Vi bruger Cookies!     

         
 X     
muis

Sider om Islam og Politik



STORBRITANNIEN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.) Indledning

2.) Raceuroligheder

    2.a) East End i London

    2.b) Britisk muslim 

3.) Sharia-domstole

     3.a) Sharia-Zoner

4.) Muslimsk kampagne i Heathrow

     4.a) Scotland Yard og Uniformen

5.)  Bederum snart alle steder

6).  Leicester

    6.a) Bibler droppet

7) Læge nægter at lade sig undervise

8.) Den tidligere storindustriby Luton

     8.a) Nej til muslimsk klædedragt i Lutonskole

9.) Kristne kors til Menneskerettighedsdomstolen

10.) Stramninger

11) Kilder

 

 

Skrevet af Flemming Rønø

 

 

1)  INDLEDNING

 

I denne lille beretning skal vi se lidt på Storbritannien.

Storbritannien er et af de tætteste befolkede lande i Europa, omkring år 1700, var der kun, det antal, der er i Danmark i dag, (5,5 mio. 2010).

I takt med den øgede industri og udbygning af industriområder, blev indbyggertallet sidst i 1800 tallet opgjort til ca. 33 mio. mennesker. I 2001 lå befolkningstallet på ca. 58,8 mio. og blot 3 år efter, altså i 2004, var tallet steget yderligere 1 mio. til ca. 59,8 mio. indbyggere.

Storbritannien havde sidst i det 20 århundrede den trediestørste befolkning i EU, efter Tyskland og Frankrig. Det 21 højeste i verden.

 

Storbritanniens befolkning har altid været sammensat af efterkommere af indvandrere, gennem tiden er mange forskellige mennesker og kulturerne kommet til landet. Helt fra Romerne, kelterne Saksere, Skandinaver, jøder og nomader, alle med forskellige baggrund.

 

Den indvandring som kendes i dag, og som debatteres i stort set alle lande i Europa, begyndte først i efterkrigstiden, hvor Storbritannien led under en alvorlig mangel på arbejdskraft og rekrutterede tusindvis af arbejdere, dog hovedsaglig fra Polen og Italien, men oveni dem kom der tusindvis fra bl.a. Vestindien og Pakistan.

 

 

Landets befolkning bestod i 2004, af 8 % fra ikke-vestlige lande (ca. 4,8 mio.), og det er hovedsagligt folk fra Indien, Caribien, Pakistan, Afrika, og Bangladesh.

 

Den største religion i Storbritannien er kristendommen, og den næststørste er den katolske kirke.

 I anden del af det 20 århundrede var der i forbindelse med den omfattende indvandring fra Commonwealth of Nations, (1...) og dette førte til en række andre religioner blev etableret.

 

 

I Storbritannien er der en ligeså kraftig debat, om fordelene og ulemperne ved indvandring, som i resten af Europa, det prøver vi i beretningen her, at se på..

 

1....Commonwealth of Nations

 

 

 

 

2) RACEUROLIGHEDER

 

I takt med masseindvandringen til Storbritannien opstod der i midten af 1980erne også raceuroligheder.

 

Én af de værste uroligheder skete tilbage i 1981 i indvandrerbydelen Brixton i London. Store demonstrationer og voldsomme sammenstød opstod. Dette skete også i andre engelske storbyer som bl.a. Liverpool.

 

Bydelen Brixton i det sydlige London er et område med alvorlige sociale og økonomiske problemer. Bydelen var på det tidspunkt ramt af stor arbejdsløshed, og dårlige boligforhold, samt en langt højere procentdel af kriminalitet, end resten af Storbritannien.

I januar 1981 blev et hus i bydelen sat i brand, hvorved nogle unge sorte blev dræbt , og man mente at motivet var racisme. I den forbindelse blev politiet kritiseret for at ikke gøre nok, og der opstod store spændinger mellem politiet og indvandrebeboere i området

Opgøret kom så i april 1981. Politiet anholdte en sort mand i bydelen, og hundredvis af unge startede nogle optøjer, der sjældent er set i London. Optøjerne brød ud i området Railton Road, i det centrale Brixton. Der blev kaster benzinbomber mod politiet, brændt over hundrede biler af, og plyndret butikker. En skole, samt to pubber blev der sat ild til, op mod ca. 150 bygninger blev beskadiget, det hele var ragnarok.

Mere end 50 politifolk blev såret, men kun godt 20 uromagere anholdt.

Urolighederne varede i tre døgn, og næsten 300 politifolk, og 65 civile blev såret under kampene.

 

 

 

 

Billeder fra raceurolighederne i bydelen Brixton i 1981

 

 

 

 

Efter urolighederne i Brixton, opstod senere på året i 1981, uroligheder i byen Liverpool. Merseyside politi havde på det tidspunkt, et dårligt omdømme blandt indvandre i samfundet, fordi de stoppede og undersøgte, primært indvandrere. Det mente indvandrerne i hvert fald selv, og det blev til en hårdhændet anholdelse af Leroy Alphonse Cooper d. 3. juli, overvåget af en meget vred menneskemængde. Denne anholdelse førte til kampe med politiet, hvor 3 politifolk blev alvorligt sårede.

 

Spændingen mellem etniske briter og folk med indvandrerbaggrund, brød ud i lys lue igen i 1993, da den sorte teenager Stephen Lawrence blev dolket ihjel, ved et busstoppested i bydelen Elton i det sydøstlige London.

Drabet, som skete d. 22. april 1993, havde racistiske undertoner. Da han ikke døde på stedet, men først senere, da han kørt ca. 130 yards, (ca. 120 meter) i bussen, nåede han at forklare, at der kom 3 mænd over gaden og havde råbt "Hvad så nigger", og derefter stukket ham dybt to gange.

Dr. Shebjerd mente det var meget overraskende, at han nåede at køre de ca. 130 yards i bussen, før han døde, da det ene knivstik ramte hans lunge, men Stephens fysiske kondition, var sandsynligvis årsagen til at han ikke døde på stedet, mente overlægen.

