleværelse, det samme kunne de to piger, og forældrene kunne få deres eget soveværelse. Stuen var så stor, at møblerne stod og "råbte" til hinanden. Foruden det var der hele 5 små altaner, samt en stor altan udfra stuen. Altså et kæmpe fremskridt for en børnefamilie. Huslejen var dengang på 1.080 kr. om måneden, og det syntes parret ikke engang var så galt.

 

Parret fik endnu et barn, og de trives glimrende i deres lejlighed. Svend Erik passede sit job som lastbilchauffør, mens Inga gik hjemme og passede børnene. Fra altanen kunne hun kigge direkte ned på legepladsen, hvor hendes børn løb rundt og legede.

Da alle opgange var ens, skete det somme tider at en af børnene råbte op.."Mor, hvor bor vi" og Inga måtte klistre en plastic hest på en af dørene, så purkene kunne finde hjem igen.

Opgangen består af 12 lejligheder, og dengang, i 1970  var alle navnene på dørene danske.

 

Alle børnene begynder i den nyopførte skole Nordgårdsskolen, som havde 100 % etniske danske elever. I 2006 havde samme skole 100 % elever med anden etnisk baggrund end dansk.

 

I 1970erne, blev en strøm af flygtninge fra mellemøsten, statsløse palæstinensere og libanesere placeret i Gellerup af Århus Kommune. Det gjorde man fordi mange danskere havde fået råd til at købe hus og var flyttet, og derved havde man jo en del tomme lejligheder i den almennyttige sektor. Det ændrede langsomt beborsammensætningen i områder som feks. Gellerup.

 

I begyndelsen syntes Svend Erik og Inga ikke, at det var noget problem og forklarer: "Så længe der var flere danskere i opgangen end udlændinge, tænkte vi ikke videre over det. De udlændinge vi mødte i opgangen hilste ordentligt, og vi havde ikke nogle ubehagelige oplevelser overhovedet. Heller ikke henne i vores børns skole, selvom der kom flere og flere udenlandske elever ind. Bare der var flere etniske danske end udenlandske, gik det fint" fortæller parret.

 

I 1990 var ca. halvdelen af de 12 lejligheder bosat af danskere, og den anden halvdel af folk med anden etnisk baggrund end dansk.

 

"Vi trives her i Gellerup. Vi hører godt nok, at folk kalder det for en ghetto. Det giver området et dårligt omdømme, og det er ikke rimeligt. Vi har det godt og mærker ikke nogen uro".  En dag da en ung fyr virkede truende, sagde de andre unge: "Lad hende være i fred, det er Henriks mor". " De unge kender os, og derfor gør de  os ikke noget" og tilføjer, at de skam ikke har været  generet af de unges knallertkørsel på stierne, afbrænding af containere eller det forhold, at Politiets Efterretningstjeneste har anholdt folk i boligområdet og tiltalt dem for at have terrorplaner.

 

Parret har selvfølgelig også fulgt den helhedsplan som Århus Kommune i samarbejde med Gellerup har udarbejdet (Se andetsteds). Men Svend Erik tror ikke på den og mener "Det er helt ude i skoven at rive gode velfungerende boliger med fine lejligheder ned. Jeg tror ikke på, at det ændrer noget som helst, men måske tager jeg fejl" påpeger han.

Inga tror heller ikke på nedrivningen af blokke, men siger: "Man skulle hellere sørge for, at der kommer andre folk herud. Men pressen skriver så meget skidt om Gellerup, at vores ry måske for altid er ødelagt, og det er ikke rimeligt" siger hun.

 

I år 2010 var 8 ud af de 12 lejligheder i opgangen beboet af folk med anden etnisk herkomst.

 

Men det får ikke Inga og Svend Erik til end at overveje at flytte.

 

(Historien om ægteparret Sørensen er uddrag, fra en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 26/9 2010)

 

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

   

 

 

 

 

11..Kilder

 

Jan Lauridsen Morgen-avisen Jyllands-Posten 4/1 2009

Det boligsociale Fællessekretariat Højbjerg Århus

Wikipedia om Mjølnerparken

Odense Andelsboligforening

Boligkontoret i Fredericia Bolig.nu

Hjemmesiden for Skovparken i Kolding

Akacieparken Københavns Kommune

By og Boligministeriet (Ringparken Slagelse)

Akb København (Lundtoftegade)

Morgenavisen Jyllands-Posten 4/11 2010 (De 29 områder)

www. Tåstrupgård

Alabu- bolig Aalborg

Svendborg Andelsboligforening

Hjemmesiden for Agervang Holbæk

AAB 50  Sjælør Boulevard

FSB Bispeparken

Boligselskabet Viborg Houlkærvænget

P4 Esbjerg 27/9 2010 (Stengårdsvej på Ghettoliste)

Orla Borg Jyllands-Posten 15/11 2010 (Fiasko for beboerdemokrati med indvandrere)

Carsten Bonde Broberg/Morten Ellegaard Jyllands-Posten 21/9 2010

Kim Pauli Jyllands-Posten 15/10 2009 (Chikane af brandfolk bør straffes hårdere)

Vejle Amts Folkeblad 29/5 2010 (Korskærparkens beboere er godt trætte af påsatte brande..)

Morgenavisen Jyllands-Posten 20/9 2010 (Ghettoernes konfliktlandkort)

Mads Bonde Broberg/Carsten Ellegaard/Orla Borg Jyllands-Posten 19/9 2010

Mads Bonde Broberg Jyllands-Posten 22/9 2010

Pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti 22/9 2010 (DF vil have mere overvågning i ghettoområde)

Milestone Systems (Mindre hærværk og mere tryghed i Vollsmose)

Søren Mortensen BT 29/10 2010

Vejle Amts Folkeblad 17/12 2010 (Ghettoer afviser at kopiere Gjellerupparken)

Sjællands Nyheder - Lokal- Slagelse (Borgmester mod ghettonedrivning)

Rasmus Sandvig Brask Jyllands-Posten 23/11 2010 (Gjellerup, et rart sted at bo)

Orla Borg Jyllands-Posten 26/9 2010 (Inga/Svend og Ghettoen)

Orla Borg Jyllands-Posten 4/10 2010

Tv2 Østjylland 13/2 2007 (Fogeden vil smide familie ud)

Jørgen Rye/Henrik Grønvold JP. 7/6 2004 (Venstre: Udsmidning er ikke løsningen)

Pernille Ammitzbøll Jyllands-Posten 3/9 2004 (Familier til røveridømte drenge smides ud)

Orla Borg Jyllands-Posten 5/1 2011 (Regeringen reducerer antallet af ghettoer)

Karen Jespersen/Ralf Pittelkow Islams magt s. 124

J.P. Århus 7/3 2009

Stiften.dk 11/6 2010

Asger Westh Jyllands-Posten 21/3 2011 (Præst måtte flytte efter chikane)

"Den korte Avis" 19/2 2012 (Ghettofiasko for 48 mia.)



Opdateret 26/02/2012

Besøg  
233532