 

Formand for den britiske racelighedskommission Trevor Philips, mener at indvandrere, der kommer til Storbritannien, selv skal finde deres britiskhed. Han mener at hvis man tvang dem til enten at vælge deres egen kultur eller den britiske, ville man drive dem i armene på ekstremister.

Det med den "frie kultur", giver også problemer, for undersøgelser har vist, at de forskellige etniske grupper allerede i dag (2005) lever adskilt fra hinanden.

Mange meningsmålinger fra dengang viste i snit, at hele 94 % at den hvide flertalsbefolkning, kun havde ganske få, eller slet ingen nære bekendte fra minorietsgrupperne.

 

I sommeren 2001 var nordengelske byer udsat for hærværk fra grupper af unge indvandrere. Værst gik det for sig i Bradford.

Bradford, en by med ca. 500.000 indbyggere, er kendt som "minipakistan".

Det skyldtes den store antal pakistanere og indere der kom til i 1960erne for at arbejde i byens uldindustri.

Denne indvandring har skabt et indvandre parallel-samfund.

 I perioden fra 1996 til 2001, altså 5 år, voksede den pakistanske befolkning med knap 72%, og den bengalske med godt 82 %. Den indiske befolkningsgruppe i byen voksede ca. 12 %, mens den hvide befolkning faldt godt 6 %.

Det højreradikale britiske nationalistparti BNP, havde varslet demonstrationer i byen. Alt endte imidlertid i kaos. Pludselig befandt byen sig i et fire dages langt sammenstød mellem en gruppe unge muslimer og politiet. Politiet havde udkommanderet flere hundrede betjente.  Der blev kastet brosten, flasker, og benzinbomber, ejendomme blev brændt ned, og flere personer kom alvorligt til skade, heriblandt over 80 politifolk.

I alt blev der forvoldt skader for 260 millioner kroner.

Bradford har ikke været det samme sted siden fortæller flere unge muslimer, da Morgenavisen Jyllands-Posten taler med dem. Dels har stedet fået et dårligt ry, og dels er spændingerne mellem de forskellige kulturer blevet værre. De unge indvandrere føler, at der bliver kikket mistænkeligt mistænksomt på dem.

 

 

 

 

2.a)  EAST END I LONDON

 

I East End, i det østlige London er fattigdom meget udbredt, og derved også megen kriminalitet.

East End er et område i evig forandring, stærkt præget af den livsstil mange immigranter, har bragt med sig. I 1500 tallet ankom et stort antal franskmænd, et par hundrede år senere  irere, på flugt fra hungersnød, så kom jøderne, og i 1950erne kom et stort antal mennesker fra de tidligere kolonier i Indien, Pakistan og Bangladesh.

 

I efteråret 1888 skete en række bestialske mord i det ludfattige Whitechapel, men paradoksalt nok blev disse forbrydelser et vendepunkt. For den massive pressedækning de fem mord på ca. ½ år, af morderen Jack the Ripper afstedkom, blev en social øjenåbner for det velbjergede London. Man fik pludseligt et rystende indblik i hvordan den anden halvdel levede, og en langsom proces for at forbedre levevilkårene i Esat End tog her sin begyndelse.

 

 

Forfatteren Helle Merete Brix, skriver i Den Korte avis en beskrivelse fra det såkaldte East End i London, at vil man studere islams præg på den britiske hovedstad, skal man begynde sin rejse her.

 

Allerede når man træder op af trappen fra Bethnal Greenss undergrundstation får man et fingerpeg om, man er i et område med mange indvandrere. "Lær engelsk med det samme" står der på et stort skilt. Næst efter muslimer fra Bangladesh er hvide britere områdets største befolkningsgruppe. På vej mod Whitechapel, føler man sig i stigende grad hensat til en pakistansk by.

 

Går man fra stationen og ned af områdets hovedgade ser man mange ældre herrer i lange kjortler, enkelte kvinder i niqab, hvor kun øjnene er synlige, og mange kvinder med hovedtørklæde. På gaden er der sat boder op med salg af mobiltelefoner, make up og kjoler. På kaffebaren koster kaffen omtrent ingenting. Bethnal Green er ikke trendy.

 

East Ends mest berømte gade hedder Brick Lane eller Banglatown, Gaden der rummer mange lave huse er fuld af indiske restauranter.  Langt de fleste indiske restauranter er idag (2012) på pakistanske hænder, og det betyder at al kødet er halal slagtet. Her er også et par barer og hoteller.

 

Besøger man gaden en fredag eftermiddag, er der fyldt med mænd i kjortler, der skal til bøn i gadens lille moske. Moskeen var i øvrigt tidligere synagoge.

På skolen Christ Church i gaden, er det i dag (2012) godt 90 % af børnene, der har rod i Bangladesh.

 

 

I bydelen East End i London, har der lige fra bydelens begyndelse været mange

med udenlandsk baggrund...Først franskmænd, så Irere, og sidenhen mange

fra Pakistan og Bangladesh.

 

 

 

 

 

2.b) BRITISK MUSLIM

 

 

Den klart største anden etniske religion, der er i Storbritannien, er islam.

Formand for den britiske racelighedskommision Trevor Phillips mener at det er en stor fejltagelse at tvinge muslimske indvandrere til at vælge mellem islam og deres nye nationalitet, han mener konsekvensen er, at man driver dem i armene på ekstremister.

Trevor Phillips vision er, at muslimer i Storbritannien skaber sig en ny identitet som "britiske muslimer". At de bevarer deres egen kultur og religion, men indenfor rammerne af den britiske nationale identitet.
Trevor Phillips mener desuden at den britiske historie bør genskrives, så den tager mere højde for andre grupper, især muslimer. "Hvis vi kan genskrive historien, så den bliver mere favnende, vil vi få en identitet, der kan holde os oppe i de stormfulde tider, det kommende århundrede vil bringe" sagde han.

 

 

Trevor Phillips "Britiske muslimer skal bevare

deres egen kultur"

 

 

Maryam Mamazie, der stod i spidsen, for en kampagne MOD shariarådene, mener lige modsat Trevor Phillips, at mange rettigheder, skulle indskærpes. Hun mener at mange tror fejlagtigt at man beskytter minoriteternes rettigheder ved at lade dem gøre som de ønsker. Men det giver bagstræberiske og konservative muligheden for at sætte dagsordnen og tvinge andre til at rette ind. Hvis alle skal have lige rettigheder, er man jo nød til at behandle alle ens sagde hun.

 

 

Det med at holde sig indenfor den britiske identitet, er der en lang vej til. I følgende afsnit, ser vi på hvordan religionerne, og i særdeleshed islam har fået skubbet tingene i den gale retning. Tag f.eks de såkaldte shariadomstole, som omtales i følgende afsnit.

  

 

 

3. )  SHARIADOMSTOLENE

 

Der er mindst 12 shariaråd i Storbritannien, plus en række nyetablerede nævn under navnet Muslim Arbitration Tribunal. De er ikke anerkendte retsinstanser, men deres afgørelser i familiestridigheder som skilsmisser, arvesager og stridigheder over børn kan også blive bindende efter domstolene i England og Wales, hvis begge stridens parter accepterer shariarådet som myndighed.

 

Når man hører ordet sharia, tænker man uvilkårlig på, de barbariske straffe som, pisk, håndsafhugning og henrettelser. Så galt er det dog ikke i Storbritannien, men i 2009 fandtes der ifølge tænketanken Civitas, mindst 85 shariadomstole spredt rundt i hele landet.

 

 

 

Der var (i 2009), kun fem Shariadomstole, som er anerkendt af den britiske stat. De opererer under fællesorganisationen Muslim Arbitration Tribunal, men deres afgørelser er kun gældende i overensstemmelse med britisk lov, og kun hvis ALLE sagens parter ønsker at få deres sag behandlet der.

De officielle shariaråd, er tilknyttet en moske, men udover de officielle råd, er der en kæmpestor underskov af "hjemmelavede sharia-domstole, som arbejder på egen hånd.

 

De første Shariaråd i Storbritannien opstod allerede i 1980,erne, men er først de seneste år kommet frem i lyset. Og ifølge et uofficielt tal skulle de behandlet mere end 7.000 sager. (2008)

 

 

Shariadomstolen er opstået i megen stilhed, fordi man så hvad der skete i den canadiske provins Ontario, da de erklærede, at de ville oprette et shariaråd. Dette udløste en voldsom debat, og endte med at ALLE religiøse domstole blev forbudt i Canada.

 

De typiske sager en shariadomstol i Storbritannien behandler er sager som arvesager, skilsmisser, spørgsmål om forældreret, men mange af disse afgørelser strider ifølge lektor i arabisk og islamistiske studier Denis MacEoin, direkte mod britisk lov og ret, fordi det som regel er kvinderne, der må bøde for mange af afgørelserne.

 

Ærkebiskoppen af Canterbury, Rowna Williams, erklærede i 2008, at dele af Sharia-lovgivningen (selvfølgelig indenfor civilretten) er "uundgåelige i Storbritannien, - og det havde han det udmærket med. Andre højtstående medlemmer af det britiske samfund har også vist sig imødekommende over for anvendelsen af Sharia.

 

Eksempler på kvindernes manglende rettigheder ved en shariadomstol.

 

* En muslimsk kvinde forbydes at gifte sig med en ikke-muslimsk mand.

* Flerkoneri godkendes

* En mand får lov at blive skilt, uden han har fortalt sin kone om det.

* En kvinde har ingen ejendomsret i forbindelse med en skilsmisse.

* En kvinde skal efterkomme mandens krav på sex.

* En kvinde kan ikke bevare forældremyndigheden over sine børn, når disse er blevet syv år (drenge) ni år (piger)

* Hvis en kvinde ikke kan opnå skilsmisse gennem en shariadomstol, må hun ikke forsøge at opnå det gennem en britisk domstol.

* En muslimsk kvinde har kun ret til at arve halvdelen af hendes bror i en arvesag.

 

 

De fleste af ovenstående eksempler er hentet i Karen Jespersen og Ralf Pittelkows bog "Islams magt", der udkom i 2010.

 

Blot et par eksempler på, Sharia-domstolene i mange "britiske" muslimers øjne vægtes højere end den almindelige strafferet. En muslimsk mand, der havde slået sin hustru, blev idømt et kursus i at styre sit temperament. Rådet anså IKKE handlingen som værende en forbrydelse.

 

En anden episode var en sag om en somalisk bande, der havde stukket en anden somalier ned. En sådan sag burde jo automatisk blive håndteret af den britiske retsinstans, men her kom shariadomstolen, de engelske myndigheder i forkøbet og idømte bandemedlemmernes familier et erstatningsbeløb til offeret, og offeret trak sagen tilbage.

 

Organisationan Muslim Arbitration Tribunal, MAT, vurderer at hver tyvende sag, der behandles ved sharia-domstolene i Storbritannien, IKKE har muslimer som, den ene part. Det skyldtes, at sharia-domstolene er mindre besværlige og mere uformelle, end det almindelige britiske retssystem. Shariadomstolene lægger megen vægt på mundtlige aftaler, hvilket de britiske domstole IKKE gør.

 

 

Ca. 85 uofficielle sharia-domstole findes i Storbritannien i 2011.

 

 

3.a)  SHARIA-ZONER

 

I bl.a. området Leyton, i det nordøstlige London, havde muslimske ekstramister fra gruppen Muslims Against Crusades, i sommeren 2011, sat store plakater op på busskure, gadelamper og husmure, med budskabet: "Dette er Sharia-kontrolleret område", og på plakaterne var så billeder af alt det det ekstreme islam ikke står for, bl.a. diskoteket, musik, alkohol, kvinder i høje hæle, alt sammen med en stor tyk streg over.

 

Den lokale imam i bydelen, var meget bekymret for udviklingen i bydelen. "Det er meget farligt. Adskillige terrorister har haft forbindelse med den gruppe. Det kan godt være de ikke prædiker vold, men deres budskab er stærkt antivestligt. Det er en krudttønde, der venter på at eksplodere, og det kan føre til et "Oslo", siger han med henvisning til Anders Breiviks blodige terrorangreb i Norge i sommeren 2011.

 

Sharia-zonerne i det nordøstlige London KAN have været ideen, som salafisterne i Danmark, havde fået, da de i sommeren 2011, forsøgte at lave Sharia-zoner i bydelen Tingbjerg i København.

 

 

4.  MUSLIMSK KAMPAGNE I HEATHROW

 

En større religionskonflikt udspillede sig i 2011 i Londons lufthavn Heathrow, fordi en gruppe ekstreme muslimske ansatte førte en kampagne mod alle andre trosretninger.

 

Den 47 årige Nohad Halawi, er oprindeligt født i Libanon, og kom til Storbritannien i 1977, men blev efter den islamistiske kampagne fyret fra jobbet, efter 13 år i den toldfrie parfumeributik i lufthavnen.

Hun havde ifølge sine islamistiske kollegaer "krænket" dem, ved at klage over de chikanerier de udførte.

 

Nohad Halawi beskrev, hvordan bl.a. kristne kollegaer blev mobbet, hvis de bar kors, hvordan Jesus blev latterliggjort, og hvordan kristne fik af vide, at de ville ende i helvede, hvis de ikke konverterede til islam.

Hun fortalte også, at en mand simpelthen tog koranen med på arbejde og insisterede, på at hun skulle læse den. En anden islamist delte islamiske smældekampagner ud til de andre ansatte.

Nohad Halawi fortalte også at islamisterne flere gange havde udtrykt had til vesten, og forsvarede angrebet på World Trade Center 11. september 2001.

 

"Jeg er blevet fyret på et grundlag af udokumenterede klager, og der er nu en stor frygt blandt mine tidligere kollegaer for, at det samme kan ske for dem, hvis muslimerne går efter dem, fortalte hun til avisen Daily Telegraph.

 

 

Nohad Halawi....Fyret fordi hun klagede over

 ekstreme islamisters forsøg på indoktrinering.

 

 

4.a)   SCOTLAND YARD OG UNIFORMEN

 

 

Scotland Yard har siden 2001 tilladt kvindelige muslimske betjente, at bære slør, der tilpasser uniformen.

I september 2007 udløste det en debat, om hvor langt man egentlig skulle gå med hensyn til særregler, blandt kvindelige muslimske betjente.

En kvindelig politiaspirant, nægtede ved en afslutningsceremoni, at give hånd til den øverste chef i politiet i London.

Flere muslimske organisationer forsvarede kvindens ret til sit krav, men i politiet var man mere skeptisk ved hendes nægtelse.

Kvinden sagde bl.a. at hendes tro nægtede hende at give hånd til en fremmed mand.

Metropotan Police Service, er ellers gået ret langt, for at give plads til alle trosretninger i korpset. I 2001 blev der bl.a. lavet en hijab til politiuniformen.

De muslimske politikvinder mente ikke, at en hijab ville forhindre dem i at udføre deres politiarbejde.

Chefpolitiinspektør ved Metrolitan Police Ali Dizaei, der selv er muslim, og formentlig har den højeste anciennitet, blandt muslimer ved politiet er skeptisk:

 

"Jeg kan ikke se hvordan en betjent ville kunne udføre sit arbejde med disse værdier"

 

Islamic Human Rights Commission og Muslim Council i Storbritannien peger på, at langt de fleste praktiserende muslimer undgår fysisk kontakt med det modsatte køn, med mindre der er tale om familiemedlemmer. I samme åndedrag siger de også, at de religiøse regler altid tilpasses omstændighederne, feks "Hvis en kvindelig betjent, blev kaldt ud til et mandlidt offer, som f.eks. har brug for genoplivning, tillader de muslimske regler, at hun gør hvad hun kan for at redde personen" sagde Sheikh Ibrahim Mogra fra Muslim Council.

 

Til gengæld opfordrer den berygtede islamist Omar Bakri Mohammed, der nu er bosiddende i Libanon, men har boet 20 år i Storbritannien, at alle muslimske betjente i Storbritannien til at forlade korpset. Han flyttede, da det engelske politi ville anholde ham for forræderi i forbindelse med terrorangrebet i London i 2005.  I et interview med den britiske avis The Sunday Times sagde han bl.a. "Verden er blevet en bedre sted efter terrorangrebet"

 

Der er ca. 35.000 betjente i Metropolitan Police Service i London. Ca. 300 har muslimsk tro, og ca. 20 af dem er kvinder. (2010)

 

 

"Verden er blevet et bedre sted efter terrorangrebet" Udtalte Omar

Bakri Mohammed efter terrorangrebet i London i 2005

 

Indsatte i britiske fængsler, er ofte udsat for en radikalisering, i deres afsoningsperiode. Der blev i 2007, indført et rutinemæssigt baggrundstjek af alle fængselsimamer. Udover dette brugte man penge til at oversætte arabiske bøger og tekster for at undgå, at der blev smuglet hemmelige beskeder ind til de indsatte. Desuden blev det et krav at imamer talte engelsk.

 

Den mest berygtede person, der er blevet radikaliseret under en afsoning er formentlig den britiskfødte skobombemand Richard Rice. Han forsøgte i 2001 at smugle en bombe i sin sko ombord på et passagerfly. Richard Rice er søn af to IKKE-muslimske forældre, men forlod ungdomsfængslet Feltham Young Offender Institution i det vestlige London som militant muslim.

Medlem af overhuset lord Carlile of Berriew, der har fungeret som uafhængig vagthund for den britiske terrorlov, udtrykte allerede i 2006 en stor bekymring for at fængselsmiljøerne er et ideelt sted for netværker som eks. Al Qaida til at rekruttere nye unge medlemmer.

 

 

 

 

5.) BEDERUM SNART ALLE STEDER

 

I Storbritannien kan parlamentsmedlemmer selv afgøre, om de vil sværge de kristnes nye testamente, muslimernes koran, jødernes Tora. eller noget helt fjerde.

Medlem af Overhuset Lord Adam Patel, brugte koranen, og han afgav sit løfte, med hat på, til trods for at reglerne i Parlamentet, ellers siger man ikke på have hovedbeklædning på i parlamentet.

Adam Patal mente, at idet han tog hatten af, var han upassende klædt, og fik lov til at beholde hovedbeklædningen på. Adam Patel mente det var en sejr for muslimerne, at han fik lov at beholde hatten på.

Han peger på flere "sejre”, da han viser Morgenavisen Jyllands-Postens journalister rundt denne formiddag i de historiske lokaler House of Lords - et stenkast fra Big Ben.

 

De sejre han talte om, er kommet hen over årene, som muslimernes kamp for rettigheder i henhold til deres religion.

Han begynder at liste dem op...

"I dag er der bederum i ALLE lufthavne. Der er bederum på ALLE landets hospitaler, Der er bederum i ALLE landets fængsler. Der er bederum på ALLE landets arbejdspladser"

Efter Lord Adam Patel blev medlem af Parlamentet, fik han gennemført at der skulle indrettes bederum til de muslimer der var valgt ind i Overhuset. (I 2007 havde Overhuset seks muslimer ud af 744 medlemmer).

Efter en retssag, har også private arbejdspladser pligt til at indrette et bederum, hvis de har muslimske ansatte.

 

Adam Patel fik gennemført ,

 at indrette bederum på landets

 hospitaler, fængsler, og i lufthavne.

 

 

Den tidligere udenrigsminister Jack Straw, der er valgt i Blackburn, som Adam Patel, havde i en lokal avis i 2007, fortalt, at når han talte med muslimske kvinder, bad han dem tage tørklædet af, så han kunne se hvem han talte med, men her er Adam Patel uening:

 

"Jeg finder det også ubehag ved at tale med en kvinde i miniskørt, men jeg beder hende ikke om at tage andet tøj på. Det vil jeg aldrig drømme om. Hvorfor skulle jeg blande mig i det?. Jeg vil kæmpe for muslimske kvinders ret til at bære den hovedbeklædning, som hun ifølge sin religion eller kultur ønsker at bære"

 

Adam Patels syn på shariarådene i Storbritannien, som er nævnt andetsteds i denne beretning, betragter han som en sejr..."Vi har mulighed for at afgøre civile sager om ægteskab, skilsmisse og arv indenfor vor egen muslimske lov"

 

 

6)  LEICESTER

 

I byen Leicester i Midtengland, er der omkring 300.000 indbyggere. (Befolkningsmæssig på størrelse med Aarhus). Men i 2007, udgjorde den IKKE-britiske befolkning 45 %, og bystyret regner med, der i det næste årti, ikke vil være et rent britisk flertal i byen. Leicester har den næsthøjeste procentsats efter London, med folk af anden etnisk herkomst end britisk.

Byen rummer derved mange forskellige kulturer og skikke. I Leicester findes f.eks. i 2008, 42 moskeer, 16 hinduetempler, 6 sikh-templer, samt 2 jødiske synagoger.

Langt størstedelen af de ca. 45 % med anden etnisk baggrund kommer fra lande som Pakistan, Bangladesh, mens afrikanerne primært er fra Somalia. Hertil kommer minoriteter fra alle mulige steder i verden.

 

 

 

En embedsmand i Leicester byråd Patricia Roberts Thompson mener:

 

"Jeg tror ikke, at det vil ændre byen, for byens identitet er allerede multikulturelt og multireligiøs, og der er meget dialog mellem trossamfundene, især via vores tros-råd, der er det ældste i hele landet. I 20 år (2007), har jeg haft rådet, kommunen og alle trossamfund at arbejde sammen med,  på at skabe forståelse. Det har haft en enorm effekt" mener hun.

 

Leicesters byråd giver store støtter til multikulturelle aktiviteter, fordi en undersøgelse, som kommunen havde foretaget viste, at den slags aktiviteter bringer folk i byen sammen, at aktiviteterne skaber forståelse og tolerance fordi folk lærer hinanden at kende.

I 2007 havde de sidste 2 siddende borgmestre, været med en anden etnisk baggrund end britisk.

 

Byens filosofi er, at det ikke er de nyankomne, der skal ændre sig for at passe ind, men det er byen der skal tilpasse sig, så der er plads til alle.

 

I modsætning til mange andre engelske byer, og ikke engelske i øvrigt, er folk med anden etnisk baggrund spredt ud over hele byen, i stedet for i særskilte boligområder, og den 24 april 2007, skrev lokalavisen "Leicester" at "blandede skoler", er nøglen til en bedre fremtid, ect. Integration. Og man lader skoleeleverne i byen gå til eksamener i deres modersmåls sprog.

 

 

Dette ses f.eks på et at byens Colleger. På Moat Community College, hvor der går 100 % elever med en anden etnisk baggrund, har Rektoren, den pakistanskfødte, Freda Hussein siden hun tiltrådte i 1991, lagt undervisningen om.

Hun fortæller: "Hele min tankegang handler om, at vi skal bevæge os væk fra en offerkultur, hvor man siger, at det er de andres skyld, at det ikke går os godt. Nej, det handler om, om hvad vi kan gøre for at gøre vores skoler og uddannelse bedre, så de svarer til  de unge menneskers behov. For uanset hvad børn kommer med, kan de lære sprog og viden. Det er vores opgave at skabe et kreativt lærermiljø, som de kan udfolde sig på."

 

Ca. en tredjedel af eleverne kommer fra så fattige kår, at de er berettiget til et gratis måltid mad på skolen. Maden kommer fra en kosher-salgter, så der er noget til alle, uanset om du er hindu, muslim eller vegetar.

 

Hver fredag er der lavet hul i skoleskemaet til de muslimske børn, så de kan gå til fredagsbøn i moskeen på den anden side af gaden. Og der er sågar også et rum på skolen som de muslimske elever kan bede i.

 

Et andet hensyn man tager til muslimske elever på skolen er, at seksualundervisning og idræt er delt op, mellem kønnene.

Sådanne ting er en erkendelse af, at skolen skal afspejle eleverne - og ikke omvendt mener Freda Hussein.

 

 

I byen Leicester findes denne moske.....og så 41 flere  af slagsen

 

 

6.a)   BIBLER DROPPET

 

I Leicester ligger bibelselskabet Gideon, der producerer, de bibler der ligger fremme på mange hotelværelser og på hospitaler i hele Europa.

Det er en århundrede gammel tradition, af denne kristne hellige bog ligge sådanne steder. Men i 2005 besluttede University of Leicester, som har en af de største antal muslimske studerende i Storbritannien, at sådanne bibler skulle fjernes.

Årsagen var at man var bange for at støde anden etniske minoriteter.

Forslaget vakte vrede blandt kristne, der beskyldte både hospitalerne og hotellerne for politisk korrekthed, og sagde at det var trist, at et land, der i så lang tid har været kristen, havde fået mennesker ind i landet der anser biblen for at være stødende.

Resham Singh Sandu, som er formand for rådet for trosretninger, mente ikke at de anden etniske patienter på et hospital ville gøre indsigelser, hvis biblen blev placeret i et skab.

En stifttalsmand sagde i den forbindelse, at bibler bør være let tilgængelige for dem der har brug for åndelig hjælp, og at mange folk faktisk har brug for denne trøst på hospitalet. For eksempel så man kan række ud efter den midt om natten, hvis man har brug for det.

 

 

 

.

Formand for Rådet for Trosretninger

Resham Singh Sandu mente godt

 biblen kunne blive placeret i et skab

 på hospitalerne.

 

 

 

7)  LÆGER NÆGTER AT LADE SIG UNDERVISE

 

En del britiske læger af muslimsk observans nægter at undersøge visse patientgrupper, fordi man ikke vil lade sig undervise i sygdomme der skyldtes alkohol eller seksuelt overførte sygdomme. Det strider mod deres tro mener de.

Den britiske sammenslutning af muslimske læger og tandlæger støtter IKKE denne boykot. En repræsentant fra sammenslutningen, Abdol Majid Katma, mener det er en forudsætning for at lægerne, som muslimer kan føre kampagne mod at drikke alkohol og udøve seksuel afholdenhed er, at lægerne lærer om følgerne. Katma mener dog, at det forholder sig anderledes i forhold til at behandle alkoholister eller personer smittet med klamydia eller andre seksuelle sygdomme. Her har Katma større forståelse for sine trosfællers synspunkter.

 

 

 

 

8) DEN TIDLIGERE STORINDUSTRIBY LUTON

 

Byen Luton ligger ca. 60 km nord for London, og var tidligere centrum for en kæmpe bilproduktion og industri. Engang rummede Luton med sine ca. 200.000 indbyggere, godt 30.000 arbejdspladser indenfor industriområdet, og i takt med at byen var en nærmest "sikker" arbejdsplads by, trak den mange tilflyttere til.

De kom alle vegne fra, bl.a. Irland og Wales, og siden kom der også mange fra lande som Pakistan, Indien , Bangladesh og senest Østeuropa. Derfor er ca. 20 % af byens befolkning asiatiske og ca. 70 % hvide.

Det har sat sine spor i midtbyen, hvor der på gågaden før blev serveret gløgg og varme brød, bliver der nu serveret ged i karry, thai-nudler og penne Carbonada fra madboderne.

I dag (2010) er der f.eks. kun lidt over 2.000 job tilbage hos Vauxhall, der flyttede produktionen væk allerede i 2002. Lukningen efterlader Luton med en stor arbejdsløshed, men fordi folk ikke flytter, er det stadig billigere at bo i Luton end f.eks. nærmere London.

I takt med den massive indvandring af ikke-vestlig herkomst til byen, er der registreret ikke færre end 21 moskeer i byen, men ifølge den konservative byrådspolitiker Michael Garrett, kommer langt de fleste indbyggere i byen godt ud af det med hinanden, uanset race og religion. Men helt uden problemer er byen nu ikke.

 

Byens navn, bliver nemlig ved og ved med at dukke op i terrorrelaterede sager.

I 2001 efter terrorangrebet på World Trade center i New York, blev to unge mænd fra Luton dræbt i den afghanske hovedstad Kabul. De var rejst til Afghanistan for at kæmpe for Taleban og var medlemmer af den forbudte gruppe al-Muhajiroun.

Trods forbuddet mod den islamiske gruppe forsøger gruppens medlemmer stadig at rekruttere nye medlemmer ved busstoppestedet foran det islamiske center.

 

I 2005 mødtes en gruppe selvmordsbombere i netop Luton, før de om morgenen torsdag den 7. juli, tog ind til det centrale London, og detonerede i alt fire bomber. Tre i hurtig rækkefølge i Londons undergrundsbaner, og en fjerde på en dobbeltdækkerbus på Tavisock Squere. Ialt 52 uskyldige mennesker mistede ved den lejlighed livet, og over 700 blev såret.

 

I 2007 blev en taxachauffør Salahuddin Amin idømt livsvarigt fængsel for sin rolle i et mislykket attentat, - de såkaldte gødningsbomber.

Han er født i London i 1975 og flyttede til Pakistan med sine forældre, i en alder af fire år, og lærte at tale urdu, men talte også godt engelsk. Han vendte tilbage til Luton i 1991. Han både drak alkohol, og datede piger. Efter nogle ophold i både Storbritannien og Pakistan, hvor i de perioder han var i Pakistan støttede forskellige jihad- organisationer endte han med til sidst at flytte tilbage til Storbritannien. Men hvert år tog han tilbage til Pakistan på forlængede sommerferier.

Han blev radikaliseret ved en ferietur til Pakistan, ved at han overhørte en "følelsesmæssig" beretning fra en kvinde om forholdene i den indiske del af Kashmir, hvor hun fortalte om hvordan kvinder blev voldtaget, og kidnappet, og forfulgt.

Da han kom tilbage til Luton, gjorde han op med sig selv at han ville donere en del af hans liv til den kamp.

 I Lutons moskeer, kom han i øvrigt sjældent, kun til muslimske højtider.

 

Salahuddin Amin

 

 

Flere eksempler udspillede sig i Luton, f. eks i marts 2009, da en gruppe ekstremister ødelagde en velkomstparade for hjemvendte britiske soldater, der havde været på missioner i Irak, ved at råbe skældsord som "børnemordere" efter dem.

 

Efter en del episoder af ovennævnte slags, begyndte nogle etniske englændere at lave moddemostrationer, i forbindelse med ekstreme islamiske demonstrationer, og gruppen EDL blev dannet i den forbindelse.

EDL eller English Defence League har ca. 10.300 medlemmer. (2011).

English Defence Leagues leder, der går under pseudonymet Robinson sagde i 2010 til BBC:

"Lutons politikere forsøger at feje problemerne ind under gulvtæppet ved at sige vi er en by i harmoni med os selv. Det er ikke rigtigt, der er mange problemer" mener han.

Mange handlende som Morgenavisen Jyllands-Postens journalist Heidi Plougsgaard talte med i et af byens indkøbscentre, mente ikke de længere kunne kende byen, og en del sagde, at hvis de havde råd til at flytte gjorde de det.

 

 

 

 

 

I 2012 tager en journalist fra netposten Shappho, (1...) en tur til Luton.

Da journalisten, bliver kørt ind til byen, under en bro, som er dekoreret med en stor løgkuppel, føles byen Luton, som en hel verden udenfor Storbritannien.

Gennem bilens vinduer ser man kun Mellemøstlige forretninger, der sælger alt fra halalkød til håndværkerværktøj. Ufattelig mange kvinder bærer enten slør eller burka, og mange mænd har langt skæg, turban og kjortel på.

På en pub i Luton, falder journalisten i snak med en 30-årige englænder, der er opvokset i Luton. Han fortæller "Særligt i denne bydel, er der mange støtter til English Defence Leage" Han fortæller ydermere "Min bror var en af de soldater, da de vente hjem fra Afghanistan, han blev spyttet på af muslimske ekstramister........Havde jeg gjort det samme ved en muslimsk ceremoni, var jeg blevet anholdt med det samme"

 30 årige Darren Angel, har tidligere støttet en af English Defence Leages demonstrationer, men han fortæller, det ikke endte godt, idet der var alt for mange ballademagere og en del vinduer der blev smadret.

Han understreger, at han gerne vil komme til gruppens demonstrationer igen, bare de kan garantere der er styr på det.

 

Længere nede i byen møder journalisten en muslimsk boghandler, og spørger ham hvad han mener om English Defence Leage.

Han svarer kort "De er racister"

Men boghandleren kan alligevel godt forstå, at nogle af de etniske englændere er skræmte. For islam vokser hurtigt i England, men man har ingen grund til frygt slår boghandleren fast.

 

Da journalisten er på vej ud af byen, ser han nogle muslimske indbyggere står og samler penge ind...Journalisten spørger hvad det går til...og får svaret...Velgørenhedsarbejde......Men får at vide af en anden, det går til at bygge endnu en moske i det centrale Luton.........

 

 

 

1. Shappho er et netmagasin med fokus på ytringsfrihed, kultur og Vestens fremtid

 

 

8.a)  NEJ TIL MUSLIMSK KLÆDEDRAGT PÅ LUTONSKOLE

 

Allerede i 2002 mødte skoleeleven Shabina Begum op på sin skole i Luton, iført sin muslimske klædedragt Jibab.

Hun blev sendt hjem igen, men i marts 2005 afgjorde en appeldomstol i England, at skolen handlede uret i at sende pigen, der kommer fra Bangladesh hjem igen.

Shabina Begen valgte at gå ud af skolen Denbigh High School, fremfor at bøje sig for skolens krav.

 

"Det er utroligt i denne såkaldte frie verden, at jeg er nødt til at kæmpe for min ret til at bære muslimsk klædedragt" sagde hun efter afgørelsen i appelretten.

 

Skolen derimod, (Hvor der gik ca. 80% muslimske elever), sagde at man allerede havde arbejdet hårdt for at sikre, at skoleuniformen tog hensyn til islam og afviste påstanden om Begum var blevet udelukket.

 

Shabina Begum havde ikke krævet en erstatning af skolen. Hun havde Cherie Booth, som forsvarer i sagen (Premierminister Tony Blairs hustru), og hun sagde: Jeg mener vores politik er at respektere mangfoldighed, og det er ikke op til en offentlig instans at dømme hvilken tro der er mest værdifuld".

 

Shabina Begum blev sendt hjem fra skole,

pga. hun bar jibab...men snerer afgjorde en

 appeldomstol at skolen handlede ukorrekt.

 

 

9.)  KRISTEN KORS TIL MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOLEN

 

 

Det plejer som regel, at være muslimske tørklæder og klædedragter, der er i søgelyset, når det handler om religiøs påklædning på jobbet. Men i Storbritannien har også det kristne kors været til skarp debat de sidste år.

Der ligger i skrivende stund (marts 2012) hele fire principielle sager ved Menneskerettighedsdomstolen, hvor den britiske regering IKKE vil forsvarer retten til at gå med eksempelvis et kors i en kæde om halsen.

Kristne reagere med vrede på regeringens beslutning, om ikke vil forsvare det kristne kors.

Svarskriftet fra regeringen, hvor advokaterne slår fast, at det ikke er "en nødvendighed" at bære et kors for at være kristen, siger regeringen i virkeligheden også at retten til at bære et kors ikke kan ligestilles med eksempelvis sikhers ret til at bære turban og armbånd samt muslimske kvinders ret til at bære tørklæde.

I svaret til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg hedder det "I ingen af sagerne er der nogen antydning af, det at bære et synligt kors eller krucifiks er et generelt anerkendt udtryk for at praktisere den kristne tro, og endnu mindre at det er krav fra deres tro"

 

To af sagerne handler om en 56 årige sygeplejeske Shirley Chaplin fra Exeter, som blev presset til at sige op efter 31 år i det offentlige sundhedsvæsen, samt den 61 årige Nadia Eweida, der blev suspanderet af luftfartsselskabet British Airways tilbage i 2006.

Begge sager var gennem det britiske retssystem, og er udvalgt som to ud af fire prøvesager hvor Menneskerettighedsdomstolen skal fastslå hvor grænsen for diskriminering går.

 

Mange kristne i Storbritannien reagerede med

vrede på regeringens beslutning om ikke vil

forsvare det kristne kors

 

 

10.) STRAMNINGER

 

Den rekordhøje indvandring til Storbritannien, er en meget stor byrde for alle de offentlige tjenesteydelser.

For at tage nogle tal, der er til at føle på, var nettoindvandringen til Storbritannien i begyndelsen af 90erne ca. 100.000 mennesker pr år, i 2006 var den blevet til ca. 300.000 personer.

Et udvalg, b.la. med to tidligere finansministre, i det britiske overhus udarbejdede i 2008 en rapport, der sagde at siden udvidelsen af EU, 1. maj 2004 og frem til 2008 førte til en "lille eller slet ingen effekt", på den britiske økonomis velbefindende.

I den forbindelse anbefaler regeringen, at sætte en grænse for antallet af indvandrere, b.la. anslås det, at der i særdeleshed bør skæres i antallet af familiesammenføringer.

 

I kølvandet på ovenstående, samt f.eks. terrorangrebet i London i 2005, og andre mislykkede terrorangreb i landet, samt mere fokus på britiske værdier, gjorde man så i 2008 det sværere at opnå britisk statsborgerskab.

Det var en plan, der blev betegnet, som en af de største omvæltninger i de britiske immigrationsregler i mange år.

Hvert år gifter godt 40.000 briter sig med en ikke-EU statsborger, og disse vil opleve, at det er langt sværere end tidligere at få opholdstilladelse til deres partnere, der f. eks ikke taler engelsk.

Nye indvandrere bliver nu mødt med et krav om et symbolsk bidrag til det pres, som de forventer at lægge på landets offentlige ydelser, såsom hospitaler, eller skoler.

Derefter skal man bevise at man er parat til at bidrage positivt til det britiske samfund, før der kan udstedes et britisk pas, så man får ret fuld adgang til alle offentlige ydelser, så som arbejdsløshedsunderstøttelse, eller boligsikring.

En højt kvalificeret indvandrer med arbejde vil således kunne opnå statsborgerskab på kun et år, ovenpå de fem år vedkommende har haft i opholdtilladelse, mens en ikke-arbejdende indvandrer får en prøvetid på tre år, oveni opholdstilladelsen. Den treårige prøveperiode, vil blive forlænget i tilfælde af, at personen bliver indblandet i og dømt for kriminalitet.

De symbolske bidrag som staten vil modtage i forbindelse med indvandrere der kommer til landet, regner man med, vil indbringe ca. 15 mio. pund..(150 mio. kr.),(2008) Dem vil man placere i en fond, som skal give britiske kommuner, der er svært trængt på indvandrerområdet en hjælpende hånd, efter behov.

 

 

 

 

Nye indvandrere i Storbritannien er blevet mødt med et

krav om et mindre beløb, for at få del i offentlige ydelser,

så som skoler og hospitaler.

 

 

11.) KILDER

 

Heidi Plougsgaard Jyllands-Posten 24/1 2007 (Religiøse hensyn i politiet)

Heidi Plougsgaard Jyllands-Posten 27/2 2007 (Baggrundstjek af fængselsimamer)

Rikke Struck Westerø Jyllands-Posten 7/5 2007

Heidi Plogsgaard Jyllands-Posten 28/1 2007 (Færre krav om religiøse hensyn)

Heidi Plogsgaard Jyllands-Posten 10/12 2008 (Til kamp mod Sharia)

Dansk Folkeblad nr. 8 2008 (Britisk lov nægter behandling af sygdomme)

Ralf Pittelkow og Karen Jespersen "Islams magt" s 145-147

Heidi Plougsgaard Jyllands-Posten 27/10 2011 (Ja til sharia, Nej til Sharis-zoner)

Den Store Danske (Storbritannien)

Wikipeda (Storbritannien)

Wikipeda (Mordet på Stephen Lawrence)

Heidi Amsinck Jyllands-Posten 29/3 2005 (Giv de fremmed plads)

BBC på denne side..1981 (Brixton i lys lue efter optøjer)

Bjarne Nørum Kristeligt Dagblad 5/12 2011 (Kristen fyret efter kampagne fra muslimske kolleger)

ar. Jyllands-Posten 28/9 2007 (Muslimerne i britisk historie)

Heidi Plougsgaard/Orla Borg/ Jyllands-Posten 8/4 2007 (Muslimske Sejre)

The Telegraph 3/6 2005 (Hospital-bibler skal forbydes)

Heidi Plougsgaard Morgenavisen Jyllands-Posten 19/12 2010 (Luton - en rugekasse for ekstremisme)

Wikipedia Jul 7. 2005 (Bomberne i London)

BBC News 30/4 2007 Profil: Salahuddin Amin

Heidi Plougsgaard Jyllands-Posten 22/2 2008 (Statsborgerskab efter fortjeneste)

Information 1/4 2008 (Indvandring ved at skabe problemer i Storbritannien)

Dansk Folkeblad Nr. 2 april 2008  s. 15 (Britiske læger nægter behandling af syndige sygdomme)

Helle Merete Brix Den Korte avis 5/2 2012  (East End og islam)

Tinne Delfs Rejseliv. Berlingske 2/9 2006

Sanne Gram/Benjamin Munk Poulsen Jyllands-Posten 26/4 2005..(Den muslimske trykkoger)

Helle Merethe Brix September 2006 (Stop for indvandring - Et anliggende for højreekstremister

Shappo (Luton en forandret by) 13/6 2012

Bjarne Nørum Kristeligt Dagblad 13/3 2012 (Britisk regering vil ikke forsvare retten til at gå med kors)



Opdateret 03/09/2012

Besøg  
226095